Atuagagdliutit - 11.09.1958, Blaðsíða 9

Grønlandsforskeren,
kaptajn H. C. Ryder
A/S Asiatisk The-Compagni
Richmore The og ægte Bihonning
tit pitsagssuit igutsaitdlo tungusungnitsutat
Knabrostræde 25 - København K
I dag er det 100 årsdagen for grøn-
landsforskeren, kaptajn C. H. Ryders
fødsel.
Carl Hartvig Ryder blev født i Kø-
benhavn, hvor hans fader var bager-
mester, og efter sin konfirmation ind-
trådte han i marinens tjeneste, blev
sekondløjtnant i 1879 og efter bl. a. et
togt til Vestindien med fregatten „Jyl-
land" premierløjtnant et par år sene-
re
Allerede fra sin tidligste ungdom
havde han været stærkt interesseret i
arktisk forskning, og da der som led i
en række internationale polarunder-
søgelser 1882—83 under ledelse af
Adam Poulsen udsendtes en meteoro-
logisk ekspedition til Godthåb, blev
han medlem af denne og gjorde sig
herunder bemærket ved udprægede
anlæg for praktisk meteorologi, lige-
som han foretog undersøgelser af en
del af Vesterbygdens nordboruiner.
Dette var dog kun begyndelsen til
hans arktiske forskerbane. Efter et
togt til Grønland med skonnerten
„Fylla“ på fiskeriinspektion deltog
han i 1885 i premierløjtnant J. A. D.
Jensens ekspedition til opmåling og
kortlægning af strækningen mellem
Godthåb og Sukkertoppen, under hvil-
ken undersøgelsen af nordboruinerne
fortsattes, og 1886—87 var han selv le-
der af en ekspedition til Upernaviks
distrikt, som han opmålte og kortlag-
de. På Inugsuliks 545 høje top rejste
han en mægtig varde og tog landet i
besiddelse for den danske krone, og et
minde om hans indsats er Ryders øer
ogi Ryders isfjord nordligst i distriktet.
Desuden foretog han undersøgelser af
indlandsisens bevægelse og konstate-
rede bl. a., at presset kommer direkte
indefra.
Ryders største arktiske bedrift var
imidlertid skibsekspeditionen til Grøn-
lands østkyst 1891—92, som under
hans ledelse foretoges med sælfanger-
skibet „Hekla". Ekspeditionen gik ud
på at undersøge og opmåle stræknin-
gen fra Angmagssalik til den 70. bred-
degrad.
Imidlertid mødte ekspeditionen store
isvanskeligheder og måtte efter flere
forgæves forsøg på at trænge ind til
kysten overvintre ved Danmarks ø i
det indre af Scoresbysund. Herfra blev
dette store, hidtil næsten ukendte
fjordkompleks kortlagt og undersøgt,
bl. a. konstatereres talrige ruiner fra
en tidligere eskimoisk bebyggelse.
Den følgende sommer lykkedes det
heller ikke at nå ind til kysten syd for
Scoresbyusnd; derimod besøgte ekspe-
ditionen på hjemvejen bugten Tasiu-
ssaK ved Angmagssalik, hvorfra Ryder
foretog en bådrejse nord efter, dog
uden at nå ud over, hvad der var
kendt i forvejen.
Ekspeditionen hjembragte et stort
videnskabeligt udbytte, og det kan
bl. a. nævnes, at Ryder under sin
overvintring i Scoresbysund opmålte
et isfjeld, hvis samlede volumen be-
regnedes til 53 millioner kubikmeter.
Efter således i en halv snes år ho-
vedsagelig at have ofret sig for un-
dersøgelser og opmåling i Grønland
vendte Ryder atter tilbage til egentlig
marinetj eneste, og i de følgende år var
han næstkommanderende i skonnerten
„Diana" og krydseren „Hejmdal", ud-
nævntes i 1897 til kaptajn, var der-
efter fører af postdampskibet på Is-
land og Færøerne og deltog i 1901—02
i et Vestindientogt med krydseren
„Valkyrien". Dette blev hans sidste sø-
togt, da en tiltagende nærsynethed
gjorde ham uegnet til tjeneste på søen,
og han ansattes derefter som chef for
marineministeriets admiralitetskontor
og udnævntes 5 år senere til direktør
for meteorologisk institut.
Som sådan udførte han et stort ar-
bejde, særlig i retning af at moderni-
sere virksomheden og søge at skaffe
bedre arbejdsvilkår for denne. Han
deltog med iver i det internationale,
meteorologiske samarbejde og var
medlem af adskillige kommissioner,
der var nedsat til at varetage de for-
skellige fælles opgaver.
Efter at hans helbred nogle år hav-
de været mindre godt døde han den 3.
maj 1923, men har var, indtil sygdom-
men i de sidste år mærkede ham, fuld
af liv og energi, og han var i besid-
delse af en ualmindelig høj grad af
pligtfølelse og flid, hvortil kom, at
han vandt sig venner overalt, hvor
han i virkede —• i den danske marine,
på Grønland og under sin tjeneste ved
meteorologisk institut.
I. O.
Kalåtdlit-nunåne angalassartoK
kaptajn H. C. Ryder
kaptajn C. H. Ryderip -— Kalåtdlit-
nunåne angalassartup — inungome-
ranit uvdlume ukiut 100-ngorput.
Carl Hartvig Ryder Københavnime
inungorpoK, igfiortut nålagånik atåta-
Kardlune. aperssorterérame imarsior-
tunut såkutoKarfingme sulilerpoK,
1879-milo såkutunut nålagårångordlu-
ne. sors,sumut „Jyllandimut" ilauvdlu-
ne IndiårKanut angalaoKataoriardlune
atorfingmine KagfagtineKarpoK.
inusugtungutitdlunile nunat issigtut
misigssorneKarnerat angnertumik so-
Kutigilersimavå, 1882-milo nunat i-
ssigtut misigssorneKamerånut atatit-
dlugo Adam Poulsenip sujulerssugari-
ssånik Nungmut silasiortunik ilisima-
ssagssarsiortunik autdlartitaussoKar-
mat tåukununga ilauvoK, taimane si-
lasiornermut piginaussuseKåmine tå-
kordliuterérsimavdlugo, åmalo Nup
kangerdluane Kavdlunåtsiait igdlukui-
nik misigssuisimavdlune.
tamånale nunanik issigtunik misig-
ssuineranut autdlarKautåinauvoK, u-
miarssuårKamik „Fylla“mik Kalåtdlit-
nunåne auli,sagkanik misigssuinerme
ilaoriardlune, 1885 me premierløjtnant
J. A. D. Jensenip — Nup Manitsuvdlo
akornåne ugtortaivdlunilo nunap å-
ssiliornerane peKatauvoK, tamatuma-
nilo åma Kavdlunåtsiait igdlukuinik
misigssuisimavdlune. 1886—87-me U-
pernaviup ernånut ilisimassagssarsior-
nerme nangmineK nålagau,simavoK. I-
nugsugdlip 545 miteritut portutigissup
kårfagut angisorssuarmik inugsulior-
simåput erfalassortalerdlugo, tamatu-
ma Danmarkimut atanerata nalunae-
Kutigssånik. tåunaluna encainiardlu-
go tåvane KeKertat kangerdlugdlo
Kavdlunåtut, tåussuma arKanik atser-
neKarsimassul. åmåtaoK Ryder taima-
ne sermerssuarmik misigssuisimavoK
påsisimavdlugulo sermeK ilumininga-
nit naKitsineKartoK.
Ryder issigtunut tungatitdlugo ang-
nerpåmik nåmagsissaKarpoK 1891—92-
me umiarssuarme puissiniume „Hek-
la“me nangmineK pissortauvdlune Tu-
numut ilisimassagssarsiorame. taima-
ne Angmags.salingmit avangnamut a-
vangnarpasissuseK 70 anguvdlugo ug-
tortaineKarpoK.
ilisimassagssarsiortutdle sikorpag-
ssuarnit akornuserne'Karsimaput, nu-
nalo tiklniarssarigaluardlugo ajorssi-
kamik KeKertame Scoresbysundip ki-
nguata tungåne ukissariaKarsimavdlu-
tik. tåssångånit kangerdlorujugs.suaK
tåuna taimane ilisimaneKångingaja-
vigsoK nunap åssiliorneKarpoK misig-
ssuivfigineKardlunilo, taimanilo påsi
neKarpoK tamåne eskimut igdlukui-
nik ardlalingnik sujumugagssaKartoK.
åipåguane aussåkut åma Scoresby-
sundip kujåta sineriå anguneKångit-
sorpoK, ilisimassagssarsiortutdle a-
ngerdlamut avKutåne Tasiussap ka-
ngerdliumarnga Angmagssalingmitoic
tikisimavdlugo, tåsséngånitdlo Ryder
(Klip. 18-me nangisaoK).
elektrotekniklmut tiingassut sånatitdlo niuvemermut sanaortomer-
mutdlo tiingassut.
pisiniarfinqme aperKutiqeriåkit
Bantbmo
CHOKOLADE - SANDWICH
kågérKat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmikut sukulåtiligkat"
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
Cigarer . sikåt — Tobakker . tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
KRUSCHEN SALT
Millioner af mennesker verden over tager
KRUSCHEN SALT, fordi det renser hele sy-
stemet, holder maven i orden og befrier en for
de stoffer, der sætter sig til fedme. Prøv
KRUSCHEN SALT! En lille dosis hver dag
betyder større velvære, bedre humør, bedre
mave og slankhed.
silarssuarme inuit w w
KRUSCHEN-ip tarajue atortarpait inåp~ilua-
nik tamarmik evKiaisshngmata, aKajaroa pi-
ssusigssamisut pissusenartitardlugo stof-itdlo
asule puatdlarsautåinait pftrsitardlugit
KRUSCHEN-ip tarajue misilingniåkit! uvdlor-
mut pissamininguit inhvdluarneit, Kimaneru-
lernea, aKajarorigsårneK timigissuscrdlo pi-
lersitarpait.
En gros:
Willy Rasmussen & Go
Hovedvagtsgade 6 København K.
Forhandles af: OLE’s VAREHUS — Godthåb
9