Atuagagdliutit - 13.03.1958, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehub:
Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: pastor Gerh. Egede. Arsuk: Hendrik Heilmann.
Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiske-
næsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telcgrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobsliavn: telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upcrnavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsledcr Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Radioass. Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avat&ne, 15 kr. i Danmark. Udland : 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre 1 Danmark.
NClngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
imerniartarfit - aperKut oKatdliserissagssaK
Beværtningerne, - et problem til debat
Kalåtdlit-nunåta provstiata Ka-
jagssuarane imigagssap atupilung-
neKartarnera imerniartarfitdlo piv-
dlugit isumane nalunaerdlugo o-
KauseKarsimavoK.
aperKut tamåna kagdluvfigilår-
niarparput, — taimailiortmatale o-
Kautigiumavarput nuånersungmat
takusavdlugo tusåsavdlugulo ila-
gigtigut sulissup tungånit uvdlui-
narne inunermut tungåssuteKartut
ilåt såkortumik sågfigineKartoK.
nalivtine inugparujugssuit isuma-
Karput ilagigtigut sulissut sulivfig-
ssåt oKalugfiup matuanik silåmut
KångissariaKånginerardlugo. tamå-
na soruname påsinerdluineruvoK.
Kangånitdle palasit oKalugfingmut
måtuniarneKartuartarsimåput, i-
nungnut nuånersuinåungitsunik ila-
ne oKarumassåinarmata. palasivdle
akissugssåussuseKarfia inoKatiging-
nut tamanut tungavoK. ilagigtigut
sulissut inoKartitdlugo suliagssa-
Kartuåsåput. palasit suleKataisalo
oKaluseriniagait inussutsimut tu-
ngåput erKumitsukujunatik. sordlo
anånap mérKaminut pissusia: anå-
nap mérKane evKiluisårångata tai-
mågdlåt mérKamisut issigineK ajor-
pai, ingminutdle tåukununga anå-
naussutut issigiuartarpoK Kanordlu-
nit ipagsimatigalutik angerdlara-
luarångata. ilånikutdlo oKaorKigså-
rissariaKartarpoK. taimatordluinaK
åma ipoK palasit ikiortaisalo ilagig-
simingnut pissusiat.
tåssalo oKartariaKarpugut aju-
ngitsuvdlunilo pissusigssamisortoK
Kalåtdlit-nunåta provstia sukanga-
sumik taimatut oKåsagpat.
OKauserissaisa imarissai atago
misigssuatåriartigik.
provstip agdlagkamine tåi ngilå
Kalåtdlit-nunåne erngutarneK Ka-
noK angnertutiginersoK. uvagutaoK
aperKut tamåna agtunginåsavarput,
taimailioraluaruvta Danmarkime
sunguamigdlo tusardlutik måkulu-
lersartut tusagkamingnik akorsi-
vatdlåsaKingmata, åmalume tama-
tumunga tungassunik ersserKigsu-
mik oKåsaguvta narKa tikitdlugo
tungavigssaKånginavta.
provstile oKarpoK imerniartarfe-
Karnera Kavsérssuarnut ussernar-
torsiortitsissussoK tamåkununga-
kartarnerdlo amerdlaKissunut alia-
nåinartumik suniutartoK.
tamåna erKungitsutut OKautigi-
ssariaKångilaK.
tauvalo provstip sujunersutigå
imerniartarfeKarnigssamut akuer-
ssissutaussartut unigtineKåsassut,
Kalåtdlit-nunånilo imerniartarfit
inerterKutauvdluinalernigssåt o-
KatdlisigineKåsavdlune.
periauseriniagaK tamåna erKor-
tusoringilarput, isumaKatigårput
inuit amerdlaKissut oKartugssauv-
figineKarnigssamingnut pissariaKa-
vingmata, erKortusoringilarputdle
pissortaussut tungånit taimatut o-
KartugssauvfigingningniarneKali-
sagpat, ilimagissariaKarsorårputdlo
oKartugssauvfigingningniarneKali-
sagpat imerniakujungneK avdlanik
avKutigssarsinåsassoK, imaKa imer-
niartarfeKarnermitdlunit aj orneru-
lerdlune. tauva erKarsautigilångit-
sorneK ajornarpoK inuit nangmi-
nérsinåussuseK tusakulajuartagar-
put taimak atorniarKartigingmå-
ssuk. avdlarpagssuartigutdle åma
taimåipoK. tupigalugo erxarsautigi-
neKarneK ajornerdlune inuit nang-
mineK isumartik maligdlugo oKau-
seKarsinautineKarnertik KanoK a-
torniartartigigåt, uvfa nangmineK
isuma maligdlugo erKarsarsinauti-
tauneK taima atorniarKartigalugo.
isumaKatauvugutdle pissortau-
ssut tungånit inuit nangminérsinau-
neK kigdligssamik Kångingitsumik
naKisimårneKåsagpat — sordlo a-
perKume mauna pineKartume. ta-
måna pisinauvoK 1) imerniartarfiu-
teKarnigssamut akuerssissutaussar-
tut sule angnertunerussumik tunu-
arsimårfigineKarnerisigut. (isuma-
Karpugutdle aperKut tamåna lands-
rådip ilungersutigissorujugssugå 2)
imerniartarfingne torersårnigssa-
mut politit sukanganerussumik
kagdlusinaulersineKarnerisigut, ta-
matumungalo ilångutdlugo aulako-
rérsunut ukiumikutdlo inortunut
imitsissameK akornusemeKarsinau-
lersitdlugo, kisalo 3) imerniartar-
fingne akigssaiautit amerdlisineKa-
ngåtsiarnerisigut. atago misigineKa-
riardle imigagssartorneK aningau-
ssivingmut KanoK malungniutarti-
gissoK.
kingugdleK taissarput pingårne-
rungitsungilaK.
atagulo imerniartarfit akileråru-
taisa kingunereriardlissuk kater-
ssortarfit pitsaussut sule amerdla-
nerussut imigagssartorfiusångitsu-
nik neriniartarfigtagdlit nåpartiter-
neKarnigssåt, tamåkunanime tamu-
ssiussagssånguaK ilorrisimårutigi-
neKarsinauvoK, tamåkunanilo inu-
sugtut Kimissårsinåuput imigag-
ssartornigssamingnut pissugssau-
ssutut misigisimångikaluardlutik.
Grønlands provst har slået i bor-
det og udtalt sin hjertens mening
om spiritusmisbrug og beværtnin-
ger.
Vi vil gerne komme ind på spørgs-
målet, — men først vil vi udtrykke
vor glæde over at se og høre en
kirkens mand i kraftig aktion på et
af det daglige livs områder. Mange
mennesker mener i vore dage, at
kirkens folk ikke har noget at skul-
le have sagt på felter, der ligger på
den anden side af kirkedøren. Det
er naturligvis en misforståelse. Man
har alle dage prøvet at spærre præ-
sterne inde bag kirkeportene, —
fordi de har en tendens til også at
sige upopulære og krævende ting
lige op i næsen på folk. Imidlertid
går præstens ansvarsforpligtelse
tværs igennem samfundet. Kirken
har opgave, hvor der er mennesker!
Hvad kirken har at tale om, drejer
sig om hele menneskelivet, og er
ikke et eller andet mystisk svæven-
de i det lyseblå. Kirken har det li-
gesom en mor i forholdet til sine
børn: hun interesserer sig ikke kun
for dem, når de møder renvaskede
op i nypresset tøj med rene negle,
men er ligefuldt deres mor og tager
sig af dem også når de kommer
møjbeskidte og med blodtud. Og erf-
gang imellem må hun også tale al-
vorligt og dadlende.
Nuvel, det er altså godt og rigtigt,
at Grønlands provst slår i bordet.
Lad os nu se på indholdet af det
sagte.
Provsten siger i sit indlæg ikke,
at drikkeriet i Grønland er af den
ene eller anden størrelsesorden. Vi
skal også lade det spørgsmål ligge,
dels for ikke at give hysteriske
iagttagere i Danmark løsrevne sæt-
ninger at memorere videre på, dels
fordi vi ikke har noget virkeligt
overblik over sagen.
Provsten siger derimod, at tilste-
deværelsen af beværtningerne er en
fristelse for mange, og at resultatet
af restaurationsbesøg er tragedie i
mange tilfælde.
Dette er givetvis rigtigt.
Provsten foreslår nu, at man op-
hører med at give spiritusbevillin-
ger, og at man drøfter fuldstændigt
forbud mod beværtninger i Grøn-
land.
Vi tror ikke på denne fremgangs-
måde! Vi er enige i, at mange men-
nesker trænger til formyndere, men
vi tror ikke på, at det offentlige
skal give sig af med formynderi og
vi mener at vide, at reaktionen
imod sådant formynderi ville blive
voldsom, og at trangen til selskabe-
ligt drikkeri ville finde andre og
måske uheldigere udveje for til-
fredsstillelse end den, de lovlige be-
værtninger byder på. Man kan så
for sig selv lidt mistrøstigt filosofe-
re over den ringe evne mennesker
almindeligvis har til at bruge den
frihed, som de stedse taler så meget
om. Sådan er det jo også på andre
områder. Er der ikke en, der har
undret sig over folks begær efter
ytringsfrihed, skønt de kun spar-
somt har udnyttet den ældgamle
tænkefrihed?
Vi er imidlertid tilhængere af, at
samfundet i største stilfærdighed
belaster frihedens ventiler en ken-
de på det her berørte område. Det
kan ske ved 1) øget varsomhed med
bevillingsudstedelser. (Det er iøv-
rigt vort indtryk, at dette spørgsmål
tages meget alvorligt af landsrådet),
2) kraftigere politi-indseende med
ordenen på restaurationerne, her-
under indskriden over for ud-
skænkning til allerede berusede el-
ler til mindreårige, og endelig 3)
indførelse af klækkelige restaura-
tionsafgifter. Lad det gøre ondt i
pengepungen, hver gang det gør
„godt“ i maven.
Og lad så restaurationsafgifter-
ne bidrage til rejsning af flere gode
forsamlingshuse, hvor man evt. kan
få et stykke mad og hygge sig i al
beskedenhed, og hvor de unge kan
more sig uden at føle sig forpligtet
til at tylle spiritus i sig.
angisuniarneK pinago,
sulerusungneK . . .
(Kup. 3-mit nangitaK).
ruteKångilagut taimågdlåt sukut ta-
mauna atortorissat pitsaussut iluaKU-
tigalugit autdlakåtitagssanut tapertu-
tigssanik fkussissarsinåusavdluta. i-
ngerdlatsinigssame najorKutagssatut
maleruagagssamik nalunaeruteKarsi-
nåungilanga imåinardle OKarumav-
dlunga: tikisimavugut suliartordluta.
sulinigssamut sapissuseKarpugut, suli-
ler érdlutalume!
radiostyrelsep suleKatiginera.
— radiop KUtdlersaKarfia, radiostyrelse,
Kan ok is u ma Karf i ga i uik ?
— taimatut årKigssussineK najoriuitagssåi-
nauvordlusåK. pingfirutcKartordle tåssa, år-
RigssussineK tamåna KanoK ingerdlåniarm?-
KåsanersoK, n'ajorKiitagssatutdlo kivdlilivfd-
gissaK tamåna KanoK imersomiarneKarumår-
ncrsoK. Kularingilara — sårdlo A/G-me ag-
dlautigineKartoK — radiop pissortaKarfia su-
liniamivtine iluaKutaujumårtoK, Kilanårår-
putdlo radiostyrelsep ilaussortainik tåussu-
malo sujuligtaissuanik suleKatoKarnigssaK,
tåussumame radiop KanoK atomeKarsinau-
neranut soKutigingningnora påsingningneraio
erssertåinarmat. taimatut suleKatigingnigssaK
måne pissariaKarpoK, sårdlume åma tamåna
uvanga påserérsimåsagaluariga ukiorpag-
ssuarne måne sulerérsimagama.
issornartorsiuinerit, nersualårinerit
isumatdlo piukussat.
naggatåtigut OKardlanga suliaK uvavtinut
tuniuneKarsimassox tugdlåsimårutigilångit-
sungikigput, suliagssavtalo sujoimut soKuti-
gineKarpatdlårsimanora ånilångatigilångit-
wSorsimanagutaoK. månåkut sulinigssamut
erKigsisimavfigssaKartitaunigssaK kigsauti-
gårput OKautsitdlo i sum av d 1 uautit Kujardau-
titdlo uvavtinut tugtincKarsimassut angner-
tunerussumik angnildnerusisumigdlunit atå-
ssuteKardlutik sujoriuitdluta måne torratdla-
vigdlugo autdlakåtitagssiortarsimassunut t(i-
n ga ti ku mavav u.ta o k .
åmåtaoK isumavdluautit avativtinitdlo Ka-
noK itumik oKauseKarfigineKamigssarput sti-
supaglnarniångilavut, avativtinitdlume aut-
dlakåtitagssanik pitsaussunik isumagssome-
Katarnigssarput soKutiginartitdlugo. sujuner-
såtiginiagkat autdlakåtitanut tekniikimutdlo
tungassusassut agdlautigineKartarumårtut
neriutigårput, Frederik Nielsen naggasivox.
F.
radiop pissortåta oKausinut kingugdlernut
tiingatitdlugo åridgssuissoKarfik nalunaeru-
teKåsaoK radiortåK atulerpat årKigssuissoKar-
ifingmit avdlanitdlunlme aiitdl akåtitau s s u t
agdlautiginoKartalemiartut Kanon isumaKar-
fiigissariaKarnersut erKartordlugit. soruname
åma A/G angmavoK autdlakåtitaussut piv-
dlugit issornartorsiuissumdk nersualårutau-
ssumigdlunit atuartut agdlagait ilångutåsav-
dlugit.
årKigss.
11