Atuagagdliutit - 19.04.1956, Blaðsíða 7

— KanoK isumaKarpa?
Hvad mener 7ian?
0Tnbudsmande tdssdungilaK er-
k artussagssan ik sults sus s i-
ssartoK —-
orcbudsma-nde misigssuissuvdlune
(påsiniaisSfivdlune) sulissugssauvoK.
^imatut sulissuncrmine inugtaoKa-
laussut angnertumik demokratiskiu-
Ssumik isumangnaitdlisauteicartitug-
ssauvai — sune sulivfigissariaKagka-
Pune. handelip administrationivdlo
aulajanginerisa nåmaginarsinåussu-
s!at inatsisinutdlo tugdluarsinåussu-
Slat KularnautigssaKartineKalisagpata
•UUarneK tåuna Kulaersinauvå. misig-
■ssuinikut tåssunarpiaK tamatumalo
^uguneratigut Kularissagssåungitsu-
l,alf akerdleringnigssaugaluaK pissa-
1 ^erutititarsinaujumårpå. akcrdlerit
Kavsérpagssuartigut påsitineKartaru-
’Pårput pisimassuvingnit erssersfne-
Kai'tunit.
. kisiåne ombudsmande suliagssanik
^gerdlåssisångilaK, isumaKatiglssu-
‘Sssanik agdlåsångilaK, agdlagfigssa-
aik agdlagtuisångilaK, inuitdlo Kinu-
’Sissåinik agdlåussutåsångilai. inui-
,aup uvdluinarne inunerane sagføre-
1 lngusångilaK.
. UnaunaviarundngikaluarpoK om-
udsmande Idima ima oKarloKarå-
ndat erKarsautigineKartartoK: angu-
'dik pissariaKarpugut nalornissåru-
ll> linik sarKumivfigisinaussavtinilc
Ql,lajangissorisinaussavtinigdlo.
et'KarsauligineKarugunarpoK sagfo-
,er,'p tungå. uko pineKarundngika-
llln,.
U'"Put sagføreril pissarneK malig-
JLldo, juristit danskiussut. Kalåtdlit-
dnåt — ilungersuligissariaKarlumik
T' paragraf erpagssuaKaleriarluinar-
'kjssamut assagluneKdsagpat inger-
t aUseK, pissuligssat avdlat dssigi-
lditsut saniatigut, danskit pissusisa
f'jnalut erKuneKarnigssånut aker-
( .‘uJerumårpoK. inuit tduko kigsauti-
'""diigitsumik pikorigpaldlålerérsi-
"aix
uPut
tamdnalo pissuligalugo
lSsuriaerulerérsimasavdlutik.
I ,suiuiiersuissugssaKarnigssaruna d-
av,!lissaKdngitsunik anguniartaria-
KarnerugunartoK. .
lnun9nik pissarialingnik suju-
nersuissarlugssat nangmineK
sungiusarsinauvavut
kinanarPut angisupilorujugssuvok.
p(-S1, ne. ^kigtunguåkutanik inoKarpoK.
angnikilsuinait inuvfigavut.
dU .*arnaisa angisorssuångortitisav-
Ss-8lt PissutigssaKångilaK. pissariu-
t^tlagor.titdlugitdl°. kussanarpatdlår-
Sso80l’titdlugitdl°. inuit iliniagåinar-
vgrrlu*- . singnagtuinut pigdliutigina-
'diif'," niarla uvdluinarne erKumaner-
Kne kigdligssatik Kångerujug-
pa ulugit pissartunut. sagførerer-
afidlSUI- tåkussortugssat, nerriviussat
kaj. ag,fitdl° såkutue sungiusat-Kigsåg-
sukangavdluinartutdlo kigdligssa-
mik avaterdluinåinlsåput — Thulemit
Scoresbysund likitdlugo.
nunap inuisa nangmineK Kitornaisa
akornåne inuinait sujunersuissussulut
suliagssat namagsisinaussariaKarpait.
inusugtut sungiusarneKarsinaussaria-
Karput sumilunit atorfigssaKartine-
Karslnaussumik ikiutarnigssamut.
ukiut ikigtunguit Kångiugpata Ka-
låtdlit-nunåne penatigigfit sarKume-
riartulisåput inuisa nangmineK piler-
sitait. sulissartut peKatigit kåluvfiat
sulissartutdlo peKatigit nunaKarfing-
mikutårtut åssersutigssåuput. avdlat
ama taineKarsinaugaluarput. inuit pe-
Katigigfé tamåko sulinertik tamåt av-
Kutigalugo sujulerssuissugssanik su-
ngiusaissåsåput. inuit tamanit sujug-
dliutdlugo atautsimut pekatigingne-
rup iluaKutigssainik sulissutiging-
niglugssat. kisiåne pissutsine angni-
kitsune inuvfigissavtine peitatigigfit
sujulerssuissuisa lamåkua inuit atau-
siåkåt nalornissorutigissåinik åma
ikiorsinaussåsavait. taimåitugssåusa-
gamime.
tåssa atauseK. kæmnerit agdlagfine
kommunalbestyrelsenilo inoivarpoic
angnertumik issigalugit inugtaoKa-
taussumut kimutdlunit ajungisåruma-
ssunik ikiuiumatunigdlo — ikiortar-
pait aningaussarsiagssaisa tungaisi-
gut (suliarujugssuaK tåuna peKatigig-
fit katsorna tigusinaulerumarpåt), ig-
dlugssaKarniarnerisigut avdlarpag-
ssuarnigdlo.
lamdkuale saniatigut pissariaKale-
rumarpoK inungnut pissarialingnut
sujunersuissartugssanik sivisuvatdla-
rujugssuångitsumik ingmikut sungiu-
saissalernigssaiv Kalåtdlit-nunata
inuine angnikitsunguåkutåne suli-
ssugssanik. sungiusaissugssat kikusa-
ssut OKatdlisigineKarsinauvoK. kisiåne
-—• sujunersutiginardlugo — ajortusi-
nåungitdluinarpoK iliniarnermut tu-
ngavigssamik højskolemérérsimanig-
ssaK. ungasigpatdlångitsukut imaita
Kalatdlit-nunåne folkehøjskoleKalersi-
naujumårpoK.
tamatuma kingornagut maligtitdlu-
go piarérsarigkamigdlo administra-
tionip polititdlo agdlagfine lands-
dommerimilo suliagssaKartineKarnig-
ssaK imaKa åma avKutigssausinauvoK.
kisiåne issigissatut atuarniagagssa-
tut aulajangiuneKar.sinauvoK uvagut
tåssuna sordlo avdlane åssigingitsune
pissartoK Kalåtdlit-nunSne sungiusar-
figssaileKinaviångitsugut.
ombudsmande ikiutarsinauvoK
ombudsmandilo Københa vnimitoK ?
— inatsisine tiingavigssaKartineKartu-
nik lamanik amigauteKaraluardlune
ombudsmandeKarfik suliagssane ang-
nertune iluaKutaussarsinauvoK. kisiå-
nime ama suliagssane mingnerussuni-
saoK.
sujunertarissariaKarpoK ombuds-
mandip administrationimut åtaveKå-
ngitsunigsså — Kalåtdlit-nunane Dan-
markimilo. taimågdlåt folketingimut
akissugssåussuseKåsaoK ingminik so-
raersitsisinaussumik avdlamigdlo ti-
gusisinausSUmik inatsissartut amcr-
dlanerssaisa sulininé nåmagingigpå-
ssuk. folketingimut atåssuteKarnermi-
gut tungåssutcKarnermigutdlo taimåi-
tumik ombudsmande angnerpåmik nu-
nap inuisa angutitagssaråt.
akornutigssaKåsagunångilaK om-
budsmandip sulissuisalo pisinaussa-
migtut angnertutigissumik kalåtdlinut
inungnik pissarialingnik sujunersui-
sartugssanut ikiutarnigssanut sulinig-
ssaisigul ilitsersunigssaisigutdlo. inal-
sisit mana kiikunersiorneKartugsså-
ngorneråne inatsisit ilaneKarneratigut
taimatut ikiutarnigssaK erssendngne-
russumik angnertussusilerneKarsinåu-
sagaluarpoK.
ingmikut suliagssaK —
åma inatsisitigut —■ sulivfigssat å-
ssigingitsut sujuline OKautigineKarér-
sut saniatigut — ombudsmandeKarfik
soKutiginartumik pingarutilingmigdlo
suliagssaKartincKarpoK. inatsisine pa-
ragraf 11-me aulajangerneKarpoK:
„ombudsmande inatsisine pissortat-
dlunit aulajangersagåine atortussune
amigautaussunik påsissaKarune folke-
tinge ministerilo tamåkununga tiinga-
ssok tamatuminga nalunaerfigisavai".
aulajangersagaK tåuna Kalåtdlit-
nunånut åma atorpoK.
Kalåtdlit-nunåta landsrådianik på-
seKatigingnigdluarnikut ombudsman-
deKarfiup -— erKortumigdlo ombuds-
inandiussup — paragrafe tåuna ang-
nertumik imagssaKalersisinauvå —
mingnerungitsumik Kalåtdlit-nunånut.
Omåname timerssoKatigit „Mala-
muk ivsaK sapåme Kimugsinik inger-
dlaniutitsiput. Kimugsit 40-uvdlutik
45 km Kimugserfigåt. asulo aputipa-
joicaKissoK issangersimangmatdlo aput
aKitdlugsimavdlune. igdlorssuarmio
Jakob Zeeb Korortumik napissartumik
akigssarsivoK nal. ak. 3 minutitdlo 5
atordlugit. nr. 2-ussup såtormiup Ed-
vard Løvstrømip nal. ak. pingasut
minutitdlo 5% atordlugit tujulugssuaK
akigssarsiarå, nr. 3-ussordlo Therkild
Jensen, såtormio, ningitagagssanik
inerigkanik akigssarsivoK nal. ak. 3
minutitdlo IV-i atorsimavdlugit. suka-
niutut nukardlersåt arfineK-pingasu-
nik ukiulivararssuaK John Kristensen
nal. ak. pingasut miniititdlo 18-it su-
kåssuseKarsimavoK, sukåinerpårdlo
nal. ak. 4,20 ingerdlasimavdlune. aki-
liutit amerdlanerssait katerssortarfig-
ssamut tuniunenarput. unukut kavfi-
suneKardlunilo KitangneKarpoK.
Grønland får
et spejderråd
Det ser ud til, at et „Grønlands
Spejderråd“ bliver en realitet. Godt-
håbs-spejdernes leder Klaus Møller
oplyser overfor Grønlandsposten, at
nogle grønlandske spejderførere i ef-
teråret har drøftet sagen med grøn-
landsudvalget på mødet i København.
Efter henstilling fra mødedeltagerne
har man siden arbejdet videre med
spørgsmålet i Godthåb. Grønlands
Spejderråd vil komme til al beslå af
fem medlemmer, således at de fem be-
vægelser — de grønne drenge- og pi-
ge-spejdere, de gide og de blå spej-
dere, samt FDF, der alle har medlem-
mer i Grønland — får en repræsentant
hver. Rådet får sæde i Grønland, men
det skal fungere i samarbejde med
grønlandsudvalget i Danmark. Netop
i disse dage er man i gang med at te-
legrafere til de personer i Grønland,
som man har valgt til medlemmer af
Grønlands spejderråd. Som formand
har man fra grønlandsudvalget fore-
slået rektor Knud Binzer, der som red-
aktør af det grønlandske spejderfø-
rerblad er en af dem, der er mest inde
i spejderbevægelsen i Grønland. Dot-
er i dag spejdere i alle større grøn-
landske byer med undtagelse af Uma-
nak, Thule og Scoresbysund. FDF1 hat-
afdelinger i Arsuk og Ivigtut.
Indiame niinisterit Kutdlersåta Nehrup najå fru Pandif nålagkersuinfkut nuimav-
dluartfivoK. Indiap nangnrinerssulcrneranit ukiut arfiuilingormata ivsaK Londonimc
ilagseiaitigingncKnrpoK fru Pauditip rusit Londonime autdlartitåt Jacob Malik
nulialo ilagsivai.
Premierminister Nehrus søster, fru Pandit, er en fremtrædende politisk skikkelse.
I anledning af 6-års dagen for Indiens selvstændigbed blev der forleden holdt en
reception i London. Iler hilser fru Pandit på den russiske London-ambassadør
Jacob Malik og fru Malik.
7