Atuagagdliutit - 13.03.1958, Qupperneq 7

fattende viden, som kan være dem til
gavn både som en afsluttende uddan-
nelse, men også som grundlag for
yderligere uddannelse. Endelig sidst
men ikke mindst er det her på semi-
nariet de unge uddannes, som senere
skal tage gerningen op i Grønlands
skolevæsen.
Og hvad ville det ikke betyde for
opdragelsen af disse unge at have en
fastere lærerstab, der virkelig var in-
de i de mange små og store problemer,
som vist ikke findes i større mængde
end ved en kostskole med ca. 150 ele-
ver, i alderen fra 14 til 24 år, piger og
drenge.
BRÆNDENDE ØNSKER
Men man kan ikke forvente, at alle
kan have en så idealistisk indstilling
som lærer Madsen, så de ikke ser på
løn og arbejdsforhold, og man ser der-
for hen til en tilbundsgående ordning
af lærernes forhold ved skolen, og
man glæder sig ligeledes til den dag,
da de lokaler og bygninger, der lang-
somt — alt for langsomt — skyder op,
snart må blive fuldførte, for da først
har vi rammerne om en skole, hvor
lærerne kan få de rette arbejdsbetin-
gelser, og — hvad der er det allervig-
tigste — eleverne kan få mulighed for
i ro og fred at forberede sig ikke blot
til dagen i morgen, men til de mål,
som de har sat sig for dygtiggørelse til
gavn for samfundet.
Hvad mangler der da? vil man
spørge. Lad mig da nævne nogle af de
ting, som vi godt ved, der ligger pla-
ner for, men hvis fuldførelse lader
vente på sig: Skolehjem (kollegium)
for eleverne med 2-mands kamre og
ikke de huse, hvor der i ét rum sover
10 store drenge, og hvor der ikke er
opholdsstue. Skolelokaler med faglo-
kaler, gymnastiksal med tilhørende
badeindretning — alt det, som Hol-
steinsborg og Julianehåb og Egedes-
minde har fået, men som Godthåb sta-
dig venter på, og som er en betingelse
for, at Seminariet og Realskolen kan
modtage nogle flere af de elever, der
hvert år indstilles til optagelse i real-
skolen. — Man mindes, hvad en af
finansudvalgets medlemmer under et
besøg i Godthåb sagde, da han så et
elevhus indvendig: „Det er akkurat,
som da jeg lå inde som soldat," og det
sagde han med begejstring i stemmen.
Men man spørger sig selv, om det var
hans mening, at forholdene for en
elev, der skal studere, og som skal bo
på skolen i 4 til 8 år, skal underkastes
samme betingelse i retning af mangel-
fulde indkvarteringsforhold, som en
værnepligtig, der lå inde i 6 til 12 må-
neder, skulle for 20 til 30 år siden?
K. Binzer.
PS: Interesserede henvises til Godt-
håb Seminariums jubilæumsskrift,
hvor der findes mange artikler om li-
vet på seminariet før og nu.
1
1
der er kommet en sjat petroleum. Det renser vældig godt, 1
se bare på kluden, når de er færdig. Husk at lade såvel fadet )
som kluden til dette specielle brug stå et sted, hvor det ikke j
kommer i berøring med madvarer. De kan heller ikke bruge j
kluden til at tørre køkkenborde el. lign. af med.
Hver gang De skal stryge efter storvasken, skulle De gøre 1
det til en regel, at De også presser Deres mands bukser, men 1
giv lige bukserne en let rensning inden De presser dem. i
Hæld lidt meget varmt vand op i et fad. Kom heri en god j
sjat salmiakspiritus. Børst bukseopslagene og vend og børst
lommerne. Læg så bukserne på køkkenbordet. Dyp en god
klædesbørste i salmiakvandet og børst bukserne godt ved ^
lommerne, foran og på knæene samt på bukseopslagene. Pres 1
derefter bukserne. ]
Husk at gnide børnenes skistøvler ind i støvlefedt en eller
hellere et par gange om ugen. '
1
De skulle prøve at stive dynebetræk, pudevår og lagner let. |
Det skåner tøjet, idet snavset sætter sig i stivelsen, eller ret- ^
tere det kan ikke trænge ind i tøjet. Lav en kartoffelmels-
stivelse. Til en alm. storvask tager De en god håndfuld kar-
toffelmel, som de kommer i en spand eller i et stort fad. Kom 1
en hel håndfuld salt heri og rør det sammen med lidt koldt ]
vand. Hæld nu kogende vand på, medens De hele tiden pi- ]
sker med et piskeris i den masse, som pludselig bliver enorm ,
tyk og sikkert vil klumpe for Dem. Fortynd stivelsen med ^
koldt vand. Hvis stivelsen er blevet meget klumpet kan den
jo sies. Hæld lidt af stivelsen i skyllevandet. De daglige duge
kan også tåle lidt stivelse og en bomuldspyjamas, men det '
skal jo ikke være ret meget. Resten af stivelsen skal De så 1
bruge til forklæder, kitler og til skjorter. Men den stivelse •)
skal være lidt tykkere. Tykkest skal stivelsen være til skjor- .
Angli — ilugdlea pitsak!
7
7