Atuagagdliutit - 05.12.1963, Qupperneq 3

Mange lovord om
(Fortsat fra forsiden.)
finde ud af, om der er nogle fiskefar-
tøjer, som fisker indenfor fiskeri-
grænsen. Der er en landingsplads for
helikopteren på skibets agterende, og
i forlængelse heraf står der en han-
gar. Når helikopteren starter og lan-
der, må skibet ikke rulle for meget.
Derfor er skibet forsynet med sta-
bilisatorer, en slags sidefinner, der
virker så godt, at helikopteren kan
starte og lande selv i ret hårdt vejr.
— Helikopteren er i luften flere
gange så godt som hver dag, mens
vi er heroppe, og vi er godt tilfreds
med den, siger skibets fører og fort-
sætter: — Den kan transportere seks-
syv personer over en kort periode,
men har normalt to mands besætning,
en pilot og en navigatør. På denne tur
har vi bl. a. en ekspert i helikopter-
flyvning i Grønland. I flere år har
han fløjet med helikopter for Grøn-
lands geologiske Undersøgelser og ved
en hel masse om de særlige forhold,
der hersker i et bjerglandskab. Som
sagt er vor opgave ikke alene fiskeri-
inspektion, men også stationstj eneste.
Vi skal bl. a. hjælpe nødstedte. Under
vort ophold her i byen har helikopte-
ren været på eftersøgning flere gang
og hjalp dermed den halve snes både,
der ledte efter to danske håndværke-
re, der var forsvundet under en jagt-
tur søndag den 23. november.
MANGE FORBEDRINGER
Der er mange lovord om „Ingolf"
Nyt politisk
parti...
(Fortsat fra forsiden).
— Det er, at grønlændere og danske
i Grønland skal behandles ens, og at
der skabes fuldstændig ligestilling
mellem de to befolkningsgrupper.
Partiets fornemste opgave skal være,
at man befrier grønlænderne for at
føle sig som anden klasses mennesker
i deres eget land. Mindreværdsfølel-
serne hos grønlænderne skader be-
stræbelserne for, at vi kan samar-
bejde på lige fod. Unge grønlændere
må ikke glemme, at deres forfædre
har været selvstændigt tænkende
mennesker, som har kunnet klare sig
i deres eget land.
Partiet lægger vægt på, at det
grønlandske sprog og den grøn-
landske kultur skal holdes i ære.
Inden for partiet tvivler man ikke
på, at den grønlandske kultur kan
tillempes de nye forhold.
— Partiet kræver ligeløn for grøn-
lænderne?
— Det er rimeligt, at alle fastboende
i Grønland har samme løn. Jeg kan
ikke indse, at ligelønsprincippet vil
betyde en ulykke for Grønland. Folk
heroppe burde have en løn, som de
virkelig kan leve af, men det er klart,
at hidkaldte eksperter må have en
præmie.
Partiet vil desuden prøve på at fjer-
ne urimeligheder i lønmæssig hen-
seende. Der er mange dygtige folk
blandt den såkaldte „forsømte gene-
ration". Disse mennesker skal ikke
straffes med en mindre løn, fordi de
ikke har haft mulighed for en uddan-
nelse, der giver dem adgang til eksa-
mensbeviser. Der er mange grønland-
ske håndværkere, som ikke er fag-
lærte, men hvis erfaringer og kunnen
står på højde med de unge, der har
gennemgået en faglig uddannelse og
bestået svendeprøve. Disse mennesker
har krav på en rimelig løn.
MISFORSTÅELSER UNDGÅS
— Partiet vil også støtte det private
initiativ?
— Hvis alle foretagender i Grøn-
land skal være henvist til statsdrift,
kan man ikke forvente tilstrækkelig
store løninger. Statsdriften er for dyr.
Som et eksempel kan man nævne, at
administrationsudgifterne hos KGH,
efter sigende, udgør 60 pct.
På den måde vil det gå meget lang-
somt, inden vi i Grønland opnår en
højere levestandard.
— Partiet blev startet ud fra den
erkendelse, at der nu er behov for
partidannelser i Grønland?
— De grønlandske politikere har det
hårdt i øjeblikket. De har svært ved
at opfylde deres programmer, fordi de
ikke har en organisation bag sig. Det
sker, at grønlandske politikere kom-
mer med udtalelser, som deres væl-
gere ikke kan bakke op. Dette fører
til misforståelser og mistillid hos beg-
ge parter. Jeg mener, at partier har
berettigelse i dagens Grønland. Inter-
essen for politik vil vækkes og poli-
tikerne får det lettere ved deres ar-
bejde, når man har et fast partipro-
gram at holde sig til.
Julut.
fra besætningens side. For første gang
har den danske marine indført faste
køjer med læselamper for den menige
besætning. Der er opholdsrum med
fjernsyn og radiomodtager, hvor man
kan få the eller kaffe døgnet rundt.
Vagtmandskabet kan også få mad ved
midnat og klokken fire om morgenen.
Der vises film mindst to gange om
ugen, og der er gode badeforhold. Ski-
bet „laver" selv vand, og der bruges
10-13 tons vand i døgnet of den ca.
80 mands besætning. Fire bagere sør-
ger for, at der er friskbagt brød hele
tiden. Besætningen får bl. a. friske
rundstykker hver morgen, og det elek-
triske køkken er et lille vidunder. Der
er aircondition i alle rum.
Skibet er på ca. 1650 tons med en
maksimalfart på under 20 knob. Med
sine 72 meters længde er skibet ikke
overvældende stort af hensyn til de
små havne, der findes heroppe og på
Færøerne. Hovedmaskineriet består
af fire „General Motors" motorer, hver
på 1600 BHK. Enkeltvis eller flere
sammen efter ønske indgår de på et
reduktionsgear, der driver en firebla-
det skrue med stilbare blade — det
samme system, der benyttes om bord
på fiskekuttere. Det er en forenkling
af hele systemet i forhold til, hvad der
er blevet benyttet indtil nu. Maskinen
kan betjenes både fra broen, den luk-
kede „tønde" i masten under issej-
lads og maskinkontrolrummet. Fra
„tønden" kan man ligeledes betjene
roret. Af andre tekniske installationer
kan nævnes to radarer, Loran A, Decca
Navigator, autopilot, samt asdic, bl. a.
til påvisning af isskosser, der ikke
kan „ses" af radar, fordi bølgerne
skjuler dem. De mange elektriske og
elektroniske installationer forsynes fra
tre dieselgeneratorer, der hver yder
350 KW elektricitet.
ØNSKER FLERE GRØNLÆNDERE
SOM BESÆTNINGSMEDLEMMER
— Har De været i Grønland før,
kommandørkaptajn Marckmann?
— Nej, jeg har aldrig været her
før. Det hele er nyt for mig. På den
første tur har jeg kaptajnløjtnant
Rostgaard Sørensen som kendtmand.
Han har været stationeret heroppe
før og har ført orlogskutteren „Skar-
— Er De tilfreds med skibet?
— Ja, det er jeg. Man kan gan-
ske vist ikke sige, at skibet er helt
færdigt, for der er stadig småting, der
skal laves, når vi skal til garanti-
eftersyn til vinter. Men jeg er meget
tilfreds med skibet. Det er dansk kon-
struktion helt igennem, og det er vel
gennemtænkt.
— Hvilke byer har De besøgt indtil
nu?
— Vi har været i Godhavn, Egedes-
minde og Holsteinsborg, hvor skibet
blev præsenteret alle steder, og under
turen har vi opbragt en norsk traw-
ler. Han slap med en advarsel.
— De har et par ikke-syddanske
besætningsmedlemmer.
— Ja, vi har en siamesisk søløjtnant
om bord. Han har været i Danmark
i ca. syv år og har ønsket at uddanne
sig som søofficer, inden han tager
hjem. Så har vi en grønlænder med,
Ejnar Samuelsen fra Nanortalik, der
kom ombord i Grønnedal. Han er en
god sømand, og jeg vil sætte pris på
at have een eller flere grønlændere
mere om bord.
Hans Janussen.
kigdleicarfmgnik nåkutigdlissutitåt
(nup. 1-imit nangitan)
Kartartut sananeKarmata. umiarssuit
nutåmik ilusigdlit Kalåtdlit-nunåne,
Savalingmiune Nordsømilo ikiorsi-
ssarnerme ama atugagssåuput. tama-
tuma saniatigut angatdlatit atugag-
ssåinik åssiliornerme pissariaKartitsi-
nerdlo maligdlugo aulisagkanik imå-
nigdlo misigssuinerme kisalo irnåne å-
nåussiniarnerme atugagssatut sanane-
Karput. umiarssuit sikusiortarnigssåt
pivdlugo Kajangnaitdlisagåuput, 220
tonsinik OKimåissusilingmik sermer-
sorsinauvdlutik aulisarfitdlo kigdle-
Karfinik .nåkutigdlinerme matuma su-
jornagut atorneKarsimassunit suliamik
pitsaunerussumik ingerdlatsisinauv-
dlutik.
— „Ingolf" Kulimigut sarpiling-
mik tingmissartoKarpoK franskit
sanåvånik Alouette III-mik taine-
Kartartumik. tåussuma atorneKar-
neragut aulisarfit kigdleKarfinik
nåkutigdlincK Kanganit ajornångi-
nerussumik ingerdlåneRalisaoK.
aulisariutinik aulisarfiup kigdle-
Karfiata iluanitoKarnersoK påsi-
niainerme tingmissartOK ikiutar-
tugssauvoK. umiarssup amiata tu-
ngane tingmissartOK mitarfeKar-
POK, tåussumalo sujorna’tungånit-
dlune tingmissartup inå. tingmi-
ssartOK tingisagångat mfsagångat-
dlo umiarssuaK orråvatdlårtaria-
Kangingmat umiarssuaK angutau-
ssaKartineKarpoK saneraarnigut
tåuko avalagsårsimatitdlutik orrå-
jungnaersitsingajagtarmata sila a-
nordlingåtsiaraluartoK agdlåt ting-
missartOK tingisinauvdlunilo misi-
nauvoK.
— Kalåtdlit-nunfinmivtine tingmi-
ssartOK uvdlut tamangajagdluinaisa
ardlaleriardlune angalaortarpoK, pit-
sauvigsuvordlo, umiarssup nålagå o-
KarpoK nangigdlunilo: — sivisungit-
sumik tingmisatitdlune inuit arfinig-
dlit — arfineK-mardluk angatdlåsi-
nauvai, amerdlanertigutdle mardlui-
narnik inugtaKartardlune, tåssa inger-
dlatitsissumik sumissusersiortartumig-
dlo. måna angalaornivtine ilavta ila-
gåt Kalåtdlit-nunåne tingmissartunik
taimåitunik angatdlateKarnermik su-
ngiussivdluarsimassoK ukiune ardla-
lingne Kalåtdlit-nunåne ujaragsiortu-
ne tingmissartumik Kulimigut sarpi-
lingmik • angatdlateKartarsimagame
nunane KåKalingne tingmissartunik
taimåitunik angalanermik ilisimassa-
KardluartoK. oKautigerérpara aulisar-
fit kigdleKarfinik nåkutigdlineK ki-
siat suliagssaringikigput, åmale isu-
magissagssat avdlat, sordlo ajutortu-
nik ikiorsissarneK, suliagssavta ilagåt.
måne Nungminivtine tingmissartOK
ardlaleriardlune ujåsseKataussarpoK
taimalo angatdlatit Kulit migssiliortut
danskinik sulissartunik mardlungnik
sapåtiungmat novemberip 23-åne aut-
dlainiardlutik tikingitsortunik ujar-
dlersut ikiordlugit.
pifsångoriautit amerdiaKaut
„Ingolf“ inugtaussunit nersualåme-
KaKaoK. danskit såkutue imarsiortut
aitsåt pemardlutik såkutuginamut si-
nigfeKartitsiput aulajangersimassunik
(nivingassungitsunik) tamarmik ing-
mikut KWtdlilingnik inangavdlune a-
tuarnerme atomeKarsinaussunik. ine-
narpoK isersimårtarfingnik fjemsyni-
lingnik radiiikutdlo nålaorutilingnik,
kavfisorniartarfeKardlune uvdloK u-
nuardlo nåvdlugo timik kavfimigdlu-
nit pivfiusinaussumik. pigårtugssat
åma unua’KerKata migssåne uvdlåkut-
dlo sisamanut nerissagssanik pisinau-
titåuput. ikingnerpåmik mardloriar-
dlune sapåtip akuneranut filmerto-
KartarpoK, uvfarfigeKautdlo. umiar-
ssuaK nangmineic imiliortarpoK tarat-
sumit, inugtaisalo 80 migssiliortut i-
mek uvdlup unuavdlo ingerdlanerane
10—13 tons atortarpåt. igfiortwt sisa-
mat Kalardlånik igfiartugagssaKartit-
siuarput, inugtaussutdlo uvdlåt tamai-
sa Kalardlånik rundstykkitortarput,
igavfigdlo elektricitetitortOK tdkuv-
dlugo usorulangitsomeK ajornaKaoK.
init tamarmik silåinarigsauteKarput
silåinarmik nigdlertumik kissartu-
migdlo suportitsivigineKarsinauvdlu-
tik.
umiarssuaK 1650 migssiliordlugit
tonseKarpoK ingerdlanine tamåkersi-
matitdlugo 20 knobit inordlugit inger-
dlassardlune. 72 meterinik takissuse-
xarame angisorssungilaK, taimalo mi-
kissussautmeKarneranut pissutauvdlu-
>ne Kalåtdlit-nunavtine Savalingmiu-
nilo umiarssualivit mikissflnere. ma-
skinat ingerdlanermine atortagai „Ge-
neral Motors“ip motoré sisamåuput
tamarmik 1600 BHK-dlit. maskinap a-
tautsip ardlagdlitdlunit atautsikor-
dlutik sarpé sisamanik ulungnagdlit
ingerdlatarai kåvingnertik aulagsagti-
ngikaluardlugo ulortiterneKarnerinar-
mikut uteriartutausinaussut. sarpé
aulisariutit sarpisut ituput måna ti-
kitdlugo periausiussunit pissarinéra-
kasingmik, tåssa tigumivft mardlui-
nait atordlugit, sarpé ulortineKarsi-
.nauvdlutigdlo maskina såkortusisine-
KarsinauvoK nålagkersuissarfingmit,
nåparume sikusiortitdlune nasigtar-
fingmit maskinanigdlo nåkutigdliving-
mit. sikusiortitdlune nasigtarfingmit
åma umiarssuaK aKuneKarsinauvoK.
teknikimut tungassorpagssuarnit tai-
neKarsinåuput radarit mardluk, su-
missusersiornerme radiup maligaussai
atordlugit påsiniutaussartoK Loran A
avdlalo taimaingajagtOK Decca Navi-
gator, sujunerfingmut pujorsiut iluar-
smariardlugo aKutip ipiterutå ingmi-
nut isumagissoK (autopilot), itissuser-
siutaussoK ilåtigut sikutanik puki-
■nermit radarimit malugineKarsinåu-
ngitsunik imap iluagut „takungnissu-
tausinaussoK" (asdic) avdlatdlo. ator-
tut elektricitetimit elektronimitdlo i-
ngerdlåneKartut amerdlaKissut ing-
nåtdlagiaKartiniardlugit ingnåtdlagia-
liiltit pingasut tamarmik 350 kilo-
wattinik pigssarsissutaussartut pigi-
neKarput.
kalåtdlit amerdlanerussut
inugfaunigssåt kigsaufigå
— ikommandørkaptajn Marckmann,
matuma sujornagut Kalåtdlit-nunånl-
simavit?
— någga, aitsåvik Kalåtdlit-nunå-
nipunga. taimaingmat sut tamarmik
uvavnut takornarnarput. angalancår-
.nivtine kaptajnløjtnant Rostgaard Sø-
rensen ilisimassortarårput, Kalåtdlit-
nunånérérsimassoK sorssutérKamutdlo
„Skarven“imut nålagaorérsimassoK.
— umiarssuaK ajoringiliuk?
— ajoringeKåra. inivigsimassutut o-
KautigineK ajornaraluarpoK såt ta-
marmik pissusigssamigsornersut ukio-
ro misigssorneKåsagpata angnertu-
ngitsut sule suliarineKartugssåusang-
mata. umiarssuardle pitsageKåra. dan-
skit suna tamåt titartagaråt encarsau-
tigivdluagaoKissoK.
— månamut igdloKarfit sut tikipi-
sigik?
— K’eKertarssuaK, Ausiait Sisimiut-
dlo, tamanilo umiarssuaK Kimerdlorti-
neKartarpoK. måna angalaiiivtine nor-
gimiut kilisautåt aulisarfiup kigdle-
Karfiata iluane aulisartoK nåmagto-
ravtigo tigussarårput, akilisingilar-
putdle mianerssorKuinardlugo ipera-
ravtigo.
— DanmarkerpiamérsOngitsunik
mardlugsungnik inugtatit ilaKarput.
— åp, såkutut imarsiortut nåla-
gåråt SiamimérsoK inugtavta ila-
gåt ukiut arfineK-mardluk migssi-
liordlugit DanmarkimisimassoK a-
ngerdlartfnane såkutunut imar-
siortunut nålagagssatut iliniarsi-
massoK. åma kalålersaKarpugut,
Ejnar Samuelsen, Nanortalingmér-
sok Kangilinguane ikissoK. tåuna
umiartortutsialagssuvoK, Kujåsaga-
luaKaungalo kalåtdlimik atautsi-
mik ardlalingnigdlunit sule pig-
ssarsisinaugaluaruma.
Hans Janussen
partimik nutåmik
Nungme måna ...
(Klip. 1-imit nangitaK)
gutdlo naligigsitsivdluinarnigssaK.
partip suliagssaisa pingårnerssarissa-
riaKarpåt kalåtdlit nangmingneK nu-
namingne nikanarnerussutut misigisi-
majungnaernigssåt. kalåtdlit mingne-
russutut nikanarnerussututdlo misigi-
simanerat naligigdlune suleKatiging-
nigssamik norKainiarnermut akornu-
taoKaoK. kalåtdlit inusugtut puigor-
tariaKångilåt sujulitik nangmingnéir-
dlutik erKarsarsinausimangmata nu-
namingnilo ingmingnut pugtagsinau-
simangmata.
partip pingårtipå kalåtdlit oKau-
sisa kulturiatalo åtarKineKarnig-
ssåt. partip tungånilt KularineKå-
ngilaK kalåtdlit kulturiat uvdlunut
nutånut nalerKutungorsarneKarsi-
.natissoK.
— partip piumassarå kalåtdlit nali-
gigsumik akigssauteKarnigssåit?
— n&pertutinåsaoK nunavtine aula-
jangersumik najugaKartut assigigsu-
mik akigssauteKarpata. isumaKångila-
nga åssigigsumik akigssauteKarneK
nunavtinut ajunarnermik kinguncKa-
rumårtoK. inuit månitut akigssaute-
Kartarianarput inussu tigineKåsa vdlu -
tik nåmagtunik, nalunångilardle ing-
mikut påsisimangnigtut aggersitat
ingmikut tapisiaKartineKartariaKar-
tut.
partip åmåtaoK sulissutiginiarpå a-
kigssautitigut nåpertuivdluånginerit
pérneKarnigssåt. kalåtdlit utorKalau-
nerussut pikorigsortarpagssuaKarpuit.
inuit tåuko imingnerussumik akig-
ssauserneKardlutik pitdlarneKartaria-
Kångitdlat soraerumérnertalingmik i-
liniarnigssamut periarfigssaKarsimå-
nginamik. kalåtdlit agssagssornermik
suliaKartut amerdlaKauit ingmikut i-
liriiartineKarsimångikaluardlutik inu-
sugtututdle iliniartineKardlutik so-
raenimérdlutik angussisimassutut pi-
korigtigalutigdlo påsissaKartigisima-
ssuit suliamik tungåtigut. inuit tåuko
nåpertutumik akigssauteKartariaKar-
put.
påsinerdluinerit
pingitsortitdlugit
— privatimik suliniarneK åma par-
tip tapersersorniarpå?
— nunavtine suliariniagkat tamar-
mik nålagauvfingmit ingerdlåneKå-
sagpata ilimagissariaKångilaK nåmag-
tumik akigssauteKalersinaunigssaK.
nålagauvfiup ingerdlaltsinera akiso-
KaoK. åssersutitut taineKarsinauvoK
tusartagkat nåpertordlugit handelime
aningaussartutit 60 pct-é ingerdlatsi-
nermut altor.neKartarmata.
taimaiginåsagpat nunavtine inuniar-
nerme atugkatigut uvgunåinaK Kag-
fagsaineKarsinåungilaK.
— parti pilersineKarsimava påsine-
Karsimangmat måna nunavtine par-
téKalemigssaK pissariaKalersoK?
— kalåtdlit politikerit månåkut o-
KitsorsiungeKaut. sujunertarissamik
anguniarnerat ajornakusfirtitarpåt pe-
Katigigfingmik tunuleKutaKångina-
mik. -kalåtdliit politikerit OKauserissa-
Kartåinarput Kinersissimik taperser-
sorsinåungisånik. tamåna påsinerdlui-
nermik pasipiloKåtåunermigdlo kingu-
neKartarpoK. i^umaKarpunga måna
nunavtine partéKalernigssamut pissa-
riaKalersoK. politikimut soKutiging-
ningneK eKérsarneKartugssauvoK po-
litikeriitdlo sulinerat OKilisaivtfigineKå-
savdlune, partikut anguniagaussumik
aulajangersimassumik tungavigEsaKa-
lerpat.
perKtngnardlunUo puatdlarnarto«
X Den gyldne, %
^ smidige OMA margarine ^
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kQltiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiomermutdlo
éssigingmik piukunarpoKl oxautlgluk atex: y
\ O M A margarinel y
I
I
3