Atuagagdliutit - 30.01.1958, Side 19

Gode råd til radiolytterne!
man selv i frihed. Men de andre fire,
en mand, to kvinder og en dreng, før-
tes med til Europa. Drengen døde på
vejen, men de andre nåede velbehold-
ne frem og blev ført til Gottorp slot,
hvor de præsenteredes for kongen, Fr.
den tredie. — Samtidig blev de ud-
spurgt af kongens sprogspecialist Oli-
varius, der på dette grundlag udarbej-
dede den første grønlandske ordbog
på omkring 100 ord. I hans hus døde
alle tre senere, måske af mæslinger.
Endelig udsendtes i 1670 en dansk
kaptajn Axelsen til Grønland, men
han kom aldrig tilbage — iflg. samti-
dige, men usikre rygter, blev han
sænket af en hollandsk hvalfanger.
Thi hollænderne var nu i Grønland
— hver sommer og i stort tal. De få
danske ekspeditioner i det 17. århun-
drede havde nok knyttet forbindelsen
igen mellem Grønland og Norden, men
nogen afgørende indsats var det ikke,
o g hollænderne var ubestridt dem,
som beherskede både farvandene om-
kring Grønland og handelen med
grønlænderne.
Det kan betale sig at holde sit ra-
dioapparat i orden. For det første spa-
res man for mange ærgelser, .for det
andet for penge. Reparation er altid
forbundet med en ikke uvæsentlig
udgift. I det følgende skal kort rede-
gøres for, hvilke forholdsregler man
skal tage — hvor man skal være op-
mærksom -— og for oversigtens skyld
deles det op i tre dele, nemlig: anten-
ne og jordforbindelse, selve apparatet,
og (for batterimodtagerens vedkom-
mende) strømforsyningen.
Antenne og jordforbindelse
Antennen skal levere et så kraftigt
signal til modtageren, som det er
praktisk gørligt. Den anbringes i en
længde af 20—30 meter. Helst så højt
og frit som muligt, og ikke gerne pa-
rallelt med andre elektriske ledninger.
Jordforbindelse er ikke let at opnå
i Grønland, men der må alligevel e-
tableres en vis modvægt, idet jordfor-
bindelse ikke er uden betydning. Man
klarer det lettest ved at ophænge an-
tennetråde så langt under antennen
som muligt.
Pas på, at der ikke findes andre an-
tenner eller metaltråde i det hele taget
i nærheden. Hvis sådanne under blæ-
sevejr kommer til at berøre metal-
genstande, vil der opstå den såkaldte
rigstøj. Især i byer med radiostationer
vil denne støj være særlig fremher-
skende. Energien fra radiostationen
forplanter sig over de løsthængende
tråde. Altså, pas på de løse tråde.
Apparatet
Anbring apparatet på et tørt sted.
Der danner sig dug i det, hvis det ud-
sættes for temperatursvingninger.
Sker der et eller andet med apparatet,
skal man afholde sig fra at forsøge sig
som radioreparatør. Det lønner sig
ikke. De fleste radioapparater, der
indsendes til reparation er mere de-
fekte ved pilfingeri end ved den op-
rindelige fejl.
Husk, at ledninger på nye batterier
skal anbringes på samme måde, som
på de gamle.
Er disse ledninger rigtig anbragt, og
der alligevel ikke viser sig liv i det
„døde“ apparat, kan man evt. forsøge
at låne sig frem til et sæt lamper.
Men husk også her at sætte lamperne
rigtig i! Tager man fejl, går lamperne
i stykker.
Batterierne
Om batterierne skal kun siges, at
de skal bruges, som de er. Man skal
altså ikke forsøge at forbinde flere
gamle batterier i håbet om at opnå
en bedre modtagning. Man opnår kun
at ødelægge rørene, og så nytter det
ikke engang med nye batterier. Heller
ikke for anodebatteriernes vedkom-
mende må man prøve noget sådant.
Apparatets placering
Det er ikke ligegyldigt, hvorledes
man anbringer sit radioapparat. For
at opnå den bedst klanglige gengivelse
skal man sørge for, at modtageren ik-
ke kommer til at stå op ad en væg.
Der skal være luft bag. Ikke alene af
hensyn til gengivelsen, men også for
at forhindre fugtdannelser i appara-
tet. Luften skal have lov at cirkulere.
Altså: Sørg for et ordentligt anten-
neanlæg, en velholdt modtager og fri-
ske batterier. Kun således kan De få
fornøjelse af den kommende radio-
foni.
inuit atuagarsissaler-
neruniardlit —!
(Kup. 5-mit nangitaK)
— iliniartitsissugaluarputit?
— ilame atuartitsinerme atorfenar-
punga, Kularnångilardlo ardlåne a-
tuartitsineK uterfigerKisagiga. Kåu-
marsainikut suliniarneK atuarfitsiner-
dlo ataKatigigtorujugssuput, atuar-
fingmutdlo tungåssutaerusungikalua-
Kaunga. månékut ukiunerane akunerit
mardluk iliniarfigssuarme atuartitsi-
ssarpunga. åmåtaoK iliniartitsissut a-
tuagagssiåne „ilagit atuarfigdlo" a-
tuartitsinermut tungassut åridgssuga-
råka. iliniartitsissunut atåssuteKarneK
uvavnut pingåruteKångitsungilaK.
niuvertoruseKarfingme ajoxit angner-
mik sågfigissarpåka.
atuagagssiniarneK
— Kalåtdlit-nunåne naiciterisitsi-
ssarfiup sujulerssuissuine sujuliglai-
ssuvutit?
-— naKi'terisitsissarfingmut tungå-
ssuteKarnera nuénårutigeKåra. atua-
gagssaKartitsiniarneK Kåumarsainikut
suliniamermut tungåssuteKardluinar-
poK. misigisimanarpoK tamatumunå-
kut inuit sumik piviussumik tunisi-
nauvdlugit. neriutigåråtaoK atuagkat
tamåko pisiarineKarsinaussarumårtut,
atuagkåme. amerdlanerussut tunisi-
naugåine sarnumersut amerdlaneru-
sinaungmatåtaoK.
Mænnerne i Grønnedal
(Fortsat fra side 10)
værnepligtige. Mænnerne i Grønne-
dal! Det er næppe altid lige spøge-
fuldt at gøre tjeneste i det isolerede
Grønnedal. Og det er vist ret oplagt,
at det i nogen grad skorter på ekstra-
ordinære lettelser for soldaterne der,
ligesom omtale og hædersbevisninger
er karrigt tilmålt. Sådan bør det må-
ske være, for udført pligt skal for-
mentlig ikke berømmes i tide og utide.
Man kunne dog nok gøre lidt mere
for Grønnedal-soldaterne end det
hidtil har været tilfældet. A/G, der
som landsdelsblad også er Grønnedals
blad (abonnementer kan tegnes ved at
skrive til redaktionen) vil gerne kippe
med flaget for værnepligtige og befa-
lingsmænd i Grønnedal.
Deres farvedias
fortjener en .
åssilissanut Kalipautilingnut
agdlisitsissutautit Z-seKersit-
slsstimik pisårtiniaruk. å-
ssinssutaemiartup Kinigag-
ssat åssiglngitsut takutitdli-
git.
lad Deres fotohandler demonstrere den!
Kodak Retinette 24 x 36 mm
pingasunik linselingmik issilik f:3,5/
45 mm — ungasissutsinut 1 m-imit
sumorssuaK.
åssilivdluartartuliaK 1—1/500 sekunti-
mut kisalo B.
ingminérdlune åssilxssutitalik, filmilo
tugdligssax piaréréraraoK.
erssarigsunik åssiliumaguvit Kodak
filmisiniarit.
Kodak
Kodak Retinette 24 x 36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f : 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synkroniseret Compur-Rapid-lukker
med indstillinger fra 1 til 1/500 se-
kund samt B.
Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Få klare, skarpe billeder. — -— Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.

Chokolade ^Specialiteten
fra il U.S.A.
mm s
i
yra u.c
ItaJfliÉN
"Tcrmr
YflNKIE
tian>

bid mærke i navnet..
20