Atuagagdliutit - 13.03.1958, Blaðsíða 10

Læserbreve
__ 00 KLIP
NED MED SPIRITUS’EN
Fornylig oplyste en islænding i et
interview, at altinget har forbudt al
restaurationsvirksomhed med ud-
skænkning i Island. I den forbindelse
kan man ikke lade være med at tæn-
ke på, om et lignende forbud ikke
burde gælde i Grønland. Der kan ik-
ke være tvivl om, at spiritusudskænk-
ning i Grønland ikke kan tolereres i
det lange løb. Myndighederne må ikke
,se gennem fingrene med dette pro-
blem.
Det er en kendsgerning, at man smi-
der penge væk til spiritus. Der findes
mange hjem, hvis økonomi er ødelagt
af spiritus, og der er mange unge
mennesker, der lader sig friste af spi-
ritus til stor sorg for forældrene. Den
åndelige udvikling i landet svækkes
også netop på grund af spiritus.
Restaurationer med udskænkning
må forbydes! Det må myndighederne
se i øjnene af hensyn til en lysere og
lykkeligere fremtid for landet.
K. H.
GRØNLAND OG LØNNINGER
I A/G nr. 1 1958 stod der at læse, at
unge grønlændere, der er på uddan-
nelse i Danmark er blevet enige om, at
de vil opfordre deres kammerater til
ikke at tage tilbage til Grønland, så-
længe der ikke er kommet en ordning
med hensyn til lønninger.
Der er nok adskillige, der er skuffet
over denne udtalelse. Danmark venter
ikke, at de unge grønlændere efter
uddannelse skal blive i landet, det er
Grønland, der venter sig af dem! Jeg
vil ønske, at I unge grønlændere i
Danmark er klar over dette. Jeg for-
står godt, at I er betænkelige ved at
tage tilbage til Grønland. Livet i Dan-
mark er så meget lettere, takket være
de tekniske fremskridt, som vi ikke
drømmer om heroppe.
Men jeg er skuffet over, at I ikke
har forstået, hvorfor I er i Danmark
på uddannelse. I ved jo lige så godt
som jeg, at der er stor mangel på kva-
lificeret arbejdskraft heroppe.
Det er en bekostelig affære at sende
unge mennesker til Danmark på ud-
dannelse, og hvis de unge efter uddan-
nelse beslutter sig at forblive i Dan-
mark, kan det blive endnu mere van-
skeligt at sende flere på uddannelse
og derved ødelægges mange unge
menneskers fremtid. Hermed tænker
jeg selvfølgelig på den omstændighed,
at det er staten, som i de fleste tilfæl-
de bekoster de unge grønlænderes ud-
dannelse.
Det er en anden sag, hvis en ung
mand, hvis uddannelse er bekostet af
private midler, beslutter sig at blive i
Danmark, eller hvis en ung mand ef-
ter endt uddannelse kommer og siger:
„Her har I 10.000 kr. til dækning af
udgifterne ved min uddannelse, nu
ønsker jeg at blive i Danmark."
Mange vil måske ikke synes om den
sidste bemærkning, men jeg vil holde
på, at man skal behandle alle ens og
bemærkningen er rettet til de myn-
digheder, der har med de unge grøn-
lænderes uddannelse at gøre.
Og til slut: lønninger. Jeg ved ikke,
om de unge grønlændere i Danmark
er klar over, at der i de sidste år er
foretaget forbedringer med hensyn til
lønninger. Heroppe arbejder vi til sta-
dighed for at opnå en løn, der står i
rimeligt forhold til den løn, danskerne
får heroppe, men hvis det skal lykkes
at gøre drømmen til virkelighed, må
de unge grønlændere i Danmark og
grønlænderne heroppe ikke dele sig i
to lejre. Det kan kun opnås ved fælles
anstrengelser.
Thomas Petersen, Godthåb
TAKSTEN FOR SLÆDEKØRSEL
Der er vist ikke nogen tvivl om, at
taksten for slædekørsel er blevet for
gammel. I sin tid var km-taksten på
56 øre ikke en ringe betaling, men i
dag ved man ikke, hvad man skal bru-
ge den til. Slædekøreren får 5 kr. om
dagen. Ligeledes er betalingen til hun-
defoder fast, 4 kr. om dagen uanset,
hvor stor spandet er. Og det kan slet
ikke slå til, da man også selv skal ud-
rede udgifterne til petroleum og lign.
Når vi kører med post til basen og
når frem til målet efter en hel dags
slid, ønsker vi gerne at indrette o,s lidt
komfortabelt for natten. En overnat-
ning koster 18 kr. med morgenmad.
Og det er den pris, vi skal betale af
vores sparsomme penge. Om vinteren
bliver vi gerne i basen i to dage, fordi
hundene skal hvile sig.
Opstigning ad stejle strækninger
må også betales ekstra. Det siger sig
selv, at man ikke kan honorere kørsel
opad sådanne strækninger som kørsel
på en slette.
Slædekøreren har det ikke altid
morsomt. Der er farer overalt såvel
som på is som i land. Sommetider må
man køre ad store omveje, men får
ikke noget for det. Slædekøreme i
Nordgrønland kan sagtens. De får no-
get ekstra for omkørsel på usikker is.
Derfor må man tage slædekørertak-
sterne op til revision.
Kristian Ingemann,
SarfanguaK
SKAL UDSTEDET MANERMIUT
FLYTTES?
Vi ved allesammen, at man i de se-
nere år i stigende grad har ønsket, at
beboerne fra mindre og erhvervsmæs-
sigt dårligt stillede pladser flytter til
større pladser, og jeg kan sige, at jeg
ikke har noget imod det.
Derimod er jeg ikke enig i, at man
nu tænker på at flytte udstedet Ma-
nermiut. Stedet er, hvad erhverv an-
går, stadig godt. Der er sæler og an-
dre havdyr hele året rundt, der er godt
med fisk om sommeren, og havkatte
fanges i rigelige mængder til langt hen
på efteråret.
Desuden ligger Manermiut ved in-
denskærsruten og har en sikker nød-
havn for både, der bliver tvunget til
at søge land på grund af dårligt vejr.
Man vil flytte Manermiut til Vester
Ejlande, men det beboede sted på Ve-
ster Ejlande er ikke tilstrækkeligt. Ve-
ster Ejlande ligger på et meget udsat
sted og der er som regel høj søgang
om efteråret og har ikke en god nød-
havn som ved Manermiut. Jeg har
flere gange set større både, som skulle
have sejlet til Vester Ejlande, men
som måtte vende om på grund af blæst
og søgang, når der var smult vande i
havnen i Manermiut.
Derfor må man ved den påtænkte
flytning af Manermiut ikke glemme,
hvad man fra forskellige sider mener
om den sag.
Jakob Reimer, Egedesminde
HVOR ER FLAGET?
Vi grønlændere har ikke noget sym-
bol på vor nationalitet. Man må ende-
lig ikke tro, at jeg dermed mener, at
man burde afskaffe dannebrog her-
oppe. Det må til stadighed veje mel-
lem fjeldene, idet det er symbolet på
kristendommen og er blevet indført af
Hans Egede.
Men alligevel tror jeg, at man i
Grønland bør have et specielt grøn-
landsk flag. Antallet af de grønland-
ske både er i forsat stigen, derfor sy-
nes jeg, at vi må have en eller anden
form for nationalitetsmærke.
J. Heinrich.
*
Jeg ville være ude af stand til at
sige, hvor mange smykker jeg har,
men jeg kan forsikre, at jeg aldrig vil
kunne få nok af dem. (Bella Darvi)
Bliver du Enkemand og agter at gif-
te dig igen, så tag ingen af dem, som
sætte Mading på Krogen.
(Charlotte Dorothea Biehl)
Det er bedre at sidde i kroen og
tænke på kirken end at sidde i kirken
og tænke på kroen.
(Ewald Tang-Kristensen)
Dandy — tåssalume inumarigsinångtt-
susanane
Dandy kvikker bestandig
MAMARTAK’AOK’
ama portugkat iltlim- mentanut frimær-
kinik navssågssaaarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til hornene
i pakken
Vi holder
os I til
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussaulai
aitsåt tåssa
The glorious beer of Copenhagen