Atuagagdliutit - 13.03.1958, Side 13

MORSØ STØBEGODS Slædehunde AF P. H. ROSENDAHL Ditz Peschardt & Søn Løgstørgade 33 — København 0.
Kaminer Kakkelovne Komfurer (Fortsat fra sidste nummer) Marcipan- og
kaminit kissarssutit igavfit Den omstændighed, at man går med kransekagemasse
stok, når man vil passere mellem grønlænderhusene, skyldes ikke, at marcipan
Nykøbing Mors. København. hundene foran husene er vilde af sult og rede til at kaste sig over enhver, således som anført af reisende. der kransekågiliagssatdlo
ningiuvdluartup kavfe
tamatigut RRhHmik akussarpå
-Si
• ^
ȣ>
Qj
cT*
Qj
CIMA d 8 er udstyret med et af den tyske
optiske industris bedste kinoobjektiver,
Isco-Westarit 1:2,5—12,5 mm objektiv, og
er derfor den ideelle optager til såvel far-
ver som sort/hvid. Det er robust i kon-
struktion og legende let at betjene.
PRIS:
kr. 368,-
IMPORT: ERIK NIELSEN — KØBENHAVN
* ''‘-•''O o ci cu cu
mindelig fornuftig forholdsregel, thi
hundene bevogter efter deres natur
det område, de anser for deres, og er
rede til at forsvare det overfor andre
hundespand og andre væsener. løvrigt
er de ligesom ulve „angstbidere“.
(Hvis man herhjemme skulle passere
en villavej, hvor der på fortovet foran
hver villa lå 6—8 store hunde, bare
f. eks. schæferhunde, ville man da gå
trygt uden stok?). Der må jo ind-
skærpes en vis disciplin og blot det,
at man har stokken med, virker til-
strækkeligt forebyggende; det har al-
drig været nødvendigt for mig at be-
nytte stokken, skønt jeg i 15 år årligt
besøgte så godt som alle steder, hvor
slædehunde holdes. Hundene er lært
op tit at forstå, at den, der går med
pisk, stok eller en sten i hånden er
„tabu". Det er et led i den dressur,
der gives dem.
Slag med piskeskaftet i dressurøje-
med indenfor rimelighedens grænser
er heller ikke råhed (piskeskaftet er
som regel af fyrretræ, 1 tomme bredt
og 1 cm tyk, og i streng kulde er det
koldskørt og knækker yderst let!)
Slag med piskens tynde sméld er
vist mere smertevoldende end de for-
annævnte afstraffelser, idet de ført
med kraft fra den 4—5 meter lange
snert, sikkert må føles som noget i ret-
ning af et bid, hvis det trænger ind
gennem pelsen.
Det at løfte en ung hund op og gen-
nemryste den på samme måde, som
føreren i en ulveflok ryster en rival
eller en ulydig i flokken, er en dres-
surmetode, hundekusken skal anven-
de med varsomhed, hvis han ønsker at
få en livlig arbejdsstræber ud af hun-
den.
løvrigt gælder den regel, at den
kusk, der kører „nå pisken" eller på
anden måde taser humøret af hunde-
ne, så de ikke løber afsted med „rejste
faner", er dårligt kørende.
VILKÅRENE ER HÅRDEST I
BJØRNEDISTRIKTERNE
Vender man sig til det nordligste
slædehundedistrikt — Thuledistriktet
— for at se, hvilken dressur der må
anvendes med henblik på bjørnejag-
ten, får man samtidig et indblik i, hvor
hårdt livet nødvendigvis må være, når
det skal træne mennesker og hunde
op til at opretholde livet for hinanden.
Dette skildres udførligt af Knud Ras-
mussen i „Min rejsedagbog" 1927,
hvori han fortæller om dressur af
hunde til bjørnefangst, og man ser, at
skåner eskimoerne ikke deres hunde,
skåner de heller ikke sig selv og de-
res børn. Knud Rasmussens skildring
er for karakteristisk til at gengives i
kort uddrag. Vil man forstå kårene
deroppe for slædehundene, må den
gengives i sin helhed, selvom den lige-
så meget handler om menneskenes
kår.
Han skildrer således en fest, som
holdtes før han startede med sin ek-
spedition tværs over indlandsisen. Fe-
ster som denne er iøvrigt en årlig til-
bagevendende foreteelse.
„Som en slagt optakt begynder man
med tovtrækning. Lange solide kob-
beremme bringes frem, og mændene
inddeles i to hold, der hver for sig sli-
der drabeligt under kvindernes små
animerende tilråb. Der bliver lét og
råbt, men det var foreløbig kun, som
om stemmerne prøvedes; og sejre og
nederlag noteredes, uden at lidenska-
berne kom i bevægelse.
Så tog man sig et pust i de meget
yndede hundekampe.
Enhver mand har i sit spand en el-
ler flere hunde med udprægede slags-
broderegenskaber, som aldrig vurde-
res højt af den gode kusk; thi sådan-
ne hunde kan ofte ved bid i foden bi-
bringe hinanden sår, der gør dem uar-
MILITÆRSTØVLER
pr. par 25 KRONER
fra amerikanske og engelske overskuds-
lagre. Stærke solide fedtlæderstovler med
tykke såler — brugte, men i bedste stand
- sælges til denne fantastisk billige pris.
Send omgående bestilling ind med op-
givelse at størrelses-nummer.
HOLGER RASMUSSENs Skotøjsfabrik
Halskovvej 6 Korsør
såkutut kamigpait
igdlugtt 25 krtinigdlit
amerikamiut tuluitdlo sivnerutitait. ka-
migpait amertait ivssusfit ningusfit iv-
ssusunik alugdlit — atorsimassut pit-
sauvdluinartutdle taimatuininérarssuaK
akilersitdlugit niorKutigineKarput. erni-
naK agdlangniarit pisiariniagkavit angi-
ssusisa normue nalunaerutigalugit.
HOLGER RASMUSSEN
SKOTØJSFABRIK
Halskovvej 6 Korsør
Model 1957
MINERVA 572 K
- kvaliteten ligger
langt over prisen
MINERVA 572 er
en ægte LL. Trods
sin populære pris
har den bl. a. 7
rørfunktioner, ind-
bygget FM-anten-
ne, 5 bølgeområder,
2 ferritantenner og
10.000 gauss højtta-
ler. — Det er kort
sagt en modtager,
De kan være stolt
af at eje!
- en smukkere fortn
en skønnere tone .. /
— iluseringneK
nipigingneK - -!
Minerva 572 radiot LL pitsauvdluartut
ilagåt. nauk akisorujugssuångikaluar-
dlune arfineK-mardlungnik rørenarpoK,
karsertame iluatigut FM-antenneKardlune
tatdlimanik avdlångortautilingmik nå-
laorfigssartaKardlune mardlungnigdlo
ferritanteimeKardlunc kisalo pitsagssuar-
mik høj ttal erenard lune. aitsåme tåssa
radiotsialak I
— sårdlume akisuncrusagaluaK
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
74