Atuagagdliutit - 14.07.1955, Qupperneq 7

Chefingeniør Riidinger afskediget
men får 14.000 i pension
Riidinger-sagen til debat i næsten samtlige danske dagblade.
Ombudsmanden har udbedt sig de forskellige akter i affæren
Så kom den længe ventede afgø- meddelte for kort tid siden i „Poli-
relse — chefingeniøren fra Grøn-
ands tekniske Organisation, dr. ing.
®rgen Riidinger, er officielt afske-
aiSet i nåde med en pension, der
^ed de gældende tillæg bliver på
j. 1 13.892 kr. årligt. Denne pension
,ar Riidinger efter to års tjeneste
1 statsadministrationen.
Hiidinger-sagen er dog næppe slut-
tiken“, at han havde sagen til over-
vejelse, og endvidere ser ombuds-
manden for tiden på enkelthederne
i afskedigelsen. Til „Ekstrabladet11
siger ombudsmanden, professor
Stefan Hurwitz, at han har rettet
henvendelse til grønlandsdeparte-
mentet om at få sagens akter tilstillet
med en redegøreløse for, hvorfor
departementet har ment det nødven-
tet hermed. Chefingeniørens sagfører digt at afskedige Riidinger
»En skandale« -
Nsesten alle danske aviser har be-
skeeftiget sig med afskedigelsen, og
selv om kommentarerne varierer
j forargelsens størrelses-grader, er
einaet det samme: Kunne man ikke
tave fundet en anden — og bedre
løsning?
»Kristeligt Dagblad" skriver un-
j*ei' overskriften „Der ruttes med
orgernes penge" bl. a.: — Hvad år-
Sen er til den opsigtsvækkende
*e,ngangsmåde, har man ikke fået
°Rientlig besked om, udover nogle
tfnindelige bemærkninger om sam-
•oejdsvanskeligheder med embeds-
hendene. Således kan ofl'entlighe-
etl ikke lade sig afspise. Navnlig
det forekomme fuldstændig ufor-
meligt, at det ikke indenfor stats-
KHesten skulle være muligt at be-
ytte sig af dr. Riidingers arbejds-
raft og tekniske indsigt. Kunne man
**hike sig et privat firma disponere
Sa tåbeligt, som grønlandsdeparte-
lllytUet her har gjort?
»Information" har behandlet sa-
i en ledende artikel: — Her er
j e noget at spille om. Riidinger,
0rQ ikke kunne med de andre i
l'Ønlandsdepartementet, først og
. eiQrnest ikke med departeinentsche-
er i sin fulde ret GI at nægte
lage en anden stilling, som ikke
losser ham, og han har krav på den
phsion på 13—14.000 kr., man nu
,0l‘arges over. Fik han den ikke, var
i^l simpelthen ulovligt, og en kræn-
pe af retsbevidstheden, hvor tra-
pkomisk det end kan forekomme.
Ørargelsen må have en anden
;l-esse. Det gale er ikke, at Riidinger
SU men at han kom- Man Ilar I°rha“
n et sig. Hvorfor skulle han være tje-
{ ^mand i så ekstraordinær en
hu i ^et Kavde, og det vil vel alle
en .baSefter være enige i, været det
j.pste rigtige at honorarlønne ham,
ha 1111111 var bombesikker på, at man
fundet den rigtige mand.
Ij »Aalborg Stiftstidende" skriver: —
er 7? der Kar ansvaret for, at det
Ud, e* så slet med samarbejdet, kan
sk forstående ikke vide. Det kan
tU aesi at den pågældende embeds-
aK er uudholdelig i sit forhold til
(te *e> men det kan også skyldes, at
hgr ^Kder en eller måske flere, som
Si,j føK hans ansættelse som en til-
gj0'S8eKelse, så det er dem, der har
hteh 4 samarbejde surt og umuligt,
lø,” hellere i to år at have betalt
løjpen at få arbejde for det og
årtj Gr være gået ind på den store
huv»e Pensionsydelse, burde man
< pnvendt penge på en tjeneste-
hv0t. fSag, så det var blevet klarlagt,
fejlen ligger. Og når det var
siger danske aviser
sket, kunne man have draget en eller
flere naturlige konsekvenser heraf
„Land og Folk" spørger i en over-
skrift, om Eske Brun er diktator i
grønlandsdepartementet og fortsæt-
ter: — For de danske skatteydere
ligger sagen således, at Riidingers
afskedigelse med fuld pension kan
komme til at koste dem flere hun-
drede tusinde kroner. De har derfor
krav på at få oplyst, om hr. Eske
Brun er diktator i grønlandsdeparte-
mentet, eller om fejlen udelukkende
er Riidingers, hvorpå der må skæres
igennem. Det er for tåbeligt at lade
den rådende strid koste så meget
som adskillige beboelseshuse i Grøn-
land, som grønlænderne sukker ef-
ter -— og hvad må de iøvrigt ikke
tænke om dansk administration?
I en ledende artikel i „Jyllandspo-
sten" kalder man sagen for en skan-
dale og skriver: —- Men kommer der
ikke andet ud af den, tjener den til
at understrege, at grønlandsdeparte-
mentet ganske tydeligt har overlevet
sig selv, og at der tiltrænges en grun-
dig oprydning indenfor dets domæ-
ner. Når det kan disponere så tåbe-
ligt som i Riidinger-sagen, må der
være noget fundamentalt galt i hele
foretagendet, og der er ikke tvivl
om, at man snarest muligt hør skri-
de til afvikling og omlægning.
„Ny Dag" stiller to spørgsmål: --
Hvis det er manden, der er noget i
vejen med — har han sa kra\ på
pension i resten af sin levetid ?
Hvis det er andre i grønlandsdepar-
tementet, der ikke kan samarbejde,
er det så ikke en ejendommelig løs-
ning? Det må være tilladt at spørge
hvad der egentlig er i vejen. Ingeniør
Riidinger har kunnet arbejde i så
store firmaer som Christiani og Niel-
sen og N. C. Monberg. Men da han
kommer i statens tjeneste, går det i
stykker.
Og „Information": — Jeg ønsker.
ikke at kommentere, sagde departe-
mentschef Eske Brun, grønlandsde-
partementet, da „Information" i dag
anmodede ham om at redegøre nær-
mere for de uoverensstemmelser, der
har ført til chefingeniør Riidingers
afskedigelse med fuld pension.
— Det er dog en sag, som koster
og vil koste staten mange penge. Var
det ikke rimeligt, om offentligheden
fik en redegørelse for baggrunden?
— Jeg ønsker ikke at kommentere!
En tidligere byggeleder i Grønland
— ingeniør Rasmussen, der har væ-
ret i Holsteinsborg — har ifølge
„Ekstrabladet" tilbudt at rejse med
minister Kjærbøl til Grønland. Stats-
minister H. C. Hansen sagde dog her-
til, at man jo ikke kan tage alle og
enhver med, der kommer og siger,
at de har noget at kritisere. Om Rii-
dinger-sagen erklærede ingeniør
Rasmussen bl. a.: — Jeg blev i sin
tid antaget af ingeniør Riidinger, og
mit arbejde kom til at foregå i den
periode, hvor Riidinger sådan set var
sat udenfor nummer. Og jeg tør svagt
antyde, at savnet af en leder af hele
den tekniske organisation har kostet
mange penge. Man manglede en mand
der kunne føre kontrol til bunds,
og som havde myndighed til at be-
stemme. Jeg tror personlig, at Rii-
dinger havde været manden.
Stort mere kan der vist ikke siges
om denne sag. Blot vil vi tilføje, at
forbløffelsen og forargelsen er lige
så stor i Grønland som i Danmark
over, at man i den grad kan spille
flottenlieimere med andre folks pen-
ge, blot fordi der opstår indre ue-
nighed i grønlandsadministrationen.
Forargelsen bliver i og for sig ikke
mindre, når meddelelsen om, at der
er bevilget hr. Riidinger knapt 14.000
kr. om året resten af hans levetid,
kommer så tidligt med, at man skæ-
rer ned på alle andre bevillinger
vedrørende Grønland -— livsvigtige
og ikke-livsvigtige. Der kunne byg-
ges et par skoler eller en ny radiofo-
ni for de penge, ingeniør Riidinger
hæver ud i fremtiden, og der kunne
bygges meget mere for de penge,
dét har kostet at mangle en leder
af den tekniske organisation i de
sidste år. — En ganske lille sag i den-
ne forbindelse — lille, men medvir-
kende til at mennesker, der er kom-
met herop med en ærlig vilje til at
gøre et stykke arbejde, bliver sure,
fordi de føler sig skidt behandlet.
De 5 danske overbetjente har om-
trent samtidig fået besked om, at
de ikke kan få udrustningsgodtgø-
relse der andrager 300, -— kr. om
året for hver. For 4 år siden fik de
hver en uniform, som de ikke havde
bedt om, og som forlængst er slidt
op. De tilbringer allesammen cirka
100 dage om året på rejse i motor-
båd eller slæde og skal altså selv
lægge tøj til. Andre grønlandske tje-
nestemænd, der tilbringer benved
en trediedel af denne tid på rejse,
får dette udrustningstillæg, men det
drejer sig ganske vist om folk, der
ligger i en højere lønningsklasse end
overbetjentene. Og derfor ræsonne-
rer man altså, at de trænger mere til
det.....
METTIP pisiagssautai
alersit nylonit ningusut 5,95
alersit aussarsiutit cre-
pe-nylon ......... 0,85
alersit net-nylon såtut... 8,50
alersit nylonit kussanar-
tut, såtut ....... 8,95
METTE tilbud
Stærk nylon-strømpe ... 5,95
Crepe sommerstrømpe,
nylon ................. 0,85
Tynd net-strømpe, ny-
lon .............. 8,50
Elegant tynd nylon-
strømpe .......... 8,95
METTE
AMAGERBItOGADE 175
KØBENHAVN S.
KRUSCHENSALT
Millioner af mennesker verden over tager
KRUSCHEN SALT, fordi det renser hele sy-
steinet, holder maven i orden og befrier en for
de stoffer, der sætter sig til fedme. Prøv
KRUSCHEN SALTI En lille dosis hver dag
betyder større velvære, bedre humør, bedre
mave og slankhed.
silarssuarme
KRUSCHEN-ip
nik tamarmik
inuit milliuniligpagssuit
tarajue atortarpait inhp ilua-
evKiaissCmgmata, aKajaroK pi-
ssusigssamisut pissusenartitardlugo stof-itdlo
asule puatdfarsautåinait pérsitardlugit
KRUSCHEN-ip tarajue misilingniåkit! uvdlor-
mut pissamininguit inftvdluarneK, idmaneru-
lerneK, anajarorigsårneK timigissuserdlo pi-
lersitarpait.
En gros:
Willy Rasmussen & Co.
Hovedvagtsgade f> København K.
Forhandles af: OLE’s VAREHUS — Godthåb
åssilivik pisiagssat
tåssa VITO B.
VITO B-p iluarsartunera atornera-
lo pissaringårame taissariaaångi-
lardlunit. filmertå imupatdlagtar-
poK imussautå nutåmik sanajuvdlu-
ne. åssillssut åssilltdlåmak.
linsia Kalipautilingnut atorsinaoK
sisamanik igalårtalik.
filmia sujumut imupatdlagtartoK
kingumutdlo utertinigsså pissartt-
s°K. .
ujardliutd KingutaussciK angisOK
ersserKarigsautilik.
kobligkamik matussautilik kisit-
sissuliligdlo, silugterKårnago assi-
ItssångitsoK.
36-nik åssilissarioK 24X.36.
Deres ønskekamera hedder VITO B
Betjeningen af VITO B er som
en leg, al indstilling er over-
skuelig oppe f™ °B let tll8æn-
gelig. Hurtigoptræk af ny kon-
struktion. Og det tager fremra-
gende billeder.
F ir linset color-optik
Hurtigoptræk, nem tilbage-
spoling
Stor kikkertsager, skarpheds-
dybdering.
Koblet lukker
dobbeltspæring-
36 optagelser 24X36.
ni ed Color Sko par
1:2,8/50 mm og
Prontor SVS 1—
1/300 sek. kr. 345.
hi. Color-Skopar
1:3,5/50 mm og
pi*ontor SVS fuld-
synkroniseret, B.
1—1/300 sek. kr.
270, —
Color-Skopar
Jj3,5/50 mm og
Pronto 1/25—1/200
s<ik. ... kr. 230,—
og tælleværk,
VoigUantier __ fordi optiken
. er så god.
' 01gtlånder — tåssa igalå-
hiinertai pitsaoKigamik.
7