Atuagagdliutit - 14.07.1955, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby C512
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
^uiianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
^yggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
?en. Godhavn: Telegraf bestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’nt-
aiigssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
r«dsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
KinersmeK
Kinerserérpugut-åsit —■ landsrådi-
,aK _ kommunalbestyrelsetåtdlo suli-
Jersinångorput.
n«naKarfigpagssuarne Kinersissu-
Merssua tupåtdlangnarpoK. Au-
^langne ingassangnerpaugunardlune
Jllersisinaussut kuarteringisaitdlu-
Kinersiput. avd'lane amerdlane-
Ungåtsiarput, nautsorssutigineKarsi-
j.?ugunarpordlo avguaKatiglgsitdlugo
^bersisinaussut agfåinangajait Ki-
aersimassut.
mvssuminartup åipå angussat tu-
h'neråne nagdliupoK. Kinersivit ilåi-
e landsrådimut ilaussortatorKat tu-
Uaraluarpume, taimåitordle arfineK-
jbgasut KinigagssångorterKigsimav-
^ utik. tåukunångale atauslnavik
uueraingneKarpoK amerdlaneroKi-
®unit taineKardlune. ilai arfineK-
, ar<7luk Kinigåungitsoratdlarput,
Sdlianile ilåtigut sarKumeriusagu-
llardlutik.
kinersissukinerssua landsrådimut-
0 ilaussortat nutåginangajauner-
sUat ingmingnut atåssuteKarunar-
PissuterpiaussoK soruname ilisi-
r.arPiarneK ajornarpoic, erKaimassa-
aKarPordle Kinersissukinera uiv-
s u uii n a r t o k a rn e r a i lu t pissuterpiau-
®ut ilagisimangmåssuk, tdssame ilau-
Sortartåt jiait Kinersisinaussut amer-
assusiat nautsorssutigisagåine
nierdlångeKissunit taineKardlutik
Kluigaungmata>
a tamatuma igdluatungågut erKoriar-
aKarsinauvoK Kinersissukineranut
ssutigineKarsimasinaussut inger-
t anermik nåmagingningineK pingår-
raigdio ilumortoK måna uluune
‘bgugdlerne Kalåtdlit-nunane pisi-
ussut ilåinaralångue kisimik inui-
j.arnut iluaiuitigssausimangmata. su-
iki Sat autdlartitat inerneKartut
^gPatdlårsimåpiit, månalo aningau-
ler akuerssissutaussartut migdli-
0l..aeKarnerujugssuaiigut inunerme
Sun 1>SaUtigssat ilarPagssue sule s*v*‘
„ erussumik utariuneKartugssångu-
k^atsiarput.
^at ,,atlmarkime inoKartuarpoii „Ka-
Uer-• nunane nukingerneKarpatdlår-
SSaa^Unik“. kisiåne suna nukingiu-
1UatIVatcllarners0K KaKutiSuinaK
(lu llleKartarpoK. avisit nukingerpat-
UaJ?erainerussut „Jyllands Posten"
Pa r tarnatumunga pissutigigunar-
au^dlovitåmik tairaalo Kalåtdlit-
ag"ata danskit nålagauvfiånut ilu-
Um« ltaunigssånik misilinerigaluane
-^simangmata". tamåna soruname
11Utl.'arnarpoK — månile Ralåtdlit-
ttaraile ikingnerpåt kisimik isuina-
>Uk 1 inuit igdlugssanik pitsaussu-
Par’,. aluarnermik pitsaussumik, nå-
ta,nSl.mavingnik pitsaussunik, uvdlut
avsuai?a issagssaKarnermik, imermik
tUav-Slnernik sukuluiainermigdlo
.Jortumik tunineKarsinaussut.
låt
,lrUaKa landsrådimut ilaussortat nu-
Klr*igaunerat isumap taima itup
tungånit issigineicarsinauvoK. imaKa
ama imåisimasinauvoK landsrådimut
ilaussortatorKat ilait OKauseitarKar-
patdlårsimassutut issigineKartut, pi-
ngartumik aperKutit aulajangissug-
ssat tungaisigut oKauseKarKalårpat-
dlårsimassutut sungitsutdlo tungaisi-
gut OKalugpatdlårsimassutut — tamå-
na imaKa Kinigåungitsorutigåt.
Valget
Så er valget overstået — det nye
landsråd og de nye kommunalbesty-
relser er klar til at gå i arbejde.
Selve valgdagen blev en overra-
skelse ved den ringe valgdeltagelse,
der var mange steder. Bundrekorden
blev vistnok nået i Egedesminde by,
hvor ikke engang 25 pct. af de stem-
meberettigede mødte frem •—■ andre
steder lå procenten adskilligt højere,
og man må nok regne med, at den
i gennemsnit bliver et sted mellem
45 og 50.
Den næste overraskelse kom, ef-
terhånden som resultaterne forelå.
Selv om de tidligere medlemmer i
flere af kredsene havde trukket sig
tilbage, var der dog 8 medlemmer af
det tidligere landsråd, der havde la-
det sig genopstille. Af disse 8 blev
kun een valgt — med stort flertal —
de andre 7 gled ud i denne omgang,
men vil for nogens vedkommende
sikkert dukke op igen ved næste
valg.
Begge dele — den ringe valgdelta-
gelse og valget af et næsten nyt
landsråd — må hænge sammen. Det
er vanskeligt nøjagtigt at angive år-
sagen, og man må huske på, at net-
op den lille stemmeprocent kan ha-
ve været medvirkende til nogle af
overraskelserne, -idet flere af med-
lemmerne blev valgt med et i foi-
hold til antallet af stemmeberettige-
de vælgere — lille stemmetal.
Derudover kan man gætte på, at
den ikke særlig store valgdeltagelse
hænger sammen med en vis util-
fredshed med udviklingen i alminde-
lighed og den kendsgerning i særde-
leshed, at kun lidt af det, der hidtil er
sket heroppe i de senere år, er kom-
met den jævne befolkning til gode.
For lidt af alt det, der er påbegyndt,
er blevet færdigt, og nu med de
store nedskæringer af anlægspro-
grammet skubbes netop meget af
det, der skulle være med til at lette
den daglige tilværelse lidt, endnu
længere ud i fremtiden.
Der er stadig kredse i Danmark,
som erklærer, at „det går for hurtigt
i Grønland". Det er bare sjældent,
man får at vide, hvad det er, der går
for hurtigt. Et af de Made, der kraf-
tigst har gjort sig til talsmand for
denne anskuelse, er „Jyllandsposten"
hvis indstilling formentlig skal ses
ud -fra, at bladets forsøg på at få
dipanngnermut inatsisit atulerput
Kalåtdlit-nunane åiparingnermut
inatsisitåt julip 1-åne atulerput. inat-
sisigssanut misiligut 1951-imile sar-
KumerérpoK landsrådimilo OKaluse-
rineKarsimavdlune 1951-iine 52-ime
53-imilo. landsrådimit tamåkissumik
akuerssissutigineKariardlune folke-
tingime 1954-ime ukiukut akuerssi-
ssutigineKarportaoK.
inatsisitait imait pivdlugit erKar-
tussissuneK Kisbye Møller naitsumik
navsuiautcKarKuvdlugo Kinuvigisi-
mavarput:
—■ åiparilersarneK pivdlugo malig-
tarissagssat ikigtuinaralanguit kisi-
mik månamut Kalåtdlit-nunane ator-
tusimåput, inuitdlo kalåtdlit inatsi-
såinut atassut avigsåratdlarsinauti-
taunatik avigsinautitaunatigdlunit.
inatsisitåt nuname måne tamanut
atortut åiparilersarnermut åiparig-
kungnaermutdlo danskit maligtari-
ssagssait Kalåtdlit-nunånut erKUpait
ikigtunguåinarnik nikingåssuteKar-
dlutik.
åipanigsinaunigssamut piumassa-
rinenartut taimailivdlutik Danmarki-
misut Inarput. ilåtigut piumassarine-
Karpoiv angutit 21-nik arnatdlo 18-
inik ukioKalerérsimåsassut. månamut
ipissarnertut oKalugfingme kateruser-
niaråine akornutiviussoitånginersoK
palasimit ajoicinitdlunit misigssorne-
KåsaoK, nålagkersuissutigutdle kate-
ruserniaråine kæmnerimit.
OKalugfingme katitarnerup tungå-
tigut avdlånguteKångilaK, kisiåne nå-
lagkersuissutigut katikumassut klkut-
dlunit taimailiorsinautitaulerput. ta-
matumane landshøvdinge tåussuma-
lunit piginauneKartitå katititsissug-
ssåuput.
åiparit avigsåratdlarsinautitauler-
put avigsinautitaulerdlutigdlo inat-
sisine perKutigssautitaussut (Dan-
markimltut åssigissaisa) ilånik per-
KutigssjiKarsimagunik. taimåitordle
erKartussutip åiparissamut ilu-
mungitsulisimanermik aulajangersai-
ssup avingneK tåssuguinaK nagsata-
rissagssaringilå. avingneK aitsåt pi-
sinauvoK åiparissap ilumungitsumik
pineKartup sivisussusigsså aula-
jangigkamik erKarsarfigssaKartitausi-
mavdlune avingnigssane aulajangiu-
tinarsimagpago. avigsåratdlarneK
ajornångilaK åiparit kigsautigigpå-
ssuk isumaKatigissutigisimagunikig-
dlo tamatumane piumassarineKartut,
tåssa ])igissamik ingmingnut avguar-
nigssåt, Kitornamik ingmingnut av-
guarnigssait ingmingnutdlo kisalo Ki-
tornamingnut KanoK ikiunigssartik.
avigsåratdlarnerdle tåssauginarpoiv
åiparltut inoKatigingnerup atorung-
naernigssånik akuerssissut. åiparing-
nerup atorungnaivingnera taunalo
avdlamut katisinaulerneK aitsåt piler-
sasaoK avivigsimagåine. taima avi-
vingnigssåme isumaKatigissutiginera
nåmångilaK, avivisagåine inatsisine
pissutigerKussaussut aulajangersima-
ssut pissutigssarigåine aitsåt aving-
neK pisinauvoK. avingneK avigsårat-
dlarnerdlunit erKartuSsissutigut nå-
lagkersuissutigutdlunit pineKartåså-
Put. tamatigutdle sujugdlermik tai-
mailiorniartut isumaKatigigsiniarne-
KarKåratdlartåsåput taimailiorniarne-
rat Pingitsortiniaraluardlugo. tamåna
palasinit isumagineKarajugtarpoK.
piumassartigdlo avdlångortfku-
mångigpåssuk tauva taimailiusagåine
ipissariaKartut isumaKatiglssutiginiar-
neKåsåput, tamånalo pissarpoK er-
Kartussivingme poli tinil unit.
Sigfred Pedersen nunavtme
atuagkiortOK KavdlunåK Sigfred
Pedersen tingmissartumut DAC-
inut ilauvdlune Reykjavikikordlune
NarssarssualiarsimavoK tåssångånit
ayangnamukåsavdlune indenrigsmi-
nister Kjærbøl ilailo ilaliuvfigiartor-
dlugit. Kitåne igdloKarfit tikeråKåtå-
riardlugit Narssarssuarmut utisaoK.
tåssångånit KavdlunåtsiaeKarfikut pa-
siniaivigisavai anersågssarsiorfigalu-
git, imaKa vikingilerssårutime oKa-
lugtualiat 1940-kune autdlartitame
ingerdlaterKingnigssånut. „Berling-
ske Tidende“-mut oKalugpalårpoK
sulisitsissunit Monberg & Thorseni-
mit tikerårsagausimavdlune Peter
Freuchenip sulineratigut. inuit suliv-
figissaunerat soiuitigeKå, Kåumatinilo
tugdlerne 2-3-ne Kalipautilingmik
filmil iorniarpoK.
inussutigssalerissugssat
pingorput
Kalåtdlit-nunane inussutigssatigut
Kåumarsainiartugssat neriorssutao-
rersut statsministeriep pilersisima-
vai. ama kalåtdlit akornåne påsiniai-
nigssaK inussutigssatdlo pitsångor-
saiviginiardlugit sujunersuteKarnig-
ssaK suliagssarait. direktør A. W.
Nielsen sujuligtaissoråt, ilaussortailo
makuput: nakorsauneK Uhl perKing-
nigssamut pissortaussunit, lektor E.
Iloff-Jørgensen Biokemisk Instituti-
mit, nerissagssatigut sujunersuissoK
Karen Borreby nålagauvfiup per-
Kingnigssap tungåtigut misigssuisitai-
nit, kontorchef Budde Lund, nakor-
sautitigut sujunersuissoK Øllgaard,
kontorchef Gerlach Nielsen kisalo
nålagauvfiup igdlume suliagssatigut
rådianit ilaussortautitaK handelivdlo
styrelsesrådianit ilaussortautitaK ka-
låleK.
nakorsat pujortuléragssait mardluk
Sisimiune K’aKortumilo nakorsat
ukiamut pujortulérartålerput. ånga-
jarssuput ^ Kamingne nakorsiartarfe-
Kåsavdlutik. nakorsaunerup Kinutigi-
simavå asimioKarfingne silåinaler-
suissarnigssamut al°rtugssaKartinc-
KarKUvdlugit. Sisimiut pigssåt „Hen-
den nye grundlov og dermed Grøn-
lands optagelse i det danske sam-
fund vedtaget, strandede. Det var
selvfølgel*S kedeligt — men heroppe
mener nu de færreste, at man kan
skynde sig for meget med at give
folk ordentlige boliger, ordentlig
skolegang, ordentlige sygehuse, mad
hver dag vand, veje og renova-
tion- .
Måske er det i samme perspektiv,
man skal se valget af nye landsråds-
medlemmer til fordel for de tidli-
gere. Muligvis har den opfattelse
spillet en rolle, at flere af det tidli-
gere landsråds medlemmer har sagt
for lidt — for lidt navnlig 0m de
afgørende spørgsmål og for meget
om småtingene, som ikke er den tid
værd, der er blevet ofret på dem.
rik Deichmann“imik atserneKarsima-
vok. Deichmann tåssauvoK Sisimiune
nakorsårKårtuvdlune 1906-imit Sisi-
miunisimassoK. Kalåtdlit-nunane
nangminerissaminik pujortulerartår-
KårtuvortaoK. styrelse Kmuvigigaluar-
dlugo akuerineKånginame nangmi-
nérdlune pujortulérarsisimavoK. ka-
låtdlinik angutinik inusugtunik nå-
parsimassunik pårssissugssanik
sungiusaerKårtusimavoK. 1939-me to-
KUVOK.
K’aKortup pigssåta nakorsautit piv-
dlugit sujunersuissoK Alfred Berthel-
sen, 1950-ime tonussoK, aterisavå. —
1900-nnt 02-mut kalåtdlit oKalugtuar-
sioriartordlugit angalassunut hakor-
sausimavoK. taimane angalassut ila-
gait Knud Rasmussen åma Harald
Moltke. tamatuma kingornatigut
Omåname nakorsauvoK styrelsep na-
korsautitigut sujunersuissugssåtut
atorfinigtineKarnerme tungånut.
nakorsap måna Sisimiune pujortu-
lérarissa avdlamut atulisaoK. K’a-
Kortuine nakorsap pia Nanortaling-
me nakorsaKarfiup pisavå, Nanortag-
dlivdlo pia iluarsarteriardlune K’e-
Kertarssuanne nakorsamit måna ti-
kitdlugo pujortuléraKarsimångitsu-
mit pigineKalisaoK.
11