Atuagagdliutit - 11.09.1958, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 98-iat
sivtimparip 11-at 1958
nr. 19
Krav om strengere straffe
til seksual-forbryderne!
Kvindelig læser protesterer imod den mildhed, der hidtil er vist over for
bl. a. dem, der forbryder sig over for børn
Ved landsrådets samling i år under
mødet den 15. august nævnte forman-
den, at en grønlænderpige på 11 år var
blevet misbrugt af en række mænd og
var blevet smittet med gonorre. For-
manden sagde derimod ikke noget om,
hvilken straf disse forbrydere ville få
tildelt.
i ansigtet, sikkert slippe med en ad-
varsel eller få betingede domme. Det
kalder man en dom — i et så alvorligt
tilfælde! Man kan godt forstå, hvorfor
den slags forbrydere ikke bliver
bedre!
Hvad er det for en slaphed, man i
følge den gældende domspraksis ud-
viser? Dette ligefrem opmuntrer sva-
ge sjæle til at indlade sig med endog
børn i enkelte byer og udsteder. Dette
er grunden til, at ligegyldigheden og
ansvarsløsheden breder sig, netop for-
di den dømmende myndighed viser for
megen mildhed overfor forbrydere, der
burde have stået til regnskab for de
slette handlinger, de har begået. Det
har ikke noget med sandheden at gøre
at påstå, at grønlænderne har en del
anden indstilling med hensyn til sek-
suelle forbrydelser. Før i tiden blev
seksuelle forbrydere straffet hårdt,
men nu gør man det ikke mere. Derfor
er i dag flere og flere røster fremme,
som kræver en strengere kurs på det-
te område.
Vi vil derfor anmode politimesteren
om at gøre rede for, hvilken straf dis-
se mænd, som formanden nævnte, der
har begået den gemene forbrydelse,
har fået. Og vi vil opfordre alle dom-
mere og domsmænd langs kysten om
at udvise en strengere kurs i sådanne
tilfælde.
Ane Holm.
•
A/G opfordrer læserne til i korte
indlæg at knytte kommentarer til fru
Ane Holms tilkendegivelse.
red.
Danske metoder fra Grønland
ønskes omsat til Nordcanada
Den canadiske regering begyndte først at interessere sig for eskimoerne
for 5 år siden — Stor forskel mellem de canadiske eskimoer og
grønlændere
— Jeg betragter den canadiske de-
legations besøg i Grønland som en be-
gyndelse til nærmere kontakt med
Grønland, udtalte R. A. J. Phillips, der
er Chief of the Arctic Division, Depar-
tement of Northern Affairs. Han er
leder af den canadiske eskimo- og re-
geringsdelegation, der for øjeblikket
er i Grønland, og udtalelsen faldt om
(Fortsættes på bagsiden)
danskit måne nålagkersue-
riausiat Canadap avangnåne
atortmiagaK
canadamiut nåiagkersuissuisa eskimdt ukiut tafdlimat sujornaguf aitsåt
sulivfiginialerait — canadamiut eskimoe kalåtdlitdlo éssiglngissutait ang-
nertoKissut
— canadamiut autdlartitaisa Ka-
låtdlit-nunånut tikerårnerat Kalåtdlit-
nunanut atåssuteKarnerulernigssavti-
nut autdlaricautitut issigåra, R. A. .J.
Philips, Canada avangnånut tungassu-
tigut ministeriaKarfingme issigtunut
tungassufigut ingmikortortame pissor-
taussoK OKarpoK. canadamiut eskimot
nålagkersuissutdlo autdlartitaisa ma-
na Kalåtdlit-nunåne tikerårtut suju-
lerssortigåt, OKautsinilo angalaortut
(Kup. kingugdlerme nangisaoK)
Ifølge den retspraksis, som man føl-
ger heroppe, vil disse modbydelige
mænd, som burde have fået et slag
Ministerbesøg
Grønland liar d år haft bøsøg af sin mini-
ster, Kai Lindberg, der rqjiste vestkysten
langs for at orientere sig om udviklingen
og danne sig et indtryk af befolkningens
levevilkår i dag. A/G bringer i dette num-
mer en række glimt fra m.inisterbesøget (se
midtersiderne). På nedenstående billede ned-
lægger ministeren en krans ved mindes-
mærket for omkomne if is kere i
Holsteinsborg.
ministere tikerårtOK
Kalåtdlit-nunåt mini sterim in.it, Kai Lind-
li er gimi t, tikorårneKarpoK. ministere Kitåne
sinersivoK inertiartorsimaneK Kanon inger-
d la siim aners ok påsiniardlugo inuitdlo uv-
dlume KanoK inunermingne atugåinik påsu-
niaivdlune. A/G-p normume uvane minitste-
rip tikerårneramit pii&sut åssit ardlagdlit
ilangupai (iKupemer.it niterdlit takoriåkit)
åssilissame uvane ministerip aulisartut
imåne ajunårsimassut erKåissutigssåt Sisi-
mi unito k n aiiss o nta.1 erp å.
(å'ss. Fleischcr).
mérKanik ikatigdITssut
sukangnersumik pineKardlit!
mérKanik ikafigdlissuf såkukipatdlåmik pitdlarneKartarnerénut arnaf ilåta
agssuardliutå
ukioK måna landsrådip atautsimine-
rane augustip 15-iåne sujuligtaissup
oxautigå — OKausilo tamanut tusagag-
ssiarineKarput radiokut — kalåleK ni-
viarsiaraK 11-nik ukiulik angutinit ar-
dlalingnit IkatigineKarsimassoK nå-
pautipilungmigdlo tunitdlangneKarsi-
mavdlune. sujuligtaissuvdle oKautigi-
ngilå pinerdlugtut tåukua KanoK ilior-
figineKarnersut.
måna nunavtlne erKartussissalerneK
maligdlugo imaKåsit angutipalåt tau-
ko isagtarujugssuagagssaugaluit pit-
dlarneKaratik mianerssorKuneKåinå-
såput kingorna taimailiortarKunagit,
imalunit sujorasårneKardlutik kingor-
na taimailiorKigkunik pitdlarneKaru-
mårtut, imalunit pitdlarneitångivisav-
dlutik. åligoK ernartussat! sorunauna
anusingorneK ajoKilit!
sunauna erKartussissauseK tamåna
taima nåmaginångitsigissoK? pissutsit
tamåkorpiait pissutåuput mérånguit
agdlåt nunaKarfit ilåine inimigineKa-
rungnaermata pinerdlugtuliorfigine-
Kartardlutigdlo. pissutsit tamåkorpiait
pissutauvdlutik måna soKutigigtåineK
agdliartuinarmat, tåssame anusingor-
saissoKarneK ajormat.
erKortungitdluinarpoK OKautigine-
Kartarmat kalåtdlit pissutsit tamåko
sagdlaitsumik issigigait. sujornagut
tamåko sukangnersumik pitdlarneKar-
tarput, månale taimailiortoKåsaerpoK.
taimaingmatdlo pitdlaissarnerup så-
kukipatdlålerneranik agssuardlersut
tusarssau j artuinarput.
taimåitumik politimestere kajumig-
sårparput nalunaerutigerKuvdlugo —
pinerdlungnerme tamatumane lands-
rådimut oKautigineKartume radiokut-
dlo tamanut tusagagssiarineKartume,
pitdlaut suna atorneKarsimanersoK. —
erKartussissutdlo nunavtinitut tamaisa
kajumigsårpavut angutipalåt mérå-
nguanik ikatigdlissut sukangnersumik
pitdlartarKUvdlugit.
Ane Holm.
A/G-p atuartut kajumigsårpai isu-
maK Ane Holmip sarKumiusså naitsu-
kutånik OKauseKarfigerKuvdlugo.
årnigss.