Atuagagdliutit - 11.09.1958, Qupperneq 10

Læserbreve
-KLIP
Til denne rubrik skriver fyrbøder
Enoch Joelsen, Sana, for at takke ra-
diofonien og A/G. Han er særlig glad
for oplæsningerne af digte, der hand-
ler om Grønland; men han efterlyser
een ting. I aftenudsendelserne savner
han „moders stemme", der synger en
aftensalme for sine børn og skriver
bl. a., at en sådan udsendelse ville
gavne ikke alene børn, men den ville
også kalde minderne frem hos den æl-
dre generation og fortælle dem, hvor
god en opdragelse den havde fået. Det
kan også være, at sind, der ikke kan
få hvile, kan hente fortrøstning sam-
tidig med, at radiofonien luller de små
børn, der er gået i seng, i søvn.
Brevet slutter med et håb om en lys
fremtid for radiofonien og med en vel-
komst til dens medarbejdere.
HVORDAN KAN MAN OPHJÆLPE
FISKERIET?
Jeg har tit tænkt på, om hvordan
man' kan ophjælpe fiskeriet i Grøn-
Et indlæg i A/G med ovenstående
overskrift har jeg læst med interesse.
Artiklen indeholder mange oplysnin-
ger; men det sidste afsnit, hvor der er
blevet sammenlignet den danske gen-
nemsnitsfamilies indtægt med den
grønlandske gennemsnitsfamilies er
skævt. Jeg synes, at der er visse ting,
man ikke kan lade være med at pege
på.
I artiklen står der, at når man træk-
ker de beløb fra, som danskerne beta-
ler af deres indtægt — altså de beløb,
som grønlænderne ikke betaler —
kommer man til det resultat, at for-
skellen er meget lille. Ja, der står
endda, at der vistnok ikke findes en
forskel.
land. I de sidste år har jeg fulgt med
megen interesse i de artikler, der blev
skrevet i A/G om dette emne, skriver
John Jeremiassen, Ikerasak, og tilføj-
er, at han er taknemlig for dette, idet
fiskeriet er blevet det bærende er-
hverv heroppe. Derfor er der god
grund til at modernisere salterierne i
de små bopladser og udsteder, hvor
der er godt fiskeri. Jeg ved, at man i
Sydgrønland i takt med intensiverin-
gen af fiskeriet udvider og modernise-
rer fiskehusene. Her i Egedesminde di-
strikt arbejder man ganske vist for at
ophjælpe fiskeriet. Dog er der een
ting, man bliver forarget og stødt over,
og det er nedlæggelsen af flere og fle-
re fiskehuse. I 1957 blev to fiskehuse
i bopladserne nedlagt, og da beboerne
i de to steder ikke længere kunne
komme af med deres fisk, kom de her
til Ikerasak ved Agto for at fiske,
skønt de fleste af dem kun har robå-
de. Inden sommeren var omme, blev
de sendt hjem af udstedsbestyreren i
Agto.
fjor købte en lille trøje til et barn hos
en privathandlende for 12 kr. Senere
fik vi samme vare fra Daells Varehus
for 4,74 kr. Vi handler ikke alene hos
Den kgl. grønlandske Handel, men og-
så hos private, der ikke får tilskud til
deres virksomheder. Man kan nævne
eksempler; men det gør jeg ikke, da
enhver, der ønsker at skrive om disse
ting, selv kan finde ud af det. Alting
Folk, der har lyst til at være med i
produktionen, blev fra Handelens side
tvunget til at holde op med at levere
fisk. Derfor er det højst ønskeligt at
høre, hvad de ledende mænd indenfor
produktionen har at sige. For nu er
det blevet et spørgsmål, hvorledes man
kan ophjælpe fiskeriet i Nordgrøn-
land.
☆
M. Tobiassen, Frederikshåb, skriver
i et indlæg bl. a. om, at radiofonien
har indfriet forventningerne; men der
er nogle lyttere, der må lukke af for
deres radio, når de alt for lange op-
læsninger bliver ved med at fortsætte.
Han finder, at musik til morgenkaffen
om søndagen er blevet for lystig. Det
er ikke altid nemt at følge med i alle
er jo lagt frem. Sådan er det også med
fødevarer. Vi foretrækker grønlandsk
proviant, fordi en del af den er bil-
ligere, og fordi vi er vant til den; men
selv for os, der bor i et sted, hvor der
er størst udvalg af grønlandsk pro-
viant, kan det komme til at knibe med
at købe noget, når uvejret har varet i
et stykke tid, og så må man ty til
dansk proviant, der er dyrere heroppe.
På den måde kan man trække de 100
kr. fra, som ellers er blevet lagt til
den grønlandske gennemsnitsfamilies
indtægt.
AFGIFTSVARERNE
Afgiftspligtige varer bliver betalt
med 150,00 kr. fra den danske gen-
nemsnitsfamilie. Den grønlandske fa-
milie betaler 50,00 kr. (højt beregnet,
står der). Der står, at der findes større
udvalg af afgiftspligtige varer i Dan-
mark. Det er vist sandt; men nogle af
disse varer — f. eks. øl — betaler vi
med 1,50 kr., som danskerne betaler
med 85 øre. 1/1 flaske hvidtøl koster 60
øre i Danmark. Her må vi af med 55
øre for 1/2 fl. af den samme vare. To-
. bakspriserne er vist ganske ens. Hvor-
dan kan der opstå en så stor forskel
på det beløb, vi betaler på de afgifts-
pligtige varer heroppe og den danske
familie betaler i Danmark, så at vi
kun betaler en trediedel af det beløb,
som danskerne betaler?
Endelig er der blevet nævnt, „at det
er meget nemmere" for en privat
de lange oplæsninger, da tiden også
skal benyttes til noget andet. Kortere
oplæsninger er ønskelige, for når man
taber tråden, er det som om hele op-
læsningen bliver spoleret. — Særlig
den ældre generation har endnu re-
spekt for søndag morgen. Derfor synes
M. Tobiassen, at salmesang og orgel-
musik ville være bedre egnet til at ud-
sende søndag morgen. — Fra husmød-
renes side stilles der et forslag om ef-
termiddagsmusik i f. eks. 1 time.
Der er stor tilfredshed med radio-
avisens to daglige udsendelser og med
Aktuelt Kvarter. Hvis radioavisen ik-
ke kan blive udsendt to gange om
søndagen, kan det så ikke lade sig gø-
re at udsende Aktuelt Kvarter søndag
middag?
grønlænder at skaffe sig billig pro-
viant end en dansk privat erhvervs-
drivende.
HVORDAN MED AGERJORDEN?
Jeg ved ikke, hvor sand påstanden
er, da der er blevet sammenlignet min-
dre byer. Hvordan med den gode dan-
ske agerjord, hvor mange dyrker
grøntsager og korn samt frugter. Jeg
har ladet mig fortælle, at mange fa-
milier har haver ved deres sommer-
huse, ganske vist mod betaling, men
bliver udgifterne ikke dækket af den
rigelige høst for de ting, vi må købe i
dyre domme. Hvad med de mange fi-
skere, der skovler fisken ind ved de
bedst indrettede havne. Er der ikke
een af dem, der kommer hjem med en
gratis fisk en gang imellem? Når man
tænker på, hvor dårligt vejret kan
være heroppe om vinteren, er det
næppe retfærdigt at sige, „at det er
meget nemmere heroppe".
Forskellen er ikke blevet mindre,
da den danske pristal fra 1955 er ble-
vet benyttet. Gang på gang synes man
i artiklen, at man har bestræbt sig for
at trykke de beløb, den danske familie
skal anvende, så meget som muligt ned
og har givet artiklen udseende af, at
den danske families indtægt fylder så
godt som ingenting, medens den grøn-
landske families meget lille indtægt er
blevet pustet til en mægtig stor bal-
lon.
Johs. Petersen.
LEVERAND8R TIL DET
KGL. DANSKE HOF
JENSEN&MØI1ER Vs
Hvordan anvender den
danske familie sin indtægt?
Af Johs. Petersen
BILLIG PROVIANT?
Den grønlandske gennemsnitsfa-
milies indtægt om måneden på 500 kr.
er blevet forhøjet til 600 kr., idet man
har lagt Handelens tab i gennemsnit
til de 500 kr. Det er muligt, at eksemp-
let er rigtigt i sig selv, fordi vi alle
ved, at Handelen får tilskud hvert år.
Men vi skal ikke anvende den frem-
gangsmåde, når vi her snakker om de
grønlandske indtægter, fordi man har
undladt at regne med de institutioner
i selve Danmark, der ikke betaler sig
selv eller giver underskud hvert år.
Man har dermed ikke lagt sådanne be-
løb til den danske gennemsnitsfamilies
indtægt. Der siges ligeledes, at takket
været tilskudet til Handelen, kan
grønlænderne købe varerne til samme
pris som i Danmark. Det er ikke sandt.
Mange varer er dyrere her end i Dan-
mark. Vi kan blot tage et katalog
frem for at se, om påstanden er rigtig.
Tøj f. eks. er meget dyrere heroppe.
Som eksempel kan jeg nævne, at vi i
Danmarkip kågéraliorfisa angnersaralugulo nutåliaun
Danmarks største og mest moderne kiksfabrik
kågérKat
KIKS
VED AMAGERBANEN 39 • KØBENHAVN S
kågérKat tungusungnitsut akulerlt
BISCUITS S VAFLER
10