Atuagagdliutit - 12.09.1963, Page 25

fingnut ingerdlåssornerisigut måne
suliaraluinik arsaigagssarisavavut,
tairnalo aningaussarsiorfingmik ang-
bertumik ånaissaKåsaugut. taima pi-
ssoKarpat måne inuit ingmingnut na-
PatineK sapilisåput, avdlatutdlo ajor-
Parpat inuit fabrikeKarfingnut nug-
tertariaKåsåput. måne taima aulisar-
fiuvdluartigissumit inuit nugtilernig-
ssåt kussanangitsutut issigåra. aulisar-
dluarnermi'k taima angitigissumik ta-
kutitseréravta matuma nangmineK
fabrikertårnigsså norKåissutigissoru-
iugssuvarput.
biuvertarfik mikeKaoK
— niuvertoruseKarfiup igdlutai a-
PgigingeKåtit.
— agdlagfigput niuvertoruseKar-
fik tungavilemeKarKårmatdle
1800-p autdlartilårneranile, igdlu-
UarineKarsimavoK. uvanga tdssane
inungordlungalo agdliartorsimavu-
nga. niuvertarfigtårpugut 1922-me.
tåuna uvdlumimut sule avdlångor-
tineKångilaK. niuverneK taima ag-
dliartortigingmat, ufciorc kingugdleK
1,4 mili. kr.-nik omsætningeKarav-
ta, niuvertarfigput mikivatdlåler-
Pok. nioricutigssautivta ilarparu-
iugssue sarKumitineKarsinangit-
dlat. mierssuarputdle pitsaoKaoK,
angeuigame nuleringnigdlo pinga-
sunik initaKarame niomutigssar-
pagssuamik imaKarsinaugame. niu-
vertorutsip igdlua 1952-ime sana-
neKartoK måna igdlorårput.
— måna agdlagfigissarse avdlångut-
sailiugauvoK.
— åp, Nationalmuseeumip pigå si-
latågut avdlångortineKarsinångivigsoK.
PissariaKartitsinerdle maligdlugo ilu-
atigut avdlångortineKarsinauvoK. igdlo
Plankinit 12 torhminik silissusilingnit
kaleriågkanit sanauvoK. taimåikame
avdlångorane ukiorparujugssuit na-
PasimavoK, nauk silatånit takuvdlugo
PisoKarpalårtutut ikaluardlune. sag-
dliligkat igai silardlit Kagdliutaussut
aPgmarneKarångata takuneKartarpoK
Plankit avdléngorneKångivigsut. kiv-
HuteKångilaK, silatågutdle sagdlilig-
kersuinariardlugo iluatigut påpiara-
lersugauvdlune.
— aulisarnerup ineriartorneranut
aulisartitsissut åma iluaKutausimåput.
— åp, aulisartitsissut sujugdlersåt
aulisartuviusimavoK Frederikshavni-
■PérsoK Meyerimik atilik. tåuna erni-
Pilo mardluk 1910-mit 1912-imut må-
be sulisimåput. tamatuma kingorna
^lartin Hansen ukiune kingugdlerne
^IsimaneKardluartoK SisimiunisaoK
aulisartitsissusimassoK måne 1913—
14-ime najugaicarsimavoK. 1914-imit
sujornagut sanassusimassoK Kavdlu-
PåK Peter Larsen 1926 tikitdlugo må-
pIpok. 1926-mit kalåtdlinik aulisartit-
aissoKartalenpoK. Jakob Adolf sen su-
lugdliuvoK, ukiutdlo 40 sulerérdlune
låuna atorfingminit tunuarmat nuka-
ra Rama Nielsen aulisagkerivivtine
P&lagångortineKarpoK.
sigssiugånguaK atausinarmik
kranilik. usingiaivigssauvoK
— Rama Nielsen, tikigpavtigit. «a-
Pgauna maunga nugtutit?
■— 1959-ime Kåumat juni maunga
Pivunga.
— taimanikut ukiumut KanoK a-
P'erdlatigissut aulisagarsiarissarpisi-
gik?
— 700—800 tonsit akornåne arner-
put. eruaimavara uvdlakut arfiner-
mut autdlartitdlunga krane usingiai-
nerme atordlugo, ilavkalo tåkungmata
tåuko usingiaisilerpåka. uvdloKerKar-
nerane agdlåt krane unigane atorne-
KarpoK. unukut Kulingiluanut Kit er-
KutoK aitsåt usingiainek inerpoK. kra-
ne atausinaK pigigavtigo sordlikiaK-
una aulisagkat ilait avAgdlugtaralua-
k Hit.
— sulissugssat ajorssautigissarpisi-
gik?
— ilånikut soruname sulissugssaile-
Kissarpugut, sulissugssatdle ajorna-
vigsutut OKautigineK ajornaKaoK. ar-
nat sulissugssat nåmagtut amerdla-
nertigut sulissugssarsiarisinaussarpa-
vut. angutit tissassugssat amigautau-
ssarmata aulisagkat nutautitdlugit su-
liariniarnere ajornartorsiorfigineru-
ssarpavut. aulisartut bundgarnerssor-
tut ardlalingnik ikiorteKalerångata ti-
ssassut amigalertaramik.
— krane atausinaussoK taivat, av-
dlanik pigs^arsineK ajornavigkame?
— ajornartorsiornerput ukiut ta-
maisa pissortat tusartuarpåt. akissuti-
sissarpugutdlo ikiorneKåsassugut, isu-
mavdluarnerdle maungåinarångat ki-
nuteKarKigtaraluarpugut. akuerssisso-
KartaraluarpoK, uvdlordle måna tiki-
på sule atausinarmik kraneKardluta.
— avangnarpasingnerussume taku-
ssangnik usorordlutit OKarputit.
— Nungme salterilederit kursuse-
Karmata peKatåsavdlunga K’aKortu-
mit avangnamut autdlaravta niuver-
toKarfiup tugdliup pigisså tikerKågi-
nardlugo usororneK autdlartipoK. Ar-
sungme atortorigsårneK takorKårpara.
tåssane kranit ardlarit pigait, atortut-
dlo avdlat umiatsiarssuarne. uvagut
krane atausesc taligtarférånguardlo
kisisa pigigavtigik ajornartorsiornar-
tartorujugssuvoK.
Hans Janussen
kukuduadlaKimada
agdlauserput artornarnerardlugo o-
KatdlitoKartåinarpoK. ilumut agdlau-
serput artornarpoK — nauk uvanga
ikukugajugtunut ilåungikaluardlunga.
ilikarneKarsinaugaluarpoK tamatumu-
ngale pivfigssarujugssuaii atortaria-
KarpoK. taimailivdlune pivfigssap ilå
avdlamut atugagssaugaluaK asiutine-
KarpoK. — taimåitumik måna kukusi-
naujungnaersitdlutit agdlausiliutisa-
vagit, agdlausiliaralo pitsaungårmat
atuarniarnermutaoK iluaKusissorujug-
ssusaoK. isumaKavigpunga mérKat a-
tuarnialernerånut pingårtumik oKili-
sautåusagaluartoK, åmalo OKautsivta
takiumatdleriardlutik takiumavatdlår-
tortait nåinerulisagaluarput.
ådlåserput ardornarnerardlugo OKå-
dlidoKardånarpoq. ilumut ådlåserput
ardornarpoK — nåk uvanga kukuga-
judunut ilångikaluardlunga. ilikarne-
qarsinågaluarpoq damadumungale
pifisarujusuaq adordariaqarpoq. då-
målidlune pifisap ilå ådlamut adugå-
sågaluaq asiutineqarpoq. — dåmåtu-
mik måna kukusinåjunårsidlutit ådlå-
giliutisavagit, ådlåsiliaralo pitångår-
mat aduarniarnermudåq iluaqusisoru-
jususåq. isumaqavipunga mérqat adu-
arnialernerånut pingårtumik oqiliså-
dåsagaluartoq, åmalo oqåtida dakiu-
mådleriardlutik dakiumavatdlårdordåt
nånerulisagaluarput.
NBrnipit sivisut damarmik sivituti-
lerneqåsåput
nipit sukasut damarmik sukåsu-
serneqåsåput
apersariaq -t nipeqångipat „t“ a-
dorneqåsåq
apersariaq -t nipeqarpat „d“ a-
dorneqésåq
sukåsudåsaq nipe malidlugo iku-
neqåsåq
Jonathan PeterseniugaluaK „ordbo-
géraliamine" ima OKarpoK:“ -ss nipe
tusarnersoK atornerdlugtaicinago."
qanoq ilidluda kujadåmiut åvånåmiu-
dlo -ss adornagulo dusarnarisinåvar-
put.
-ss kujadåmiut avånåmiudlo adu-
ngisåt pérdle, -s- inångordle.
oqååilerineq adordlugo sule ådlå-
ngortiterisinågaluarpunga isumagale
erserérmat dådlilerdariaqångilaq. då-
mådåq qaråtåda nalunårasuardarnera
„akikidlisagaluarpoq". åsersutigalugo:
tunissagssiortorujugssusinaugaluarput
= dunisåsiordorujususinågaluarput.
-s, g, s, g, s, u nalunårasuarnermut „a-
kikidlisudåput.“ sukåsutip sivitutidlo
dårsinerat oqaludarnitine nipitinima-
da akikidlisutdp minerulersinåneranut
suniuteqångilaq.
oqarumasoqåsaoq qularingidluinar-
para dåmåliornine oqåtita naggué a-
serorterika. åp, qularnångilaq dåma-
liorpunga, kisiåne kalådlit qanoq a-
merdiatigisut nagguvit ilikarsimavåt.
ådlånitine nagguvit tusåsinångilkalu-
ardlugit oqaludarnitine kalådlit oqåsé
umatidlugit dusåjuåsavavut — dama-
tiguinångitoq. pdsariaqaqåq kukune-
qarpådlångitumik ådlåsådlune. kala-
dlit iliniartitisut kalådlisut aduartiti-
nermine misilingipådlaqåt.
qavsérsiutip naggatigisardagai uva-
ne erqardungilåka isumaqarama ådlå-
titinik nuånarinitut qåsiudlutik isu-
maqatigisutiginiarsinågåt. malugiuk
sivitut damadumane atoriga.
ådlåsiliaq dåna „siladorsuarnit“ siu-
nersutigisåsardunit untritileriåmik pi-
tåneruvoq. ådlarqåmut ajornalåralu-
arpoq, adorduånarånile qåmat qångi-
utinardoq kukunérutariaqarpoq.
Seminarieelev Jens A. Rasmussen,
Tønder.
£uxan.
STEREO BANDOPTAGER
KVALITET FREM FOR ALT
dlatigissut.
— aulisagkerivigse angisorujugssu-
hgingmat sigssiugarsilo mikeKingmat
sulerujugssuartåusause.
— ilungersuassaKaugut. aulisagarta-
rineKartartut ukiut tamaisa amerdle-
riarujugssuartarmata suliagssaKarta-
Kaugut. umiarssuårKat pajugtut åma
sigssiugatuaussumut tulagtarmata så-
rugdlérniatdlo kingorårtautinavigdlu-
Hk nioraissarmata ilåne ilungersornar-
laKaoK.
•— sårugdlinigdluarångat sulivfigse
kanoK sivisutigissarpa?
— uvdlakut arfinermut usingia-
Bagssat sujugdlit autdlartineKartar-
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby
i u—:
- den kys
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste f>astel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
lcebestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdhmkekate-
kdngitsut.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.
2 HØJTTALERE
3 HASTIGHEDER
4 SPOR
Fortaag katalog hos radioforhandleren
eller på vor døgntelefon: BY 9850 A
FRODE HERLØV & CO.
KØBENHAVN K.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
^TjRECOrø
SKRAft «
Dobbelt
sovseti
sukulugssaK pitsaoKateKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit murdloriéumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
s^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfIt angnersat
Havarikommissionens
foreløbige redegørelse
Den forulykkede militær-catalina
havde ramt fjeldet under en vandret
eller næsten vandret flyvning på nord-
vestkurs, siger flyvevåbnets havari-
kommission i sin foreløbige redegø-
relse. Kommissionen kommer ikke
nærmere ind på årsagen til ulykken.
Årsagen menes iøvrigt, at piloten
havde mistet orienteringen.
I redegørelsen siges, at flyvningen
var udsat flere gange på grund af dår-
ligt vejr. 1. pilot Holst besluttede
imidlertid at starte kl. 15,45. På dette
tidspunkt var vejrforholdene både i
udgangsstedet og målet for flyvningen
i overensstemmelse med bestemmel-
serne for flyvning i Grønland. Mili-
tær-catalinaen søgte at kalde Grønne-
dal to gange klokken 16,36, men fik
ikke svar. Opkaldet blev hørt i Nar-
ssarssuaK. Den rutinemæssige melding,
som skulle indkomme klokken 16,46
udeblev, og opkald fra jorden blev
ikke besvaret. Man formoder derfor, at
ulykken var sket umiddelbart efter
det sidste opkald til Grønnedal.
En laksefisker ved Bredefjord var
den sidste, der observerede maskinen.
Den fløj ved underkanten af skyerne
i let regn, i 70 meters højde. Flyet
fløj ind i en sidefjord til Bredefjorden,
og da den kom tilbage, fortsatte det
ud gennem Bredefjorden.
Havarikommissionen ankom til
ulykkesstedet torsdag den 15. august
og returnerede til Danmark mandag
den 19. august medbringende flyets
forskellige instrumenter til nærmere
undersøgelse. Den foreløbige redegø-
relse slutter med at fastslå, at den
skitserede flyverute, indenskærsruten,
i flyvetid svarer fra starten i Narssar-
ssuaK til det formodede havaritids-
punkt.
En fuldstændig rapport forventes,
når instrumenterne er undersøgt.
puigutkiukumassatit assiltkit atordlugo
Fasthold nuet med
AGFA IS0LA I
Billedformat: 6X6 cm. Meniskuslinse og
automatlukker. — Indbygget gulfilter.
Blitz-synkroniseret.
åssilissat angissusiat: 6X6 cm. Menis-
kuslinse åma automatlukker, seniner-
siutitaKarérsoK. Kåumåtdlagtartulerne-
KarslnaussoK.
AGFA ISI-BLITZER
Passer til ethvert kamera åssilissutinut sugaluanut-
med sko. Til batteri 15 volt diunit Kåumåtdlåumut i-
kuvfigssalingmut. nåma-
gutoK. batterértagsså 15
volt.
Slæbejolle KELLO 1 kalitaK
PRIS kr. 1.370.-
Længde: 3,16 m (10’ 4”)
Bredde: 1,27 m
Vægt: 57 kg
„KELLO 1“ er den ideelle slæbe-
jolle — den er let, den er robust,
den kræver ingen vedligeholdelse,
og fremfor alt er den synkefri.
For alle fartøjer, som bruger slæ-
bejoller, er disse faktorer af aller-
største betydning. Bådens ringe
vægt gør vandmodstanden mindre
og belaster derfor motoren mindst
muligt. For de større kuttere, som
kan have båden på dækket, er den
ringe vægt selvsagt af endnu større
betydning, tænk Dem engang —
kun 57 kg at løfte.
KELLO I slæbej olie er ligesom alle
de øvrige KELLO-både fremstillet
af 2 mm korrosionsfri, saltvands-
bestandig aluminium af enestående
styrke. Bådenes store robusthed
over for stød og slag gør dem vel-
egnede til grønlandske forhold,
herunder også til sejlads i isfyldt
farvand.
Løb ingen unødig risiko med De-
res slæbejolle — køb en KELLO!
takissusia: 3,16 m (10’ 4”)
silissusia: 1,27 m
oKim&issusia: 57 kg
„KELLO 1“ kalitagauvoK pitsauv-
dluinartoK — OKitsåvoK, Kajang-
naitsuvoK, aserfatdlagtailissariaKå-
ngilaK, pingarnerssauvordle kivi-
neK aj ormat.
angatdlatinut tamanut kalitaKar-
tartunut pinenartut tåuko pingå-
ruteKardluinartuput. umiatsiaup
OKlssusiata kallkuminartåtipå tai-
måitumigdlo motore agsorortine-
Kånginerpaussardlune. kutterinut-
dlo anginerussunut umiatsiamik
Kåmingnititsissugssanut OKissusia
sfiruname sule pingåruteKarneru-
vok, erKarsautigeriaruk — 57 kg
kisiat kivitagssaralugo.
KELLO I kalitaK KELLO umiat-
siait avdlat åssigalugit sanauvoK 2
mm aluminiumik Kajangnaitsoru-
jugssuarmik,mångertornerneK ajor-
tumik imavdlo tarajuanik aseror-
neKarsInåungitsumik. umiatsiait a-
pornernut kagdlunernutdlo Ka-
jangnåissuserujugssuisa Kalåtdlit-
nunåne pissutsinut piukunardluar-
tungortipait, taimåtaoK sikulingme
ingerdlaornermut.
umiatsiårKat kalitat årdlerigissa-
riaKångikugko — KELLO pisia-
riuk!
Alle oplysninger og brochurer fra
ukunånga pineKarsfnåuput
KØBENHAVN
GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbh. K.
25