Atuagagdliutit - 11.09.1958, Blaðsíða 22

— Klump, aterasua mi arit, KåKanut majuarniar-
nea slanisårnerångilaK.
— Klump, skynd dig at komme ned igen, det er
en skupforkert måde at bestige bjerge på!
— sdrme, nukingerpatdlårtariaKångilatit, amame
avKutå pitsauneK naluvat!
— Hovsa, så hurtigt behøvede du nu heller ikke
at komme, du kender heller aldrig den gyldne mid-
delvej !
— KlumpinguaK-å, ajomaitaoK, taima ånilånga-
nartigissoK saperparput. pingårtumingme Skægip,
agssanime kaussarfingminlt amugaluameK ajorpai.
— Lille Klump, det var lige ved at gå galt, sådan
en forskrækkelse kan vi ikke tåle. Især ikke Skæg,
hænderne var lige ved at ryge op ad lommerne på
ham!
— Klumpeå, ajungitsumik ingerdlavugut. Kåitamut maju-
amiartut ingmingnut pitfitaicartitertarput, åssilissame tako-
rénsimavara.
— Så, nu bærer vi os rigtigt ad, Klump. Når man bestiger
bjerge, skal man nemlig gå i bånd, det har jeg set på bille-
der i avisen 1
— KåKanut majuamiameK ajomakusåKalu-
nilo navianartoKarsinaussarpoK. ånilångalå-
ngits 6rf i hngi 1 ard 1 o.
— uvangale ånilångalångivigpunga, Pingo.
nuånerujugssuåinåsangatipara.
— Bjergbestigning skal helst være meget
svært og lidt farligt. Man skal også være en
lille smule bange!
— Jamen, jeg er ikke spor bange, Pingo,
jeg er lige ved at synes, at det er sjovt!
J— Skæg uvatsiilåK, nukagpiaraK nas ar i g-
sok aggerpoK pingåvigsunik oKausigssaKaru-
nartoK. ningilårsinåungilisigut, tusåvdluarne-
rorKUvdlugo KanoK OKartoK?
— Et øjeblik, Skæg, der er kommet en bril-
lebamse med en fin hat på, som siger noget
meget vigtigt. Kan du ikke fire os ned, så
kan vi bedre høre hvad han siger?
— Skæg unigit, ningitisaugut!
— taimailtsausime Pingo, agdllunaussamik
kipisseriardlunga pitfrtaK uigugatdlåsavara.
— Stop, Skæg, vi skal ,fires ned!
— Det bliver I også, Pingo, når jeg har
skåret båndet over, binder jeg et langt reb til!
— agdlunaussamik nagsaravit Pelle? kingu-
sigpatdlålerpordle, nangmineK atinarndarta a-
ngusinaunerivut misiligdlugo.
— Har du et reb, Pelle? Nå, nu er det vist
for sent. Lad os løbe ned og se, om vi kan
gribe dem i farten!
— Kåuaiv majuarfigse atenfigsilo kuk at portunerssaringi-
låt, KåKat pontunetrssåt Mount Everestimik ateKarpoK, akii-
nerdlo atauscK ingerdlarKigkåine tikitariaKardlune — tuavi-
ul års i na ugu vse!
— Det bjerg der, som I gik op på, og faldt ned af, er ikke
det højeste. Det højeste bjerg i vorden hedder, Mount Eve-
rest, og det ligger en times tid herfra, — hvis I skynder jer
meget!
TEGNINGER rTORKILD MØLLER Jlsusip assersutai — Jesu lignelser TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
nautstapiluit Kaj fis siag s s at akornaiutut (Matthæus kap. 13 vers 24—30) UKRUDTET I HVEDEN (Matthæus kap. 13, vers 24—30).
aitsdtdle Kajfissiagsat naulermata ineritugssaitdlo pututdlu-
tik kivfaisa malugilerpat lianoK p is soKar simas sok. nålagar-
tigdlo aperdt kia iaimailisimagd, kangunartuliordlune.
Først da kornet var vokset op og havde sat kærne, opdagede
ejerens folk, hvad der var sket, og de spurgte ham, hvem
der da kunne have bedrevet den skarnstreg.
„Kingarssuissup taimailiorsimavd,<, akiv ok: „kisiånc nutsfi-
niåsångilase nautstapiluit, Kajfissiagssat sordlaiåinoKinavasc
ajortisdinardlugitdlol‘.
„Det har et ondskabsfuldt menneske gjortsvarede han: „men
I må endelig ikke prøve at luge ukrudtet fra, for så kommer
1 bare til også at rykke hveden op, og så gør I jo bare ondt
til værre“.
tamaisa naonatigigslnaratdlarsigik katerssuivfik nagdliutser-
dlugo. taimanikut nautstapiluit nutsiikumdrpase, Kilerssor
dlugildlo ikuatdlagkiimarpase, Kajfissiagssatdlc Kuinut erKu-
ssorumårpaseu /
„Nej, nu skal l lade begge dele vokse side om side til høsten.
Så kan I samle ukrudtet fra, binde det i knipper og brænde
det. Og så kan I kore den rene hvede i husul
23