Atuagagdliutit - 11.09.1958, Qupperneq 3

• “T
I det gamle Grønland kendte man
så at sige intet til uforsørgede børn,
der var født udenfor ægteskab.
Hans Egede sagde i sin Perlustra-
tion, udg. 1741, side 79, om den davæ-
rende grønlandske ungdom: „Jomfruer
og Piger ere bluefærdige, saasom vi
aldrig har seet, at de med unge Karle
har haft nogen letfærdig Omgjængel-
se, eller givet ringeste Tegn fra sig til
Sligt, enten med Ord eller Gierninger.
Udi 15. Aar var jeg udi Grønland, veed
jeg ikkun 2 eller 3 Piger, som uden
Ægteskab ere bievne besvangrede, thi
de holde Sligt for en stor Skam“ (ud-
hævet af undertegnede).
Misisonær Hans Egede Saabye fra
Christianshåb, sagde i sin dagbog —
holdt i årene 1770—78: „.. Ungdoms -
udsvævelser er uanstændige iblandt
dem, og høres yderst sjældent. Ikkun
een Pige, i alle de Aar jeg opholdt mig
i Landet, var bleven frugtsommelig
ved sin Kj æreste inden Brylluppet.."
Den første udtalelse dækkede det
dengang tætbefolkede godthåbdistrikt,
den sidste den ligeså tætbefolkede Di-
skobugt. Lars Dalager udtalte sig på
samme måde i sine Relationer 1752:
„Pigerne i deres første modne Aar stil-
le sig meget kydske an .. “
Se, det er disse ord, der sjældent
drages frem.
Ingen grund fil skuldertræk
Flere har tvivlet om disse oplysnin-
ger og betragtet dem som naive. Flere
har mødt dem med skuldertræk. Den
fortjenstfulde afdøde distriktslæge A.
Bertelsen, der har skrevet bindstærke
bøger om grønlandske forhold bl. a.
om kønslivet, har fuldstændig igno-
reret disse udtalelser. Han troede
åbenbart ikke på dem.
Så snart disse ting nævnes i forbin-
delse med grønlændere, så tænker
man på lampeslukningsleg, og så gør
man sig sine egne tanker om de gamle
grønlænderes moral. Det kan ikke
passe, at datidens unge, der også del-
tog i disse „lege", kan have været ær-
bare eller anstændige. De to ting rimer
ikke sammen. Men der er ingen grund
til at nære tvivl om det vidnesbyrd,
der af missionærerne blev givet om
den grønlandske ungdom. På den an-
den side må vi gå ud fra, at grønlæn-
dere dengang, og ungdommen i særde-
leshed, ikke var anderledes af sind og
natur end nutidens ungdom. Men skik
og sæd krævede, at man opførte sig
pænt, og man respekterede disse skik-
ke i al almindelighed.
Disse oplysninger fra Vestgrønland
fra gamle dage stemmer sammen med
det, vi kender fra Thule. I det første
tiårstal, hvorfra tallene er tilgænge-
lige for mig, nemlig 1937—46, var der
kun 2 uægteskabelige fødsler af 115
fødsler, altså nogenlunde samme for-
hold som i Hans Egedes Grønland
1721—36. Først efter 1946 var der kom-
met „uægte" børn til Thule i noget
større antal. Nogle har givet den for-
klaring, at de er tidlig gifte deroppe,
men det kan ikke alene være forkla-
ringen.
Det er også interessant efter H. J.
Rinks tur til Baffin Land 1956 at få at
vide, at promiscuitet efter sigende ik-
ke kendes derovre hos vore stamme-
frænder.
BØRN, født udenfor ægteskab
i Grønland
(Bidrag til belysning af det aktuelle spørgsmål)
Af folketingsmand AUGO LYNGE
Nye forhold
Men hvordan gik det med denne
ting i tiden efter Hans Egede?
Vi har ingen statistiske oplysninger
om spørgsmålet før 1850, men tallene
må jo findes i de gamle kirkebøger.
Oplysningerne efter 1950 findes imid-
lertid i dr. A. Bertelsens bog: Grøn-
landsk medicinsk Statistik og Noso-
grafi (Medd. om Grønland 117). Talle-
ne var 48 promille for 1851—80, 59
promille for 1881—1900, og 50—60 pro-
mille for 1900—30. Jeg kender ikke
tallene fra Danmark for samme tids-
rum, men Bertelsen opgav 109 pro-
mille for 1919—22.
Bertelsen siger i sin bog, at årsagen
til den forholdsvis ringe illegitime fød-
selshyppighed i Grønland antagelig
ikke skal søges i sædernes renhed.
Det, han har haft i tankerne, var op-
sigtsvækkende forhold, der var afslø-
ret under befolkningsundersøgelser
vedr. kønssygdomme, det, der siden
har givet næring til al den tale om
den grønlandske „promiscuitet" som
almindelig foreteelse. Grønlandskom-
misisonens betænkning, der synes at
bygge mest på Bertelsens bøger, udtal-
te sig på samme måde. Det er sikkert
rigtigt, at der er løsere forhold end
hvad der fremgik af tallene, men det
ændrer jo ikke tallenes værdi.
Efter 1930 følger der atter en tid
uden bearbejdet og offentliggjort sta-
tistik. Men det er nu nutid, vi befin-
der os i, og vi ved, at antallet af børn,
der er født udenfor ægteskab, forøge-
des støt for hvert tiår. Vi var dog først
oppe på højde med de danske tal oppe
i 40-erne. Og først i 1952 har vi atter
offentliggjorte tal i „Statistiske efter-
retninger", nr. 69, 1956. Da er tallene
pludselig høje: Ca. 240 promille i gen-
nemsnit.
Tallene fra Danmark for samme
tidsrum kan ses i de årlige statistiske
årbøger. De er ikke opgjort i promille,
men jeg regner ud, at det er ca. 90
promille for 1926—30, og at man siden
1946 er helt nede på 60 og 70 promille
årligt. Man fristes dog ifølge Bertelsen
til at sige, at heller ikke i Danmark
skal årsagen til den nuværende ringe
illegitime fødselshyppighed søges i sæ-
dernes renhed. Det har den senere tids
indgående undersøgelser afdækket.
Men det er en anden historie.
Sydgrønland fører
Når man undersøger tallene di-
striktsvis, ser man, at de varierer
stærkt fra distrikt til distrikt. For 1851
—1900 ser man, at godthåbdistriktet
kun har 18 promille, og at det var
samme tal for Jakobshavn, Christians-
håb, Ritenbenk og Godhavn. Egedes-
minde har endda kun 14 promille,
mens Frederikshåb har 138 og Julia-
nehåb 103. Man ser, at de sydligste
distrikter af en eller anden grund har
haft størst antal fødsler af denne art.
For tidsrummet 1901—30 svinger
tallene for de forskellige distrikter
mellem 98 og 21 promille. Det er sta-
dig landets sydligste del, der fører an,
men nu kommer de større byer (kolo-
nisteder) med. I vore dage er forhol-
det nogenlunde det samme, men talle-
ne har nu forlængst oversteget danske
tal, og de er nu oppe på fire gange så
meget som de danske. Man skal dog
— når man drager sammenligninger
med det egentlige Danmark — erin-
dre, at forebyggende midler vedr.
svangerskab så at sige ikke bruges i
Grønland, og at salget stadig er meget
ringe, mens det er utvivlsomt, at bru-
gen deraf nedsætter antallet af uægte-
skabelige fødsler i Danmark.
Den anstændige ungdom eksisterer
ikke mere
Dog er der ingen trøst at hente i
denne forklaring. Det gamle, anstæn-
dige Grønlands ungdom eksisterer ik-
ke mere, og vi har i de sidste 25 år
haft danske tal, endda overfløjet dem.
Vort rygte er ikke godt, og gloser som
promiscuitet, liberal, nedarvet køns-
moral svirrer i luften som karakteri-
stik for grønlænderne.
Et af de steder, hvor stigningen er
størst, er Godthåb og dets distrikt. Her
var forholdene engang gode. Alt ty-
der på, at der i Hans Egedes tid næp-
pe var 2 promille årligt, hvad den
ugifte kvinde angår. Derefter har vi
ingen underretning om forholdene i de
næste 100 år. I perioden 1850—1900 var
der som tidligere oplyst kun 18 pro-
mille årligt. Men i den påfølgende pe-
riode 1900—30 var tallene pludselig
tredoblet (69 promille). Derefter gik
der en tid uden officielle oplysninger.
Men efter de tal, jeg har kunnet frem-
skaffe, var der ca. 100 promille for
1931—40, ca. 200 for 1941—48 og mere
end 300 for 1951—54. Forholdene har
dog bedret sig noget igen for 1955—57,
hvor der „kun" er ca. 250 promille.
Hvad er der da sket fra 1900 til 1954,
hvor tallene er steget fra 18 til 300? Er
det en „forfaldstid" af vældige dimen-
sioner? Som amatør kan jeg ikke give
svaret. Rette vedkommende må gøre
det. Men når man ser de rent ydre for-
hold, ser man hovedbyens rivende ud-
vikling, hvor befolkningen i løbet af
de sidste 25 år er femdoblet. Her er
bedre arbejds- og indtjeningsmulig-
heder, hvorfor mange unge, ikke
mindst kvindelige, fra hele Grønland
ofte har søgt til byen. De fleste gjorde
det som tyende, uden fast tilholdssted,
fjernt fra familie og venner.
Håndværker-invasion
Navnlig efter nyordningslovene var
der megen anlægsvirksomhed i Godt-
håb. Der var altid mange danske
håndværkere. I een sommer havde vi
f. eks. ca. 400 af dem i en by på 1500
mennesker. Enhver kan sige sig selv,
hvad det kan betyde i en by. Disse
unge håndværkere er sikkert ganske
almindelige mennesker. De skal bare
leve en lang tid fjernt fra deres kæ-
rester og ægtefæller. Efter de almin-
delige, menneskelige regler kunne det
derfor ikke undgås, at invasionen fik
følger, der er unormale for tider uden
mandlig invasion. Det er noget, som
kendes alle vegne fra. Hvem der inva-
derede, er ligegyldigt. Følgerne har
muligt været de samme, såfremt hånd-
værkerne havde været ugifte grøn-
lændere.
Det er utvivlsomt, at nyordningen
på denne måde ufrivilligt har bidra-
get til at forværre forholdene. Nyti-
den har befordret løsere forhold, og
dette gælder ikke alene Godthåb, men
det øvrige land.
Ændring al menfaliteten
Dog vil det være uretfærdigt at give
hele ansvaret på nutiden. Af de for-
annævnte fremgik det, at stigningen
begyndte længe før nyordningen, un-
der Daugaard-Jensens tid, ja, fra tiden
før. Hvad årsagen til dette væsentlige
samfundsproblem er, kan ingen sige
fyldestgørende.
Skal man driste sig til at mene no-
get, da er det fristende at mene, at
selve forandringen af samfundsstruk-
turen og mentaliteten og den heraf
udsprungne demokratisering er an af
årsagerne.
Der er nemlig sket store forandrin-
ger i den henseende. Hans Egede Saa-
bye sagde om hjemmelivet dengang i
sin dagbog: „Uagtet Fællesskabet og
Nøgenheden pieis ingen utilladelig
Elskov i deres Huse. Givte og Ugivte
af begge Kjøn bære alle en vis Und-
seelse for hinanden, og alt, hvad der
kan fornærme Velanstændigheden".
Således er det ikke mere i dag. Det,
der var „skam" i Hans Egedes tid, er
det ikke mere hos store dele af befolk-
ningen. Alene dette er i sig selv en al-
vorlig sag for et lille samfund, der
som alle andre samfund har behov for
ordnede forhold under eksistenskam-
pen.
Boligproblemet og de udsendtes
eksempel
Hertil kommer, at det er bleven
vanskeligere at forsørge en familie på
grund af fangstdyrenes aftagen. De
unge gifter sig ikke mere så tidligt
som i gamle dage. I vore dage er det
ikke tilladt at bygge jordhytter. Sta-
ten, boligstøtten, bestemmer nu hvem,
hvormange, hvor og hvorledes man
kan bygge. Man giftefærdige står på
ventelisten, akkurat som i andre lan-
de, uden at kunne fået sted at bo i,
ligesom det er bleven moderne at gifte
sig sent.
Ikke uden betydning for forholdenes
udvikling var det vel, at det underud-
viklede Grønland ikke af egen befolk-
ning kan besætte mange stillinger, der
kræver faglig og teknisk uddannelse.
Det måtte betjene sig af megen ud-
sendt arbejdskraft, og fordi de gamle
nu ikke duer til det hårde liv heropp'e,
måtte man benytte unge, ugifte ud-
sendte i den ubetænksomme alder
med moderne, liberal tankegang. De
er bleven medansvarlige til frembrin-
gelsen af store dele af blandingsracen
illegitimt. Hvad overklassen gør, ko-
pierer menigmanden, navnlig da ingen
som regel rører de udsendte og deres
eksempel. Samme gælder alkohol-
spørgsmålet.
Alkohol ikke hovedsagen
I byerne — og herfra til udstederne
— holdt den liberale, sen-europæiske
kønsmoral sit indtog. Kønslivet) der
engang var delvis samfundsreguleret
ved daværende skik og sæd, er bleven
en privat sag, som ingen uvedkom-
mende skal blande sig i.
Følgerne af indførelse af en sådan
tankegang, som måske ikke er så
åbenbare i de store, civiliserede sam-
fund, hvor det altid er lettere at skjule
den slags, og hvor man har tekniske
hjælpemidler til at hemme uønsket
børneproduktion, har været alvorlige
for det lille samfund som det grøn-
landske, hvor alle kender hinanden,
og som ikke tænker så langt som de
viderekomne og heller ikke bruger
præventive midler.
Vanskelighederne har iøvrigt ligget
i den omstændighed, at mange nu er
villige til at konstatere og udtrykke
(Fortsættes side 17)
3