Atuagagdliutit - 11.09.1958, Blaðsíða 11

G RØN LANDS POSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledert 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Ncuiortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge.
NarsscLK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder
Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller lærer Bent Girøther. Holsteins-
borg: Kommunalbesty reis esformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer Jakob s havn: Telbet.
Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
arnat kissitdlineruniardlit
sinerissame nunaKarfingne ardla-
lingne pisimassut, pingårtumik På-
miune Nanortalingmilo, Kalåtdlit-nu-
nåne angnertumik tupåtdlautigine-
Karput, pisimassutdlo tamåko — ilait
ajortorujugssussut — ilåtigut lands-
rådime OKauseKarfigineKarsimåput
ilåtigutdlo politinit akuliuvfigineKar-
simavdlutik; sordlume tamåna Kalåt-
dlit-nunåne politimesterip ungasingit-
.sukut uvdlune kingugdleme taissaria-
Karnerussune Kalåtdlit-nunåta ra-
dioagut erKartorå.
sordlo landsrådime oKautigineKa-
rérsoK pisimassut téssåuput angutau-
sernerit, imerneK tamalikangnerdlo
mikingeKissumik — pissutsit inuiaKa-
tigingne atugartungorsarsimassune
sumiginameKarsinåungitsut; kalåtdli-
nitdlume piumassarineKarpoK pissu-
siussut taimåitut unigtineKåsassut.
nunaKarfingne ajomerpåmik pisi-
massoKarliussune KanoK iliordlutik
iluarsisitsiniasanersut ilisimassaKarfi-
glngilarput, kajumigsårutigiumaga-
luarparputdle sunisinaussumik suli-
niartoKarKUvdlugo. angnertumik inat-
sisit uniorKutmeKartamerisigut poli-
tit akilisitsissamerisa agdlinigssåinik
piumassaKarnikut inatsisinik unior-
Kutitsissut angnerussumik akilisine-
Kartalernigssåt erccortusorårput. ne-
riugpugut encartussivit tamatumunga
tungatitdlugo politit tungåinit kigsau-
tigineKartut pissutigssagdlit tamarmik
akuerssåmeKartarumårtut.
angnermigdle kajumigsårutiginiar-
parput politimesterip uvdlune kingug-
dleme taissariaKarnerussune oKause-
rissamigut taitsiagå unaussoK maling-
niarKuvdlugo: sapingisaK tamåt inat-
sisinik uniorKutitsissut inungnit- ta-
manit ilisimaneKalersiniartarKuvdlu-
git åmalo inuit sungiussitiniåsavdlu-
git inatsisinik uniuisimassut taimai-
liorsimanerat såkortoKissumik ajori-
ssancuvdlugo. isumaKarpugut inung-
nut tamanut tusagagsslssamerup
inuitdlo inatsisinik uniorKutitsisima-
ssumik issigingnilertarnerata inatsisi-
nik uniorKutitsinigs,saraluamik pingit-
sortitsinigssaK naleKaKissoK pilersi-
sagå.
Kalåtdlit-nunåne måna tikitdlugo
„inuit isumåt" KarssupinarneKarpat-
dlårsimavoK — tås,sa takorKartorne-
KarpatdlårsimaKigame.
taimåitumik iluaKaoK „inuit isu-
måt" angnertunerussumik atorfigssa-
KartineKalersordlo angneruj artuinar-
tumik sarKumeriartulersimangmat.
nunaKarfingne avisit, „A/G“ kisalo
„uvdlune kingugdleme taissariaKar-
nerussut" silatusårtumik „inuit isu-
måt“ut ingerdlatitsissuniarnerming-
nik nangitsissariaKarput.
inuiaKatigit moderneussut kikutdlu-
nit umasinaunatigdlo iluartumik ine-
riartorsinåungitdlat „nanisimaneKå-
ngitsumik aviseKartinatik", oKautsip
tåussuma isumai tamaisa erKarsauti-
galugit. uvagut Kalåldlit-nunåne na-
KisimaneKangitsumik avis enarpugut
— kingugdlermik iluatingnaKissumik
landsrådimit ersserKigsameKartumik
(landsrådimut ilaussortamit Ole
Brandtimit „uvdlune kingugdleme
taissariaKarnerussut“ne: „naKisima-
neKångitsumik aviseKarpugut — Kar-
tariaKardlutalo"). avisimigdle naKisi-
maneKångitsumik atorneKångikune
umassoKarsinaunananilo anguniagka-
minik angussisinaussoKångilaK.
tamåna pivdlugo nuånåmtigingit-
sorsinåungilarput kalåtdlit akornåne
pissartut atuartartunit sumiginarne-
Karungnaeriartormata. „A/G“me na-
leritsåssutigissarpavut atuartut agdla-
Begivenheder forskellige steder
langs kysten, navnlig i Frederikshåb
og Nanortalik, har vakt betydelig op-
sigt heroppe, og disse begivenheder,
flere af dem meget alvorlige, har dels
medført tilkendegivelser i landsrådet,
dels foranlediget skridt fra politiets
side, sådan som det fremgik af udta-
lelser, som Grønlands politimester
fornylig fremsatte i „Aktuelt Kvarter"
i Grønlands radio.
Nup avisia KavdlunåtoK „Mikken"
normune tugdleringne mardlungne
agdlagkatigut titartagkåkutdlo „Uma-
nak“me 28/8 umiarssup autdlångitsiar-
nerane pisimassusimassunik ilångu-
ssaKartarpoK. atuartup agdlagå ma-
ligdlugo „Umånap" inugtaisa ilåt
„Jutho“p inugtaisa ilånut niusimassu-
mut Københavnimut utertugssamut
sukangneKissumik iliorsimavoK. atu-
artup agdlagkamine pisimassoK „nu-
kagpiarapalåp piliåtut ajornerpåtut
takusimassamisut" agdlautigisimavå;
ajussårutigineKarsimavordlo pisima-
ssumut politit akuliutingipatdlårsima-
Kingmata. kingoma „Mikken“ip over-
betjent Lundip Nungmitup OKauseri-
simassai issuarpai: pisimassoK ang-
nertunerussumik misigssusagaluaråi-
ne umiarssup autdlarnigssaralua ki-
nguartortineKåsassoK. taimailiornig-
ssaK igdlersortariaKartutut issigine-
KarsimångilaK, ilaussoK encartørne-
KartoK aulakorsimangmat, takungnig-
simassut OKausé maligdlugit „f'må-
nap“. inugtånik akississumik „tigdlue-
riarsimavdlune;" kisalo oKautigine-
KarpoK „Jutho“mérsoK téuna niuti-
tausimassoK angerdlartitaussoK nåla-
garissaminut angutausersimanine piv-
dlugo.
sigssiugkamit issigingnårtut måne
taineKartut ilait atausiåkåt avdlatut
navsuiamiarpait, „Mikken“imile atu-
artup agdlagåne taineKarpoK issiging-
nårtutut navsuiainigssamingnut soku-
tigingnigtoKarsimagunångitsoK.
IMÅISIMAGPAT „Mikken"ime a-
tuartup agdlagå avdlatdlo navsuiautat
ilumordlune isumaKarpugut pisima-
ssoK erKordluartumik suliarineKarsi-
gait agdlagtup umåmioKarneranik ta-
kuti tsissut; tåssungalo tungatitdlugo
uvavtinut soKutåungitdluinarpoK a-
tuartup ardlaligtigut avise isumaKati-
gigpago isumaKatigingigpagulunit. ila-
me, sordlo naluneKångitsoK, agdlåt
atuartut agdlagait åndgssuissoKar-
fingmik sulissuinigdlo sugssaujung-
naersitsivigdlutik issomartorsiuissut
Kujarutarpavut, agssaisigut kunitdlu-
gitdlusoK pissardlugit — tamatigutdle
pissariaKartikångavtigo årKigssuisso-
Karfingmit akisinautitardluta.
atuartut årKigssuissoKarfiuvdlo a-
tautsimordlutik Kalåtdlit-nunåne
inuit isumånik pilersitsiniardlutigdlo
sarKumersitsiniarneråne inuitdlo isu-
måta atarKineKardlunilo pissariaKar-
nine nåpertordlugo. pingårtineKarne-
rane angnermik Kujamasutigårput
„A/G“p normuine kingugdleme mar-
dlungne amat tungånit sarKumiussat
såkortoKissut ilångusinausimagavti-
gik. normume kingugdlerme semina-
riame iliniartup arnap inusugtup
Magdalene Heilmannip amaKatine ki-
nuvigai inuiait iluåne oKatdlingnerme
nalinginaunemssume ilaunerorKuv-
dlugit. normume uvane Kupernerme
sujugdlerme ilångussap kalåtdlit ar-
nartait kissitdlinerutitariaKaraluarpai.
åncigssuissoKarfiup „A/G“p atuar-
tue amat Kinuvigiumavai frk. Heil-
mann fru Holmilo ingiatdlorKuvdlu-
git. sorme tamanut angmassumik o-
Katdlingnerit igdluinarsiortumik a-
ngutinit sunemeKåsagpat ilumortoK
naluneKångigpat amerdlanerussutigut
angutit sivisujåmik tusåssåsavdlugit
tusajuanardlutigdlo uernarsautåinau-
gajugtut!
arnartavut savssarKuvdlugit Kinu-
vigåvut. årKigssuissoKarfiup ilagsiv-
dluåsaKåse!
rådet, tale om vold, drikkeri og løs-
agtighed i ikke ubetydeligt omfang, —
tilstande som et civiliseret samfund
ikke kan tolerere, og som den grøn-
landske befolkning kræver, åt der bli-
ver sat en stopper for.
Hvordan man konkret de mest be-
fængte steder vil gå frem, har vi ikke
kendskab til, men vi vil anbefale, at
man går effektivt frem. At man gen-
nem politikrav om større bøder for
grove lovovertrædelser vil ramme
mångitsoK. Kalåtdlit-nunåne angu-
tausernerup ilerKulernera migdlisar-
niarneKalersordlo uniorKutitsineritdlo
påsineKartut angnertumik pitdlar-
niarneKartalerunartutdlo umiarssup
autdlarnigssåta kinguartårnigsså pisi-
massup iternga tikitdlugo påsiniar-
nigssånut aulaj angissussariaKångilaK.
IMÅISIMAGPAT „Mikken“ime atu-
artup agdlagå mikissuarånguamigdlu-
nit ilumortortaKardlune, IMÅISI-
MAGPAT — avdlatut OKautigalugo —
pisimassoK taineKartoK kamangnig-
ssamut, tupigusungnigssamut imalunit
umiarssualivingme issigingnårtunut
avångusungnigssamut pilersitsinig-
(Kup. 20-me nangisaoK)
HVIS...
Godthåbs lokale dansksprogede blad
„Mikken" har i to på hinanden føl-
gende numre dels i tekst dels i illu-
stration refereret til en episode, der
skal have fundet sted om bord på
„Umanak" den 28/8 umiddelbart før
skibets afgang. Af et læserindlæg
fremgår det, at et medlem af „Uma-
nak“s besætning skal have optrådt
meget voldsomt over for et fra „Ju-
tho" afmønstret besætningsmedlem,
der skulle tilbage til København. Læ-
serindlægget omtaler episoden som
„den største skurkestreg, jeg nogen-
sinde har set", og man beklager poli-
tiets inaktivitet i sagen. „Mikken" ci-
terer senere overbetjent Lund, Godt-
håb, for udtalelser om, at en videre-
Kvinderne på barrikaderne
Der er, sådan blev det sagt i lands-
imåisimagpat...
lovovertrædere hårdt på deres penge-
pung, tror vi er rigtigt. Vi håber, at
domstolene vil betragte alle berettige-
de ønsker fra politiets side i denne
forbindelse med forståelse.
Men først og fremmest tilråder vi,
at man går frem efter den linje, som
politimesteren antydede i sine udta-
lelser til „Aktuelt Kvarter", — nemlig
at man i så høj grad, som det er mu-
ligt, gør lovovertrædelser til noget, of-
fentligheden får kendskab til og væn-
nes til at tage kraftigt afstand fra. Vi
tror, at der i den offentlige menings
tilstedeværelse og reaktion ligger et
værdifuldt middel over for lovover-
trædere.
Man har i Grønland ikke været alt
for tilbøjelig til hidtil at tage stilling
til „den offentlige mening", — ganske
simpelt fordi den kun i mådeligt om-
fang har eksisteret.
Det er imidlertid så heldigt, at sam-
tidig med, at man nu i øget omfang
har brug for en „offentlig mening" er
den ved at udfolde sig i stigende grad.
De lokale blade, „A/G“ og „Aktuelt
Kvarter" bør med forstand sørge for
at fortsætte med at etablere sig som
„den offentlige mening“s talerør.
Intet moderne samfund kan leve og
udvikles sundt uden en „fri presse"
med alt, hvad dette begreb indehol-
der. Vi har i Grønland en fri presse
— som sidst værdifuldt fremhævet af
landsrådet (landsrådsmedlem Ole
Brandt i „Aktuelt Kvarter"; Vi har og
må have en fri presse). Men ingen fri
presse kan leve og leve op til sine
funktioner uden at blive brugt.
I den givne situation hilser vi det
derfor med glæde, at læsernes reaktio-
ner på begivenheder og foreteelser i
det grønlandske samfund dukker op i
stigende grad. I „A/G“ er vi tilfredse
med læsertilkendegivelser, der røber,
at indsenderen har noget på hjerte, og
det er os i denne forbindelse ganske
ligegyldigt, om læseren er enig eller
uenig med bladets linje på forskellige
punkter, — ja vi hilser som bekendt
endog læserbreve, der kritiserer re-
daktionen og dens medarbejdere søn-
der og sammen, velkommen med kys-
hånd, — idet vi dog i alle tilfælde for-
beholder os ret til et redaktionelt gen-
svar, hvis vi skønner det fornødent.
Under dette læsernes og redaktio-
nens fælles fremstød for at få skabt
og givet mæle til en offentlig mening
i Grønland og for at få denne offent-
lige mening respekteret og værdsat
efter fortjeneste er vi særligt taknem-
lige for i de to sidste numre af „AG/“
at have kunnet bringe kraftige tilken-
degivelser fra kvindeside. I sidste
nummer kaldte en ung kvindelig se-
minarieelev, Magdalene Heilmann, si-
ne medsøstre frem og bad dem løfte
deres røster i den almindelige sam-
fundsdiskussion heroppe. I dette num-
mer bringer vi på forsiden et indlæg,
der turde være egnet til at kalde de
grønlandske kvinder på barrikaderne.
Redaktionen beder „A/G“s kvinde-
lige læsere træde i frk. Heilmanns og
fru Holms fodspor. Hvorfor skal den
offentlige debat ensidigt præges af
mænd, når det nu engang er en kends-
gerning, at mænd normalt er ufor-
holdsmæssigt utålelige og søvndyssen-
de at høre på i længere tid ad gangen!
Vi beder vore damer rykke frem.
Redaktionen modtager Dem med åbne
arme!
gående undersøgelse af sagen ville
have forsinket skibets afgang, hvilket
ikke fandtes forsvarligt, at den pågæl-
dende pasasger havde været beruset,
at han ifølge vidner havde „slået ud“
efter det „Umanak“-besætningsmed-
lem, der tog ham under behandling, og
endelig siges det, at den pågældende
fra „Jutho" ilandsatte mand hjem-
sendtes på grund af vold over for of-
ficerer.
Øjenvidner på kajen hævder at ha-
ve en anden forklaring på enkelte af
de fremførte punkter, men i læserind-
lægget i „Mikken" siges det, at ingen
syntes at have haft interesse for deres
vidneforklaringer.
(Fortsættes side 20)
U