Atuagagdliutit - 30.01.1958, Síða 6

nålaortunut
sujunersutit!
radio pitsaussutiniardlugo
ingminut akilersinaussarpoK.
sujugdlermik uggutigssarpag-
ssugaluit pingitsomeKartarput
taima'tutdlo aningaussat iki-
ngitsut ilevKårneKartardlutik.
radiop iluarsartineKamera
nangmineK akisugissagssåu-
ngilaK. kinguline agdlautigi-
neKartutigut erKartorneKåsaoK
radio nålaorutigivdluarumav-
dlugo sut sianigissariaKartut.
sianigissagssat ima tugdlerig-
sineKarsinåuput: antenne, nu-
namut atassut, radiolo nang-
mineK (batterilingnutdlo tu-
ngatitdlugo) sarfaKarniarneK.
antenne nunamutdlo atassut.
antenne pisinaussaK nåper-
tordlugo radiomut såkortusau-
tauniartugssåusaoK. sapingisa-
mik Kutsigsumut nivingarne-
KartåsaoK 20—30 m-tut taki-
tigissungordlugo, ingnåtdlagi-
ssap avKutai avdlat atuartina-
vérsårdlugit. nunamut atåssu-
teKarniarneK Kalåtdlit-nunåne
ajornakusorpoK, nunamutdle
atåssusissoKarsinauvdlune, ta-
måna pingåruteKångitsunging-
mat. taimailiortoKarsinauvoK
ungerutigssiat antennigssat
antennip atågut sapingisamik
åpasigsukut nivingardlugit.
sianigineKasaoK antennip
erKåne avdlanik ungerutig-
ssiaKåsångingmat. anordler-
sitdlugo antenne ungerutig-
ssiamut avdlamut agtusimag-
pat radio ivkulugtorssuångu-
saoK, pingårtumigdlo nuna-
Karfingne radiokut autdlakå-
titsissutilingne ivkuluk 'tamå-
na malungnåsavdlune, tåssame
radiokut autdlakåtitsissutip
nukinga ungerutigssiat nivi-
ngassut avKutigalugit siaruar-
tarmat. taimaingmat ungeru-
tigssiat asule nivingassut sia-
niginiåkit.
radio.
radio panertumitikiuk, isu-
gutagtumitineKarune isugut-
sertarnialeKingmat. radio su-
mik ardlånik ajoKUSersimag-
pat nangminérdlune iluarsåu-
niarneKåsångilaK. radiot amer-
dlanerpåt iluarsarniagagsså-
ngorsimassut inuisa iluarsåu-
ssiniapalåraluamerånit angne-
russumik ajoKuserneKarsima-
ssarput.
nutånik batteriliniaråine er-
KaimassariaKarpoK ledningé
sujugdlermisut ikuneKartå-
sangmata.
ledningit iluamik ikuneKar-
simagaluit radio nivdlingitsor-
pat Kutdligssainik atorniarto-
KarsinauvoK. encaimajugdle
Kutdlit iluamik ikutisagagkit!
kukugaine Kutdlit tamarmik
aserusåput.
balterit.
batterinut tungatitdlugo tai-
mågdlåt OKautigineKåsaoK av-
dlångortinagit atorneKåsassut.
radio sakortusarni ardlugo bat-
teri torKat ledningilersordlugit
atautsimut eKitemeKåsångit-
(Kup. 17-me nangisaon)
ET BESØG i børnehaven i
Godthåb er meget stimule-
rende. Man mærker, at der
sker noget. Dette er man
straks på det rene med, når
man ser de mange børn i fuld aktivi-
tet, hvad enten det sker ved læsehyl-
den, ved høvlebænken eller ved et
bord med malergrejer. For slet ikke at
en far og sagde: „Hvor er jeg glad for,
at mit barn kan så meget dansk nu“,
og sådan noget glæder det os at høre.
Naturligvis er det omvendte også til-
fældet, hvor de få danske børn får
fat i nogle grønlandske gloser.
Arbejdet i en børnehave giver ikke
noget øjeblikkeligt resultat, men må-
let må bl. a. være at føre det syd-
vogne, biler, kæmpebyggeklodser,
dukkestuer — ja, og rigtige telefoner.
Man kan blive udsat for, at en lille
dame fra sin afdeling ringer ind til en
veninde for at betro hende de sidste
nyheder, og det kan meget ofte være
meget „voksne" bemærkninger, der
udveksles („Ih, fru Hansen, du gør dig
ingen forestillinger om, hvilket be-
svær jeg har med at holde styr på
mine børn").
De mange børn — der er i alt 80 —
lærer og leger ikke alene en masse i
børnehaven, også på anden vis får de
valuta for pengene, der iøvrigt belø-
ber sig til 3 kr. om ugen pr. barn. Som
frk. Christiansen udtrykker det: —
De får en gulerod, et æble eller en ap-
pelsin, alt efter hvad vi har. Desuden
får de mælk og vitaminpiller.
☆
Man føler sig ikke et minut i tvivl
om, at „Red Barnet“s børnehaver i
mérKat oKimaitsulerineK nuånari-
nguatsivigpåt. åjuko pingasuarKat pi-
nguaruiortut isumatusårdlutik nukar-
dlersartik ikitisimariardluao . . .
Børn kan åbenbart lide at bakse med
tunge ting. Her har vi et muntert tre-
kløver, der har -forstået at tildele hin-
anden de rette roller, så man kan få
noget ud af legen.
De lærer, mens de leger
tale om de børn, der under glade hvin
lader sig rutche ned ad „rutchebanen".
Her er sandelig aktivitet.
Og endelig overbevist bliver man,
når lederen af børnehaven, frk. Ruth
Christiansen, begynder at fortælle. En
ganske ung dame, i midten af tyverne,
der for halvandet år siden fik til op-
gave at starte „Red Barnet“s børne-
have i Godthåb. For en udenforstående
forekommer det at have været et
kæmpearbejde, og man ved, at det har
været det. Pionerarbejde er nok spæn-
dende og fængslende, men det er så
sandelig også anstrengende. Men ikke
med et ord antyder frk. Christiansen
noget sådant.
BØRNEHAVENS OPGAVE
— Jeg fik chancen for at være med
til at skabe noget helt fra grunden, si-
ger hun, og det var en chance, jeg
ikke ville lade gå fra mig. Arbejdet
med børn har altid optaget mig, og
jeg havde naturligvis haft med børn
at gøre, inden jeg tog til Grønland.
Hvad der fik mig til at tage beslut-
ning om at drage herop, var altså —
som sagt — den interessante, selv-
stændige opgave, og samtidig blev min
lyst til at opleve Grønland tilfreds-
stillet.
At være med til at præge den nye
udvikling må også være vores opgave.
I legen i børnehaven opnår børnene at
tilegne sig det danske sprog på en let
og tvangfri måde, og det må utvivl-
somt lette børnene, når de skal i sko-
le. Vi har allerede set resultater ...
— I form af børnenes evne til at
kunne udtrykke sig på dansk?
— Netop. Flere børn taler udmærket
dansk, og andre forstår det. Jeg kan
give Dem et eksempel. Forleden kom
lige Danmark og det vældige Grøn-
land sammen. Jeg tror i al beskeden-
hed, at børnehavearbejde, der kan gi-
ve sig udslag i en sætning som oven-
stående i en fars mund, er et trin på
vejen.
— EN DAGLIG OPLEVELSE
— Er der nogen iøjnefaldende for-
skel på karakteren i arbejdet her og i
Danmark? '
— Arbejdet er noget forskelligt fra
det i det sydlige Danmark. Der er det
mere lagt an på det sociale. For eks-
empel at hjælpe enligtstillede mødre,
der for at eksistere ser sig nødsaget til
at have et job og således bliver ude
af stand til at tage sig af deres barn.
Det gælder iøvrigt også gifte mødre.
Heldagsbørnene er derfor i overtal,
men man ser frem til den dag, da
halvdagsbørnene for alvor er en rea-
litet. I Grønland er de fleste børneha-
ver halvdags, idet vor opgave i første
række består i at give børnene en
daglig oplevelse, som skulle give dem
et skub i den rigtige retning.
— Børnene skal lære noget?
— Børnene skal lege, først og frem-
mest lege. Men de skal lære, mens de
leger. De skal ikke have opfattelsen
af, at opholdet i børnehaven er noget,
der er forbundet med terperi af nogen
art. De skal have lyst til at komme
her. Det skabende arbejde og de rige
legemuligheder skal tilfredsstille dem
og dække deres behov for aktivitet.
Fællesskabet i legen forøger den so-
ciale følelse — samtidig med, at de
morer sig dejligt.
At det er en afgjort sag, at børnene
har rige legemuligheder, kan man
hurtigt blive overbevist om. Legetøjet
er ganske paradisisk: Her er ’træk-
Grønland — der er en halv snes styk-
ker og flere er på vej — har deres
store mission, og så er arbejdet i
Grønland dog kun en lille gren af
denne verdensomspændende organisa-
tions virke. Den storslåede hjælp, der
ydedes efterkrigstidens børn overalt i
Europa i årene 1945-—50 blev husket,
da „Red Barnet" igen kaldte på folks
offervilje efter katastrofen i Ungarn
forrige år. „Red Barnet“s arbejde i
Grønland er kun en lille gren. Men
betydningen er uvurderlig.
aka.
i----------—---------------—
Som nævnt i artiklen findes der
en halv snes børnehaver i Grøn-
land —- og flere er på vej — og
De vil nedenstående finde byerne,
hvor en børnehave er placeret:
UPERNAVIK
CHRISTIANSHÅB
(„Dronning Ingrids børnehave")
EGEDESMINDE
HOLSTEINSBORG
SUKKERTOPPEN
GODTHÅB
FREDERIKSHÅB
NARSSAK’
(„Kaj Munks Børnehave")
NANORTALIK
JULIANEHÅB
(„Dronning Ingrids børnehave")
I K’utdligssat er den nye børne-
have så godt som klar til indflyt-
ning, hvilket vil ske engang i løbet
af sommeren. I Jakobshavn er op-
førelsen af en børnehave under ar-
bejde. Når dette er tilendebragt vil
der således ialt være 12 børnehaver
i Grønland.
---------------.-----------J
G