Atuagagdliutit - 12.09.1963, Page 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)8611 99
Årsabonnement ........ kr. 25,00 NiLngme sinerissap
Løssalgspris ............ kr. 1,00 kujatdliup naxiteriviane
pissarfagaKarneK uk.......kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ...... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Den rigtige udvikling
ineriartorneK iluamérsoK
J. F. Det fejlslagne fiskeri i år
har givet anledning til bekymring.
Trods de mange nye kuttere har der
hidtil været en tilbagegang på over
6.000 tons i torskefiskeriet i forhold
til indhandlingen på samme tidspunkt
sidste år. Forventningerne til den nye
fabrik i Godthåb blev langt fra ind-
friet. Den største indhandling på en
enkelt dag siden fabrikkens start for
en månedstid siden gav kun halvde-
len af, hvad fabrikken kan producere
i løbet af et døgn.
Den store produktionsnedgang be-
virkede, at der har rejst sig tvivlende
røster med hensyn til grønlændernes
evne til at forsyne de nye anlæg til-
strækkeligt med fisk. Der må være
noget i vejen med de grønlandske
fiskere, når man tænker på, at der i
år har været tale om en rekordpro-
duktion på Nordafar, sagde man.
I denne deprimerende situation er
det derfor glædeligt, at en mand, der
har et godt kendskab til det grøn-
landske produktionsapparat, udtaler
sig til fordel for den grønlandske
fisker og fiskeriarbejder. Ingeniør Mo-
gens Pryds, der har tilsynet med
fabriksvirkssomhederne i Grønland
siger i et interview i dette nummer,
at der ingen grund er til at skyde
skylden på den grønlandske befolk-
ning. Den grønlandske fisker er god
nok, han vil kunne klare sig i det
havgående fiskeri, forudsat, at han
får de nødvendige redskaber og far-
føjer, udtaler han.
Ingen her i landet tvivler på, at
det søgående fiskeri er løsningen på
Navnlig navne — ukupungoK
Sekretæren på geofysisk observato-
rium i Godhavn, AningåK Dalager og
frue Helena, fejrer sølvbryllup den 18.
september.
☆
K’eKertarssuarme silasiorfingme ag-
dlagte AningåK Dalager nulialo Hele-
na septemberip 18-iéne åiparingner-
niingne ukiut 25-ngordlugit uvdlorsiu-
såput.
☆
Kontorist Johan Fleischer og frue
Pauline, Claushavn, har 40 års-bryl-
lupsdag den 28. september.
☆
agdlagfingmio Johan Fleischer nu-
lialo Pauline, IlimanaK, åiparingner-
mingne ukiunik 40-ngortorsiuisåput
septemberip 28-åne.
☆
Fåreholder Lars Berthelsen, Neriu-
naK ved Kapisigdlit, havde den 5. sep-
tember 25 års jubilæum som vejrob-
servatør. Lars Berthelsen anlagde for
snart 30 år siden NeriunaK, hvor han
i dag driver fåreavl og havebrug.
☆
savautilik Lars Berthelsen, Neriu-
naK, septemberip tatdlimåne silasior-
tunermine ukiut 25-ngordlugit nag-
dliutorsiorpoK. ukiut SO^ngulersut ma-
tuma sujornagut Lars Berthelsenip
NeriunaK tungavilersimavå, uvdlumi-
kut tåssane savauteKarneK nautsivi-
lerinerdlo ingerdlataralugit.
☆
atåtaussup asassavta toKunerane
rnisigingneKataussorpagssuarnut ku-
lanerput matumuna nalunaerutigår-
Put.
☆
Hjertelig tak for den store delta-
gelse ved vor kære fars død og begra-
velse.
Bolette Hammeken Kitornailo,
Sletten.
Grønlands fremtid. Det er utopi at
tro, at de nuværende bådstørrelser
vil være i stand til at forsyne de nye
anlæg tilstrækkeligt med råmaterialer.
I dag er den grønlandske fisker bun-
det af klimaet og vejrforholdene med
de alt for små både, han har til sin
rådighed. Den grønlandske fisker er
bare tilskuer, mens fremmede fiskere
så at sige skovler guldet ind lige uden
for vor dør. Den dag, den grønlandske
fisker får mulighed for at tage del i
bankefiskeriet, vil grundlaget først
være skabt for en forbedring af Grøn-
lands økonomi. Ideen med G-60 ud-
valgets forslag kan ikke virkeliggø-
res, sålænge opbygningen af landets
hovederhverv foregår så langsomt og
så uhensigtmæssigt. En 42 fods kutter
løser ikke problemet. Der skal andre
bådstørrelser til. Det har fremmede
fiskerinationer forlængst erfaret.
Der er noget skævt ved den er-
hvervspolitik, som føres i dag. Man
bygger store, moderne anlæg, hvis
mage ikke engang findes i Danmark.
Man tror blindt på, at disse anlæg
kan forsynes af både, som ikke har
en ærlig chance for at drive søgående
fiskeri. Det vil være det samme som
at anlægge et stort olieraffinaderi i
Grønland med henblik på råolie, som
findes i Canada, og som skal trans-
porteres til Grønland med 42 fods kut-
tere! — Nej, der skal være balance
mellem anlæggene og de fartøjer,
som skal forsyne dem med råmateri-
aler.
Den grønlandske fisker mangler i
dag kapital til anskaffelsen af sø-
gående fartøjer. Midlerne fra er-
hvervsstøtten strækker ikke til. Derfor
må staten træde hjælpende til og
sørge for, at den grønlandske fisker
får chancen til at forsyne anlæggene.
Før dette sker, kan der ikke blive
tale om, at produktionen skal danne
grundlaget for landsdelens økonomi.
Man behøver ikke at være særligt
begavet for at kunne indse konse-
kvensen af dette.
Der er sat et stort uddannnelses-
apparat i gang i disse år, men det er
mærkeligt, at man ikke i første række
har tænkt på uddannelsen af fiskerne.
Man må udnytte de muligheder, som i
dag findes til at fremskynde oplærin-
gen af den grønlandske fisker. Vi kan
ikke forstå, hvorfor man skal vente
3-4 år, før planen om en fiskerifag-
skole kan blive til virkelighed. For-
manden for G-60, førstedirektør Ebbe
Groes, udtalte i denne landsrådssam-
ling, at man måtte tilrettelægge ud-
viklingen således, at man ikke risi-
kerede, at der kom skævheder. For-
udsætningerne for den rigtige udvik-
ling må være, at man først tager
erhvervet op.
Alle fornuftigt tænkende mennesker
kan være enig med Ebbe Groes i dette
og handle derefter.
J. F. aulisarneK ukioK måna iluagti-
ngitsortoK isumakulugtitsilersimavoK.
pujortulérarssuit nutåt ikingeKissut
tikiussorsimagaluartut manamut så-
rugdlit tunissat ikileriarsimåput sujor-
na taimailinerane tunissanut naler-
Kiutdlugit 6.000 tons Kångerdlugit.
Nungme fabrikertåp isumavdluarfigi-
neKarnera pakatsisitsisimavoK. fabri-
kip atulerneranit Kåumat KångiutoK
uvdlormut tunissat amerdlanerpauga-
mik fabrikip uvdlup unuavdlo inger-
dlanerane suliarisinaussaisa agfåina-
risimavait.
niorKutigssiornerup nåkariarujug-
ssuarnerata kingunerissånik tutsiuto-
KartalersimavoK OKautsinik, nioncutig-
ssiorfit nåmagtumik kalåtdlinit piler-
sorneKarsinaunigssåinik Kulartunik.
kalåtdlingoK aulisartut inorssarsima-
gunarput, erKarsautigigåine ukioK må-
na Nordafarime niorKutigssiorneK ait-
såt taima angnertutigisimassoK.
taimatut avångunartumik pissoKar-
titdlugo tugpatdliatdlangnarpoK, angut
nunavtine niorKutigssiornermik påsi-
simassaKardluartOK OKarmat, kalåtdlit
eKissutariaKångitsut. ingeniør Mogens
Pryds nunavtine niorKutigssiorfingnik
nåkutigdlissussoK normorume uvane
aperssorneKardlune oKarpoK pissutig-
ssaKångitsoK niorKutigssiornerup nå-
kariarneranut kalåtdlit pissutisavdlu-
git. kalåtdlit aulisartut nikagissag-
ssåungitdlat, avatåne aulisarnerme pe-
Katausinaunigssåt Kularingilara, pissa-
riaKartunik piniutigssaKardlutigdlo a-
ngatdlatigssaKarunik, OKarpoK.
måne nunavtine kiavdlunit Kulari-
ngilå avatåne aulisarneK sujunigssa-
me isumavdlutigssaussoK. asulérne-
ruvdluinåsaoK isumaKåsagåine angat-
dlatit månåkut atorneKartutut agtigi-
ssut niorKutigssiorfingnik nåmagtunik
pilersuisinaujumårtut. uvdlumikut ka-
låtdlit aulisartut silåinaup pissusianit
silamitdlo noKineKartutut iput, taima
mikitigissunik angatdlateKartitdlutik.
kalåtdlit aulisartut issigingnårtåginar-
put, uvfa avateralånguavtine takor-
nartat aulisartue kultinigdlusoic Ka-
lortut. kalåtdlit aulisartut avatåne au-
lisarnerme peKatausinaulerpata aitsåt
nunavtine aningaussarsiomerup pitså-
ngorsagaunigsså tungavigssaKalersug-
ssauvoK. G-60-ip sujunersutå piviu-
ssungortineKarsinåungilaK nunavtine
inutigssarsiutit pingårnerssåta pior-
saivfigineKarnera taima arritsigissu-
mik nåpertutingitsigissumigdlo inger-
dlåneKaratdlartitdlugo. puj ortulérar-
ssuaK 42 fodsilik tamatumane ånci-
ssugssatut isumavdlutigssåungilaK, pi-
ssariaKarmat angneroKissunik angat-
dlateKarnigssaK. tamåna takornartat
aulisartuisa påserérsimavåt.
inutigssarsiornikut ingerdlatsineK
uvdlumikut eKungassoKarpoK. angisu-
nik moderneoKissunik fabrikiliorto-
KarpoK, Danmarkimilunit fabrikinit
unangmineKarsinåungitsunik, Kulari-
neKarane niorKutigssiorfigssuit tamå-
ko pilersorneKarsinaussut angatdlati-
nit, avatåne aulisarnigssamut periar-
figssaKångivigsunit. åssigisagaluarpå
nunavtine uliamut salissarfigssualio-
råine uliamik Canadamingånérsumik
sulivfiussugssamik angatdlatinigdlo 42
fodsilingnik nunavtinut agssartorne-
Kartugssamik! — sulivfit angatdlatit-
dlo tåukuninga pilersuissugssat ing-
mingnut nalerKutussariaKarput.
kalåtdlit aulisartut uvdlumikut a-
kigssaKångitdlat avatåsiutinik angat-
dlatitårnigssamut. erhvervsstøttip ani-
ngaussautai tamatumunga amigaKaut.
taimaingmat nålagauvfik ikiutariaKar-
poK niorKutigssiorfingnik nutånik pi-
lersuilersinaunigssamut. taimatut pi-
ssoKartinago asule OKausInåusaoK
niorKutigssiornerup aningaussarsior-
nermut tungavigssauneranik erKar-
saut, silatorssussariaKangilardlo tama-
nigssaK
japanimiut ungasiliardlutik aulisar-
tarnerat ukiune kingugdlerne tuping-
ndinartumik ineriartortineKarsima-
vok. japanimiut aulisartuisa mana si-
larssuaK tamåkerdlugo siaruarfigisi-
mavåt, KularissariaKaranilo ungasi-
ngitsukutaoK Islandip, Savalingmiut
nunavta New-Foundlandivdlo eruait
sungiutdluinardlugit aulisarfigissale-
rumårait.
japanimiut aulisartuput pikorigsut
eKiasueKissutdlo. Japan aulisarnikut
avdlanit nagdlersimaneKångilaK ukiu-
mut 6 mili. tons sivnerdlugit aulisag-
kat niorKusiarissardlugit, japanimiut-
dlo påsisimavåt aulisarnerme ani-
ngaussartutinik ikilisaivdluinarnig-
ssaK. taimaingmat niorKuSiatik avdla-
ningarnit akikinerussumik tunisinau-
ssarpait, tåssa aulisagkat arferuvdlo
neKait Kerititat.
upernåK måna japanimiut umiar-
ssuåt aulisariut tuluit nunåne igdlo-
Karfingmut aulisagkanik tulåussui-
ssarfingmut Grimsbymut pisimavoK
tuma KanoK kinguneKarnigsså takor-
dlorsinåusavdlugo.
ukiune måkunane iliniartitauneK
angnertoKissumik autdluneKalersima-
vok, erKumipordle aulisartunik ili-
niartitsinigssaK sagdliuneKarsimå-
ngingmat. uvdlumikut periarfigssausi-
naussut tamarmik iluagtiniartariaKar-
put kalåtdlit aulisartut Kimoriarsarne-
Karnigssåt sulissutiginiardlugo. påsisi-
nåungilarput suna pivdlugo ukiut pi-
ngasut sisamatdlunit utancissariaKå-
sassugut aulisartunut atuarfigssamik
pilerssårutip piviussungortineKarnig-
ssånut. G-60-ip sujuligtaissua, første-
direktør Ebbe Groes landsrådip må-
nåkut atautsiminerane OKarpoK ine-
riartorneK imatut årKigssutariaKartoK
eKungassoKalinginigsså sitdlimavfige-
rérdlugo. ineriartornerme apencutau-
ssok unaussariaKarpoK indtigssarsiutip
piorsaivfigineKarnerata sagdliuneKar-
nigsså.
inuit silatumik erKarsarsinaussut ta-
matumunåkut Ebbe Groes isumaKati-
gingitsorsinåungilåt, tamånalo tunga-
vigalugo ingerdlatsiniardlutik.
arferup neKånik Kerititamik usivdlu-
ne, tuluit nunane niorKusiagssamik
Kingmit Kitsuitdlo nerissagssåtut.
umiarssuaK tåuna sikuiuitsume ku-
jatdlerme neidnik usilersorsimavoK
japanimiut arfangniutåinit. japani-
miut arfangniarnerat aulisarnerånu-
taoK pingåruteKaKaoK, .neKit ingmikut
Kerititsivingnut umiarssuarnut usiler-
suneKartardlutik.
sujornåginardle tutsiupoic japani-
miut nunavta erKåne aulisartalemiar-
tut, manalo ilimanarsivoK taimailisso-
KangajalersoK. japanimiut nunavta
erudne tåkunerat ikånerssuit aulisa-
gåinut angnerussumik navianartor-
siortitsissugssauvoK takornartat av diat
aulisartuiningarnit.
Landbrugslotteriet
Et antal lodsedler er reserve-
ret Grønland — også til DEM!
Lotteriet trækkes 1 gang må-
nedlig i 6 måneder om ialt 39050
gevinster til en værdi af
Kr. 3.803.200.00.
Største gevinst kr. 225.000.00.
Yi seddel til 6 træk-
ninger ............. kr. 37,20
% seddel til 6 træk-
ninger ............. kr. 20,40
+ porto 0,35.
Skriv Deres bestilling bagpå
kuponen på postanvisning. For-
sendelse mod efterkrav + porto.
Her ligger måske DERES sto-
re chance! Tag den! Skriv hur-
tigt — helst i Dag, så er De sik-
ker på Deres sedler.
ERK'UIGÅINE KISIÅNE
USSATDLUGIT
LANDBRUGSLOTTERIET
lodsedlit ilait Kalåtdlit-nunå-
nut ingmikortineKartarput —
åma ivdlit pisiagssaKarputit!
erKuiniarnerme Kéumatine ar-
finilingne Kåumåmut atausiar-
tardlune makitsineKartarpoK.
erKugagssat katitdlugit amer-
dlåssuseKarput 39050 aningau-
ssatdlo amerdléssuseKardlutik
kr. 3.803.200.00.
erKugagssat angnerssaråt kr.
225.000.00.
Vi seddel (encuiniut
ilivitsoK) makitsiner-
nut 6-inut atorsinau-
ssok ................ kr. 37,20
Vi seddel (encuiniut
agfaK) makitsinernut
6-inut atorsinaussoK .. kr. 20,40
35 ørelo nagsiunerånut.
piniagkatit postanvisningip
tunuanut kuponimut agdlagsi-
nauvatit. nagsiuneKåsåput tigu-
neråne akiligagssångordlugit
nagsiunerata akia ilångutdlugo.
kisame imaKa erKuigalugtua-
Kautit! pisiniarniarit! måna pi-
siniarérniarit, nungutitikumå-
ngikuvit.
S. N. LARSEN
Autoriseret Lotterikollektion
Nørrebrogade 185 — Kbhvn. N.
tuberkulose akloniardlugo suliniarfut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Beskyt Dem —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen.
Ingmlnut
igdlersornlarlt —
ABIS-ip pfijutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitserstititaKarput.
handelsip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
ndmagpoK oxaruvit
pingasunik xorsungnik
nanortalingnik
piniaraluartutit.
Gør som hundrede andre på Grønland: Lad SCHWARTZ sørge for
Deres vinterforsyning af 1. klasses
FØDEVARER
Varerne leveres i nedfrossen tilstand, portionspakket og mærket efter Deres ønsker: Kød &
Flæsk, Fjerkræ, Røgvarer, Pålægsvarer, Grøntsager, Fisk, Is og diverse SCHWARTZ-specia-
liteter, — og alf til billigste dagspriser uden landbrugsafgifter. Skriv efter vor bestillingsliste.
Stedet hvor den kræsne husmoder handler:

SCHWARTZ, SCHWARTZ & SCHWARTZ
AKTIESELSKAB . HERLEV HOVEDGADE 100—104 . KØBENHAVN HERLEV
ilimanarsissoK japanimiut erninaK
nunavta erKåne aulisartalernigssåt
japanimiut aulisartue pikoreicalutigdlo eidasueKaut, ilikar-
dluarsimavdlugulo aulisarnerme aningaussartutinik ikilileri-
13