Atuagagdliutit - 13.03.1958, Síða 23

provste Ballep imerniartarfit oKatdlisigissagssiarai
palase Karl Heilmann Kalåtdlit-nu-_
nane imerniartarfit pivdlugit „Atua-S
gagdliutit“nut agdlagaKarsimavoK, ag-J
dlagarissardle tåuna Kavdlunåtuf nug-|
temeKarsimångilaK. agdlauserissat M
Rensdyrbremser og
rensdyrlus al
(Fortsat fra side 19)
skaffe sig nyt til at imødegå den næ-
ringsfattige kommende vinter med.
En tør sommer giver også færre
svampe, en umådelig vigtig nærings-
plante for ren, ja, for mange af fjel-
■ taimåitut inungnit nuånarineicautau-
lerneK ajorunaraluarput, tamånarpiar-
dle pivdlugo isumaicarpunga agdlau-
serissaK Kavdlunåtut nugterneKapsi-
massariaKaraluartoK, sordlume „Atua-
gagdliutit" oKautigerérsimagåt inuia-
KatingoK kivfartuniaråine ilånikut
nuånersuinåungitsunik OKartariaKar-
tarpoK.
takussarérparput imigagssaK inung-
nut atausiåkånut KanOK agtigissumik
aserutaussartoK mingnerungitsumigdlo
ilaKutaussunut. namaginartariaerupoK
oKåsavdlune imerniartarfit inungnik
ussernartorsiortitsilersinaunerardlugrit,
nalunginavtigume tamåko ilumut
inungnik ussernartorsiortitsilersartut.
imåisinaugaluarpoK imerniartarfiutig-
dlif ilait ajungitsumik issorissagssåu-
ngitsumigdlo sujunertarissaKaraluar-
tut, tamånale sumut iluaKutauva imer-
niartarfit pissårpiardlutik inungnik
pisinaussåt sivnerdlugo imertitsissar-
mata. nalungitdluarpara vinisorneK
aj OKutigssarsivfiungitsumik inuvdlua-
tårutigineKarsinaussojc, nalungilarå-
taordle imerniartarfingnukartartut i-
larpagssuinut inuvdluatåmiutåinau-
jungnaerdlune ilerKupilungortartoK.
sok inoKatit ilernupilue sianitdliu-
taitdlo iluaKutsiutdlugit imerniartarfit
aningaussangnangniarsinautitåusépat?
landsrådimut ilaussortaussut sujuner-
suteKarfigåka 1) imerniartarfiuteKar-
nigssamik akuerssissuteKartarneK u-
nigtineKåsassoK 2) oKaluserineKåsa-
Ssok imerniartarfeKarnermik inerter-
KuteKalernigssamik inatsisiliornigssaK.
nalungilara ima akissoKasassoK: Dan-
markime imerniartarfeKarmat ama
uvagut Kalåtdlit-nunåne peKartaria-
Karpugut, åma uvagut inuvugut nang-
minérsinaussut il. il. sordle Kalåtdlit-
nunåta Danmarke tamatigordluinaK
issuarniåsavå? nangminérsinaunerdlo
najorKutaralugo pissusigssaK sivner-
dlugo imemermit taimalo ingminut
ilaKutaussunigdlo aliasutigssinermit
pitsaunerussumik nangminérsinauner-
mik navssågssaKånginerdlune?
H. Balle.
dets dyr.
Nogle skind fra Kapisigdlit og K’or-
noK viser små uomtvistelige røde ar
efter hudbremse, men i så lille tal ef-
ter skandinavisk målestok, at det ikke
har nogen helbredsmæssig betydning
for ren.
Skind fra IsortOK og Sdr. Strøm-
fjord, der bærer præg af angreb, vil
jeg være meget interesseret i at se, for
uden disse beviser kan jeg som sagt
ikke afgøre, hvad det er for en „ku-
mak“, der er tale om, bremse eller lus.
For kødkvaliteten spiller bremsen
ingen rolle, og den tid vildrenjagten
sker, er sårene efter bremse lægt. Hu-
dens brugsværdi i behåret tilstand er
uforandret. Hvis skindet derimod i af-
håret tilstand bruges til f. eks. hand-
sker eller lædervarer i al almindelig-
hed virker arrene naturligvis skæm-
mende.
såkutut tingmissartuisa
ujaragsiut ikiusavait
(Kup. 1-mit nangitaK).
gauvfiup atugagssainik akuerssissar-
tut norKaivfigineKarsimåput aningau-
ssanik tingmissartunik Kulimikut sar-
pilingnik mardlungnik ujaragsiut mi-
sigssuinerånik tatdlimariåumik piler-
tornerussungortitsisassunik pisinigssa-
mut atugagssanik akuersgissuteKar-
Kuvdlugit. såkutoKarfingmit mekani-
kerit tingmissartunigdlo ingerdlatitsi-
ssugssat pissariaKartut atugkiuniarne-
Karput. tingmissartut Kulimikut sar-
pigdlit pisiaussugssat atauseK 1,2 miil.
kr.-nik akeKartugssåuput, atorneKar-
nerånutdlo ukiumut akigssaiautau-
ssugssat 177.000 kr.-usavdlutik.
arKartartut atomimik . , .
(Klip. sujugdlermit nangitaK)
A/G-p amerikamiut København-
ime autdlartitaKarfiat aperKute-
Karfigisimavå arKartartut atomip
nukinganik ingerdlassut ilisima-
ssagssarsiornigssånut tungatitdlugo
Kalåtdlit-nunane umiarssualivit
tikineKarumårnersut. autdlartita-
Karfik akissuteKarsimavok Kalåt-
dlit-nunånut tikerårsinaunigssaK
sule nalorninaratdlartoK.
Ny Grønlands-film?
Nordisk Film. interesseret — Kontakt
med engelsk skuespiller.
Der forhandles i disse dage om op-
tagelse af en ny grønlandsfilm. Hand-
lingen skal tages fra virkelige begi-
venheder, der — siges det — udspil-
ledes der sidste verdenskrig.
Det er K’ivitoK-filmen, der har gi-
vet filmfolkene blod på tanden. Bille-
derne fra Grønland anerkendtes af
alle for deres store skønhed og male-
riske virkning. Nordisk film er inter-
esseret i et manuskrift af den engelske
officer og forfatter David Howard. Hi-
storien drejer sig om et lille dansk-
grønlandsk samfund, der under krigen
jagtes af nazisterne. Filminstruktøren
Erik Balling har søgt kontakt med den
engelske filmsskuespiller Bill Travers
om evt medvirken, hvis filmen bliver
til noget.
Prince sikaritit kingmiarfigdlit
tunineKartarnerpåt, Whitroni-
nik kingmiarfigdlit mitdluåi-
ssutigiuminartunik tupasungni-
migdlo avdlångortitsissångit-
sunik.
PRINCE, den mest solgte filtercigaret, er ci-
garetten med det sensationelle Whitron-filter,
der giver den fulde tobakssmag og det lette
træk.
sikarite kingmiarfilik tupasungnivigsoK