Atuagagdliutit - 30.01.1958, Blaðsíða 3

Kalåtdlit-nunåta sermerssuane
sakutoKarmkut sanaortugkat
Kavdlunåt amerikarmiutdlo Kalåtdlit-nunåne igdlersornigssåkut suletia-
tigtngneråne ukiut ingerdlaneråne sanaortugarpagssucucarsimavoK inuit ili-
simarKigsdngisåinik. ardlaligpagssuit — ilumdrtumik — isumaKurpnt ig-
dlersorneKarnigssåkut suliat tamåko månåkornit angnertunerussumik OKa-
lugpaldrineKarsinaugaluartut, tamånalume anguniarneKartugssauvdluni-
saoK. tamatumale tungåtigut suliat såkutdKarnikut issertussåuput, tamåku-
lume tamanut tusardliuneKanginigssdt USA-mut, Danmarkimut Kaldtdlit-
nunånutdlo ajtinginerussugssaK isumagalugo tamanit isumagineKarunar-
dlune. sdrdlo naluneKångitsoK amerikamiut tamdnlput NATO-p iluane ig-
dlersorKatigtngnigssax tungavigalugo. Kaldtdlit-nunåne igdlersornigssamut
tungassut såssussiniartugssat Kunus dr niardlugit NATO-p såkutdKarfiliari-
simassaisa ilaginarpait. taimaingmat amcrikarmiut Kaldtdlit-nunånltut
Kavdlundt naKisimaneKånginigssånut ikiuputaoK, nunartik ungasigsor-
ssuarmut Kimag s imavd lugo issigtune nuånersulnaugunångitsumik suli-
ssariaKardlutik.
igdlersorneKarnigssåkut suliaussut arner dianer s s ait issertussåugaluartut
ilånikut åssilissanik tamåkunungal&nit tungatitdlugit ernartugkanik sar-
KumersoKartåinarpoK, mdnilo åssiliartaliusimavavut amerikarmiut sermer-
sstip iluane Kdrusuliånik åssilissat.
aperiumassoKarsinauvoK sermip iluane Kdrusuliat tamåko sumut atorne-
Kåsanersut, amerikarmiutdle tungånit taimdgdldt nalunaerutigineKarsima-
vok amrikarmiut tingmissartortartut ingeniøré „såkutdKarnermut tungatit-
dlugo Kaldtdlit-nundta sermerssuane ardlalingnik sanaortugaKarsimassut“.
Kdrusuliat tamåko 6 m-tut silissuseKarsimåput ildtigutdlo tingmissartortar-
tut silasiortuinit atorneKartugssauvdlutik. Kdrusuliat ukiumut 1 m migss.
åpartarsimåput, Kdrusulianutdlo mingnerussunut atåssuteKartineKardlutik.
åssilissame erssipoK amerikarmiut tingmissartussuat agssartåt amerikar-
miut ingeniorit sulivfeKarfiånut avtngarusimassumUumut tllianik, nåpar-
tanik nåkdtitsissoK. åssilissame avdlame takugssauvoK sermip iluane Kd-
rusuliat ilånut isertarid. napassuliaussaK tåssa1 Kdrusulianit anitdlagissat
ildt. Kdrusuliat kiagsauteKångitdlat augutdlutik åpariartupildrpatdldrKuna-
git.
Militære installationer i Grønlands indlandsis
På de dansk-amerikanske forsvarsområder i Grøn-
land foregår der mellem år og dag mange arbejder, som
offentligheden ikke får meget kendskab til. Mange me-
ner — og næppe med urette — at der nok kunne for-
tælles lidt mere fra forsvarsområdernes dagligdag, end
det sker, og en ændring af dette forhold vil da også
blive tilstræbt.
Men for en lang række arbejders vedkommende ligger
landet sådan, at der er tale om militære hemmelighe-
der. Og at disse bevares bedst muligt er i både USAs og
Danmarks og dermed også i landsdelen Grønlands in-
teresse. Amerikanerne er som bekendt på de fælles for-
svarsområder i kraft af det vestlige forsvarssamarbej-
de inden for Atlantpagten.
Trods hemmeligholdelsen af de fleste af projekterne
på forsvarsområderne slipper der fra tid til anden bil-
leder og omtaler ud. Vi bringer her et par billeder fra
det spændende amerikanske tunnelprojekt på indlands-
isen heroppe. — Man kan gøre sig sine tanker om, hvad
disse i isen forsænkede militære installationer til sy-
vende og sidst skal tjene til, og det er der nok også
mange der gør. Officielt meddeles, at det amerikanske
luftvåbens ingeniører har „opført en række nye militæ-
re installationer i den grønlandske indlandsis". Instal-
lationerne omfatter seks meter brede tunneller, der bl.a.
skal huse luftvåbnets vejrobservatører. Tunellerne syn-
ker ned i isen med en hastighed af godt 1 meter om
året. De er indbyrdes forbundet med mindre tuneller.
Billederne på denne side viser en transportmaskine, der
nedkaster olietønder til en isoleret amerikansk ingeni-
ørpost på isen. Et andet billede viser nedgangen til de
„under-isiske“ anlæg. Tårnet er en reserveudgang fra
tunellerne. Endelig viser det store billede det indre af
en tunnel under isen. Tunnelen er uopvarmet for at
hindre, at installationerne synker for hurtigt i isen.
Brug grønlandske produkter —
brug »A-G«s kogebog!
Det er i dag væsentligt
dyrere at leve i Grønland
end det har været tidli-
gere. Priserne forbløffer
mange, — måske ikke
mindst nyankomne ud-
sendte, der havde fore-
stillet sig, at de’ rigtig
skulle herop og spare
penge sammen, fordi hus-
holdning sudgif terne var
lave i Grønland. Det bli-
ver der ikke noget ud af
mere for de flestes ved-
kommende. Der skal spa-
res, hvis husholdnings-
pengene skal slå til, og
der kan spares, hvis man
indretter sig på at bruge
de grønlandske produk-
ter-
For at hjælpe først og
fremmest nyankomne ud-
sendte, men iøvrigt også
enhver anden, der føler
at have hjælp behov på
dette område, begynder
„Grønlandsposten“ i det-
te nummer offentliggø-
relsen af en lille kogebog,
der på letfattelig og over-
sigtlig måde fortæller om
udnyttelsen af fugle og
fisk o.s.v. Gpskrifterne,
der er udarbejdet af fru
politim. Simony, Godt-
håb, giver sig ikke ud for
at være andet og mere
end en sum af erfaringer
på det omhandlede områ-
de, der altså stilles til in-
teresseredes rådighed.
Opskrifterne trykkes
på en sådan måde, at de
numer efter numer kan
klippes ud og gemmes.
Når offentliggørelsen er
til ende, vil man have en
lille bog på 20—30 sider,
vi vil bringe et register
og et omslagsblad, — voi-
la AlGs sparekogebog er
lagt i vor gunstige læser-
indes hånd.
Vi har selvfølgelig det
stille håb, at denne servi-
ce sammenholdt med in-
teressen for bladet i al-
mindelighed skulle kun-
ne give os et tilskud af
abonnenter. Vi gør derfor
opmærksom på, at hvis
man vil være helt sikker
på, at hvert numer af bla-
det — og dermed også
AlGs sparekogebog —
skal man sørge for at få
tegnet abonnement på
„Grønlandsposten". Det
kan uden for Godthåb
ske ved henvendelse til
nærmeste korrespondent.
I Godthåb ved henven-
delse til redaktionen.
red.
3