Atuagagdliutit - 11.09.1958, Side 5

Alle, der har med Grønland at gøre,
må erkende, at grønlandsbesej lingen
er vanskelig, og det gælder især i
vintermånederne, men jeg vil finde
det meget betænkeligt at standse vin-
tersejladsen ud fra denne kendsger-
ning.
Denne passus fremkom i det meget
omfattende svar, som daværende mi-
nister for Grønland, Johannes Kjær-
bøl i marts 1957 gav i folketinget på
folketingsmand Augo Lynges fore-
spørgsel, om det forsvarlige i at op-
retholde vinterbesejlingen.
Som det vil være bekendt i Grøn-
land motiverede ministeren vinter-
sejladsens opretholdelse med nødven-
digheden af konstant at forsynet alle
egne af Grønland med de varer, der
er nødvendige for livets operethol-
delse samt kontinuerligt at kunne af-
hente fryseprodukter, efterhånden
som de oparbejdes i nuværende og
forhåbentlig i mange nye fabriksan-
læg, som er planlagt opført i Grøn-
land i de nærmest kommende år; thi
uden produktion ingen udvikling.
— Det er imidlertid indlysende, at
uheld for endog det gode skib „Uma-
nak"; grønlandsflådens flagskib, må
vække ængstelse, og det var da netop
også et sådant uheld, der var den
direkte baggrund for, at spørgsmålet
om vintersejlads blev rejst på tinge
og blev gjort såre aktuelt også i
Grønland.
DET UBEREGNELIGE KAN IKKE
UDELUKKES.
Da „Umanak“ i januar i år atter
var udsat for vanskeligheder, som dog
også denne gang klaredes på lykkelig
vis, fremkom i Grønlandspostens le-
dende artikel en opfordring til di-
rektøren for Den kongelige grønland-
ske Handel om at fremsætte en ud-
talelse om „Umanak“s uheld og om
grønlandstrafikken i almindelighed,
fordi, som det hed i artiklen, ingen er
tjent med, al der opstår uro omkring
dette spørgsmål.
— Det forstår jeg da meget godt,
siger direktør Hans C. Christiansen,
men inden vi kommer ind på selve
„Umanak“s uheld, vil jeg gerne un-
derstrege den kendsgerning, at al
anden trafik, mekaniseret eller ikke,
er forbundt med risiko og fre. Hvor
omhyggeligt og tilsyneladende fejl-
frit alt måtte være gennemtænkt og
tilrettelagt, så kan det uberegnelige
dog aldrig udelukkes. Det ikke ven-
tede og ikke håbede kan ske, fordi
det er meget stærke kræfter, vi kan
komme til at kæmpe imod. Det ved
enhver grønlandsk fanger og fisker
langt bedre end vi herhjemme, fordi
der i Grønland er større mulighed for
meget hurtige ændringer i vejrforhol-
dene. Uheld er, hvor meget vi end må
beklage det, en mulighed, som vi des-
værre ikke kan se bort fra, og som
vi ikke altid kan gardere os imod,
selv om vi gør, hvad der er menne-
skelig muligt for at undgå dem.
NØDVENDIGT AT SEJLE.
-— Spørgsmålet, der er rejst, er, om
man skulle lade være med at sejle
i de måneder, hvor risikoen erfa-
ringsmæssigt er størst?
— Dette spørgsmål er ikke specifikt
for grønlandsfarlen, det er ældgam-
melt og har været stillet gennem år-
tusinder, lige fra mennesket begyndte
at eksperimentere med fartøjer, men
gang på gang er det blevet slået fast
endog i klassiske og uforgængelige
ord, at det er nødvendigt at sejle.
— Vi husker alle diskussionen om
vinterrejserne i fjor, da „Umanak“
havde vanskeligheder med overis-
ning, og da „Ternen" forliste ved
Ravns Storø. Der blev i forbindelse
hermed peget på den mulighed, at
benytte sig af flyvning i stedet for
sejlads, hvordan ser direktøren på
dette?
— Heldigvis har vi i Grønland til
dato ikke haft flyveulykker, og jeg
ønsker inderligt, at denne lykke må
følge os fremover, men trods mulig-
heden for flyvning, så undgår vi
ikke sejlads. Dette er blevet fastslået
fra ansvarlig og sagkyndig side. Hvad
skulle ellers en femtedel af Grøn-
lands befolkning stille op; jeg tæn-
ker på alle, der bor i Julianehåb og
Nanortalik distrikter. Hvis vi ikke
kunne bringe forsyning i vintermåne-
derne og i perioden, hvor der er stor-
is, så ville det være en katastrofe for
befolkningen, og hvad skulle befolk-
ningen på Grønlands østkyst stille op,
hvis vi undlod at sejle på grund af
risiko. Sejlads i storis er ligesom
vintersejlads forbundet med større ri-
siko end almindelig sommersejlads,
men dog ikke farligere, end at den
gennemføres år efter år under veks-
lende forhold og med beskedne ha-
varier.
Intet af vore nuværende skibe er
specielt bygget til storissejlads, men
både „Umanak" og „Disko“ er stær-
kere bygget end skibe i almindelighed
og skulle kunne tåle at forcere storis
under gunstige forhold.
HELLERE SEJLE ...
Det er trods alt den gængse opfat-
telse,og problemerne har været drøf-
tet omhyggeligt og gentagne gange
mellem sagkyndige herunder også vo-
re kaptajner, at skulle mån ud fra et
risikosynspunkt vælge mellem flyv-
ning og sejlads, så ville det nok være
svært at fremhæve flyvning som den
sikreste trafik. Jeg indrømmer, at
det kan være noget af en følelsessag,
men personligt ville jeg til en rejse
fra Købnhavn til Ivigtut i marts-april
måned, hvis risikoen skulle med ind i
overvejelsen, vælge skib, fordi vore
skibe i nogen grad er bygget men
henblik på denne specielle trafik og
bemandet med folk, der har forstand
på en sådan sejlads.
— Kan et skib ikke være udmær-
ket anvendeligt til vintersejlads
uden at egne sig til sejlads i storis?
— Absolut, de to begreber er ikke
identiske. Skibe, der skal være egne-
de til sejlads i storis, kræver en sær-
lig indretning og konstruktion. — Vi
har da heller ikke, hvad alle i Grøn-
land vil vide, sat hverken „Umanak"
eller „Disko" ind i planmæssig besej-
ling af pladser, når der er risiko for
storis. Ganske vist har skibene på en-
kelte rejser været i berøring med stor-
is, især i farvandet omkring Ivigtut,
men takket være skibenes forstærkede
bygning og navigatørernes og besæt-
ningernes dygtighed har denne sej-
lads gennem årene været udført med
held. Normalt er forholdene i det på-
gældende område heller ikke særlig
vanskelige, og selv skibe uden isfor-
stærkning forcerer mellem år og dag
storisen i dette farvand uden at lide
skade.
— Men den indtrufne begivenhed
med „Umanak" i storisområdet under-
streger dog kraftigt nødvendigheden
af at udvise forsigtighed.
— I høj grad, og tillige viser den,
at det ikke har været helt uden grund,
at man fra Den kongelige grønlandske
Handels side har lagt så stærk vægt
på at få et specialskib af endnu stær-
kere bygning end de to, som vi i øje-
blikket har i atlanttrafikken.
STORE KRÆFTER.
— Vil De sige lidt om selve uhel-
det?
— Nu er det jo snart af gammel
dato, men uheldet i sig selv var fak-
tisk omgivet af så lidt dramatik som
muligt. Storisen lå spredt, vejret var
fint og roligt, og skibet arbejdede sig
støt og jævnt ud mod del åbne vand.
På vejen ud måtte det dog passere
tre forholdsvis tætte isbræmmer og
under disse passager må havariet væ-
re sket. Undersøgelserne bagefter vi-
ser, at skibet har været genstand for
en kraftig indtrykning fra begge si-
der i forskibet. Anden forklaring på
uheldet kan ikke gives. Om dette var
der enighed i Sø- og handelsretten i
København under søforhøret, og der
var en nøje overensstemmelse med,
hvad der fremgik af skibsjournalerne,
og hvad der fremkom under søfor-
høret. Det er jo sådan, at det er store
kræfter, der arbejdes med, når et
skib med en vægt på ca. 2.000 tons
drives igennem storis selv med ringe
fart. Uheld vil kunne opstå, men hel-
digvis er det da sjældent, det sker.
Lad mig lige nævne, at vi under
„Umanak“s reparation benyttede lej-
ligheden til yderligere at forstærke
forskibets konstruktion ved opsætning
af sværere indenbordsplader og span-
Grønlandske fiskere, der driver fi-
skeri med større fartøjer, kan nu ind-
handle færdigbehandlet saltfisk til
Nor daf ar i Færingehavn på samme
betingelser og til samme priser, som
gives færøske fiskere.
Dette arrangement, tiltrådt af Den
kongelige grønlandske Handel, må
ses som et led i bestræbelserne på at
forbedre de grønlandske fiskeres øko-
nomi. Man regner med, at denne ny-
ordning vil kunne få vidtrækkende
betydning for de interesserede parter.
Grønlandske fiskere med kendskab
til fiskerivirksomheden i Færinge-
havn, vil let kunne forstå, at ordnin-
gen kun har interesse for fiskere med
så store fartøjer, at man ombord har
den fornødne plads til omsaltning i
rum sø. Indhandlingen omfatter kun
færdigbehandlet saltfisk, tilvirket ef-
ter færøsk metode.
Fisken vil ved afleveringen i Fæ-
ringehavn blive vraget af en færøsk
vrager, som har den suveræne afgø-
relse med hensyn til sortering og
dørslag, d. v. s. fradrag i prisen i for-
hold lil fiskens saltmodenhed.
Priserne er iøvrigt følgende: pr. kg
Fuld saltmoden saltfisk med
sorte hinder, egnet til eks-
port, 22” eller derover . 115 øre
Fuldmoden saltfisk m. sorte
hinder, egnet til eksport,
mellem 22” og IC” ...... 92 øre
Fuldmoden saltfisk m. sorte
hinder, egnet til eksport,
mellem 16” og 12” ....... 69 øre
Vragfisk ............... 45 øre
Baggrunden for den nye ordning,
som er blevet til gennem forhandlin-
ter samt sværere dæksbjælker, det
skulle have forøget skibets styrke i
betydelig grad.
FLERE OG FLERE FYR — OG
ANDRE FORBEDRINGER.
— Fik uheldet stor indflydelse på
sommerens sejlplan?
— Naturligvis generer det sejlpla-
nen, men heldige omstændigheder
som f. eks. hurtigt at kunne indsætte
en chartret båd i godstransporterne
og udvidet flyveplanen, har bragt os
ind i den planlagte rytme. Omkost-
ningerne ved flyvetransporterne øger
udgifterne, fordi det er dyrere at
transportere passagerer på denne
måde. I denne forbindelse er det na-
turligt at minde om, at forsynings-
tjenesten og passagertrafik vil blive
væsentligt forbedret, når det nye at-
lantskib indsættes i sejladsen i be-
gyndelsen af 1959.
Jeg vil gerne understrege, at alle
vi, der har med grønlandstrafikken at
gøre, sætter ind på at afværge uheld
og sikre sejladsen det mest mulige.
Lad mig nævne, at antallet af fyr
langs Grønlands kyst vokser, og at
der også ombord i skibene sker man-
ge forbedringer. Atlanterhavsskibene
har udover det foreskrevne rednings-
udstyr fået gummiredningsflåder, der
kan rumme 40 personer og i nøds-
fald 80, og kystskibene „Julius Thom-
sen" og „Tikerak" er blevet forsynet
med tilsvarende udstyr med en kapa-
citet på godt halvdelen af de nævnte
tal. „Disko" og „Umanak" har fået
specielle antenner, som skulle gøre
telegrafi mulig selv om skibene skulle
blive overisede, og endelig vil alle
Handelens skibe blive malet røde, så
de bliver lettere at se i isen og på
havet under eventuelle eftersøgnin-
ger. Det må altsammen ses som be-
stræbelser på at skabe så trygge vil-
kår som muligt for vore passagerer.
-c-
ger mellem Den kongelige grønland-
ske Handel'og Nordafar, må søges i
en henvendelse fra fiskeri-foregangs-
manden Anton Petersen, Frederiks-
håb. — Han henvendte sig gennem
landshøvdingen til Handelen og er-
klærede bl. a„ at udenskærs fiskeri
kun kan betale sig, når man anvender
samme saltningsmetode som frem-
mede fiskere, altså når fiskerne kan
få lejlighed til at færdigbehandle fi-
sken ombord. Anton Petersen ville
gerne gøre et forsøg herpå, og derfor
gerne have samme afsætningsmulig-
heder som fremmede udenskærs-fi-
skere.
Ordningen omfatter dog ikke An-
ton Petersen alene, men alle grøn-
landske fiskere med større fartøjer.
Naturligvis bør man gøre sig klart,
at der i Færingehavn vil blive stillet
de sædvanlige krav om kvalitet, og
endelig kan det oplyses, at man i Fæ-
ringehavn vil holde grønlandske fi-
skeres fangst for sig selv, så man er i
stand til at følge fisken fra indhand-
lingen til leveringen til køberen. —
Herigennem vil Den kongelige grøn-
landske Handel og de deltagende fi-
skere kunne danne sig et klart ind-
tryk af mulighederne fremover.
Et perspektiv vil måske allerede nu
kunne ses, for ordningen betyder
ikke blot nye muligheder, den vil til-
lige kunne give værdifulde oplysnin-
ger for planlægning og indretning af
nye salterier og fiskerianlæg, som
formentlig, hvis forsøget i Færinge-
havn falder godt ud, herefter vil bli-
ve i stand til at modtage fisk på sam-
me betingelser, som det gøres i Fæ-
ringehavn. Hvad det vil betyde, det
ved bedst af alle de grønlandske
fiskere.
c.
Øget indsats for at nedsætte risiko
ved grønlandssejladsen
Der er risiko ved al trafik, siger direktøren for Den kongelige
grønlandske Handel Hans C. Christiansen, men da det er nødven-
ligt at sejle til Grønland på alle lider af året, vil man altid gøre
en indsats for at formindske risiko og fare og sikre passagerer,
mandskab og gods.
Grønlandske fiskere kan nu
afsætte fisk til Færingehavn
Nordafar er klar til at modtage saltfisk fra søgående grønlandske
fiskere, som herved får eftertragtede økonomiske chancer.