Atuagagdliutit - 13.03.1958, Qupperneq 1

ukiut 98-iat
Nr. 5
GRØNLANDSPOSTEN
martsip 13-iat 1958
Atom-ubåde ind under nordpolens is!
arKartartut atomi-
mik ingerdlassut
Nordpoliliartut . . !
Washingtonimingånit nalu-
naerutigineKarpoK amerika-
miut arKartartutait atomip nu-
kinganik ingerdlassut „Nauti-
lus“ ama „Scathe“ aussamut
issigtup avangnardliup imar-
taine misigssuisineKagssamår-
tut.
sujorna amerikamiut arKar-
tartutaisa atomip nukinganik
ingerdlassut sujugdlersåt
„Nautilus" Nordpolep erKåne
sikup atåne 1000 milinik iso-
rartutigissumik angalaorsima-
vok, tuluit milinik 180-inik
Nordpole ungasissuseKåinaler-
simavdlugo.
Washingtonimit nalunaeru-
tigissåkut OKautigineKarpoK
arKartartut tåuko mardluk ili—
simatutut misigssuissutauniar-
tut issigtutdlo imartåine anga-
laortarnigssane påsissagssar-
siorniardlutik.
„Seathe" Kanigtukut imap
iluatigut nuingivigdlune atlan-
tikukut ikårsimavoK, New
Yorkimit tuluit nunåta erKå-
nut uvdlut arfineK-pingasut
ingerdlasimavdlune. arKartar-
toK atomip nukinganik inger-
dlassoK tåuna nutåmik sanau-
vok, sulilo taimåitunik mar-
dlungnik arKartartuliortoKar.
tugssauvdlune.
(Klip. kingugdl. nangisaoK)
igdlersornigssamut ministere Poul Hansen amerikamiut sorssuteKarfiåne Neapelime tike
rårsimavdlune angerdlartoK. åjuko mitarfingme „Randolph“ime såkutut siagsimassut.
Forsvarsminister Poul Hansen vendte i går hjem fra et besøg hos den 6. US-flåde i Neapel.
Billedet viser parade på hangarskibet „Randolph“.
Mulighed for besøg
i Grønland?
Fra Washington meddeles,
at de amerikanske atomunder-
vandsbåde „Nautilus" og „Sca-
the“ vil udforske det arktiske
bassin til sommer.
Sidste år sejlede „Nautilus",
der er USAs første atomunder-
vandsbåd, 1000 miles under
isen ved Nordpolen. Skibet
kom så nær som 180 miles fra
nordpols-punktet.
I meddelelsen fra Washing-
ton hedder det, at de to under-
vandsbåde vil indsamle viden-
skabeligt materiale og desuden
indsamle erfaringer for opera-
tioner i arktiske farvande.
„Scathe“ gennemførte forny-
lig turen under atlanterhavet
fra New London til den engel-
ske kanal på godt otte dage.
Denne atomundervandsbåd er
af en ny type. Der skal bygges
endnu et par atomubåde af
denne klasse.
„Grønlandsposten" har
spurgt den amerikanske am-
bassade i København, om der i
forbindelse med de to atom-
bådes ekspedition vil blive tale
om besøg i grønlandske havne.
Ambassaden har svaret, at
spørgsmålet om et Grønlands-
besøg endnu er uvist.
Helikopterne vil fem-doble såkututtingmissartuisa
geologernes effektivitet ujaragsiut ikiusavait
Grønlandsminister Kaj Lindberg
har udsendt en redegørelse for mine-
ralforekomsterne i Grønland.
Han oplyser, at der findes flere mil-
lioner tons kul, men at brydning med
eksport for øje næppe vil kunne be-
tale sig som følge af fragtudgifterne.
Derimod skulle Grønland blive selv-
forsynende med kul. — Det fremgår
Kai Lindberg
af de seneste geologiske undersøgelser,
at der ved K’utdligssat findes mindst 1
million tons kul, hvilket skønnes til-
strækkeligt til Grønlands forsyning de
første 25—30 år. Senere vil kullene på
NugssuaK kunne nyttiggøres. Her
skulle der kunne brydes 100,000 til
200,000 tons om året mod de 18,000
tons, der for tiden produceres i Grøn-
land.
Samarbejde med militæret.
Lindberg giver videre en udførlig
redegørelse for de igangværende un-
dersøgelser. Han understreger, at det
vigtigste problem alle steder er
transportmulighederne. Man havde
derfor søgt finansudvalget om bevil-
ling til indkøb af to helikoptere, der
ville femdoble geologarbejdets effek-
tivitet. Militæret ville stille de nød-
vendige mekanikere og piloter til rå-
dighed. Helikopterne af den valgte ty-
pe ville koste 1,2 mili. miil. kr. styk-
ket og de årlige driftsudgifter ville
beløbe sig til 177,000 kroner.
Kalåtdlit-nunånut ministeriussoK
Kai Lindberg Kalåtdlit-nunåne sag-
fiugagssanut tungassumik navsuiaute-
KarsimavoK.
OKauseKarpoK Kalåtdlit-nunåne
tonsinik milliuniligpagssuarnik auma-
rutigssaKartoK, aumarutigssanigdle
nunanut avdlanut tuniniagagssångor-
dlugit piainigssaK ingminut akilersi-
nåusagunångitsoK agssartomigssåt a-
kisuvatdlåsaKingmat. Kalåtdlit-nunåt-
dle aumarutigssanik ingminut piler-
SortungorsinauvoK. ujaragsiut misig-
ssuinerisigut kingugdlertigut påsine-
KarsimavoK K’utdligssane mingnerpå-
mik 1 miil. tons aumarutigssaKartoK,
tåssa Kalåtdlit-nunåne atorneKåsav-
dlutik ukiune 25—30-ne nåmagtunik.
kingunerilerpat Nugssuarme aumaru-
tigssaKarfit iluaKutiginiameKarsinåu-
put, tamånilo aumarutigssat 100.000
agdlåme 200.000 tons ukiumut piarne-
Kartarsinéusavdlutik. månåkut nu-
navtine ukiumut aumarutigssat 18.000
tons piarneKartarput.
sdkutoKarfiup suleKatiginera.
åmåtaoK Lindberg månåkut ujarag-
siunit misigssorneKartunut tungassu-
nik sukumissumik navsuiauteKarpoK.
erssencigsarpå agssartuiniameK tama-
ne ajornakusorutaussut angnerssari-
gåt. taimåitumik aningaussanik nåla-
(Kup. king. nangisaoK).
Arktisk stations
nye leder valgt
28-årig cand. mag. udnævnt
Den nye videnskabelige leder af
Arktisk Station i Godhavn er nu ud-
peget.
Det er den 28-årige cand. mag.
Godtfred Høpner Petersen, Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser. Han er
cand. mag. i zoologi og var eneste an-
søger til stillingen.
Den nye leder vil undersøge fore-
komsterne af marine bunddyr i de
grønlandske farvande ved Disko. Han
har ikke tidligere virket i Grønland.
I øjeblikket er han med undersøgel-
sesskibet „Biologen" på torskemærk-
ning i Østersøen.
Plan om en ny Grønlands-film
SE BAGSIDEN