Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.09.1963, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 12.09.1963, Blaðsíða 10
om LANDSRÅDET Landsrådet skal i den nuværende samling behandle ialt 82 dagsordens- punkter, 22 tiere end sidste år, og 25 forespørgsler. Det er fire mere end året før. En af de vigtigste begivenheder un- der samlingen var mødet med for- manden for G-60, førstedirektør Ebbe Groes, der forelagde en beretning fra G-60 og besvarede landsrådsmedlem- mernes spørgsmål. Førstedirektøren nævnte bl. a., at en forøgelse af de grønlandske folkevalgte medlemmers medbestemmelsesret og medansvar må være det mål, vi skal arbejde frem imod, og sagde, at statsbevillingerne til Grønland andrager ca. 220 mili. kr. årligt og vil muligvis stige igen. Grøn- lænderne får en større medbestemmel- sesret i anvendelsen af disse penge. I sit svar til landsrådets formand sagde Ebbe Groes, at det vil være uheldigt, om man nedsætter store kommissioner hvert tiende år. Han understregede nødvendigheden af dan- nelsen af et planlægningsorgan med en bred repræsentation af folke- valgte, grønlandske medlemmer. Der- ved kan man skabe en mere jævn op- bygning og mindre chancer for fejlin- vesteringer. Et forslag til lov om ydel- se af børnetilskud i Grønland bliver fremlagt i oktober i folketinget. Bliver forslaget vedtaget, skulle der være mulighed for at udbetale børnetilskud KÆMPE-UDSALG 1000 artikler udsælges til latterlige priser 6 kuglepenne 0,98. 2 glasviskestyk- ker med morsomme kulørte figurer 1,98. 6 kamme 0,98. 3 par blebukser 1.98. 5 gummivandslanger 0,49. Hel- uldne nederdele, alle str., 9,85. 2 store bolde 1,98. 3 kulørte ternede karklude 1,98. 3 kulørte blomstrede frottévaskeklude 1,98. Silde- og sa- latsæt i plastic 0,49. Varme, svære, kulørte lagner, bløde som flonel, 70X190, 2,98. Svære, varme auto- tæpper 2,98. 6 køkkenhåndklæder, kulørte, 6,98. Sommerkasket 0,98. 3 tykmælkskåle 0,98. Plasticnatpot- te 1,98. 3 par crepenylon-sokletter til damer og børn 3,98. 6 salt- og peberbøsser 0,98. Crepe-toiletpapir pr. rulle 0,25. 2 hårbørster 0,98. 4 ispindeforme 0,98. Legespand m. 2 skovle m. skaft 0,98. 100 stk. crepe- servietter 1,19. 500 stk. 3,98. Japan- ske børnepudebetræk 0,98. Børne- lagner, 140 X100, 2,98. Voksne lag- ner, ca. 100X200, 4,98. Svære, tykke heluldne, strikkede bamse-, dren- ge- og herresweaters, alle str., 16,85. 3 ruller plastic-bogpapir, mønstret, værdi 6 kr., i alt 1,49. Reklame-lykkepakke, 35 brugs- genstande, værdi ca. 35, 9,85, inde- holder bl. a. viskestykker, håndklæ- der, quick-vaskepose, smørskål og mange andre gode ting. Kun 1 pak- ke til hver kunde. Kulørt dug 125 X 190, 98 øre. Glasfiber, armeret, 130 cm bredt, anvendel. til tage, driv- huse, mistbænke o.s.v., 3,98 pr. m. Uopslidel., tykke, stærke skumgum- mi sundhedsmadrasser, 6 cm, 45 X 90, 9,85, 60X120, 19,85, 60X150, 24.85. 70X170, 39,85, 80X180 til 85 X 190, 49,85. Børnekjoler, blomstrede, 1— 5 år, 4,98, 6—12 år, 8,85. Voksne blomstrede kjoler, 8,85. Moderne kul. dameparaplyer, værdi 45, pris 24.85. Fløjls dame slacks, grå og røde, 9,85. Svære dralon trøjer til damer, alle str., 49,85. Luxus frue- kjoler, str. 44—54, værdi 50, sælges for 29,85. Frottéhåndklæder, 6 stk. kulørte, 7,85. Soldragter med skørt til børn 5,85. Bikinisoldragter til børn 3,98. Drenge bokser-shorts, fra 2— 10, 4,98, 12—14 5,98. Herreshorts oliven og blå, 6,85. Grå, uldne her- rebenklæder, str. 74—80, 9,85. Net- handsker, alle farver, 0,98. Varme lejrtæpper 5,98. Hvide poplin, stry- gefri herreskjorter, alle størrelser, 19.85. 6 viskestykker, 6,98. Voksne kanalhalvdunsdyner 29,85. Voksne hovedpuder 4,98. Skumgummisæder 0,98. Cowboybukser til drenge og piger, alle størrelser, 9,85, m. lyn- lås, blå og khaki. Busseronnekitler 3.85. Lange kitler med 3/t ærmer, 8.85. Sømløse netnylonstrømper 98 —1,98 og 2,98. Skumgummirullema- dras, 60X190, 6,85. 100X200, 9,85. Toiletpapir 33 øre. Voksne lagner 6.85. Dynebetræk 10,85. Hovedpude- betræk 1,98. Kinesiske gulvtæpper 85X175 18,85, 1X2 m 29,85. Forlig- gere 5,85. Forklæder 0,98 m. smæk 2.98. Tændstikker pr. pakke 0,69, husholdningsæske 0,45. Smørre- brødspapir 0,39. Boghylde med mes- singholdere, 50 cm, 5,85, 70 cm 7,85. Voksne terylenenederdele, trompet- facon og stramme hvide, ternede og ensfarvede 27,85. Bikini strand- dragter til voksne 6,85. Soldragter til voksne 9,85, i luksusudførelse 14.85. Jernstærke quick-vasketøjs- poser 1,98. Varehuset HORNUM, Helgesvej 4, København F. Sendes pr. efterkrav eller frimærker. fra nytår. Den nye tjenestemandslov bliver nok også færdig til foråret. Der er planer om at oprette arbejdsanvis- ningskontorer i byerne, og der skal oprettes et arbejdsmarkedsorgan, der skal sørge for, at arbejdskraften bli- ver beskæftiget mest muligt. Sparekassens midler skal man også forsøge at lade arbejde. Ebbe Groes spurgte, om landsrådet er parat til at anbefale, at ikke grøn- landske fiskere får adgang til fjord- fiskeri, for at disse kan bringe fisk til industrianlæggene, der ikke kan forsynes tilstrækkeligt af de grøn- landske fiskere alene. KNAPP.s for- retningsudvalg Alibak Josefsen mente, at man ikke bør lave industrianlægge- ne så store, at råvarespørgsmålet skal bane vej for fjordfiskeri f. eks. for færinger. Men Jørgen Olsen sagde, at alle danske statsborgere bør have sam- me rettigheder inden for rigets græn- ser. — Peter Heilmann pegede på, at de nordnorske fiskere kan låne op til 95 pct. af bådens anskaffelsessum og betaler kun to pct. i renter, når de an- skaffer sig en kutter på mindst 60 tons. Grønlandske fiskere, der anskaf- fer sig nye både betaler store summer for transport over Atlanten, og både- ne bygges så kraftige, at de er de dy- reste i verden i forhold til deres stør- relse. Derfor synes han, at grønland- ske fiskere må få større lettelser, så at de kan anskaffe sig flere fartøjer og medvirke i højere grad end nu i råvaretilførslerne til industrianlægge- ne og ikke blot blive arbejdere i disse anlæg. Magtikalåt ArKé var kun med i nogle få dages møder, da han skulle nå den sidste forbindelse til Scoresby- sund i år. — Udvalget til godkendelse af valgene godkendte alle valgene på nær valget af Peter Jensen fra Thule. Men Peter Jensen deltager i mødet som fuldgyldigt medlem med stemme- ret. Landsrådet vedtog, at man ikke kan gå ind for at frigive spiritussen, eller forhøje rationen i Scoresbysund. Der- imod anbefalede rådet, at Angmag- ssalik bliver ligestillet med Vestgrøn- land, hvad spiritus angår. Landsrådets forretningsudvalg fik følgende medlemmer for den fire årige periode: Peter Heilmann, Hans Lynge, Jørgen Olsen og formanden. Erik Egede, der fik lige så mange stemmer som Jørgen Olsen, men som tabte ved lodtrækningen, blev 1. suppleant. Ministeriet har foreslået, at Ang- pitsaunermit pitsaunex FORHANDLERE OVERALT I GRØNLAND magssalik og Scoresbysund overføres til den nordgrønlandske folketings- valgkreds, mens Holsteinsborg over- føres til Sydgrønland. Folketingsvalget skal i Grønland så vidt muligt ske samme dag som i Dan- mark, men landshøvdingen kan træffe anden bestemmelse, og valget kan ske på forskellige dage i nord- og syd- kredsen. Der skal udarbejdes valgli- ster een gang om året efter folkere- gistrene. Der foreligger også forslag om ændringer af valgreglerne for kommunalvalg og landsrådsvalg, og et udvalg behandler disse spørgsmål. X 1962 er der ydet 218 erhvervsstøt- telån, heraf 160 lån til grønlandske fiskere. KGH har i år udarbejdet stan- dardtegninger og beskrivelser til 10, 15 og 20 tons kuttere. Ifølge disse kan låntagerne selv skrive deres særlige ønsker, og tegningerne skal give en større effektivitet i tilsynet. Forman- den oplyste, at restancerne er nedad- gående. Der er bestilt 22 større kut- tere til levering næste år, men hidtil har der meldt sig kun syv lånsøgere. Oplysningsarbejdet ved udstederne skal effektiviseres, idet der skal an- sættes en udstedsmedarbejder hos op- lysningskonsulenten, og filmforsynin- gen i Grønland skal blive bedre, da landsdelen deles i tre cirkulations- kredse. KangåtsiaK kommune og Sydprøven har bedt om at få en kæmnerassistent, der endnu ikke kan bevilges. Man af- venter G-60forslaget om kommuner- nes større medbestemmelsesret. Boligstøtteudvalgets beretning af- stedkom en lang diskussion. Det blev kraftigt understreget, at boligsituatio- nen er katastrofal, og manglen på bo- liger er blevet en hemsko for den vi- dere udvikling, man ønsker fra alle sider. Landsrådets forretningsudvalg har bedt Ministeriet for Grønland om at foretage en statistisk undersøgelse af boligbehovet i Grønland, og arbej- det forventes afsluttet i efteråret. Der kommer en landsrådsudtalelse om be- hov for flere boliger. 120 mennesker i Skjoldungen, der bor i 18 huse, skal flytte til Kungmiut i løbet af to år. Beboerne i Ilivilårssuk |ved Frederikshåb på syv husstande flytter i år til Frederikshåb. Beboerne på Kvanøen på 15 familier kan først flytte i løbet af de næste to år lige- ledes til Frederikshåb. Landsrådet vedtog også, at de elendige huse i Kap Dan bliver saneret så hurtigt som mu- ligt. Ved udgangen af 1962 var 715 far- tøjer forsikret i Landskassens Motor- bådsforsikring. Fartøjerne har en sam- let værdi af ca. 20 mili. kr. Men for de større bådes vedkommende er tegnet genforsikring i danske for- sikringsselskaber for værdien ud over 60,000 kr. pr båd Genforsik- ringen beløber sig ialt til ca. otte mili. kr. Der var anmeldt 90 skader i fjor, der kostede Landskassens Mo- torbådsforsikring ca. 250,000 kr. Gen- forsikringen har dog betalt 59.000 kr. af det nævnte beløb. For at skaffe flere penge til KNAPP blev det foreslået, at der tilvejebringes en hjemmel til at een pct. af fiskernes indhandlingsfortjeneste tilfalder fi- skeriorganisationerne. Ordningen, der var delvis trådt i kraft, kunne ikke anbefales af landsrådet. Der er mange fiskere og fangere, der ikke er med- lemmer af KNAPP. Hvis ikke-med- lemmer også skal betale een pct. af deres indhandlingsfortjeneste, bliver der tale om et indgreb i deres ejen- De kender 0\£ik, på fornemt engelsk kvalitets- håndværk - og på den gyldne ring i pibespidsen nalungilat 0\£ih, tuluit sanåvat kussanartorssauK — åma pujortautip king- miviane ringe kultiussaK ilisarnaKutigå. En gros: C. B. MØLLER & CO A/S København domsret. Et sådant indgreb er grund- lovsstridigt. Nu skal KGH og KNAPP arbejde videre med sagen. Selv om politimanglen heroppe bli- ver afhjulpet bl. a. ved udsendelse af overbetjente til Jakobshavn og Nanor- talik, sagde politimesteren under sin redegørelse til landsrådet,at det sta- dig er vanskeligt at skaffe egnede grønlandske politiemner. Landsrådet henstillede kraftigt til ministeriet i sin udtalelse, at politiets udvidelses- planer virkeliggøres så hurtngt som muligt. Anvendelsen af de nye po- litiredningskuttere var genstand for en længere debat. Man ønsker be- sked om, hvornår politiet må sende en regning, når redningskuttere har været ude efter havarister. Der var en forespørgsel, om ko- gesprit ikke kan behandles således, at det bliver udrikkeligt. Det blev oplyst, at man ikke kan gøre noget mere, da kogespritten er udrikkelig i forvejen. Landsrådet kritiserede KGH, fordi indhandlingen af fisk bliver stand- set, eller delvis standset, så snart det bliver bekendtgjort, at et udsted eller en boplads skal nedlægges. Man ønsker, at indhandlingen bliver stand- set, når beboerne er flyttet. Direktør Hans C. Christiansen fore- lagde KGH’s regnskab for sidste år. Forsyningstjenestens underskud har været faldende i de sidste år. Det var på 10,5 mili. kr. i 1960, 7,8 mili. kr. i 1961 og 6,4 miil. kr. sidste år. Rationaliseringen og omsætningsstig- ningen var skyld i, at forsynings- tjenestens underskud var gået ned med 25 pct. Vareomsætningen nåede godt 100,8 miil. kr sidste år. Produk- tionen var steget kraftigt. Det samlede salg af grønlandske produkter androg 53 mili. kr. en stigning på 8,8 mill. kr. Det samlede tab for produktio- nen var på 1,9 mill. kr. en stigning på 100,000 kr. i forhold til foregående år. Produktionsunderskudet overføres til K-fonden, der nu har et under- skud på 3.390,000 kr. De fastansatte i KGH (i København og Grønland) har tilsammen fået udbetalt 21,6 mill. kr. i løn mod 19,6 mill. kr. i 1961. Der blev rejst en hel del kritik for svigtende tilsyn, mens fiskekut- tere bliver bygget i Danmark. Re- parationerne eller færdiggørelsesar- bejderne af kutterne, inden de bliver afleveret til ejerne, betales af lån- tagerne. Direktør Hans C. Christian- sen lovede at undersøge, om repara- tions- eller færdiggørelsesomkostnin- ger - eller en del af dem - ikke kan betales af den tilsynsførende, hvilket vil sige KGH og værfterne. Anthon Petersen mente, at KGH’s skibsin- spektør, der er statsansat, ikke bør have ekstra betaling for at føre til- syn med kuttere, der bygges til de grønlandske fiskere. Direktøren sva- rede med at sige, at han må tilbage- vise sådanne påstande på det kraf- tigste. Vi har ca. 3000 ansatte i KGH, og der er ingen, der har biindtægter, sagde han. Alibak Josefsens forslag om til- skud til dækning af udgifterne til transporten af indhandlede produk- ter fra udstederne til fabriksvirk- somhederne i byerne blev ikke af- sluttet i denne omgang. Forslaget blev behandlet, mens direktør Hans Christiansen deltog, men blev udsat, da der ikke kunne opnås enighed. Selvbetjeningsbutikker har ændret folks købevaner Kunderne spørger ikke længere efter varer ★ Private kan klare sig i konkurrencen, bare de har investeringsmuligheder -fc- Næsten umuligt at lave udsalg i Narssax De private handlende heroppe og KGH kan sagtens arbejde side om side uden at genere hinanden. Det har man beviser for i Narssax, hvor én af Grønlands største privatejede butik- ker ligger lige ved siden af ligeledes én af Grønlands største statsejede butikker. Ejeren af den private butik, Victor Petersen, siger, at han ikke har nogen grund til at klage over sin butiks beliggenhed, fordi han har lige så store muligheder som KGH til at få sine varer frem, sådan omtrent da. BUTIKKERNE SKAL GERNE HAVE STORE UDSTILLINGSLOKALER — Det, der er problemet for os pri- vate handlende er, at „supermarke- det“ har ændret folks købevaner. — Kunderne spørger ikke længere efter varer. Hvis de ikke kan se den vare, de ønsker at købe, går de igen. Dette har bevirket, at vi er blevet nødt til at modernisere vore butikker. Vi må have et så stort udstillingslokale og så lille lager som muligt. Efter min mening kan de private forretninger sagtens klare sig i konkurrencen, bare de har investeringsmuligheder, bare de kan få penge til at modernisere deres forretninger med. — Hvornår fik De Deres forretning? — Jeg fik en lille butik 1. juni 1952 i min private bolig. Jeg kom til Nar- ssaK i 1949 som chauffør, så blev jeg gift i 1951 med en pige fra Narssax. Som bekendt kom fabrikken i gang i efteråret 1951, og da befolkningen tjente gode penge, kunne vi udvide vores lille butik flere gange. Det hjalp også, da vi fik en kiosk ved siden af den nuværende butik i 1954. Butik- ken blev taget i brug i december 1960. Sommeren efter blev KGH’s „super- marked" taget i brug. MANGLER KREDIT PÅ VAREKØB ' — Hvordan er det at have en butik lige ved siden af et „supermarked"? — Det er sikkert godt. Der er to muligheder for at eksistere for den private handlende, når der er en stor forretning i byen. Enten skal man ha- ve en forretning i byens periferi og betjene en lille del af byens kunder, eller have en butik så tæt ved „su- permarkedet" som muligt. Den store butik „trækker" alle kunderne til. Så må man lokke kunderne ind ved hjælp af udstillede varer. Da „super- markedet" blev taget i brug, faldt min omsætning ganske betydeligt det før- ste år. Det skyldes til dels, at jeg holdt op med at sælge spiritus, fordi man skal investere mange penge for at have et lager af denne vare. Nu er det kun ved højtiderne, at jeg sælger spiritus. — Hvad sælger De? — Jeg sælger beklædningsvarer, legetøj, gaveartikler og en del kolo- nialvarer. Jeg er aktionær i „Grøn- lands Indkøbsring", og den blev star- tet med det formål at fremskaffe bil- ligst mulige varer og for at skabe så gode betalingsmuligheder for varerne som muligt. Vi mangler stadig en temmelig lang kredit på vore vareindkøb, idet vores kapital er bundet i fast ejendom. Et af minusserne for de Viclor Petersen. private handlende er, at vi skal be- tale indkøbene fra KGH kontant. Det ville være rart at få 30 dages kredit. UMULIGT AT LAVE UDSALG — Ja, det gør jeg; men det er umu- ligt at undgå fejlkøb. Risikoen for et sådant fejlkøb er blevet betydeligt større, efter at befolkningen er blevet bedre og bedre vant til gode beklæd- ningsgenstande og andre varer. Der- for kan det ikke undgås, at vi har no- get til overs hist og her. Det har også undret mig, at det er så godt som umuligt at holde udsalg. Skal man lave et udsalg her i byen, skal priserne så langt ned, at det ikke kan betale sig at lave en kampagne for udsalget. Jeg kan tage et eksem- pel: Et par herrebenklæder til 60 kr. skal ned på 10 kr., før de kan sælges. KGH har samme erfaring her i Nar- ssau. Det er pengerigeligheden, der er skyld i det. Folk vil hellere betale va- rens pris, hvis de vil have den. Der er mange, der ikke engang ser på varens pris. — Hvordan er forholdet mellem de private handlende og KGH? — Vi kan ikke undvære hinanden. Vi har et godt samspil her i Narssax. Jeg kan f. eks. nævne, at jeg fik til- bud om at få sendt to af mine medar- bejdere til et handelsmedhjælperkur- sus i Julianehåb. Jeg kunne kun und- være min førstemand, og hans uddan- nelse blev betalt af KGH. Det eneste, jeg betalte under hans skolegang, var hans løn. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.