Atuagagdliutit - 30.01.1958, Side 5

Den grønlandske kirkes
opgaver,
glæder og
vanskeligheder
SÅDAN ARBEJDER VI — I:
Al G vil i de kommende num-
re bringe artikler og inter-
views om nogle af de for-
skellige arbejdsgrene i Grøn-
land. Vi lægger for med tre
korte artikler af provst Hol-
ger Balle, der vil fortælle
om arbejdet i den grønland-
ske kirke.
Hvad jeg her skriver er inspireret
af redaktør Felbos bemærkninger i
A/G om, at vi „kender for lidt til hin-
anden" (at vi trænger til at få mere
at vide om, hvad der arbejdes med på
andre felter end vort eget, og hvad
der er baggrunden for dette arbejde.)
Mit bidrag skal så være, at give
A/G’s læsere nogle indtryk fra den
grønlandske kirkes arbejdsområde.
DEN ENE OPGAVE — OG DE
MANGE
Den kristne menighed har een op-
gave, mens kirkeorganisationeme (i
dette tilfælde den grønlandske folke-
kirke) har mange (og brogede) opga-
ver. Lad mig her først skrive om me-
nighedens ene (eneste) opgave. Denne
opgave er meget enkel og ligtil. I een
retning minder den om journalister-
nes opgave, for det drejer sig om al
fortælle en nyhed.
Kan De huske, hvordan det var den
4. maj om aftenen, da vi hørte nyhe-
den om Danmarks befrielse? Der var
sket noget, som gjorde hele vores til-
værelse anderledes. Vi skulle ikke
længere ængstes for den fjende, som
kunne sætte vore venner og vore kære
i fængsel og koncentrationslejr eller
underkaste dem tortur. Aviserne kun-
ne skrive sandheden uden at risikere
at få straf for det.
Den kristne menigheds opgave er at
fortælle en nyhed, som på kristendom-
mens område svarer til det, nyheden
om Danmarks befrielse betød for os
på det nationale område: Nyheden
om den eneste som har overvundet de
magter, der ødelægger livet for men-
nesker, nyheden om den eneste, der
har besejret løgnens og ondskabens og
dødens magt, nyheden om Kristus.
DEN SAMME NYHED
Nu kommer vi til forskellen mellem
journalisternes og den kristne menig-
heds opgave: Journalisten skal gerne
have stadigt skiftende nyheder at for-
tælle (hvad der var en nyhed for en
uge siden, er ikke en nyhed i dag)
mens det kristne folk (menigheden)
forkynder igen og igen den samme
nyhed: Nyheden om Kristus. Vore
fjender er besejrede, men endnu ikke
tilintetgjorte. Det er de fjender, der
hver dag (mere eller mindre camau-
fleret) angriber Dem og mig og hele
den verden, vi lever i. Derfor bliver
den „gamle" nyhed stadig ny for en-
hver, som har disse fjender at slås
med.
Det er den kristne menigheds store
glæde at have så godt et budskab at
forkynde. Det er den kristne kirkes
opgave at forkynde det budskab, og
det er den kristne menigheds vanske-
lighed, at dette budskab ofte lader til
at gå hen over hovedet på de menne-
sker, der trænger til det, at de ikke op-
dager, at det kommer dem ved, at der
er så få, der bliver glade for det (og
så få, der bliver vrede over det!).
Den kristne menigheds ene (eneste)
opgave kan have mange former: For-
kyndelsen ved gudstjenesten (dåb,
nadver, prædiken), bibel timer, besøg,
samtaler og skriftemål, bekæmpelse
af vranglære.
PRÆDIKENENS TILBLIVELSE
Må jeg prøve at give et indtryk af
prædikenens opgave: En prædiken
kan rumme tankeudviklinger og for-
klaringer og kommentarer, men sin
opgave løser den først, når den bliver
noget mere end et foredrag, når der
bliver bragt et budskab til menne-
sker. Men det budskab, der skal for-
kyndes, blev først forkyndt til menne-
sker, der levede under helt andre for-
hold end vi, og det blev forkyndt på et
andet sprog. Derfor kan vi ikke nøjes
med at gentage de ord, som dengang
blev sagt. For at prædikanten kan se
så klart som muligt, hvad budskabet
sagde til de mennesker, der levede
dengang, må han skaffe sig flest mu-
lige oplysninger om de forhold, bud-
skabet dengang blev forkyndt ind i,
og læse teksten på grundsproget. Men
hvis prædikanten uden videre „serve-
rede" resultatet af disse historiske og
sproglige undersøgelser for menighe-
hen, ville det ikke blive til en prædi-
ken, men et foredrag. Prædikenen bli-
ver det først, når vi lytter til, hvad
Gud nu vil sige til os.
Forudsat man har den fornødne
energi, kan man uden videre sætte sig
hen og lave et foredrag. Derimod kan
man ikke uden videre fabrikere et
digt. Man fabrikerer 'ikke et digt, man
„får" det (hvis det da er et virkeligt
digt og ikke et rimeri), det „kommer
over en“ (hvilket ikke udelukker, at
der også skal arbejdes med det).
Tilsvarende forholder det sig med
prædikenen. Derfor er det ofte præ-
stens „lørdagsfortvivlelse", at han nok
har fået udarbejdet et kristeligt fore-
drag, men ikke synes det rummer no-
get budskab, hverken til ham selv el-
ler til andre. Og det er præstens søn-
dagsglæde, når der „sker noget", som
han ikke selv kan forklare, så at det
alligevel blev noget andet end et fore-
drag, så at vi på en ny måde hørte det
gamle budskab, at „i dag er der født
os en frelser".
Manitsume peKatigéKalersimavoK
ånåussini arnigssamik ikiuerKårn ig-
ssamigdlo isumagingnigtugssanik.
ir
Når man er lykkelig, kan man altid
lære at danse. (Balinesisk ordsprog)
~~----------------
Kåumarsainerme
pissorlaK
Chr. Berthelsen
oKarpoK
. . . inuit
atua-
garsinerussalerniardlit -!
KåumarsaineK Kalåtdlit-nunåne pingårutilerujugssuvoK,
igdluinar siung ilsumik sujumukarnigssaK anguniardlugo
KåumarsaineK tamatigut autdluniartariaKardlune, nalivtine
pilersimassut KanoK suniuteKarnerat kinguneKarneratdlo
påsisinauniåsaguvtigo KåumarsaineK pingitsorsinåungilarput.
soruname aluarfiup tungånit KåumarsaineK angnertumik
ingerdlåniarneKarpoK, lamatumanile utorKaunerussut nutå-
nik malingnauniåsavdlutik ajornakusårtorsiuteKarKajåssar-
tut puigortariaKaralilaoK. taimaingmat pissariaKartineKaler-
simavoK Kåumarsainikut suliniarnerme ingmikul pissorta-
KalernigssaK, nalautsornerinaviungilardlo iliniartitsissoK
Chr. Berthelsen tamalumane sujulerssuissugssångordlugo
torKarneKarsimangmat. tåuna Kalåtdlit-nunåtorKame naggu-
veKarpoK sujumukarnerdle ilutigalugo peroriarlorsimav-
dlune taimaingmatdlo Kåumarsainermut avKuligssausinau-
ssut ilisimavdluardlugit.
— sumigdlunit najorKutagssaKarnanga autdlartisimavu-
nga, Kåumarsainerme pissortaK Chr. Berthelsen OKarpoK.
1956-ime taimatut alorfinigtitausimavunga, tamanit sag-
dliulitdlugo kulturrådinut inungnutdlo Kåumarsainermik
suliaKartunut akunermiliutusavdlunga. kulturrådimit pisi-
naulineKarpunga nangminérdiunga suliagssaK iluarsartuti-
sagiga tamatuma tungåtigut påsissagssarsiåtigalunga.
— atorfingnut tungatitdlugo angalaorlarunaKaufit?
■— aussarmåna angalaungåtsiarpunga nunaKarfit amerdla-
nerit tikitarsimavdlugit taimatutdlo kulturudvalgit av dia t-
dlo suliavnut tungåssuteKartumik suliaKartut OKaloKatigi-
ssarsimavdlugil. sulinivne maligtarissagssane ersserKigsar-
neKarsimavoK ajomarlinago niuvertoruseKarfit sulivfiginiå-
sagika. taimaingmat niuvertoruseKarfit ikingitsut tikitarsi-
mavåka, angatdlatitdle ajornakusornere pissutigalugil tamå-
kissumik sulisinausimananga. sungivfingme tamalånik ali-
kutagssaKarfiusinaussut atuartarfildlo ardlagdlit pilersine-
Karsimåput tikilavnilo unuivfigissarsimassavne OKalugiar-
tarsimavunga. tamatumunåkutdle sulineK namagsineKarlå-
ngilaK, malugissarsimavaralo taimatut sulineK piumassari-
ssaugaluaK nåpertordlugo angussaKarfiusinåungitsoK.
oKalugiautigssat agdlarigkat
— ardlalingnit oKarfigineKartarsimavunga ukidnerane
atautsiminerne oKaloKatigingnernilo oKaloKatigissutigssanik
amigauteKartoKartoK, taimaingmat ardlalingnik oKalugiau-
tigssiorsimavunga duplikérerdlugit nunaKarfingnut tamanul
nagsiussorneKarsimassunik.
— OKalugiautigssat tamåko s upat?
— tåssa OKalugiautigssat agdlarigkat nalinginarnik Kåu-
marsaulaussunik oKatdlinermilo autdlarKautigssanik imag-
dlit. tåukununga peKatigititdlugo agdlauserissavne oKautigi-
simavara såruname tamåko oKalugiartugssap isumå nåper-
tordlugo nunaKarfingme pissutsinut nåpertutungorsameKar-
sinaussut. kigsautigigaluarparale oKalugiautigssatut atorne-
Karsinaussunik avdlanitaoK sujunersuteKartoKamigsså, åma-
me nalunaKaoK taimatut oKalugiautigssanik nagsiussissar-
neK atorlorinarneKarsinaunersoK.
— avdlanik pilerssåruteKarpit?
■— aulajangersimassumik atortuartugssanik pilerssåru-
siorneK ajomaKaoK, Kåumarsainikut suliniarnermut tunga-
titdlugo tamatigut nutånik navssårsiortariaKarmat.
— radiokume atuartitsineK?
— tamåna suliarivlsanerdlugo naluvara, neriugpungale
radio suliniamivne iluaKutigisinaujumårdlugutaoK, månåku-
me misiligdlugo inusugiunut autdlakåtitsissarpunga.
(Kup. 20-me nangisaoK)
5