Atuagagdliutit - 30.01.1958, Side 21

MERMTAVTINUT
Manden, der opfandt hullerne
i frimærkerne . . .
Englænderen Henry Archer opfandt perforeringsmaskinen — men måtte
kæmpe for at få sit honorar af postvæsnet
Mon nogen overhovedet har spildt
det en tanke, hvad v,i skylder man-
den, der opfandt hullerne i frimærke-
arkene? Hans navn er Henry Archer
— en englænder, der levede for godt
100 år siden — og når ingen har spe-
kuleret over problemet, så ligger det
ganske enkelt deri, at ingen nuleven-
de har prøvet, hvad det vil sige at
skulle klippe frimærkerne ud af ar-
ket.
Der foreligger en sagkyndig „erklæ-
ring" fra en engelsk skriver, som i
midten af det forrige århundrede be-
klagede sig over, at det tog ham om-
kring tyve minutter at klippe de 240
mærker i datidens frimærkeark fra
hinanden. Er der så noget at sige til,
at Henry Archer brugte megen tid til
at gruble over problemet. løvrigt ved
man ganske nøje, at det var en skotte,
som stillede det første forslag om
„perforering" af frimærker. Denne
skotte, hvis initialer var J. B. — hans
navn er gået tabt — skrev den 17. au-
gust 1841 fra Aberdeen til chefen for
det engelske postvæsen, Sir Rowland
Hili, følgende brev:
„Såfremt der under graveringen af
frimærker blev skåret en dyb linie
imellem dem, så ville papiret under
trykningen blive presset i disse riller,
hvorefter hvert frimærke let kunne
skilles fra det ved siden af uden brug
af papirkniv eller saks.
Jeg har foranlediget, at min konto-
rister folder arkene efter linierne
mellem mærkerne, hvorved gummie-
ringen knækker, hvilket har den sam-
me virkning som det, jeg hermed fo-
reslår Dem.“
Man hørte aldrig mere til dette for-
slag, og det lå bl. a. i, at det ikke var
praktisk gennemførligt, idet de fore-
slåede riller i trykpladen ville blive
fyldt med sværte under trykningen og
efterlade trykte striber på papiret.
Altså måtte man fortsat klippe eller
skære frimærkerne fra hinanden, og
det blev man ved med i hele 14 år. Så
kom Henry Archer til.
TREDIE GANG LYKKEDES DET
Det vides ikke, hvad der var den
direkte årsag til, at han pludselig ka-
stede sig over dette problem, men det
ligger fast, at han den 1. oktober 1847
skrev til Marquisen af Clanricarde,
Arnep Joruvdlo pisugtuardlutik maungåinaK uneriardlutik ani-
ngaussautitik kisilerpait. Arne oKarpoK: „16-øremik tunigungma
tauva aningaussautivut amerdlaKatigilisåput." „ilumume", Jorut
OKarpoK, ,,'takuvat, ivdlit 16 øremik tunigungma tauva aningau-
ssautivit mardlorlautånik peKalisaunga." tamarmik Kanon amer-
dlatigissunik aningaussauteKarsimåpat?
•ajø zi 'JM T °TPinjOf xodjæxajnojø 08 auay minsspie
Arne og Jørgen er på fodtur sammen og er nu ved at gøre kasse-
beholdningen op. Da siger Arne: „Hvis du nu giver mig 16 øre, så
har vi lige mange." „Ja“, siger Jørgen, “men kan du se, at hvis du
giver mig 16 øre, så har jeg dobbelt så mange penge, som du.“ Hvor
mange havde de hver?
•øjø zi i uagjøf go ojø 08 spABq suxy iguiusøi
------------------------------------------------------------------------1
generalpostdirektør i lord John Rus-
sels ministerium, og skitserede en
plan for indførelse af perforering ef-
ter et 'tandhjulssystem. Archer blev
opmuntret til at gå videre med sine
ideer, og det endte med, af der efter
hans konstruktionstegninger blev byg-
get en maskine. Han lavede den ikke
selv, for han var hverken mekaniker
eller ingeniør og dertil ganske uprak-
tisk hvad håndværk angik.
De to første perforeringsmaskiner
slog fejl, og dette i forbindelse med en
længere sygdomsperiode — det siges,
at han blev angrebet af en febersyg-
dom — bevirkede, at han skrinlagde
de oprindelige planer. Imidlertid be-
skæftigede han sig stadig i tankerne
med de besværlige frimærkeark, og
en dag slog den tanke ned i ham, at
man kunne stanse små cirkler af pa-
pir ud i marginen mellem mærkerne.
Def siges, men ingen vil hæfte for
rigtigheden deraf, at han fik ideen, da
han en dag stod og så på et kontor-
vindue, som var dækket med et me-
taljalousi, gennemstukket af en ræk-
ke små cirkelrunde huller tæt på hin-
anden.
Hvad der end var inspirationen, så
var maskinen god nok, og den 23. no-
vember 1848 fik han den patenteret.
Tegningerne blev offentliggjort det
følgende år i maj måned, og den om-
stændighed, at Archers princip an-
vendes den dag i dag, viser hvor ge-
nial hans maskine var. Frimærke-
samlere vil her straks spørgs om,
hvilken takning maskinen fremstille-
de — altså hvor mange huller pr. to
centimeter — men dette kan ikke be-
svares med sikkerhed, for specifika-
tionen i forbindelse med Archers teg-
ning går ikke i enkeltheder på dette
punkt. Af tegningen fremgår det
imidlertid, at hvert mærke kun skulle
være takket 7 lodret, men en sådan
takning kendes ikke på eksisterende
mærker, hvorfor tegningen på dette
punkt formentlig kun skal tages som
en anskueliggørelse af perforeringen.
BITTER STRID OM HONORARET
Utallige forsøg blev gjort og maski-
nen tilsvarende ændret, før man var
tilfreds med resultatet. Disse forsøg
blev gjort i Somerset House i foråret
1850, og det menes, at der herunder
blev perforeret 5—6.000 ark frimær-
ker. Disse mærker blev, vides det
med sikkerhed, perforeret med 16 hul-
ler pr. to centimeter. Samme år kom
nogle af disse mærker i handelen, idet
de blev distribueret til postkontorer i
landdistrikterne i England. Men mær-
kerne blev siden inddraget igen.
Myndighederne synes ikke at have
været umiddelbart tilfredse med Ar-
chers maskine, for nu, da den forelå,
vægrede man sig ved at yde ham en
passende betaling derfor. Følgen blev
en bitter strid, hvor det endog gik så
vidt, at Archer lod trykke en redegø-
relse for sit syn på sagen. Medens Ar-
cher appellerede fil offentligheden om
støtte i sin kamp mod postautoriteter-
ne blev endnu et oplag af de med
hans maskine perforerede mærker
bragt i handelen. Det var i 1851 og de
blev solgt alene til medlemmer af
TIMERSSORNEK’.
Walt Disney angut ulapituåinar-
tOK — tauna titartagkanik filmi-
liortartOK — ikingutime ilamt ape-
rineKarpoK eKaersåmigssaminut,
arssårarnigssaminut avdlatutdlunit
timerssornigssaminut pileritsagtar-
nersoK.
— Kularisångilat, Disney akivoK
pileritsagtoriardlungale nalaussår-
fingmut natdladlagtarpunga tåsså-
ngånitdlo pilerisungnera aitsåt Kå-
ngiukångat nikuitardlunga.
OM SPORT.
En ven spurgte engang den trav-
le Walt Disney — ham med alle
tegnefilmene — om han aldrig fik
lyst til at få noget motion, gøre
gymnastik, spille tennis el. lign.
— Jo, jeg har tit lyst, svarede
Disney, men hver gang denne lyst
melder sig, lægger jeg mig altid
ned på en sofa og der bliver jeg
liggende indtil det er gået over.
parlamentet, sagde man. Under alle
omstændigheder svarede mr. Corne-
wall Lewis den 23. juni 1851 på en fo-
respørgsel i underhuset, at et vist an-
tal perforerede frimærker var blevet
udleveret „dels til medlemmerne i
underhusets bibliotek, dels til postme-
steren i Bridge Street, Westminster".
ARCHER FIK PENGE —
ET ANDET FIRMA ORDREN
Striden med postautoriteteme førte
til, at Archer fik tilbudt 2.000 pund
sterling til fuld afgørelse. Han afviste
imidlertid dette tilbud og henviste til,
at postekspedienten i det lokale post-
kontor havde bekræftet publikums
glæde over de perforerede mærker.
Man havde endog, ifølge vedkommen-
de embedsmand, været villige til at
betale en shilling mere pr. ark fri-
mærker, blot man kunne få dem med
huller i.
Først i Juni 1853, efter at et nyt mi-
nisterium havde nedsat et udvalg til
undersøgelse af frimærkespørgsmålet,
fik Archer sit honorar. Dette udvalg
gik fuldt °g helt ind for Archer’s me-
tode, og betalingsspørgsmålet blev
løst derved, at Archer erklærede sig
tilfreds med 4.000 pund sterling til
fuld afgørelse af mellemværendet.
Skæbnen ville imidlertid, at Archers
perforator aldrig kom ,i brug igen, for
postvæsnet sluttede kontrakt med fir-
maet Napier og sønner, som lavede
nye maskiner, der blev installeret i
Somerset House. Det berømte en-
gelske frimærkekatalog Gibbon’s an-
fører, at de første perforerede frimær-
ker blev udbudt til salg den 28. januar
1854. De kom allerede i 1850. Det, der
skete den 28. januar fire år efter, var
blot en prøvefremstilling på 50 ark
mærker, og da denne forløb tilfreds-
stillende, lod man et større oplag
fremstille. Først da postvæsnet lå
med et lager af perforerede mærker,
blev der åbnet for salget på de engel-
ske posthuse.
Ib Eichner-Larsen
igdlingnartunik nerissagssigit
kiksit kågCrsatdlo mamangA-
ramik sersulårtuinait Kav-
dlun&t nunamit pili&lntt tu-
såmassaussunit sanaujussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kika og blaculta frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
kågérKat pitsavlt
— det bedste i blsculti
kfmglknt pislvftglasartagAt
E N G E LS K - DAN S K I IS C U ITS FAMIK # LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF
22