Atuagagdliutit - 30.01.1958, Page 9

Læserbreve
OG
X
KLIP
AFGIFTER, ØL OG HJEMMEBRYG
De afgiftsforhøjelser, der har fundet
sted i den sidste tid — dels til lands-
kassen, dels til monopolkassen — har
vakt en vis opmærksomhed. Fra offi-
ciel side er fremsat en række kom-
mentarer til pris- og afgiftsstignin-
gerne, koncentreret om den kendsger-
ning, at den offentlige husholdning i
Grønland er blevet dyrere, efterhån-
den som samfundets udbygges, og at
der skal gøres noget for at nedbringe
KGHs underskud.
Der er imidlertid et enkelt punkt,
man synes at have overset. Hver gang
landsradet i de senere år har drøftet
spørgsmålet om spiritus og butikker-
nes forsyninger er det blevet fremhæ-
vet, at KGH måtte bestræbe sig for at
holde alle butikker — også udsteds-
butikkeme — rigeligt forsynet med øl
for derigennem at medvirke til at
hjemmebryggeriet blev begrænset.
Landsrådet har indset det umulige i
at kontrollere, at der ikke brygges så-
kaldt „dårligt øl“ —kivisitaK-og imia-
palaK — men mente, at adgangen til
at købe efter behov og pengepung vil-
le nedsætte interessen for hjemme-
bryg.
Den forhøjelse, der nu er sket af øl-
prisen, harmonerer meget dårligt med
disse tanker. Det er forståeligt, at
KGH har været ked af den under-
skudsforretning, som ølsalget i Grøn-
land har været. Når man tager fragt-
omkostningerne på ølkasserne frem og
tilbage mellem Danmark og Grønland
i betragtning, har det vel endog været
en stor underskudsforretning. Man
har man mon overvejet, at man ved at
sætte ølprisen op til det dobbelte af,
hvad den er i Danmark, tvinger en
masse mennesker til at brygge selv —
og at det bryg, der i mange tilfælde
kommer ud af det, vil være af ringe
kvalitet?
Det forlyder, at bryggeriet Carlsberg
har planer om at bygge en mineral-
vandsfabrik i Grønland. Såfremt den-
ne plan føres ud i livet var det måske
en ide, hvis Carlsberg samtidig lave-
de en aftapningsanstalt for øl. Jeg har
ingen ide om, hvad noget sådant ko-
ster — ved blot, at der findes sådan-
ne aftapningscentraler andre steder i
- verden. Øllet fragtes i store beholdere
og aftappes på stedet — derved slip-
per man for de store fragtudgifter til
emballagen, altså det beløb, der i så
høj grad belaster ølprisen i Grønland.
B. P.
OM AT ARBEJDE, OM AT SPARE
OG OM AT TJENE
I Nanortalik-bladef „Tusardluar-
naK“ skriver Anthon Petersen, Frede-
rikshåb, der i sommer var i Nanorta-
lik for at ophjælpe fiskeriet der, føl-
gende opsang:
— I må ikke tro, at jeg har arvet
større beløb, som jeg begyndte med
som fisker. Tværtimod, jeg har intet
arvet. Jeg begyndte værre end jer. Jeg
begyndte med mit beskedne erhverv
med kajak. Men jeg må sige farvel til
kajakken, da jeg fik sygdom, som pas-
ser ikke fil kajak. På denne tid var
der ingen fiskermotorbåde i Frede-
rikshåb. Man fisker med pramme, og
jeg begyndte også med pram, og af
denne start kommer jeg til at købe en
motorbåd, da jeg i 1946 købte jeg en
22 fods nummerbåd.
Da jeg vil købe en motorbåd sparer
jeg meget, uden at bruge mine penge
til unødvendige ting.
Jeg kan ikke skjule, at jeg har op-
draget mine sønner som fremtidige fi-
skere, som kan tjene penge fra havet,
som andre vort lands børn.
Der er mange muligheder for fiske-
ri i Nanortalik, man må spare skønt
man fisker kun med pramme og tor-
sken ligger nært fra stedet.
Når man vil nå, hvad man har
drømt om, kommer drømmen ikke af
sig selv, men man må være flittige og
vågne.
Det er dårligt at sove for meget om
morgenen, dermed oplever man ikke
morgenens friske luft og skønhed.
Pengene man tjener, bruger man
allerede om aftenen, som man tror, at
det skal være sådan. Vi er medskyl-
dige med vore unge mennesker, som
er os ældre. Men hvad er medskyld-
den? Brugen af dårligt øl er altfor
høj.
Vi forstår ikke unge mennesker,
som skal fortsætte vort arbejde, at
man giver altfor meget med dårligt
øl til at ødelægge deres liv. For jeg
forstår somme tider, at ældre folk
tvinger ligefrem unge at drikke sig
fulde, og dermed ødelægger deres ar-
bejdslyst. Jeg ved, at flere forældre er
skuffet ved at se deres børn drikke sig
fulde, men mange kan ikke forhindre
dem af holde op.
Jeg som skriver dette, forstår, at
hvis man bare er flittig, kan man tje-
ne masser af penge ved fiskeriet her-
nede, og at det er meget vigtigt, hvor-
dan man bruger pengene, man tjener.
Jeg kan gætte, at vi, som bor i de for-
skellige pladser og som elsker vor by,
tænker ofte om gode ting for vor by
og dermed hører andre godt om dette
sted. Man kan kun opnå berømmelse
ved arbejde og slid.
Motorbåde, som nu ejes i Frederiks-
håb, stammer allesammen ved pram-
fiskeri, men man sparer for at få de
nødvendige beløb til lån.
Man kan tjene masser her i Nanor-
talik for fremtiden og stedet kan få
store fiskerianlæg.
Ja, så lad os arbejde!
Anthon Petersen.
OM ET AKTUELT KVARTER
I anledning af pressens meddelelse
om, at en ung grønlænder vil komme
til at repræsentere den katolske kirke
i Grønland, gav provst Balle den sam-
me aften i Aktuelt Kvarter en rede-
gørelse for, hvad der er karakteristisk
for den romersk-katolske kirke, og de
væsentlige forskellige forskelle mel-
lem romersk-katolsk og evangelisk-
luthersk lære.
Provst Balle, var det ikke en lidt
ensidig og negativ beskrivelse, De gav
af den romersk-katolske lære? Kan
De ikke give en mere udførlig bag-
grund, for eksempel for læren om pa-
vens ufejlbarlighed, har en ung islæn-
ding, Leif Jensen (for tiden på ophold
i Godthåb) spurgt provst Balle.
■— Jeg kan godt forstå, at De gerne
ville have udførlige besked om ufejl-
barlighedslæren og mange andre ting,
og for så vidt er jeg enig med Dem i,
at redegørelsen blev for kort og sam-
mentrængt, svarer provst Balle. Mit
udkast til det aktuelle kvarter var
iøvrigt også betydeligt mere udførligt.
Men da det ikke drejede sig om et fo-
redrag, men et aktuelt kvarter (og det
vil jo i virkeligheden sige 7 Vi minut
på hvert sprog), var det simpelthen
nødvendigt at forkorte meget betyde-
ligt. De spurgte, om min redegørelse
ikke var lidt ensidig og negativ? Det
er i hvert faldt rigtigt, at det aktuelle
kvarter handlede om de punkter, hvor
katolikker og protestanter er uenige.
Men det hænger sammen med, at mit
aktuelle kvarter handlede om forskel-
len mellem den katolske og den evan-
geliske lære, og at en 7 minutters ud-
talelse ikke giver den samme mulig-
hed for at give den samme udførlige
baggrund som et foredrag. Men jeg
kan forstå på det De sagde, at De hav-
de fået det indtryk gennem min rede-
gørelse, at der slet ikke var noget,
som katolske og evangeliske kristne er
enige og fælles om. Det radioforedrag,
jeg sidste år holdt om den katolske
kirke og som naturligvis kunne give
en mere udførlig baggrund end et ak-
tuelt kvarter kan gøre det, lagde hel-
ler ikke skjul på, at der er væsentlige
uenigheder mellem den katolske og
den evangeliske kirke, men som ek-
sempel på, hvad jeg sagde i foredra-
get om det, der er fælles for katolske
og lutherske kristne, kan jeg nævne
dette: Er vi end ulydige mod paven vil
vi dog ikke være ulydige mod den
trosbekendelse vi er døbt på, og som
vi har modtaget gennem den romerske
katolicisme. Dertil kan jeg tilføje, at
det vi er enige om jo ikke er biting,
men væsentlige ting. Jeg fik at vide,
at det, jeg sagde i radioen om de sag-
lige modsætninger mellem katolsk lu-
thersk lære var blevet udlagt, som jeg
dermed sagde noget nedsættende om
Finn Lynge. Jeg vil meget gerne be-
nytte lejligheden til eftertrykkelig at
rette denne totale misforståelse ved at
sige, at jeg er overbevist om, at Finn
Lynge endda er et usædvanlig dygtigt
og tiltalende menneske. Jeg havde og-
så, i mit udkast til det aktuelle kvar-
ter overvejet at sige noget i den ret-
ning i indledningen, men jeg strøg det
igen, da mit emne jo ikke var at ud-
tale mig om Finn Lynges menneske-
lige egenskaber, men at redegøre for
den katolske kirkes lære i forhold til
den evangeliske lære. Ufejlbarligheds-
lære betyder ikke, at katolikker me-
ner, at uden videre alt hvad paven si-
ger er ufejlbarligt. Ufejlbar er han
kun, når han taler „ex catedra", d.v.s.
når han udtrykkelig siger, at nu taler
han i egenskab af hele den katolske
kirkes øverste lærer, og når hans ud-
talelse drejer sig om tro og moral.
SLUT MED JULEHILSENERNE?
I det det nystartede lokalblad i
Godthåb, „Mikken", hedder det i en
artikel underskrevet „ve“ om radio-
julehilsenerne:
Ganske vist er julen overstået, og
vi synes, vi har den på lang afstand.
Men lad os alligevel vende tilbage til
et enkelt punkt i forbindelse med ju-
len: Radioens julehilsener fra Dan-
mark. Ville vi savne alle disse tåre-
fyldte hilsener fra dem derhjemme?
Hvad rager det dog de øvrige beboere
i Grønland, at man er savnet omkring
juletræet. Enkelte vil nok synes, at det
er meget hyggeligt med disse hilsener,
men tænk så på, hvad de koster. Først
må et par af radioens folk rejse rundt
i landet et par måneder for at optage
hilsenerne. De pårørende derhjemme
må ofte rejse længere strækninger for
at komme til den by, hvor optagelser-
ne finder sted. Og sidst, men ikke
mindst, transporten til Grønland! I år
måtte hilsenerne droppes fra fly. Man
ville sikkert korse sig, hvis man så
den samlede regning.
Lad os i hvert fald foreslå, at det
tages op til overvejelse, at disse hil-
sener ophører eller dog indskrænkes.
Folk heroppe, som har børn i Dan-
mark, vil måske krampagtigt holde
fast ved traditionen, og lad så gå med
det. Men vi henstiller, at den nuvæ-
rende form for opsendelse af julehil-
sener afskaffes, og at pengene, der
hidtil er ofret herpå, anvendes til mere
nyttige formål, som der så sandelig er
nok af.
MILITÆRSTØVLER
pr. par 25 KROKER
fra amerikanske og engelske overskuds-
lagre. Stærke solide fedtlæderstøvler med
tykke såler — brugte, men i bedste stand
- sælges til denne fantastisk billige pris.
Send omgående bestilling ind med op-
givelse at størrelses-nummer.
HOLGER RASMUSSENS Skotøjsfabrik
Halskovvej 0 Korsør
såkutut kamigpait
igdlugtt 25 kr&nigdlit
amérikarmiut tuluitdlo sivnertititait. ka-
migpait amertait ivssusfit ningusftt iv
ssusCmik alugdlit — atorsimassut pit-
sauvdluinartutdle taimatuminérarssuaK
akilersitdlugit niorKutigineKarput. ernl-
naa agdlangniarit pisiariniagkavit angi-
ssusisa normue nalunaerutigalugit.
HOLGER RASMUSSEN
SKOTØJSFABRIK
Halskovvej 6 Korsør
DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotions og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-brochuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRY arnat modernlussut tamarmik
pinersarnermingne atortagaralt — tåssa
eremit, tipigigsut tarnutitdlo åssiglngitsut
arnat Hanordlunlt lssikugdllt atorslnau-
ssait. tamåko tamarmik plnersautlt Duba-
rry agdlauserineaarner6ne eraartorneHar-
siinåput. agdlagfiginaruvtlgut agdlagartax
tåuna akcK&ngitsumik nagslutisavarput
Forhandles af: „Ole"s Varehus
En gros:
Willv Rasmussen & Co
Hovedvagtsgade 6 . København K.
— Godthåb
9