Atuagagdliutit - 31.07.1958, Blaðsíða 3

„Berlingske Tidende": Bladet spør-
ger med henvisning til faldne udta-
lelser i landsrådet om udviklingstem-
poet, hvor hurtigt man egentligt hav-
de ventet, at udviklingen skulle gå
frem? Det siger sig selv, skriver bla-
det, at en befolkning, der gennem år-
hundreder eller årtusinder har levet
sig ind i sin egen kultur og sin egen
måde at udøve sin næring på, ikke
pludselig kan indstille sig på moder-
ne livsformer og arbejdsmetoder,
hvor store summer, der end ofres
derpå. Det går ikke at forcere udvik-
lingen hurtigere frem end dens be-
folkning trin for trin kan følge med.
Opgaven må være at bygge videre på
befolkningens tilvante næringsfor-
mer, ophjælpe dens sundhedstilstand
imødekomme boligbehovet osv.
Men alt dette kræver en tilpasning
fra befolkningens egen side. Det er
ikke gjort alene med statsbevillinger.
Det fremgik desuden ikke af Lind-
bergs tale, hvad det er for særlige
erhvervsanlæg, regeringen har pla-
ner om. Men i betragtning af de skuf-
felser, der allerede er lidt, bør bevil-
lingsmyndighederne underkaste re-
geringens forslag en nøje undersøgel-
se og sikre sig, at pengene kun an-
vendes til foretagender, der efter et.
rimeligt skøn vil komme befolknin-
gen til nytte.
NØJE OVERVEJELSE
— Ingen vil formentlig bestride, at
dat kan være nødvendigt at stille fle-
re penge til rådighed til ophjælpning
af det grønlandske erhvervsliv. Men
det bør dog ikke ske, før der er fore-
taget en nøje overvejelse. På finans-
loven for indeværende år er grøn-
landsministeriet opført med en ud-
gift på op imod en halvt hundrede
millioner kroner, hvortil kommer
omkring 30 millioner kr. til KGH og
til det almindelige bygge- og anlægs-
program. Det er en betydelig udgift
i betragtning af, at hele det grøn-
landske samfund alene omfatter ca.
30.000 mennesker. Grønlandskom-
misionens betænkning og den nyord-
ning, som gennemførtes på dens
grundlag, indvarslede en revolution
af det grønlandske samfund. At den
ville stille betydelige krav til stats-
kassen, var alle på det rene med. Den
tid, der er forløbet, har imidlertid på
<----—----------------—-----—■--
-
adskillige områder vist, at udviklin-
gen er gået anderledes, end de sag-
kyndige regnede med. For flere for-
holds vedkommende var der tale om
forventninger, som slet ikke har kun-
net opfyldes, og som heller ikke sy-
nes at kunne blive det, selv om flere
penge stilles til rådighed. Inden mi-
nisteren gavmildt stiller yderligere
betydelige midler i udsigt for grøn-
lænderne vil det være rimeligt, at
der i folketinget finder en grundig
undersøgelse sted om den øjeblikke-
lige stilling i Grønland og udsigterne,
således som de tegner sig på bag-'
grund af de ikke altid lige gode er-
faringer, der er indvundet, siden
kommisionen afgav betænkning. Sta-
ten kan ikke tillade sig at ofre endnu
større summer på projekter og mulig-
heder, hvis det om nogle år vil vise
sig, at de ikke kan udnyttes til ud-
bytte for såvel grønlænderne som
moderlandet. Det bør gøres klart op,
hvad stillingen kræver, således at
midlerne anvendes på de rigtige om-
råder.
SPARSOMMELIGHED
— „Det radikale Venstres pressebu-
reau“ skriver: Hvor der handles må
der også være et spild, men mange,
som har besøgt Grønland, vender til-
bage med det indtryk, at der nok
kunne tjenes noget ind gennem stør-
re sparsommelighed i administratio-
nen og ved en mere økonomisk an-
—"—--------------------
-
vendelse af bevillingerne. Statsrevi-
sorer og hovedrevisorer kunne må-
ske ved en møje gennemgang af grøn-
landske handels og grønlandsadrmni-
strationens regnskaber finde et eller
andet, der kunne betinge, at Dan-
marks tilskud til Grønland blev noget
mindre, uden at det hverken gik ud
over grønlænderne eller over opbyg-
ningen. Den store grønlandskommi-
sions reformer skal selvfølgelig gen-
nemføres, men 80 til 90 miil. kr. om
året er også penge, og for dem må
der kunne udføres ikke så lidt. Ingen
omsker selvfølgelig, at det store re-
formprogram skal sinkes eller hem-
mes, men fornuftig og sparsommelig
administration vil ofte have til følge,
at man får mere for pengene. Og deri
er både grønlænderne og de danske
skatteydere interesseret.
STOR FORSIGTIGHED
„Social Demokraten“ skriver: —
Danmarks opgave i Grønland er stor
og forpligtende. Minister Limdbergs
udtalelser giver tillid til, at der fra
de direkte ansvarlige kredse vil blive
sat ind med energi. At statsministe-
ren var med i Grønland indtil den
storpolitiske situation tvang ham til
at afbryde turen, understreger yder-
ligere den danske regerings stærke
interesse for denne fjerne del af vort
land. Den moderne teknik har flyttet
Grønland nærmere til den øvrige del
af riget. Der er nu kun tale om få
timers flyvetid mellem Danmark og
Grønland. Også på et andet kommu-
nikationsområde er teknikken blevet
udnyttet, nemlig i Grønlands nye ra-
diofoni. Den af regeringen udarbej-
dede 7-årsplan med bevillinger på
70 mili. kr. udover de normale an-
lægsbevillinger kam tages som et ud-
tryk for viljen til at skabe et solidt
grundlag for fremtiden. — Der er nu
åbnet udveje til at skaffe de nødven-
dige midler til opnåelse af bedre for-
hold for grønlænderne, så de på lige
fod med det øvrige Danmark kan
medvirke til landets fremgang fra
Bornholm til det yderste Thule. .
DET BÆRENDE ERHVERV
„Kristeligt Dagblad" skriver: Det
erhverv, der skal bære den grønland-
ske befolkningsøkonomi i de kom-
mende år, bliver fiskeriet. Derfor må
man sammen med den forhåbentlig
forestående løsning på det færøske
fiskerigrænsespørgsmål også skabe
mulighed for. Grønland til at få en
tilsvarende ordning. Et stort spørgs-
mål er, om man ikke skulle tilstræbe
et dansk-grønlandsk-færøsk samar-
bejde, og allerede nu etablere et
grønlandsk havfiskeri som begyndel-
sen til et trawlerfiskeri som døt, an-
dre lande driver i Davidstrædet. —
Det grønlandske fiskeri må nå op
på store samlede fangsttilførsler til
nogle forholdsvis få havne for at
kunne slå rigtigt igennem på ver-
densmarkedet.
Danske Bladkommentarer
til landsrådsåbningen:
landsrådip atautsimilernerane
danskit avisisa omuserissait:
„Berlingske Tidende": ineriartor-
nerup ingerdlaneranut tungassut
landsrådit oKauserisimassait tikua-
riardlugit avise aperivoit ineriartor-
meK KanoK sukatigissumik ingerdlå-
sassoK ilimagineKarsimagaluarner-
sok. avlsip tu pi gus uti gi s s a r ia« å n gi n e -
rarpå inuiait ukiut huniritigdlit tu-
sintigdlitdlunit nangmingneiv kultu-
rimingnik inussautsimingnigdlunit i-
ngerdlataKarsimassut tåssångåinaK i-
nussautsimui suleriautsimutdlo nutå-
1 i au vdluin a r tumu't n 6 ri å s agalu a r p at a
avdlångortineKarslnåungitsut Kanor-
dlo aningaussat amerdlatigissut tai-
mailiorniarnermut aroraluarå'ine. —
kigaitsuararssuarmik inuit maling-
nausinaunerat pcKatigalugo dneriar-
torneK ingerdlatitariaKarpoK sukane-
rutiniartariaKaranilo. nåmagsinia-
gagssåusaoK inuit inussausiat sungiu-
simassåt, peridngnigssap tungågut i-
k i o r si n i a rn e K, i gdt ugs s a k a r t i t s i n i a r -
neu il. il. ineriartuårtitdlugit inger-
dlatsiniarneK. tamåkule tamarnvik i-
nuit sungiusiartornigssåinik piuma-
ssaKartuput nålagauvfiup aningaussa-
nik. akuersissutigissartagåinainit av-
dlångortineKarsinåungitsut. -— Limd-
bergip oKautsimine taisimångilatao«
inutigssarsiornerup tungågut piorsa-
gagssat ingmikut itut sunersut nålag-
kersuissut tungånit pilersiniarneKar-
nersut. p ak ats'i s i ts e ré rne ri t d 1 e eraåi-
sagåine nålagauvfiup aningaussanik
atortitagssanik a ku e r ssi s s a r t u i s a nå-
lagauvfiup aningaussanik atortitag-
ssanik akue rs si s s artui s a nålagkersui-
ssut sujunersutåt misigssorKigsårta-
riaKarpåt akuerssissutigissamigdlo i-
lumut ka'låtd'litnut iluaKutaussugssa-
nut atorncKarnigssait Kulåkérsima-
ssariaKardlugit.
„Berlingske Aftenavis" ima agdlag-
POK:
pissugssat erKarsautigivdluarnårta-
riaKarput.
— akerdlilerneicarsinaugunångilaiv
kalåtdlit inutigssarsiorniarnerat i-
kiorserniardlugo aningaussat atorne-
Kartugssat amerdlinigssait pissaria-
KåsassoK. faimailiortariaKångilardle
taima pissoitarnigsså eerRarsautigiv-
dluarKårsimatinago. aningaussanut
nålagauvfiup ukioK måna atorniagka-
rninut akuerssissutigisimassaine Ka-
Jåtdlit-nunåta ministériaKarfia 50
mili. kr. patdligdlugit atugagssine-
KarsimavoK, tåukunungalo ilångut-
dlugi't 30 miil. kr. migssigissait han-
delimut san abr tugagssa n ut atugag-
s s atu t ak u e r s si s suti gin c K a r s i m a v d 1 u-
tik. akuerssissutigineKartut kalåtdlit
30.000-Inaunerat erKåisagå'ine angi-
sorujugssuput. G rønl a n d s k o m i s si o-
nip isumaliutigssissutå tamanalo ma-
l'igdlugo nutangorsaineK kalåtdlit i-
ngerdlausiånik mumisitsinertut itu-
mik avdlångortitserujugssuartugssåu-
put. taimailiornigs’sap nålagauvfiup
and n gauss au te k a rf i ariu t akifcit sul n a u-
vaviångitsoK tamanit Kularutigine-
KarsimångilaK. uvdlutdle ingerdla-
rérsut ardlaligtigut takutipåt ineriar-
tornøK pdssugssanik påsisimassaKar-
nerussut ilimasugsimagaluarneratut
pisimångitsoK. i'limagissat ardlagdlit
n åmagsi n e k a rsi n a u s imångi tdl u i n a r-
put nåmagsineKarsinaugunaratigdlo
aningaussatdlunit amerdlanerussut a-
kuersslssutigineKaraluarp at alunit. a-
ningaussat atorneKartugssat amerdla-
nerussut ministerimit kalåtdlit tuku-
jorutigalugit atugagssångortitsinagit
tupingnåsångikaluarpoK folketingime
Kalåtdlit-nunåne måna pissutsinik
p i umå r tugssan igdio a n gn e r t o k i s s u -
mik misigssuineKarKåsagaluarpat,
kommissionip isumaldutigssinerata
kingorna påsisimassat pitsaujuåinå-
ngitsut puigorsimaniarnagit. nå’la-
gauvfiup aningaussat amerdlaneru-
ssut pigdliutigisinåungilai piorsgag-
ssanut ukiut ardlaKångitsut Kångiti-
nerisigut påsinarsissugssanut kalål-
dl'inut Danmarkimutdlo iluaKutau-
ssugssåungitsut. måna pissutsit ma-
ligdlugit piumassarineKartut påsi-
niardiuartariaKarput aningaussat a-
tortugssat atorfigssavinut atorneKar-
sinauniåsangmata.
sipårniartariaKarpoK.
„Del radikale Venstres pressebu-
reau" ima agdlagpoK: sulivfingne su-
mikatuartun ilun it maungåi n artt ts i-
ssoKarluåsaoK, Kalåtdlit-nunånigdle
takungnigsiinassorpagssuit utertar-
put isumaKardlutik nålagkersuiner-
me ingerdlatsinerme aningaussanig-
dlo atugagssanik akuerssissutigine-
Karsimassunik atordluainikut sipår-
nerunikutdlo aningaussat atugkat a-
tordluarneruneKarsinaugaluartut 'nå-
lagauvfiup nautsorssutiinik kukuner-
siuissutitai kukunersiuissuneritdlo
handelip Kalåtdl'it-nunånilo nålag-
kersueriautsip tungågut ingerdlatsi-
nerup nautsorssufainik misigssuer-
Kigsårnerrnikut Kularnangitsumik
navssårtarsinaugaluartut Danmarkip
Kai å t dlit- n u n å nut a t ugags s å n go r d 1 u -
git aningaussanik akuerssissutigissar-
tagainik migdlisitsisinaugaluartunik
kalåtdlinut sanaortornermutdlo ajo-
Kutåungitsunik. soruname Grønlands-
kommissionip isumaldutigssissutåne
pitersitagssat erKartorneKartut ang-
nerloKiissut pilersineKasåput. ukiu-
mutdle atugagssaritineKartartut 80-
90 mili. kr. aningaussarpagssuput,
tåukulo atordlugil sorpagssuit piler-
sineKarsinauvdlu'tik. soruname kialu-
nit kigsautigingitå piorsainiarneK
angnertøKiissoK kinguarsarneKåsa-
ssok, silatusårtumigdle sipårtumigdlo
ingerdlatsinerup ktngunerigajugpå
aningaussat a to rd lu a rne ru n e k a r n e-
rat. taimalume pissoKarnigssånut ka-
låtdlit danskitdlo akilerårtartue so-
Kutigi'SsaKartuput.
pissugssaussuserujugssuaK.
„Social Demokraten“ ima agdlag-
poK: — Danmarkip Kalåtdlit-nunåne
namagsin'iagagsså angnertoKaluntlo
pissugssåussuseKarnartuvoK. mini-
ster Lindbergip oKauserissai isurnag-
dluartitsilerput akissugssaussut tu-
ngåinit Kasusuitdlune suliiniarneKåsa-
ssok. statsministere silarssuarme pi-
ssulsit pissutigalugit avdlatut ajor-
nartumik utertariaKalernine tikitdlu-
go Kalåtdlit-nunåninerata ersserK'ig-
sarpå danskit nålagkersuissue nunav-
ta ilånut avangnarpascKissumut Ka-
non soKutdgissaKartigissut. teknikip
nu'tåp Kalåtdlit-nunåt nålagauvfiup i-
lagissånut Kamgdlisipå; måname na-
lunaerKutap aktinere ardlaivångitsui-
nait Danmarkimit Ka'låtdlit-nunånut
tingmissartorneK ajornarungnaerpoK.
avdlatigutaoK teknik i’luaKutiginiar-
neKarpoK tåssa Ralåtdlit-nunåta Ra-
diofonértåvagut. nålagkersuissut pi-
lersårusiaralugo suliarisimassåt ukiut
arfincK-mardtuk ingerdlanerine ani-
ngaussat atugagssat akuerssissutigi-
neKartartut saniatigut 70 mil. kr ator-
ti n i arn eKarn erat i su mana rtineKarsi -
nauvoK sujunigssamik isumangnait-
sumik pilersitstniarnerup piumassa-
rineKarneranut. måna aningaussat a-
tortugssat pissariaKartut pigssarsia-
rineKarnigssåinut avKutigssaK ang-
maraeKarsimavoK tamatumunåkut
kalatdlit atugarigsårnerulernigssåt
anguneKåsavdlune Danmarkivdlo ilå-
nisut nunap sujuarsarneKarnigssånut
— Bornholmimit Thulimut — peita-
t a u si n a til e r n i å san gm a t a.
inutigssarsiut atatitsissugssaK.
„Kristeligt Dagblad" 'ima agdlag-
poK: -— aningaussat tungaisigut suju-
nigssame kalåtdiinik ingerdlatsissug-
ssaK tåssa aulisarneK. tamåna pivdlu-
go savalingmiormiut aulisarfigissa-
mik kigdligissåinik aulajanginiarne-
rine iluagtinigssånik kigsautiginartu-
mut ilångu'tdlugo Kalåtdldt-nunåta
taima årKigssussivigineKarnigsså ikig-
(Kup. king. nangisaoic)
3