Atuagagdliutit - 30.01.1958, Side 7

Den blå fra Galle & Jessen
Fløde-chokolade
sukulåtiliå imulik tungujortumik pulik
Den gule fra Galle & Jessen
Fløde-nødde-chokolade
sukulåtiliå imulik KåKortarialik sungår-
tumik pålik —
A/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kgl. danske Hof
t
kungikormiunut niorKuteKartartut sanåvat.
CARRY-TORSK I OVN.
4 personer. 1 torsk, 1 stort log, 1 theskf. carry, 1 tlieskf. fint
salt, %—% Itr. kogende vand, 50 gr. margarine.
Flæk en torsk, tag benene ud, læg de to filleter med skindet
nedad på en bradepande. Smør fisken med carry, der er
rørt ud i vand. Læg margarineklatter på fisken, drys salt på
og ovenpå fordeles løgringe. Sæt fisken i en god varm ovn.
Efter ca. Vi times forløb hældes det kogende vand over fi-
sken, som nu steger videre i Va.—% lime. Den må gerne
dryppes et par gange. Server fisken i bradepanden. Det er
ikke nødvendigt at jævne saucen. Giv kogte pillekartofler
til. Til sommer kan De erstatte løgene med persille. Det er en
meget nem ret, som kan gøres klar om formiddagen, og opva-
sken er hurtigt overstået.
Nu kommer snart den tid, hvor der er rogn i torsken. Af
rognen kan De lave ganske alm. stegt torskerogn. — Kog
rognen i vand med temmelig meget salt. Læg rognen i pres
mellem to spækkebrætter. Når rognen er kold skæres den
ud i 1—1% cm tykke skiver, der vendes i æg og rasp.
De kan også servere rogn som pålæg. Kog rognen, som
ovenfor. Skær den i skiver. Læg den i en marinade af eddike
og olie og drys den med hakket løg. De kan også blande rog-
nen med lidt mayonaise. Pynt denne salat med capers.
Hvis De en dag skal have frokostgæster, skulle De prøve at
give gæsterne „Torsk i sherry" som varm ret.
1 torsk, 50—100 gr. smør el. margarine, 2 spiseskefulde mel, en
lille håndfuld salt, lidt stødt peber, 2 store løg.
Tag skind og ben af torsken. Skær fisken i pæne store styk-
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
i
1
1
1
1
1
1
1
\
ping uautig alutik
iliniartut..!
Nungme børnehavemut pnlårneK
Nungme børnehavemut pulårneK
KimåtdlangnartorujugssuvoK, malu-
gigssaungmåme tåssanimiut ilaisiatå-
ginångenissut. tamåna eminaK malu-
gineK ajornångilaK mérarpagssuit su-
me tamåne sangmissagssaileningeKi-
ssut lakulerdlugit. åmåkume atuagau-
siviup kigdlingane, Kapiarfingme ner-
rivingmilo Kalipaissarfiussume ulåpu-
tunguit, ilait måko sisorarfikut åmut
autdlariardlutik nivdlinartardlutik.
tamåna iluamik ugpernarsineicar-
poK børnehavep pissortå frk. Ruth
Christiansen OKalugpalålermat. tåuna
inusugtunguvoK 25 migss. ukioKar-
dlune sujornåtsiåinardlo perKuneKar-
simavdlune „Red Barnet“ip NGngme
børnehavea autdlamerKuvdlugo. su-
liap tamatuma autdlartiniamera OKit-
susimåsångeKaoK, sujornatigut misi-
lingneKarsimångitsumik ingerdlåssa-
KalemeK, pisanganartumik åmale ilu-
ngersuanångitsungitsumik. tamånale
frk. Christiansenip oKautsimik ataut-
simigdlunit erKåingitdluinarpå.
børnehavep suliagsså.
— iluagtitseriatårsimavunga tama-
tuma tungåtigut kigdlinganit autdlar-
niniarsinaunigssamut, tamånalume
Kujarutivigsimavdlugo. mérKerineK
Kangale nuånarissaråra, sorunamilu-
me Kalåtdlit-nunånut autdlartinanga
mérKanut tungassunik suliaKartarsi-
mavdlunga. maungnautigåra suliag-
ssaK nangminerssordlune ingerdla'tsi-
vigssaK soKutiginermit åmame Kalåt-
dlit-nunåt Kangale kajungerfigissuto-
Kaugavko.
sujumukamermut suniuteKamig-
ssaK åma suliagssarårput. mérKat
børnehaverne pinguarnermikut igtéru-
teKaratik ajornéngitsumigdlo Kavdlu-
nåtut ilmiartarput, tamånalume mér-
Kat atualerunik iluaKUtigingitsérunå-
ngilåt. tamatumame pingåruteKåssu-
sia påserérsimavarput ...
— mérKat Kavdlunåtut oKalugsi-
naulerneratigut?
— tåssame. mérKat ardlaKartut
Kavdlunåtut oKatdloreKaut, ilaitdlu-
me Kavdlunåtut påsissardlutigtaoK.
igpagssåninaK mérautivta ilåta angu-
tå tikiutdlune oKarpoK: „nuånånau-
nga Kitomara månåkut Kavdlunåtut
pikorigsivatdlåKingmat". taimåitut
tusardlugi t nuånå j atdlangnångitsG-
ngitdlat. soruname åma mérKat Kav-
dlunårKat månitut ardlaKångikaluit
børnehaveminertik kalåtdlisut iliniu-
tigisinauvåt.
børnehaverne sulineK månåkorpiaK
sarKumiutugssamik kinguneKartug-
ssåungilaK, ilåtigutdle anguniagkatut
issigissariaKarpoK Danmark Kalåt-
dlit-nunarujugssuatdlo ingmingnut
Kaningnerulersiniåsavdlugit. ingminut
nivtarterniångikaluardlunga OKarsi-
nausoraunga oKausersiarput taerigara
børnehaverne sulinerup tamatumunga
avKutauneranik påsisitsissussoK.
— tamatuma tungåtigut sulineK
måne Danmarkimilo éssigingissute-
KaKå?
— måne sulineK Danmarkime tama-
tumuna sulinermit avdlaunerugaluar-
poK. Danmarkime børnehavene suli-
neK ikiuteKartitsinermut tiinganero-
KaoK, sordlo anånat kisimitut mérKa-
mingnik infltigssaKartitsiumavdlutik
sulissariaKartut Kitomait isumagissa-
riaKartarmata, anånatdlume uvigdlit
åma sulissariaKartardlutigtaoK, tai-
maingmatdlo mérKat uvdloK nåvdlugo
børnehavemitartut amerdlanerussar-
dlutik. Kalåtdlit-nunåne børnehavet
amerdlanerit uvdlup agfånut najorne-
Kartarput, tamanit sagdliutitdlugo su-
liagssarigavtigo mérKat ilorråta tu-
ngånut ajagtaissugssamigdlusoK uv-
dlut tamaisa pigssarsiaKartisinausså-
savdlugit.
mérKat iliniagaKartugssåupat?
— mérKat pinguartugssåuput, tåssa
tamanit sagdliutitdlugo pinguartug-
ssauvdlutik, pfnguautigalugitdlo ili-
niartugssauvdlutik. børnehavemineK
uteKåtårivdlune iliniarnigssatut isu-
maKartisångilat. maungnamigssaK
kajumigissariaKarpåt. nåkutigissaKar-
nikut pinguautigssaKardluamikutdlo
isumagissagssaKartuartineKåsåput, pe-
Katigingnikut nuénårdlutik pinguauti-
galugo inoKatigigtut peKatigigtaria-
Kamermik misigisimanerat agdlisar-
neKartugssauvoK.
mérKat pinguautigssaKardluamerat
erninaK ugpernarsineKarsinauvoK. pi-
nguait tupingnåinåuput. åmåkume Ka-
mutit uniartagarssuit, bilit, tamanut
iliordlugit sanågssat, igdlerussårfit
ilame telefonivit agdlåt. åmåkume ni-
viarsiarårarssuit utorKissåvigsordlu-
tik oKalutut uvdlumikunåsit méncatik
ulapinamerardlugit.
mérarpagssuit — katitdlutik 80 —
sapåtip akuneranut 3 kr.-niginardlu-
tik nuåninåvigdlugo pinguéinartå-
ngitdlat, åmale guleruatortardlutik,
ipilimik appelsinamigdlunit, taimatut-
dlo imugtortardlutik issartagkanigdlo
vitaminitortardlutik.
KularissariaKångitdluinarpoK „Red
Barnet“ip Kalåtdlit-nunåne bømeha-
veutai — månåkut Kulit migssåinitut
sulilo ilagssaKartut — åmåtaoK Ka-
låtdlit-nunåne pingårutilerujugsså-
ssut. åmåtaordle silarssuarme tamar-
me „Red Bamet“ip tungånit taimatut
suliniarneKarpoK, sorssungneruvdlo
soraerneragut 1945—50-imut Europa-
me suliaK angnertérujugssuaK inger-
dlåneKarsimavdlime. sujornåk Un-
garnime KunutitsinerssuaKarmat „Red
Barnet“ip tungånit kingumut angner-
tumik suliniarneKarsimavoK. „Red
Barnet“ip Kalåtdlit-nunåne suliniar-
nera avdlane tamatuma suliarujug-
ssuata ilaginarpå angnikitsoK, taimåi-
tordle pingåruteKåssutsimigut nåmag-
tumik oKautigineKarsinåungitsoK.
Hvad kan det nytte, at man udtaler
sig udførligt, når man ikke udtaler
sig klart. (Thorkil Kristensen)
☆
At holde op med at ryge er den let-
teste sag af verden. Jeg ved det af er-
faring, fordi jeg har gjort det tusinde
gange. (Mark Twain)
7