Atuagagdliutit - 12.09.1963, Qupperneq 15

\
Det grønlandske
seminariums
fremtid
Af lektor WILLIAM MICHELSEN
Så vidt man ved, findes der ingen
steder i verden så mange børn i for-
hold til befolkningstallet som i Grøn-
land. Hvordan skal alle disse børn
få lærere nok?
Det af ministeren nedsatte arbejds-
udvalg har som bekendt udarbejdet
et skitseforslag til en nyordning af
seminariet i Godthåb, der går ud på
at give det samme standard som semi-
narierne i Danmark, således at de her
uddannede lærere kan blive ligestil-
lede med dem, der er uddannede i
Danmark m. h. t. løn og forfremmelse.
Der er for mig ingen tvivl om, at en
sådan nyordning vil gøre det mere til-
lokkende for unge grønlændere at søge
læreruddannelse og gøre det ved et
seminarium i Grønland. Efter at dette
forslag var blevet kendt, udtrykte 15
elever på realskolen interesse for se-
minarieuddannelse. I fjor, under den
nu gældende ordning, havde der slet
ingen meldt sig - man forstår godt
hvorfor. Det er principielt forkasteligt
at bevare en grønlandsk læreruddan-
nelse, der er et år kortere og altså
ringere end læreruddannelsen for
andre danske. Og efterhånden som
nyordningens gennemførelse lod vente
På sig, skrumpede de 15 ind til 5
(måske 6). Af de øvrige søgte 3 ind
på seminarium i Danmark (hvor de
måske også vil blive ansat som læ-
rere). Resten søger over i andre er-
hverv, hvor man opnår højere løn og
større mulighed for forfremmelse, end
grønlandsk uddannede lærere har.
Seminarielærer Poul Bo Christensen
skriver i A/G for 18. juli 1963, at
den økonomiske skitse, som G-60 er
standset ved, vil give de grønlandsk
uddannede lærere betydelig bedre
økonomiske kår, end de har nu. Heri
har han forhåbentlig ret, men de må
også have mulighed for at blive for-
fremmet. Forventninger om en løn-
mæssig forbedring er næppe tilstræk-
kelig til at vinde egnede grønlændere
for lærergerningen. Og dette må være
hovedformålet for en nyordning af se-
minariet.
Den grønlandske læreruddannelse
må ordnes sådan, at den står fuldt
på højde med den almindelige dan-
ske, men samtidig tager fornødent
hensyn til, at den grønlandske skole
JET FLYVER-HJÆLME
For arbejdsbrug til lands og til
vands. Lette og smarte, meget
varme — dækker tinding og
ører. Med korkskal-indlæg.
Mange farver. — Alle størrelser.
Kr. 75,00.
sukasQlianik tingmissartorfartut
— niaKorortfnavérKufalf
sulinerme atugagssiat nuname
imånilo. OKitsut åma kussanar-
torssuit, agsut OKortut — matu-
simassarpait tugdlit siutitdlo.
simigssamik iluleKutigdlit. Kali-
pautit tamalårpagssuit. angi-
ssutsit åssiglngitsut tamarmik.
kr. 75,00.
C. REINHARDT A/s
GI. Kongevej 11, København V.
er to-sproget, og at grønlandsk er de
fleste elevers modersmål, mens dansk
er det sprog, gennem hvilket de lærer
den europæiske kultur at kende.
Når man vil tage fornødent hensyn
hertil, kan man ikke med rimelighed
stille de samme krav i faget dansk
til de grønlændere, der søger ind på et
grønlandsk seminarium, som man na-
turligvis stiller til andre danske på
andre danske seminarier. Det vil i
længden heller ikke være rimeligt
at lønne de i Grønland uddannede
lærere lavere end de i Danmark ud-
dannede, når uddannnelsen og dygtig-
heden ligger lige højt. Ingen stiller
krav om grønlandsk til eleverne på
et almindeligt dansk seminarium. Hvis
man stiller de samme krav i dansk til
grønlandske seminarieelever, som til
andre danske seminarieelever, så stil-
ler man i virkeligheden langt større
krav til grønlænderne end til andre
danske. Det kan ikke være rimeligt.
Hermed vil jeg ingenlunde ønske
eller blive nødt til at sænke stan-
darden i forhold til andre danske
seminarier. Dansk er og bliver det
nødvendige sprog for overhovedet at
følge undervisningen i de forskellige
fag, og undervisningen i dette sprog
(og i dansk tænkemåde) må derfor
gøres så virkningsfuld, som det i det
hele taget er muligt. Man må imid-
lertid tage tilstrækkeligt hensyn til, at
dansk ikke er grønlændernes moders-
mål, sådan som det er vort. Den
grønlandske måde at' tænke og ud-
trykke sig på er meget forskellig fra
vor, men også indrettet efter natur-
MAMARTAK'AOK’
Sma pfirtugkat llulne méricanut
frimærklnlk navssågssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
og livsforhold, der er meget forskel-
lige fra vore. Vi kan ikke påtvinge
dem dansk natur og levemåde; der-
for vil det heller ikke være rigtigt
at påtvinge dem dansk tænke- og
udtryksmåde. Men vi bør i så høj grad
som muligt udvide den berøringsflade
mellem dansk og grønlandsk, som
Poul Bo Christensen i sin artikel med
rette fremhæver betydningen af.
Det kan efter mit skøn ikke være
ret og rimeligt at stille de dansk
uddannede og grønlandsk uddannede
seminarieelever op ved siden af hin-
anden og sige: se engang, hvor meget
lavere de grønlandsk uddannede ele-
vers karakterer ved realeksamen er!
For ved denne prøve er de fleste
grønlændere langt vanskeligere stillet
end andre danske, fordi de har grøn-
landsk modersmål. Langt rimeligere
er det at sige som den rektor i Dan-
mark, der så bort fra, at karakteren i
dansk lå lidt under gennemsnittet, ved
en grønlænders optagelse i gymnasiet.
For lærere spiller sproget en større
rolle end for teknikere, men i daglig-
dagens Grønland er det grønlandske
sprog ikke mindre værdifuldt end det
danske. At så mange grønlændere alli-
gevel klarer en rent dansk realeksa-
men, er langt mere beundringsværdigt,
end at andre danske klarer den. Jo
flere der klarer den, des bedre; der
vil blive brug for flere og flere. Men
en eksamenskvotient afgør ikke et
menneskes værdi, heller ikke som
fremtidig lærer.
Om de grønlandske lærere bør være
medlemmer af Danmarks lærerfor-
ening (og dermed stille de samme krav
om løn og forfremmelse), er et spørgs-
mål, som ikke må sammenblandes
med spørgsmålet om det grønlandske
seminariums fremtid. Det er rimeligt
nok, at man ikke forfordeler, men
tværtimod opmuntrer den gruppe læ-
rere, Poul Bo Christensen kalder den
„allerværdifuldeste“: de grønlændere,
der har gået på seminarium i Dan-
mark og derigennem kender både
dansk og grønlandsk miljø, kultur og
sprog. Men denne gruppe kan slet ikke
udfylde det antal grønlændere der be-
høves som lærere. I mange år er der
kun uddannnet 3-4 årligt i denne
gruppe, og det er ikke engang en
tiendedel af det årlige hehov for nye
lærere.
Kan udsendte danske lærere da ikke
udfylde dette tal?
- Det er en meget stor og krævende
opgave for en dansk lærer at få sit
arbejde ved en grønlandsk skole. Det
er et ofte beundringsværdigt arbejde,
der udføres, og der er stadig mange,
der søger det. Ingen kan ønske, at de
skal blive færre
Grønlands fremtid ligger deri, at
landet og folket føres ind i den kultur,
som vi danske er opvokset i. Men vi
danske ved også noget om, hvad det
betyder at være rodfæstet i sit eget
land og sit eget sprog, netop når man
hører til et lille folk. Vi ville ikke
befinde os vel ved hovedsagelig at
blive undevist eller få vore børn un-
dervist af lærere med et fremmed
modersmål. Det ville heller ikke blive
en tilstrækkelig effektiv undervisning.
Derfor behøver Grønland så mange
grønlandske lærere som muligt - men
naturligvis lærere, der forstår og ta-
ler dansk. Danmarks opgave må være
at hjælpe Grønland med at få disse
lærere, og de udsendte danske læreres
opgave må være at bistå dem i ar-
bejdet. Ligesom andre steder i verden
vil det være sundt, om ledelsen efter-
hånden går over på grønlandske hæn-
der. Men der er i Grønland tradition
for et godt og gnidningsløst samar-
bejde mellem grønlændere og danske,
som vi gerne vil fortsætte.
Lærergerningen er et kald; men det
skal lønnes ordentligt. Man bør der-
for hverken ved økonomisk pres eller
på anden måde forsøge at tvinge
grønlændere ind på et grønlandsk se-
minarium. Man bør heller ikke holde
dem ude fra andre danske semina-
rier, hvis de foretrækker dem og har
det overskud af evner, der kræves p.
gr. af sproget. Men nyordningen vil
heller ikke betyde noget økonomisk
pres, idet unge grønlændere, der på
egen regning og risiko søger dansk
læreruddannnelse, fortsat kan forvente
al mulig uddannelseshjælp, f. eks. gen-
nem statens uddannelsesfond, og
sandsynligvis dertil fri rejse til og
fra Danmark. Der vil altså i realiteten
blive tale om et valg mellem semina-
rier af samme standard.
Godthåb er en stor by på Grøn-
land, men en lille i Danmark. Den
har dog lige så megen social ag kul-
turel baggrund som mange andre dan-
ske byer med et seminarum. Bl. a.
nyt bibliotek med en læsesal, fore-
dragssal, studierum og studiekredslo-
kaler kan gøre underværker, hvor
der er trang til en fornuftig udnyttelse
af fritiden. Og det er der i Godthåb.
Grønlands natur har jo ikke blot den
virkning, at den afskærer os fra om-
verdenen. Den stiller mægtige opgaver
og kalder på menneskets virketrang.
Vordende lærere må have sans både
for dens skønhed og for de opgaver,
den stiller mennesket over for. Og det
har grønlænderne.
Vel skal eleverne på et grønlandsk
seminarium lære dansk natur og euro-
pæisk kultur at kende ved mindst et
års ophold i Danmark - hvorfor ikke
også i andre lande? De må også ind-
høste erfaringer på danske skoler.
Men hvis den afsluttende lærereksa-
men skal kunne samle resultaterne, må
det sidste år tilbringes på seminariet
selv - ligesom det sker ved andre
danske seminarier. løvrigt vil grøn-
landske lærere også kunne supplere
deres uddannnelse ved årskursus på
Danmarks Lærerhøjskole og derigen-
nem yderligere udvide deres fortrolig-
hed med det danske samfund og dansk
kultur.
Der er da efter min mening intet i
vejen for, at en nyordning som den
af arbejdsudvalget skitserede - med
de ændringer, som behandlingen i
landsrådet og folketinget måske kan
medføre - vil kunne give Grønland
et seminarium, der fagligt og pæda-
gogisk er fuldt på højde med andre
danske seminarier, men samtidig tager
fornødent hensyn til, at det er de
grønlandske skoler, det i første række
skal uddanne lærere til.
William Michelsen.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

10 STK. KR. 4,00
Fra oceantankanlægget i Færingehavn forsyner
Det grønlandske olieaktieselskab kolonierne og
fiskerflåden i de grønlandske farvande
med olieprodukter
Kalåtdlit-nunåne oliamik pigingneKatiglt
Kangerdluarssorutsime oliausivingmit
niuvertoKarfit Kalåtdlit-nunåtalo imaine
aulisartut ålianik pilersugarait
Det grønlandske olieaktieselskab
Kalåtdlit-nunåne oliamik pigingneKatiglt
V01UND DIESEL
VØLUND marine dieselmotor tåssauvoK trunkmotore 4-taktiussoic arritsumik IngerdlassoK, naloml-
naltsumik sullssartOK cyllnderiata sanlmut slllssusla 300 mm stempellvdlo nlklssartarfia 410 mm-iuv-
dlune, motorilo suliarineicartarpoK 3-nit 8-nut cylindereKarttidlugo ama turbo-mlk Imertagautltdlugo.
imalunit Imertagautlnago. motorit pissamertut Imertagkat cylinderlmut atautsimut såkorttissuseri-
ssartagåt 75 ehk-uvOK motorinilo turbo-mlk Imersagkane cylinderime atautslme 110 ehk-uvdlune, ta-
marmik 375-inlk mlnutimut kaujatdlagtartut. motore matorKassumik sanauvoK, silåinaup naKitsinera-
nlk autdlartitagaK, naKltslnlkutdlo orssua pujoralaussångortltagaK naKitsinikutdlo OllatertagaK kåvl-
lukårtitamlk. motorlp kåvlngnermlne sangmlvia nalunaeautaussamut IlårtitauvoK, téssa imåipoic
krumtapaksellp Kiimut isua talerplngmfirpoK.
Vølund marine dieselmotor er en langsomtgående, enkeltvirkende 4-takts trunkmotor med cylinder-
diameter 300 mm og slaglængde 410 mm, og den fremstilles med 3—8 cylindre samt med og uden
turboladning. Ydelsen er for normalladede motorer 75 ehk pr. cylinder og for turboladede motorer
110 ehk pr. cylinder, begge ved 375 omd/min. Motoren er 1 lukket udførelse med trykluftstart, tryk-
forstøvning og trykomløbssmøring. Motorens omdrejningsretning er med uret, det vil sige top af
krumtapaksel går til styrbord.
ØRESUNDSVEJ 14 7 . KØBENHAVN S . TLF ASTA 5522
15