Atuagagdliutit - 12.09.1963, Page 19

Nogle indtryk og spørgsmål
fra en kirkelig udsending
Som det vil vides, kommer der hvert år en kirkelig udsending
til Grønland, en biskoppelig udsending. Dette arrangement er et
udtryk for forbindelsen mellem den danske og den grønlandske
kirke.
Den kirkelige udsendings arbejde tager i første række sigte
på afholdelse af kirkelige (teologiske) kurser for præster og ka-
teketer ligesom han plejer at afholde gudstjenester, når lejlighed
gives.
Sognepræst i Odense og lektor ved pastoralseminarict i Køben-
havn, Chr. Lindskrog, har nu i to år været kirkelig udsending.
Vi har bedt ham skrive lidt til A/Gs kirkeside om sine indtryk af
grønlandsk kirkeliv efter to „arbejdssomre" heroppe.
Når man kommer til Grønland an-
den sommer i træk, forekommer ad-
skilligt en fortroligt. Man ved stort
set, hvad man vil få at se, og man
møder en del mennesker, man ken-
der, og som man er glad for at møde
igen. Man ved også lidt mere om,
hvad man skal lave, og har en vis
forestilling om, hvilken mening der
kan være i det.
Men man ved også tydeligere end
før, at man er alvorligt handicappet,
fordi man ikke kan grønlandsk. Det
begrænser ens muligheder meget be-
tydeligt, i hvert fald når man er kir-
kelig udsending. Der er meget, man
gerne ville høre og deltage i, og i
mange tilfælde er det ikke muligt. Man
kan ikke lade være at tænke på, hvad
dette sproglige problem må betyde for
de udsendte, der skal have deres ar-
bejde her i længere tid. Mest afgø-
rende er det naturligvis for de ud-
sendte præster, fordi selve deres ar-
bejdes art kræver den næreste sprog-
lige kontakt. - For mit vedkommende
betød det bl. a., at jeg nok kunne
holde kursus og også prædike ved
grønlandske gudstjenester ved hjælp
af tolk ( foruden naturligvis ved dan-
ske), og jeg kunne tale med dem, der
kunne udtrykke sig på dansk. Men de
tilfældige, spontane samtaler og be-
mærkninger fra den ene til den an-
den, det at kunne give sig i snak med
hvem som helst, det at kunne høre og
forstå, som man ellers kan - det er
man afskåret fra. Det betyder først
og fremmest, at man får for lidt di-
rekte kontakt med den almindelige
grønlænder. - De følgende bemærk-
ninger må læses ud fra denne be-
grænsning.
AF FOLKEKIRKELIGT TILSNIT
Det er jo ikke nogen hemmelighed,
at det, der slår en mest ved det grøn-
landske kirkeliv, er at det her virkelig
har et folkekirkeligt tilsnit, sådan for-
stået, at kirke og folk er så at sige
to synspunkter for det samme. Den
grønlandske menighed er det grøn-
landske folk. I den forbindelse mindes
man f. eks. den måde, hvorpå ordina-
tionen foregik i Kungmiut. Naturligvis
betyder det meget, at der er tale om
et forholdsvis lille samfund, som i det
daglige er meget henvist til sig selv,
og at ordinanden har hørt til her gen-
nem mange år. Alligevel står dette
tilbage, at det var en kirkelig og fol-
kelig fest samtidigt, og at denne sam-
menhæng syntes naturlig og omfat-
tede alle beboerne. Og hvor man kom
til byer og udsteder, var det naturligt,
at præsten henvendte sig til stedets
beboere som helhed. Det guds ord,
der er for enhver, kunne virkeligt for-
kyndes for enhver. Man finder van-
skeligt lande, hvor dette har været
og er så udpræget som her. Vil det
vare? Det er svært at sige; men man
lagde mærke til, at især ved aften-
gudstjenesterne var ungdommen me-
get stærkt repræsenteret.
NY BESINDELSE OG NYE
UDTRYKSMÅDER
Det ene hovedformål med min rejse
i år var at holde et teologisk kursus
med alle præsterne i Grønland. Vi
samledes på højskolen i Holsteinsborg,
der var et ideelt mødested. Her gen-
nemgik vi et af vor kirkes bekendel-
sesskrifter, „Den augsburgske Beken-
delse"; vi søgte dels derigennem at
finde ud af, hvad der er det væsentlige
og karakteristiske for en luthersk kir-
ke, dels hvordan denne bekendelse
og dens forkyndelse, der hviler på
den, kommer til at tage sig ud under
vore dages forhold. Bekendelsen blev
i sin tid formet dels over for den ka-
tolske kirke, dels over for sværme-
riske bevægelser; begge dele kan jo
siges at være aktuelle i Grønland. Men
vigtigere er spørgsmålet, på hvilken
måde den kristne forkyndelse kan
finde udtryk i det moderne samfund
og over for det enkelte menneske, der
lever i denne brydningstid. Det kristne
budskab er i sin grund det samme til
alle tider; men den baggrund, hvorpå
aussat tugdlerit Kalåtdlit-nunåliar-
taråine Kavsit påsisimasorilernartar-
put. pingårnerussutigut sut takuju-
mårivut ilisimarértarparput. inugpå-
luit ilisarissat nåperKingnigssåtdlo
nuånårutigissat nåpitagssaussarput.
sulerinigssardlo nalunånginerulersar-
dlune, Kanordlo isumaKarfigineKar-
nigsså erKoriarneKangajarérsinaussar-
dlune.
amåtaordle sujornagornit ersserKa-
ringnerulersarpoK kalåtdlisut OKalug-
sinåungikåine KanoK atåtdluarsinau-
nångitsigissuia, tåssame inup iluating-
nautigisinaussaralue (periarfigssarisi-
naussaralue) tåssuna kigdlilerneKarto-
rujugssungmata pingårtumik ilagit
tungåtigut autdlartitaugåine. tusaru-
sutat ilauvfigerusutat ardlanartara-
luaKaut Kavsitigutdle ajornartarpoK.
encåingmeK ajornartarpoK Kavdlunåt
autdlartitat sivisungåtsiartumik måne
sulissugssat KanoK OKautsitigut ajor-
nartorsiuteKarKårtigissånginersut, sok-
una Kavdlunånut palasinut taiméine-
rusavdlune suliåta ingmikussusiata o-
Kautsitigut atåssuteKaKatigigdluarnig-
ssaK pissariaKarmago. — uvavnut i-
måipoK kursuseKartitsisinaugaluartu-
nga kalåtdlisutdlo nålagiarnerme
(Kavdlunåtutdlume) nålagiartitsisi-
naugaluardlunga OKalugteKardlunga,
Kavdlunåtutdlo OKalugsinaussut oka-
loKatigisinauvåkåtaoK. OKaloKatiging-
neritdle akissutitdlo nalaitsortut tå-
ssångåinariartutdlo, kimutdlunitdlo o-
KaloKatigingnigsinauneK, pissarnertut
tusåsinauvdlunilo påsingnigsinauneK,
tamåna amigautigeKåra. tamånalo i-
sumaKarpoK kalåtdlimut nalinginau-
ssumut nangminérdlunga atåssutig-
ssakigpatdlårtunga. — OKausigssåka
kingulimtut kigdleKåssuseK taimåitoK
nautsorssutigalugo påsissariaKåsåput.
inuiait kalåtdlit ilagitdlo
kalåtdlit atausiuput —
folkekirkeviuvoK
issertugåungilaK inungnut uivssu-
minartussarmat kalåtdlit ilagigtut i-
nunerat folkekirkevigtut iluseKarmat,
ima påsivdlugo: ilagissuseK inuiåussu-
serdlo ingmikortut mardlugaluardlu-
det høres, kan være anderledes end
før. De livsformer og problemer, man
nu står overfor, kræver en ny be-
sindelse og muligvis nye udtryksfor-
mer. - Om eftermiddagen beskæfti-
gede vi os direkte med forkyndelsen,
idet vi gennemgik tekster fra Det nye
Testamente, som bruges ved de almin-
delige søndagsgudstjenester; her var
det altså selve prædikeforberedelsen,
der stod i midtpunktet. Man møder
til tider den misforståelse, at en præst
bare kan vende sin prædikenbunke
engang imellem eller ty til andres ar-
bejde. Virkeligheden er den, at det at
prædike kræver et stadigt fornyet teo-
logisk arbejde af den enkelte (foruden
hvad det ellers kræver); ellers bliver
det udflydende, ligegyldigt og dødt.
Det var meningen, dette kursus skulle
om muligt give en håndsrækning her -
først og fremmest til selv at arbejde
videre.
Det andet hovedformål med rejsen
var afholdelse af kateketkurser i de
områder, jeg ikke nåede i fjor. I denne
forbindelse kan nævnes, at hele rejsen
blev gennemført efter planen, hvilket
i nogen grad hang sammen med, at
jeg denne gang næsten udelukkende
brugte rejsebåd. Emnet her var reli-
gionsundervisning, og hvad der står
i forbindelse med kateketernes øvrige
kirkelige arbejde.
HVAD VIL FALDE OG HVAD
VIL BESTÅI
I forbindelse med disse opgaver er
der et par ting, man som kirkelig ud-
sending gerne ville vide noget mere
om. Det er nævnt, at kirken i Grøn-
land stadig er en virkelig folkekirke,
der stort set omfatter hele befolknin-
gen som deltagere i gudstjenesten. Det
betyder også, at i denne tid, da så
meget falder, og da livsformerne æn-
dres, står kirken som noget af det
væsentligste, man tager med sig i
den nye tid - altså ud fra en rent
folkélig betragtning. Vil det blive ved
at være sådan? Er kirken og dens
budskab så dybt forankret i grønlæn-
derens sind, at han her har et fast
holdepunkt, når de ydre forhold æn-
dres? Kan kirken - ud over dens
egentlige opgave - hjælpe grønlænde-
ren med at forblive sig selv? Et sådant
spørgsmål kan naturligvis ikke be-
svares. Men det må forekomme en,
at et fremsynet styre ville give det
kirkelige arbejde så gode rammer som
tik atauseK pingmåssuk. ilagit kalåt-
dlit tåssåuputaoK inuiait kalåtdlit. tå-
ssunga tungatitdlugo erKainarpoK
Kungmiune palasingortitsinerme pi-
ssut. soK-uname tåssuna erKåingitsor-
neKarsinåungilaK inuit amerdlasor-
ssungingmata uvdluinarne inuner-
mingne ingmingnut pingitsorsinåu-
ngitsutut itdlutik, palasingortitardlo
ukiorpagssuarne tåukununga ilaussu-
tut isimavdlune. taimåikaluardle ila-
gigtut inuiagtutdlo nagdliutorsiorneK
atautsimortineKarpoK. atautsimortit-
sinerdlo (ataKatigingnerdlo) tamåna
pissusigssamisortutut itdlune nuna-
Karfiup inue tamåkerpai. igdlOKar-
fingnut asimioKarfingnutdlo pigåine
pissusigssamisortutut itarpoK palasip
nunaKarfiup inue atautsimut sågfigi-
ssarmagit. Gutip OKausia kimutdlunit
pigssarititaussoK kimutdlunit nalu-
naiautigineKarsinaussarpoK. nunat ta-
matuminga månisut sarKumisitsisigi-
ssut KaKutigordluinartuput. taimåi-
tuarnigssardle sivisujumårnerpa? na-
lunaKaoK. inusugtutdle pingårtumik
unukut nålagiarnermut peKataugaju-
ssusiat malugissagssauvoK.
palasinik kursuseKartitsincK
sujunertarissålo
ukioK måna angalanivne sujunerta-
rissama pingårnerit ilagåt Kalåtdlit-
nunåne palasinik teologip tungågut
kursuseKartitsinigssaK. Sisimiune høj-
skolime atautsimivfigssarKigdluinar-
tume katerssoKatigigpugut. tåssane i-
liniarparput ilagigfivta navsuerutau-
taisa ilåt „Augsburgime navsuerut"
tåssuna navssåriniarparput sunarpiau-
ssok lutherikut ilagigfiåne pingårne-
ruvdlunilo ingmikorutaussoK, kisalo
KanoK navsuerut tåuna nalunaiautdlo
tungavigisså nalivtine uvdlut pissusi-
nut nalerKutungorsardlugo issikoKar-
sinaussoK. navsuerut Kanga ilusiler-
sorneKarsimavoK ilåtigut katugdlinut
ilåtigutdlo åpakussartunut (ajoKersui-
nerdlukujugtunut) akerdlilissutitut.
tåukualo tamarmik måna Kalåtdlit-
nunane ilersimåput. aperKutdle una
pingårneruvoK: kristumiut naluniau-
tat inuiangne moderniussune inung-
muligt; det kunne rent ud sagt betale
sig i det lange løb, selv om der natur-
ligvis ingen garanti er derfor.
Det vil jo komme an på flere ting.
Først på, hvordan kirken vil forstå
at røgte sin opgave, bl. a. om præster
og kateketer vil være både samvittig-
hedsfulde og åbne for nutidens krav
samtidig med, at de ikke bøjer af, men
lader evangeliet være, hvad det er.
Evangeliets forkyndelse er deres op-
gave; men den vil medføre stilling
tagen til mange spørgsmål, også den
at forkynde guds skabervilje og lov
som grundlaget for menneskeligt og
folkeligt liv, sådan som Luther for-
stod det. - Jeg kunne meget ønske,
at jeg havde været i stand til at for-
stå prædikener af de grønlandske præ-
ster. Referater kan alligevel ikke give
det rette indtryk. På dette vigtige om-
råde mangler man desværre første-
hånds viden. Derfor er der meget i
den grønlandske kristendomsform,
som man ikke kan danne sig et klart
billede af.
DE NYE MENIGHEDS-
REPRÆSENTANTER
Det skal blive ganske spændende
at se, hvad den nye lov om menig-
hedsrepræsentanter kommer til at be-
tyde. Der er tegn på, at de nyvalgte
medlemmer omfatter sagen med stor
interesse; men en del tyder også på,
at man endnu ikke er klar over, hvad
opgaven er - hvilket sådan set ikke
er underligt. Nogle steder synes der
ligefrem at være en tendens til at be-
tragte institutionen som en slags kon-
trolinstans over for præster og kate-
keter, og det er unægtelig en misfor-
ståelse. Man må beklage, at den ikke
som menighedsrådet i Danmark har
afgørende indflydelse på præstevalg -
men det er umuligt af praktiske
grunde. Hvad den vil komme til at
betyde, vil stort set afhænge af med-
lemmerne selv, om de kan tage friske
initiativer og vil have evne og udhol-
denhed til at gennemføre dem. Menig-
hedspleje og nye former for kirkeligt
og folkeligt arbejde vil være områder,
hvor de kan få betydning.
„FORENINGERIET"
I denne forbindelse lægger en udefra
kommende mærke til de mange for-
eninger, der findes selv i ret små sam-
fund. Man spørger sig selv, om ikke
foreningslivet er ved at få nogle af
nilo atausiåkåne avdlångulerfiup ma-
tuma nalåne inussunut KanoK oKau-
sertaKartineKarsinaussoK. kristumiut
naluniautåt tungavingmigut ukiunut
sunutdlunit åssigingmik tåunaujuåi-
naraluarpoK. tusarneKarnigssånutdle
tunuleKutaussut Kanganit avdlausi-
nåuput. inussautsit ajornartorsiutitdlo
atutut nutåmik isumernigssaK imaKa-
lo nutånik OKariartauseKarnigssaK pi-
ssariaKalersitarpait. — uvalikut nalu-
naiaineK (OKalussineK) påssuparput
najorKutagssat testamentitåmitut sa-
■påtine nålagiarnerne atorneKartartut
misigssoravtigik. tåssane OKalussinig-
ssamut piarérsarneK Kitiussutut IpoK
(pingårnerssauvoK). påsinerdluineK i-
måitOK ilåne tusarssaussarpoK: pala-
sip OKalutsit katerssane amerdlavat-
dlålersut ilåne mummartariaKartarai
uterdlugit Kanganisångortunit atusav-
dlugit, imalunit avdlat OKalhsmik a-
tugaKarsinauvdlune. erKortordle imåi-
Pok: OKalussisagåine OKalussissugssaK
teologip tungågut nutarteriuarnermik
piumavfigissariaKartartoK pigerigka-
me saniagut. taimåingigpat erssenri-
ganilo soKutauvdluaranilo umassutut
isångingmat. tåssalo isumaugaluaK
kursuse tamåna tåssuna ikifitauniå-
sassoK sujugdlermik pingårnerutit-
dlugulo: nangmineK sulenrigsmaunig-
ssamut.
ajoninik kursuseKartitsineK
sujunertarissålo
angalanerme sujunertarissap pi-
ngårnerup åipå tåssa ajoKit sujorna a-
ngungisanitut kursuseKartinigssåt. tå-
ssunga tungatitdlugo taineKarsinau-
vok angalaneK sujunertarissaK malig-
dlugo ingerdlåneKartOK tamånalo pi-
ssuteKartortaoK måna angatdlatåina-
ngaj avingnik (pujortuléråinanga ja-
vingnik) atugaKarnivnik. kursuseKar-
titsissutigineKartoK tåssa ugperissa-
mik atuartitsineK avdlatdlo ajoKit ila-
gingne sulinerånut tungåssuteKartut.
ilagingnit danskinit autdlartita-
tut påsissat — ilagissutsip
tamåkinine piglnarsinaunera
suliagssanut tamåkununga tunga-
de samme skavanker, som ofte har
præget menighedskredse i Danmark.
Dels går de samme medlemmer igen
flere steder, dels udvikler forenin-
gerne sig let til små lukkede kliker,
som ikke har nogen reel opgave. Man
kan få det indtryk, at præster må
spilde en mase tid på ganske lige-
gyldige småmøder, hvor han kunne
bruge tiden til noget fornuftigere. Med
småmøder tænker jeg i og for sig ikke
på tilslutningen; der kan være møder
med meget få deltagere, som er af
stor betydning. Men jeg tænker på,
at der ikke er noget virkeligt formål
med mødet eller foreningsdannelsen
ud over selve det at holde sig selv i
gang. I hvert fald husker jeg, at jeg
p. g. a. noget, jeg fik fortalt, følte mig
foranlediget til at opfordre nogle præ-
ster til at lade mange af disse møder
passe sig selv og i stedet enten læse
noget værdifuldt hjemme eller gå hen,
hvor der måske ikke er nogen opbyg-
gelighed, men muligvis et langt større
behov for fornuftigt samvær og kyn-
dig vejledning. Sandsynligvis må det
være en meget stor opgave også for
præster og kateketer at søge at give
f. eks. ungdomsforeninger og klubber,
der får tomme rammer udleveret og
ofte ikke har noget virkeligt at fylde
dem med - at give dem et lødigt ind-
hold. Det ville være en meget kræ-
vende opgave; men ingen vil kunne
benægte, at der er et stærkt behov
derfor. - For blot at nævne eet eksem-
pel: på flere kateketmøder blev der
rejst spørgsmål om bibelen og dens
skabelsesberetning i forhold til det,
man lærer i moderne skoler. Nu er
dette i sig selv kun en detaille i hele
spørgsmålet om, hvordan man skal
læse bibelen, hvad man skal søge, og
hvad man ikke skal søge i den. Men det
viser, at der for ungdommen er rejst
et spørgsmål, som den må have eller
finde svar på, hvis den skal kunne
bevares i sit forhold til kirken og dens
forkyndelse og ikke skal stødes bort på
et falsk grundlag. En studiekreds om
et sådant emne ville være værd, at
man gav tid og arbejde; men det ville
kræve, at lederen satte sig ind i emnet.
Man kunne naturligvis nævne ek-
sempler fra helt andre områder.
Meget i Grønland er spændende i
disse år; det er ikke mindst spæn-
dende, hvordan kirken vil løse sin op-
gave. Netop fordi man synes, den har
betydet så meget i folket indtil i dag.
Christian Lindskrog.
titdlugo ilagingnut autdlartitatut ili-
simassaKarfigiumanerussat mardlu-
put. taineKarérpoK Kalåtdlit-nunåne i-
lagit folkekirkevigtut itut, tamåt issi-
gigåine Kalåtdlit-nunåta inuinik ta-
marmiussunik nålagiarteKarsinaussut.
tamånalo ima påsissariaKarportaoK
pivfingme taima inardlerarfiutigissu-
me inussautsit avdlångorarfiåne, ila-
gigfik ukiunut nutånut erKiissat pi-
ngårnerit ilagisimagåt, tåssa inuiag-
tuinaK issigingningneK maligdlugo.
tamånale taimåituarumårnerpa? ila-
gigfik nalunaiautålo kaiåldlit isumå-
ne itisumik ima suniuteKartigå pissut-
sit Kagdlit avdlångoraraluartitdlugit
aulajåissutausinauvdlune? ilagissutsip
suliagssavingme saniagut kalåtdlit
nangminermigsut inamigssdnut ikior-
sinaunerpai? aperKut taimåitoK sok-
uname akineKarslnåungilaK. imåisori-
narpordle nålagkersuissut sujumut i-
ssigisinåussuseKartut ilagingne suliaK
sapingisamik ajungitsunik Kagdlerti-
gut atortugssaKartiniartariaKarumåråt
tamåna sivitsoriartortitdlugo ingminut
akilersinaunerusinaungmat nauk tai-
måisinaunigssaK ugpernarsautigssa-
KavingikaluartoK.
Kavsime tamatumunga pissutausi-
nåuput. sujugdlermik pissutausinau-
vok ilagissutsip suliagssaminik nåku-
tigdlisavdlune KanoK påsingnigtigine-
ra. sårdlo palasit ajoKitdlo pendgsår-
dluartusinaunersut nalivtalo piuma-
ssånut ericumavdlutik, igdluatigutdlo
malerutinaj anatik, ivangkiliule pissu-
sigssåtut ititdlugo. ivangkiliup nalu-
naiautiginigsså suliagssaråt, tamatu-
male nagsatagssarai apermitit Kav-
sit tungåinut KanoK aulajangisinau-
nigssat (ilioriausigssat), umavtaoK tu-
ngågut: Gutip pingortitsissutut piu-
masså inatsisålo inugtut inuiagtutdlo
inunermut tungavigssatut nalunaiau-
tigisavdlugit Lutherip påsingningne-
ratut. — kigsautigigaluaKåra kalåtdlit
palasit OKalusait påsisinaorusugka-
luardlugit, nailisardlugime issuåissu-
tåinait namagdluartumik påsingnissu-
tåungingmata. pingåruteKartup tama-
tuma tungågut ajoraluartumik nang-
minerpiaK ilisimangningneK amigau-
tauvoK. taimåitumik kalåtdlit kristu-
miussusiata ilusiata tungågut angner-
tumik takuvdluarsinåungisaKarnar-
POK.
(normume tugdl. nangisaon).
ilagit autdlartitånit misigissat apencutitdlo
sordlo naUmeiiangitsoK ilagit tungSgut autdlartitaK biskorpip autdlartitatut ukiut tamaisa Kalatdlit-nunanut
tikitarpoK. taima arKigssussincK Kavdlunat kalåtdlitdlo ilagigfiata akornane ataKatigingncrmut nalunaernu-
tauvoK.
ilagit tungåtigut autdlartitap sujugdlermik suliagssariniartugssauvai palasit ajoKitdlo ilagingnut ttingassu-
tigut (teologikut) kursuseKartitaunigssåt, taimatutdlo pivfigssau atordlugo nålagiartitsissarnigssåt.
Odenseme palase pastoraiseminariamilo, Kobenhavnime lektoriussoK Chr. Lindskrog måna ukiut mardluk
ilagit tungåtigut autdlartitausimavou. Kinuvigisimavarputdlo A/G-p kirkesidenianut „anssame sulivfingne"
mardlungne måninermine kalåtdlit ilagigtut inflncrånik misigissaminik agdlautigingnilårKUvdlugo.
19