Atuagagdliutit - 12.09.1963, Qupperneq 6

Befolkningsudtynding uden tvang er nødvendig
i Umanak distrikt
I år har man fra Umanak distrikt sendt 200 unge mennesker på sæson-
arbejde sydpå. Man håber, at disse mennesker får lyst til at blive, der
hvor de har fået beskæftigelse. Det vil kun være godt for Umanak distrikt.
Fremtiden for Umanak og distrikt ser ikke særligt lyst ud i øjeblikket. Under
byfestlighederne i sommer blev dette fremhævet fra de offecielle talere. Der
blev sagt, at nogle af de vanskeligste af de mange svære problemer, man tum-
ler med i Grønland, lå i Umanak og distrikt. I dag er erhvervsmulighederne!
for små til at sikre befolkningen en betryggende tilværelse, og det blev ikke
bedre af, at indhandlingen af sælspæk
— Jeg er klar over, at standsningen
af sælspæk- og hajlever indhandlin-
gen vil få katastrofale følger for be-
folkningen, udtaler handelschefen i
Umanak, Erik Kofod-Frederiksen.
Man regner med, at kompensations-
ordningen vil i år give en merfortje-
neste på 37.000 kr. i hele distriktet,
men der bliver alligevel tale om en
betydelig nedgang i forhold til ind-
handlingen i 1962.
Sidste år blev der i hele distriktet
indhandlet 175 tons hajlever, som gav
en fortjeneste på ca. 35.000 kr. til fi-
skerne. Dertil kom spækindhandlin-
gen på 41 tons, som indbragte fanger-
ne knapt 10.000 kr. I 1962 havde vi
desuden indhandlet 8.500 hajskind til
ca. 38.250 kr. Nu er indhandlingen af
og hajlever blev standset.
hajskind delvis standset. Vi har fået
tildelt en årlig ration på 2000 skind,
som fordeles på de to hårdest ramte
pladser NiaKornat og K’aersut. Det
meste af rationen er nu indhandlet.
Tilbage har vi kun 600 skind.
KRAFTIG NEDGANG I
SKINDINDHANDLINGEN
— Hvordan går det indhandlingen
af sælskind i øjeblikket?
— Der er gået ganske kolossalt til-
bage med indhandlingen af sælskind
i de senere år. I 1959 var indhandlin-
gen af sælskind oppe på 8.100 stykker.
I 1962 var indhandlingen faldet til
3.500 skind. Den foreløbige indhand-
ling i år er kun på 1200—1300 skind.
Det skyldes et meget dårligt islæg i
Fra ielegrafstaiionen er der udsigf felegrammertarfingmit issikivexarpox
mod en uberørt, skøn natur. pingortitarssuarmut alianaifsumut i-
nungnit saviforfiginexarsimångifsumuf.
silarssuarme
pitsaunerpåK
beg

tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
Kajakken er endnu ikke forsvundet fra Umanak distrikt, Umånamit exånitdlo xajax sule tåmarsimångilax, xåina-
og sporten vedligeholdes af ungdommen. migdlo unangmissaxåtårnex inusugtunit pugfangnexar-
dlune.
vinter, men selv om man tager dette
med i betragtning, tror jeg, at sæl-
forekomsterne i Umanak og distrikt er
i tilbagegang.
— Hvad med heUefiskeriet?
— Der er nu oført helårssalterier i
Umanak, Ikerasak, Såtut, Nugåtsiaic
og Uvkusigssat. Produktionen af sal-
tet hellefisk i 1962 var oppe på 230
tons i hele distriktet. Bortset fra hel-
lefiskeriet er der så godt som ingen
andre indtjeningsmuligheder, men det
ser ud til i øjeblikket, at forekomsten
af hellefisk tager til. Derfor prøver
vi på at intensisvere fiskeriet. Vi har
sendt forslag om opførelse af salte-
rier i en række udsteder.
I øjeblikket har vi et forslag hjem-
me om, at vi kan få lov til at indhand-
le hellefisk til saltning i NiaKornat.
Der har man et stort salthus, som i
sin tid blev brugt til indhandling af
torsk. I K’aersut, som også er temme-
lig hårdt ramt, har vi indrettet et sal-
teri for hellefisk i et gammelt ledigt
pakhus. Begge steder er der kun tale
om sommerfiskeri, og ingen af salte-
rierne er isoleret. Nu har jeg skrevet
en indstilling om opførelse af salteri
for hellefisk til helårsbrug i Igdlor-
ssuit, og jeg håber, at forslaget vil
blive velvilligt modtaget i finansmi-
nisteriet. Det er også meningen at
indrette salterierne i NiaKornat og
K’aersut til helårsfiskeri. Nu skal der
laves overslag over udgifterne, og så
snart tallene foreligger, indsendes der
snarest en indstilling til København.
BEFOLKNINGEN ER GOD NOK
— Er distriktet overbefolket, når
man tager erhvervsmulighederne i be-
tragtning?
— Ja, man må tænke på lidt udtyn-
ding af befolkningen i distriktet. Med
de erhvervsmuligheder, der er til ste-
de i øjeblikket, er det klogest, at vi
får nogle af de unge mennesker in-
teresseret i at flytte sydpå. I år har
vi sendt en række unge mennesker
som sæsonarbejdere sydpå, og vi hå-
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK,
SKAGEN
ber, at nogle af dem bliver hængende
dernede.
— Hvad er Deres indtryk af befolk-
ningen i Umanak og distrikt?
— Befolkningen i Umanak og di-
strikt er der ikke noget i vejen
med. Jeg har set folk, som kravler
på ganske tynd is for at sætte de-
res sælgarn ud. Man kan ikke sige,
at der bor en doven befolkning i
Umanak.
Et af de store problemer i Umanak
er — som så mange andre steder i
Grønland — boligspørgsmålet. Hele
distriktet har godt 2000 indbyggere,
hvoraf de ca. 800 i selve byen. Der i
år for boligstøttemidlerne bygget 4
Ansøgningerne er sendt videre til bo-
ligstøtten i Godthåb med en anbefa-
ling fra Chrisianshåb kommunalbesty-
relse. Nu afventer vi svar fra bolig-
støtten. Hvis ansøgningerne går igen-
nem kan vi sende 10 familier til Chri-
stianshåb, hvor de kan få fast arbejde.
200 SÆSONARBEJDERE
SENDT SYDPÅ
— Kommunen er interesseret i, at
folk flytter sydpå?
— I år har vi gennem KGH, admi-
nistrationen og GTO sendt godt 200
unge mennesker sydpå, hvor de har
fået sæsonbeskæftigelse. Hvis disse
mennesker får lyst til at blive der-
Den nye bydel er anlagt oppe på fjel-
det. Her ses vejen, der går tværs over
en fjeldryg.
igdloxarfiup nufårfå xåxamipox. måne
fakugssauvox avxusinerfåx xaxap xu-
agssugartå napivdlugo sananexarsima-
ssox.
huse i Umanak by og 2 huse i Satut.
Fra 1964 til 1967 er det planen at byg-
ge 2 huse pr. år i hele distriktet.
— Det er faktisk for lidt, udtaler
kæmner Svend Rosenørn. Det er også
meget svært for folk, som er interes-
seret i at flytte sydpå at sikre sig en
bolig. Fra Umanak kommune er der
afsendt 10 ansøgninger om boliger til
Christianshåb kommunalbestyrelse.
nede, vil det kun være godt for di-
striktet. De små erhvervsmuligheder
gør det nødvendigt, at vi prøver på
en udtynding af befolkningen i di-
striktet, en ganske naturlig udtynding
uden tvang.
De såkaldte sydarbejdere har bedre
mulighed for at tjene penge og opret-
holde livet. Boligstøtteudvalgets pro-
gram går ud på, at tilbygningen af
CATERPILLAR’s
(indreg. varemærke)
hydrauliske
læssetraktor
LANGREUTERS
GI. Kongevej 3
København V
HILDA 1090
6