Atuagagdliutit - 05.12.1963, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 103-at
sisamångorneK 5. december 1963
Nr. 25
NYT POLITISK PARTI
STARTET I GODTHÅB
Partiel, hvis navn er „Inuit-parti" har til hovedformål, at grønlændere
og danske i Grønland behandles ens. Partiet kræver lønmæssig lige-
stilling og vil gøre sit til, at samarbejdet mellem befolkningsgrupperne
sker ved gensidig respekt.
danskfjendtlige, løsrivelsestendenser,
der kom som et direkte udslag af
ApolloraK Mogensens omdiskuterede
foredrag.
— Partiet har absolut ikke med
ApolloraK Mogensens foredrag at gø-
re. Det er ikke spor revolutionært, og
det kan ikke betegnes som et løsrivel-
sesparti, udtaler en af medstifterne,
fiskeribiolog Jens Kreutzmann, Godt-
håb. Vi ved, at de to befolkningsgrup-
per i Grønland udmærket kan sam-
arbejde. Et af hovedpunkterne i par-
tiets program siger også, at partiet
vil gøre sit til, at samarbejdet mellem
befolkningsgrupperne i Grønland sker
ved gensidig respekt.
— Kan partiet betegnes som yder-
liggående?
— Nej, det er det ikke. Vi ved, at
det grønlandske samfund er for lille
til, at det kan klare sig på egen hånd.
Et yderliggående parti har ingen be-
rettigelse i Grønland. Samfundet her-
oppe kan kun eksistere ved et godt
samarbejde og forståelse mellem dan-
ske og grønlændere.
FULSTÆNDIG LIGESTILLING
— Hvad er partiets hovedformål?
(Fortsættes side 3)
Mange lovord om de nye
fiskeriinspektionsskibe
Et af de fire nye søsterskibe, „Ingolf", er i disse dage i Grønland på en
kombineret inspektions- og præsenfationstur — Chefen for Grønlands
Kommando, kontreadmiral Munter siger bl. a., at de kan dække et væ-
sentligt større område, takket være skibets bedre navigationsudstyr og
helikopteren.
at indgå i søredningstjenesten. Skibene
er isforstærkede, kan tåle en overis-
ning på 220 tons og vil gøre fiskeri-
inspektionen mere effektiv end tid-
ligere.
— „Ingolf" har en helikopter om
bord, en Alouette III af fransk fabri-
kat, der vil lette fiskeriinspektionen
væsentligt. Den skal medvirke til at
(Fortsættes side 3)
Fiskeriinspektionsskib — aulisarfit kigdleKarfinik nékutigdllssutitåK — „Ingolf".
Der er nu startet et parti i Godt-
håb. Partiet, der er det eneste af sin
art i Grønland i øjeblikket, er stiftet af
en kreds grønlændere med mange års
uddannelse i Danmark bag sig. Det
nye parti hedder „Inuit-parti“. I øje-
blikket er man inden for partiet ved
at organisere sig. Der er tale om et
selvstændigt parti, som ikke har no-
gen forbindelse med partierne i Dan-
mark.
Der har været mange rygter i for-
bindelse med partidannelsen. Man
talte om revolutionsråd, et parti med
Et af den danske marines nye fiskeriinspektionsskibe „Ingolf" er i disse
dage i Grønland på en kombineret inspektions- og præsentationstur. Det
er med nogle måneders forsinkelse, at „Ingolf" kommer herop, bl. a. fordi
det tog længere tid at installere skibets elektriske og elektroniske udstyr end
beregnet.
kigdleKarfingnik nåkutigdli
ssutitåt nersualårneKaitaut
umiarssuartåt åssigit sisamaussut ilåt „Ingolf" uvdlune måku-
nane Kalåtdlit-nunanipoK kigdleKarfingnik nåkutigdliutigalune
takutincKaKåtardlune Kalåtdlit-nunane såkutoKarnerme
KutdlersaussoK, kontreadmiral Munter, ilåtigut OKarpoK umiar-
ssup sumissusersiortarnermine pitsaunerussunik atortoicarnera
Kulimigutdlo sarpilingmik tingmissartoKarnera pissutigalugo
Kanganit angnertunerussoK isumagisinaulisagigtik
VI MÅ VÆRE ORIENTERET OM
FREMMEDE FISKERES AKTIVITET
Chefen for Grønlands Kommando,
kontreadmiral J. Munter, der er med
„Ingolf" for at præsentere skibet,
sagde bl. a. til Aktuelt Kvarter: —
Med et nyt, moderne og sødygtigt
skib sker der en væsentlig forøgelse af
vore muligheder for at løse de op-
gaver, vi har. Skibets bedre naviga-
tionsmæssige udstyr og ikke mindst
helikopteren betyder, at vi kan dække
et væsentligt større område.
— Jeg vil dog gerne fremhæve be-
tydningen af, at Grønlands Kommando
bliver orienteret om, hvornår der bli-
ver konstateret overtrædelser af fi-
skerigrænsen. Så hurtigt som muligt
må vi blive orienteret om ulovlighe-
derne, så vi kan komme med det
samme, eller vi kan planlægge vore
inspektionssejladser således, at vi kan
måna Nungme partimik autdlami-
ssoKarpoK. parti nunavtine taimåitu-
nit månåkut kisiartaussoK pilersine-
itarpoic kalåtdlinit ukiut ardlaxartut
Danmarkimc iliniarsimassunit. parti
nutåK taigutcKarpoK „Inuit-partiat".
månåkut partip iluane årKigssussine-
KarpoK. parti nangminerssortuvoK
Danmarkimc partinut atåssuteKångit-
SOK.
partip pilersineKarneranut tungatit-
dlugo tusatsiagaussut amerdlaKaut.
oKautigineKarpoK parti mumisitsiniar-
tussoK, danskinut akerartorniartussoK
Danmarkimitdlo avigsårniarnermik
sulissutigingningniartoK ApolloraK
Mogensenip oKalugiautåta kinguneri-
ssånik pilersoK.
— parti tungassutcKångivigpoK A-
polldraK Mogensenip OKalugiautånut.
mumisitsiniarlungilaK avigsårniartu-
tutdlo OKautigineKarsinaunane, aut-
dlarnissut ilåt aulisagkanik ilisimatoK
Jens Kreutzmann OKarpoK. nalungi-
dække de særligt udsatte områder.
Kontreadmiral Munter oplyser, at
et af de fire skibe til stadighed skal
foretage fiskeriinspektion i de grøn-
landske farvande, mens et andet skal
benyttes som opmålingsskib.
HELIKOPTEREN KAN STARTE OG
LANDE SELV I RET HÅRDT VEJR
Skibets fører, kommandørkaptajn
Otto Marckmann, siger ved ankomsten
til Godthåb, at turen er gået ualmin-
deligt godt og fortsætter: — Det dan-
ske forsvar forsøger at standardisere
materiellet. Resultatet heraf er bl. a.,
at der er bygget fire ens fiskeriin-
spektionsskibe af „Hvidbjørn“-klassen.
Det er en ny type skibe, der også skal
benyttes til stationstjeneste på Grøn-
land, ved Færøerne og i Nordsøen.
Ved siden heraf er de indrettet til op-
målingstjeneste, eventuelt også til
fiskeribiologiske undersøgelser og til
larput nunavtine Kavdlunåt kalåtdlit-
dlo suleKatigigdluarsinaussut, partiv-
dlo tungavigissaisa pingårnerit ilåne
taineKarpoK partip sulissutiginiarå
Kalåtdlit-nunåne kikugaluartutdlunit
suleKatigingnermingne atarKeKati-
gingneK tungavigalugo påseKatiging-
nigssåt.
— parti ingasséussiniartutut oKau-
tigineKarsinauva?
— .någga, taimåingilaK. nalungilar-
put kalåtdlit inoKatigit angnikipat-
dlårtut nangminérdlutik ingerdlasi-
naunigssamut. måne inoKatigit tai-
mågdlåt atasinåuput Kavdlunåt kalåt-
dlitdlo suleKatigingneratigut.
naligititauvdlumarneK
— partip anguniagaisa suna pi-
ngårnerssaråt?
— kalåtdlit xavdlunåtdlo måne åssi-
gingmik pineKarnigssåt akigssautiti-
(Kup. 3-me nangisaoK)
danskit såkutuisa imarsiortut auli-
sarfit kigdleKarfinik nåkutigdlissuti-
tåvisa ilåt „Ingolf" uvdlune måkuna-
ne Kalåtdlit-nunavtinipoK nåkutig-
dliutigalune takutineKaKåtårdlune.
pilerssårutigineKartumit Kåumatinik
ardlalialungnik kingusinårdlunc
„Ingolf" nunavtinut pivou tamatumu-
nga pissutaussut ilagalugo umiarssup
elektricitetimik elektronimigdlo ator-
tuisa ikussorneKarnerisa ilimagissa-
mit sivisunerussumik suliarineKarsi-
manerat.
aulisarful avdlamiut nålånqisårfut
lusartineKarlardlit
Kalåtdlit-nunavtine såkutoKarner-
me KutdlersaussoK, kontreadmiral J.
Munter, umiarssuarmik takutitsiarto-
Kåtårdlune „Ingolf“imut ilaussoK „so-
Kutiginartu“nut ilåtigut ima OKarpoK:
— umiarssuaK nutåliax imarsiutiku-
minartordlo pigileravtigo uvavtinut
suliagssarititaussut Kanganit pitsau-
nerungåtsiartumik nåmagsismaulisa-
vavut. umiarssftp sumissusersiortar-
nermine atortue mingnerungitsumig-
dlo tingmissartua Kulimigut sarpilik
iluaKutigalugit Kanganit angnertune-
russoK isumagisinaulisavarput.
— taimåikaluartoK erssencigsarniar-
para pingåruteuardluinartOK Kalåt-
dlit-nunane såkutut Kutdlersauarfia-
ta nalunaerfigineKartamigsså nanga
nålångisårdlutik aulisartoKarsimane-
ranik. nålångisåmerit sapingisamik
piåmerpåmik uvavtinut nalunaeruti-
gineKartarpata eminau omigutarsi-
naugaluarpugut, imalunit nåkutig-
dlinigssap årKigssomenamerane au-
lajangertarsinaugaluardlugo nåldngi-
sårfiugajungnerussut najomevMrneru-
sassut.
fingmissartOK anordlingåfsiartume
agdlåt atorneicarsInauvoK
kontreadmiral Munter OKarpoK u-
miarssuartåt sisamaussut ilåt atauseK
tamatigut Kalåtdlit-nunåta imartåne
aulisarfit kigdleKarfinik nékutigdlisi-
nexåsassoK avdlalo umiartortut atu-
gagssåinik nunap åssiliortiternerme a-
torneKartåsavdlune.
En tupilak blev i sommer fundet på
øen AnartussoK vest for Igdlorpait ved
Sydprøven. Fundet, som blev gjort i
en gammel åndemanerhule er ikke
mindre end en kulturhistorisk sensa-
tion. Her demonstrerer pensioneret
overkateket Julius Olsen, Godthåb,
hvordan man gør en Tupilak levende.
Tupilakken, som ses på billedet, op-
bevares nu på landsmuseet i Godthåb.
umiarssup nålagå kommandørkap-
tajn Otto Marckmann Nungmut tiki-
nermingne OKarpoK angalaordluaKa-
lutik imalo nangigdlune: — danskit
såkutuisa atortutik sapingisamik åssi-
glåkånersungortmiarpait. tamatuma
kingunerisa ilagåt aulisarfit kigdle-
xarfinik nåkutigdlissutigssat åssigit
sisamat „Hvidbjørn“-klassemik taine-
aussainaK tupåtdlagkatdlarujugut tu-
saravtigo KeKertame Anarfussume Ig-
dlorpait kitåne Agdluitsup-påta erKå-
ne tupigdliarssuaroK angékugsarfitor-
Kame navssårisimagåt. navsså« kulfu-
rikut OKalugtuarissaunivtigut pingåru-
texaKaoK tupigdlianit månamut takii-
ssutigssanit kisiartaugame. tåssa ajo-
KiuneK Julius Olsen, Nuk, iupigdlia-
mik navssåmik umartitsiniartussårtoK.
tupigdliaK måna Nungme katerssu-
gausivingme torKorfauvoK.
partimik nutåmik Nungme måna
autdlarnissonartoK
parti taiguteKartoK „Inuit-partiat" anguniaganarpoK nunavtine
Kavdlunat kalåtdlitdlo åssigingmik pinenamigssånik. partip
piumassarå naligingmik akigssauteKarnigssaK sulissutiginiar-
dlugulo måne kikugaluartutdlunit suleKatigingnermingne på-
seuatigingneK tungavigalugo atarKCKatigingnigssåt
(nup. 3-me nangisaoK)