Atuagagdliutit - 30.01.1958, Side 10

1 * Mmmmmmim
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845S94.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiorlut Korrespondenter
Nanortalik: butiksbcst. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianeliåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: pastor Gerh. Egedc. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Skoleleder Bastlansen, overkatekot Mathæus Tobiassen. Fiske-
næsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, tclegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: koinmunalbestyrelscsformand Knud Olsen. Cod-
liavn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkatekot Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Radioass. Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 15 kr. i Danmark
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane najcitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
ukiut salugtut ,
ukiortåme Kalåtdlit-nunåne akit-
sutit Kåumame tåssane nunarput
tamåkerdlugo oKatdlisausimaKaut.
inuit åssigingitsut nåpinerine, pe-
Katigigfit atautsiminerine åssigi-
ssåinilo nipangiusimaneKångitdlat.
akitsutausimassume malugssångit-
sorfiungitdlat. nalunenångilardlo
akitsutit ilait pristalimut atatiniar-
neKångitdlat, tåssa akigssarsianut
agdlissutaussugssaunatik, taimåika-
migdlo imåinåungitsut. sordlo na-
luneKångitsoK akitsuisimanerit su-
liumajungnaernernik kinguneKar-
simåput.
tamåkule erKarsautigisagåine
pmortariaKarsimångikaluarpoK tai-
mak akitsuisimanerit pissutigssaKå-
ngitsungingmata.
niorKutigssat akitsuteKarsimane-
rinut pissutaussoK tåssa aningau-
ssauteKarjingoK ilait aningaussag-
ssaileKingmata. tåssa landskasse
nålagauvfiuvdlo kassea. imåipordlo
ilaKutarit atausiåkåt aningaussati-
gut pigssaKarnerat kisime pineKå-
ngilaK åmale nunavta nålagauv-
fiuvdlo iluane aningaussarsiornikut
pissutsit tamatumane pineKardlu-
tigtaoK.
landskasse erKaiguvtigo aningau-
ssauteKarfik tåuna angnertoKissu-
nik namagsiniagagssaKarpoK nunap
inuinut iluaKutigssanik■ landsrådip
tungånit inersussutigineKarpoK su-
tigut tamatigut ilevKårniarneKåsa-
ssok, piumassarissatdle amerdla-
Kaut, tåukunångalo amerdlanerit
pissariaKartitavigtut oKautigissag-
ssauvdlutik. landskasse ingerdlatsi-
niarnermine amerdliartuinartunik
aningaussartuterpagssuaKarpoK sa-
naortugagssatdlo nåmag siniarta-
riagdlit sule ardlaKaKalutik. kiav-
dlunit kigsautigingilå tamåko ilå-
ngartuivfigineKåsassut, — tåssa
imåipoK tamåkua akigssaKartine-
nålagauvfiup avisia
ajornakuso rutit pissutigalugit a-
joraluartumik sule Kalåtdlit-nuna-
ne aviseKångilaK tuniniarneKarner-
migut annoncitdlo iluaKutigalugit
aningaussat tungaisigut ingminut
pugtåsinaussumik nunamutdlo ta-
marmut siaruartartumik. „Atuagag-
dliutit" akitsoriartuåginarsimåput.
atuartut tamåna nåmagigtarfigisi-
mavåt, tåssame nalunginamiko
niorKutaussumut akigerKuneKartoK
sapertinago akilerniartariaKartoK.
sule ukiune Kavsine „Atuagagdliu-
KartariaKarput. niorKutigssat akit-
sutaisa ilait landskassemut iluaKu-
tauniartugssautineKarput.
nålagauvfik ukiune måkunani-
saoK ajornartorsiuteKarpoK. tåssalo
niuvernerup nålagauvfiup inger-
dlatitåta amigartorutai kigdlilerne-
KartariaKalerput. tamatumungå-
taoK akitsutit ilait iluaKutauniar-
tugssåuput. Danmark ukiune må-
kunane aningaussarsiornerup tu-
ng åtigut ajomartorsiuteKaKaoK, ta-
månalo nålagauvfiup iluane tamar-
me malugisimaneKardlune. nunale-
rineK ajornartorsiutinit nalåune-
KarKavoK, umiarssuarnik angalati-
taKarneK åma taimaitdlune il. il.
tamåkua tamarmik kinguneråt ilev-
KårniartariaKalersimangmat. nåla-
gauvfiup iluane kujasingnerussor-
tavtine ajornartorsiutit malugisi-
maneKaKaut ilevKårniarnerdlo suti-
gut tamatigungajagdluinaK sulissu-
tiginiarneKardlune. akilerårutit å-
ssigingitsut naKitsisimassuput, aki-
lerårutitdlo ilait pristalimut agtu-
matineKaratik. erKumigissagssåu-
ngilardlo Kalåtdlit-nunåmiut nåla-
gauvfiup iluane inugtaoKatitik
nangmagåinik peKatauvfigisagpati-
gik. — pissutsit tamåko tamaisa
KanoK iliornialersinane erKarsauti-
gerKårtariaKarput. kigdligssaK a-
nguneKarérsimavoK — tamaisa er-
Karsautigalugit — imaKa oKatdli-
sausinaugaluarpoK. månile kuja-
singnerussortavtinilo pissutsit ilev-
KårnialernigssaK pissariaKarneru-
lersipåt.
tamanit naluneKångilaK måne
Kalåtdlit-nunåmiunut inuniarneK
najugaKavigsunut amalume nunali-
sitanut — artornamerulersimang-
mat. ukiutdle ajornartorsiorfiussut
nagdliukångata pissutsit taimailer-
sarput.
»A-G«
tit“ ingerdlaneKarnerat landsrådi-
mit- nålagauvfingmitdlo aningau-
ssatigut tapivfigineKartaratdlåsaoK.
tamåname piss.usigssamisuginarpoK
inoKatigitdlo taimatut suliniarnig-
ssamut aningaussagssaKartariaKar-
put tamatumunåkutdle avisip ima-
rissaisa misigssorneKartarnigssåt
piumassarissariaKamago. ilumut
taimåitariaKarnera måna tikitdlugo
pingårtineKarsimavoK Kularnångit-
sumigdlo pingårtineKartuåinåsav-
dlune. taimaingmat Kujanartumik
„Atuagagdliutit" atuagagssiauvoK
naKisimaneKångitsoK, aningaussat
tungaisigut ikiorserneKartarnera
erKåisångikåine avdlanit OKartug-
ssauvfigineKångitsoK. atuagagssiap
årKigssuissua KutdlersaKarpoK, tåu-
ssumale måna tikitdlugo Kinutigisi-
mångisåinarpå piumassarisimångi-
såinarpålunit åssigingitsut pivdlu-
git imatut imatutdlo agdlautigissa-
KartoKartåsassoK. atuagagssiame
årKigssuissoKarfiup isumaminik
sarKumiussisinaunera inuit erKor-
Trange tider . .
Årsskiftets prisforhøjelser i Grøn-
land har været samtaleemnet i den-
ne måned over hele landsdelen.
Mand og mand imellem og ved or-
ganisationsmøder af den ene eller
den anden art. Der er tale om
mærkbare prisforhøjelser. Og som
bekendt vil nogle af dem blive
holdt uden for pristallet, hvilket gi-
ver sagen en ganske særlig karak-
ter- Som bekendt har forhøjelserne
givet anledning til strejker.
Man burde under sine overvejel-
ser vedr. disse prisstigninger tage
visse ting i betragtning.
Baggrunden for prisstigningerne
er populært sagt, at visse kasser
mangler penge. Det gælder lands-
kassen og statskassen. Sagen drejer
sig altså foruden om de enkelte fa-
miliers budgetter også om landsde-
lens og landets økonomiske forhold.
Hvad landskassen angår, har den
en række store opgaver, som skal
løses i befolkningens interesse. Den
nøjeste sparsommelighed lægges for
dagen fra landsrådets side, men
kravene er mange, og de berettige-
de krav er i flertal. Landskassen er
bundet til store og stigende drifts-
udgifter, og der er fortsat store an-
lægsarbejder at gennemføre. Ingen
ønsker disse væsentlige poster skå-
ret bort, — de skal altså betales.
Statsorganet »A-G«
Ved skæbnens ugunst er der i
Grønland endnu ikke basis for et
landsomfattende bladforetagende
båret økonomisk af løssalgs-, abon-
nements- og annonceindtægter.
A/G er år for år blevet dyrere. Læ-
serne bærer denne fordyrelse med
stoisk ro i erkendelse af det natur-
lige i, at de, så langt det er muligt,
betaler for den vare, de får præsen-
teret. Men der er langt endnu. A/G
må altså se frem til endnu en år-
række, hvor landsråd og stat yder
økonomisk støtte til bladets drift.
Dette er naturligt. Landsråd og stat
tager ved disse tilskud konsekven-
sen af den aktuelle grønlandske si-
tuation- Samfundet bør have råd til
en sådan indsats og bør yde den
uden at stille censurmæssige krav
til redaktionen. Dette er indset hid-
til og vil uden al tvivl fortsat blive
indset. Der er altså lykkeligvis med
A/G tale om et frit blad, der ikke
modtager diktat noget steds fra
uanset bladets økonomiske bag-
grund. Bladets redaktør har en
overordnet, men det er til dato al-
drig sket, at den pågældende har
fremsat anmodninger om endsige
har krævet, at bladet skulle „mene"
ditten eller datten om de' ene eller
tusorissartik nåpertordlugo iliorsi-
nautitaunerånik pingårtitsinikut
årKigssuissunut taorseråutunut o-
Kartugssauvfigssatut isumagissag-
ssångortineKartarsimavoK. nuåne-
KaoK påsisavdlugo ersserKigsåsav-
dlugulo A/G atuagagssiaussoK naKi-
simaneKångitsoK. atuagagssiaK „sa-
lugpat", sordlume nunaKarfit ilåne
atuagagssiåkut OKautigineKarsima-
ssok, tamåna åncigssuissut pissu-
ssutigisavåt.
Visse af prisstigningerne bidrager
— direkte eller indirekte — til at
skaffe landskassen de nødvendige
midler hertil!
Statskassen er også i vanskelig-
heder i disse år. KGHs underskud
må altså begrænses. Visse af pris-
stigningerne tjener hertil! Danmark
har store økonomiske problemer i
dag, og hele riget mærker det.
Landbruget er i en kriselignende
situation, skibsfarten er det, o. s- v.
Der må spares. I det sydlige Dan-
mark mærker man de trange tider
og sparekniven på talrige områder.
Skatter og afgifter er tunge, og og-
så der er der afgifter, der holdes
uden for pristallet. Den grønland-
ske befolkning deler kår med rigets
øvrige befolkning som ret og rime-
ligt er.
— Alle disse ting skal tages med
i betragtning ved de aktuelle over-
vejelser. Om det helt rimelige ni-
veau — alt taget i betragtning — er
nået, kan måske diskuteres. Men at
situationen her som i det sydlige
Danmark betinger, at livremmen
spændes ind, er hævet over diskus-
sion.
At tilværelsen er blevet vanske-
ligere for borgerne i landsdelen
Grønland — fastboende og udsend-
te — er givet. Men sådan er vilkå-
rene, når tiderne er trange!
det andet. Bladets redaktionelle
stillingtagen er med (fast ubegribe-
lig) liberalitet og skøn anerkendel-
se af alle demokratiske friheds-
grundsætninger blevet overladt til
de skiftende redaktører. Det er alt-
så en fornøjelse at konstatere og at
understrege, at det er rigtigt at be-
tegne A/G som et frit blad. Er bla-
det så „sterilt", som et lokalblad
har sagt det, er det redaktørernes
skyld.
Mænnerne i Grønnedal
Stor hyldest er inden for det sidste
år blevet de danske soldater i FN-
styrken i Gaza til del. De får sendt
hjemmeprogram på kortbølge, de får
hædrende omtale i aviserne ved en-
hver lejlighed, de får i officielle udta-
lelser tak for at have bevaret ver-
densfreden o.s.v. Vi under de sveden-
de frivillige i ørkenen det hele, også
den gage, de må formodes at hæve for
deres udmærkede og sikkert idealisti-
ske virksomhed. Vi vil imidlertid
gerne i denne sammenhæng pege på,
at Danmark har soldater placeret på
andre udposter, og det oven i købet
(Fortsættes side 20)
10