Atuagagdliutit - 12.09.1963, Qupperneq 17

Hvad med at fortsætte kulbrydningen
med hundrede dygtige minearbejdere?
Cedion L. Jensen slår i denne artikel til lyd for, at man muligvis kunne
formindske underskuddene ved kulbrydningen i K'utdligssaf ved større
anvendelse af lokal arbejdskraft.
I begyndelsen af dette år afholdtes
der her i K’utdligssat møder om byens
fremtid.
Kulbrudets driftsbestyrer redegjorde
herfor og hvorfor det ikke er muligt,
at bryde det ønskede kvantum kul.
Som den væsentligste begrundelse
nævntes dene manglende arbejdsind-
sats fra arbejdernes side, mens de
egentlige grunde, der hovedsageligt
kan være skyld heri, ikke belystes
effektivt. Hans udtalelse om, at „by-
en K’utdligssat er dømt til døden" er
besekæmmende og tvivlsom.
Driftsbestyreren oplyste også, at der
eksisterer et „kulbrudsudvalg", hvis
beretning snart kunne ventes. Først
i denne beretning kunne der gives
endelig oplysning om K’utdligssat’s
fremtid.
I disse dage offentliggøres der plud-
selig over radioen, en meddelelse fra
dette udvalg, hvori det meddeltes, at
kulproduktionen må standses, fordi
den giver for stort et underskud.
Denne meddelelse kan måske være
forståelig, ud fra det synspunkt, at det
ikke kan betale sig, at holde liv i en
underskudforretning.
Det samlede underskud andrager vel
3 mili. kr. årligt. Disse penge betales
af den danske statskasse, fordi vi
grønlændere ikke betaler skat. Dette
er til stor ærgelse for danske skatte-
ydere, der imidlertid burde tænke på,
hvor mange af disse penge, der er
udbetalt i løn til deres landsmænd.
UNDERSKUDET KAN FORMINDSKES
Hver sommer kommer der fra Dan-
mark udsendte udskibningsformænd,
der skal varetage tilsynet med losning
og lastning af kul. Mon der udsendes
folk til dette arbejde, fordi det har
været dårligt varetaget førhen? Var
det måske ikke godt nok, da grøn-
lænderne alene varetog dette arbejde?
Jeg har selv deltaget i lastning af
skibe, hvor vi kun med spader som
redskab lastede 650 tons i løbet af 24
timer. Dengang var der ikke danske
formænd, driftesbestyreren alene hav-
de ansvaret herfor og havde kun 2
grønlændere som formænd.
Udsendes udskibningsformændene
hun med det formål, at undgå sprog-
lige misforståelser? Det er beskæm-
mende, at se disse formænd stå med
hænderne i lommerne og en cigaret i
munden - alt mens de prøver at sætte
de grønlandske arbejdere i arbejde.
Eller også sætter de sig ind i boligba-
rakkerne og sludrer over en øl. Og det
er ufaglærte arbejdere, der er sendt
herop med en høj løn, og som kun
belaster K’utdligssat’s regnskab. Und-
lad at sende lignende formænd herop,
det er kun en unødvendig udgift. Her
i byen findes der flere folk, der kan
varetage deres arbejde, til en langt
lavere løn og som behersker begge
sprog.
SNART IKKE FLERE NYBYGNINGER
de sidste år har den store bolig-
mangel i byen været påtalt, idet der
bygges færre og færre nye huse. Til
trods herfor kommer der hver som-
mer mange arbejdere - for mange i
forhold til byggeprogrammet, hvilket
er uforståeligt, når man tænker på,
hvor høje lønninger de oppebærer.
Ligeledes udsendes der hver sommer
medhjælp til byggelederen, som efter
vor mening er ganske unødvendigt.
Byggelederen er dygtig og varetager
sit arbejde godt, hvorfor det ikke
skulle være nødvendigt, at sende yder-
ligere medhjælp. I en by, hvor ud-
bygningen er standset, er også disse
folk kun til udgift for stedet.
DE MANGE KONTORFOLK
Dér er alt for mange kontorfolk
i kulbrudets kontor, men det er for-
ståeligt, da man jo også må tænke
på ferier m. v. på tidspunkter, hvor
der ikke er så meget at lave. Hvis
danskerne også kunne få ferie på disse
tidspunkter, ville det også betyde en
besparelse. Det må ikke forstås så-
dan, at jeg er misundelig på dan-
skerne og deres høje lønninger, men
der er for mange af dem på kontoret.
Lad nogle af dem rejse hjem! Når de
fleste arbejdere rejser til efteråret,
håber vi, at også nogle af kontor-
folkene vil følge med.
I de senere år er der kommet flere
og flere udsendte maskinarbejdere.
Hvordan gik arbejdet da førhen? Na-
turligvis er der mange danskere, der
bedre kan reparere maskiner, fordi de
har fået en del teoretisk uddannelse,
men når der sker større skader, er det
for det meste grønlandske maskinar-
bejdere, der ikke har lært i Danmark,
der må sørge for reparationerne. Før-
hen, da der kun var grønlandske ma-
skinpassere med en dansk leder, skete
der aldrig så sore skader, så det havde
nogen indvirkning på kulproduktio-
nen. Også i dag skulle det være mu-
ligt, at benytte udelukkende grøn-
landsk arbejdskraft, der kan udføre
det samme arbejde til en lavere løn.
FORHOLDENE I MINEN
Minen er arbejdsstedet, der holder
K’utdligssat i live. Den er skyld i by-
ens vækst.
Skal et af de dejligste steder på hele
kysten virkelig nedlægges?
Undertegnede, der skriver dette, har
arbejdet i minen i 14 år, og nu da
minen har fået et nyt kontor i det fri,
arbejder jeg der.
En gang udgjorde vi mennesker den
maskinelle kraft - udførte det samme
arbejde som maskinerne nu udfører.
Jeg siger dette, fordi der efter min
mening er for mange maskiner i mi-
nen. Minearbejderne ville gerne selv
bryde alt det kul, der skal brydes.
På den måde kunne man sikkert und-
gå mange vanskeligheder.
Minens loft er af skifer. En stenart,
der ikke, som andre stenarter, er fast.
Derfor falder der som regel for meget
skifer ned, når der foretages spræng-
ninger. Der kan falde så meget skifer
ned, at det er gene for bortkørslen af
kul.
Endvidere må der tænkes på kul-
lagets tykkelse. Det er ikke altid 65
cm, men mange gange er det kun
30-35 cm, fordi der er sten imellem.
Kullagets tykkelse varierer ustandse-
ligt, alt efter hvad jordoverfladen
består af.
En af vanskelighederne i minen er
også, at arbejderne ikke møder kon-
stant. Til tider er der ikke engang
arbejdskraft nok til at borttranspor-
tere kullet.
Hvis arbejderforeningen havde en
ordentlig ledelse, der kunne gøre ar-
bejderne forståeligt, hvor vigtigt dette
arbejde er, kunne det også være med-
virkende til ophjælpning af kulbryd-
ningen.
100 DYGTIGE ARBEJDERE
Nu er K’utdligssat’s fremtid et stå-
ende spørgsmål. Men I, der er ansvar-
lige, bør tænke på følgende eksempel:
Hvis K’utdligssat skal nedlægges, skal
så jernbanerne i Danmark, der koster
den danske stat 3 gange så meget i
underskud, ikke også nedlægges? Men
i Danmark ved man, at jernbanernes
drift ikke kan standses - danskerne
betaler underskudet gennem direkte
skatter.
Før en eventuel nedlæggelse af
K’utligssat må man først nøje tænke
på, hvad der skal ske med de 1300
indbyggere, der lever i og af stedet
og at en eventuel forflyttelse vil koste
mange millioner kroner. Hvis produk-
tionen giver for meget i underskud,
må man først nøje udregne, hvordan
dette kan undgås. Hvis man f. eks.
prøvede at forsætte brydningen med
100 dygtige arbejdere og så se, om
underskuddet stadig ville være så
stort.
Eller: Er det ikke på tide, i vor
atomalder, at give grønlændere og
danskere samme løn og samme for-
pligtelser, således, at også vi grøn-
lændere betaler skat? På den måde
kan vi være med til at betale noget
af statens underskud og samtidig und-
gå at blive betragtet som et folk, der
kun modtager hjælp.
Hvis nogle af mine udtalelser sy-
nes for hårde, bedes de forstået så-
ledes: Det er ord, der i vore dage
veksles mellem os grønlændere ind-
byrdes, men som ingen har mod til at
fremkomme med offentligt. Det er på
disse menneskers vegne, jeg skriver
dette.
Gedion L. Jensen.
H0ULBERGS PØLSER
øøø
HOULBERG pølsi! nerissagssancigsQput
SPAR
arbejde
1
!
W
Wi ir« i:
m
m
; ’'r«s
*r*
\
Jr«

penge
• mi
§|BP

SIPÅKIT
pivfigssax,
suliagssax
aningau-
ssatdlo
HEMPELip pujortulerårssuarnut Kalipautigssiå — xalipautigssiaK nutårdluinaK pujorlulérarssuang-
nut xalipautigssat — iluanut avatånutdlo imap kigdlingata Kulånut.
HEMPELip pujorfulérarssuarnut Kalipautigssiå paniassuvox tarnukuminardlune, kussanarfumik
KivdlerneKardlune, piunertoKalune, aungnertoicalune — faimåitumigdlo ilevKårnartorujugssuv-
dlune. tunineKariarpoK 1, 5 åma 10 literfngordlugo portugauvdlune uko Kalipautigalugit, KaKor-
toK, fmungassoK, KassertoK, tungujorfoK, fungujortoK-KaKortoK, Korsuk, augpalugfoK, tarrajug-
ioK, KernertoK.
piniaruk Hempelip pujorfulérarssuarnut Kalipautigssiå iugdliane pujortulérxat xalipangnialerugko
HEMPEL’S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut
17