Atuagagdliutit - 05.12.1963, Síða 8

De islandske bønder
er beskyttet af love
Alle landmænd er organiseret, og priserne på deres produkter bliver
fastsat hvert efterår — De fastsatte priser kan ikke ændres — Kød fil
hjemmemarkedet er dyrere end eksportkød, og eksporfunderskudef
bliver dækket med statstilskud — Lamme- og fåreskind samt uld bliver
eksporteret uden statssubsidier — De islandske bønder står meget
stærkt, fordi de holder sammen i et og alt.
De islandske landmænd er beskyttet af love. Under depressionsperioden i
1930-rne gik det helt galt med landmændenes økonomi, og for at hjælpe dem,
vedtog Altinget en lov i 1934. Der blev fastsat bl. a. priser på landbrugsprodukter,
og det blev bestemt, at hele salget af landmændenes produkter skulle kontrol-
leres. Hjemmemarkedspriserne blev gjort større end eksportpriserne, og under-
skudet på eksporten, der opstod på grund af de lave priser, blev dækket af
overskudet på hjemmemarkedet. På det tidspunkt begyndte byerne at opstå.
Man kunne nu sælge landbrugsprodukterne, hvad der ellers var umuligt, da
størsteparten af befolkningen boede ude på landet. Loven af 1934 blev forbedret
flere gange, og ifølge en lov af 1947 blev der bl. a. oprettet et Landbrugets
Produktionsråd. Et særligt nævn under dette råd har siden dette år fastsat
grundlaget for priserne på landbrugsprodukterne hvert efterår.
GRUNDLAGET FOR PRISERNE
BLIVER FASTSAT OM EFTERÅRET
Landbrugets Produktionsråd har ni
medlemmer, men det er et nævn på
seks medlemmer, der holder møder
hvert efterår i september måned,
som fastsætter grundlaget for priserne
på landmændenes produkter for et
år ad gangen, siger direktøren for
rådet Sveinn Tryggvason og fortsæt-
ter: — Grundlaget for priserne fast-
sættes ved at opstille indtægter og
udgifter for et „middelt landbrug".
De fundne tal bliver dog forhøjet med
10 pct.. I de 16 år, ordningen har
virket, er det kun sket seks gange,
at nævnet ikke kunne blive enigt,
og et særligt udvalg måtte fastsætte
priserne.
STATSTILSKUD TIL EKSPORTKØD
— Når dette grundlag er fastsat, er
det Landbrugets Produktionsråd, der
bestemmer, hvor meget landmændene
skal have for deres produkter, og hvor
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
meget engros- og udsalgspriserne skal
være. De fastsætte priser kan overho-
vedet ikke forandres. Ved fastsættel-
sen af landmændenes indtægter tager
rådet hensyn til, hvor store udgifter,
der er på landets 17 mejerier og 108
slagterier. Alle mejerier er andels-
foretagender, og ca. 80 pct. af kødet,
der omsættes i hele Island, bliver
solgt fra andelsbutikker.
— Sidste år blev der produceret ca.
12.000 tons lamme- og fårekød. Heraf
blev knapt 9000 tons solgt i selve Is-
land. En trediedel af den eksporte-
rede kødmængde blev solgt til Eng-
land i frosset tilstand for knapt 20
kr. kiloet. Da landmændene fik 28
kr. pr. kilo for kødet, blev differencen
betalt af staten i form af tilskud. Ved
lov er det bestemt, at staten skal ga-
rantere indtil 10 pct. af hele værdien
af landbrugsproduktionen som til-
skud for eksport af landbrugsvarer.
BØNDER MED ALT FOR STORE
OMKOSTNINGER FÅR TILSKUD
— Lamme- og fåreskind samt uld
bliver eksporteret til verdensmarkeds-
priser. Derfor får denne eksport ikke
statstilskud. Skindene bliver ekspor-
teret i saltet tilstand og usorteret.
Fra og med i år skal man dog prø-
ve på at klassificere skindene efter
deres kvalitet. Det gør man for at
skaffe landmændene større indtæg-
ter. I Norge klipper landmændene
lam, inden de bliver slagtet, fordi
de får større indtægter, når de sæl-
ger skind og uld hver for sig, end
når de sælger uklippede skind. Det
samme vil man forsøgsvis indføre i Is-
land. I et af slagterierne i Østisland,
hvor der slagtes ca. 40.000 lam og
får hvert år, klippede man lammene,
inden de blev slagtet i efteråret. Skin-
dene og ulden vil blive solgt hver
for sig. Der er håb om gode resultater,
da lammeulden er af bedste kvalitet
om efteråret, meget bedre end forårs-
ulden, fordi den er fuldstændig ren.
Efterårsulden bliver betalt med dob-
belt så meget som forårsulden i Norge.
— Det er klart, at Islands 6000
landbrugere ikke får lige gode priser
for deres produkter, selv om grund-
laget for priserne er ens. Det er ikke
alle, der bor i nærheden af slagterier
eller mejerier. De fjernestboende har
store driftsomkostninger, og for at
udjævne forskellen på omkostnings-
niveauet, giver Landbrugets Produk-
tionsråd tilskud til de landmænd,
der har større omkostningsudgifter
end gennemsnittet. Det er mest trans-
porten af kødet fra slagterierne til
de forskellige butikker, der er tyn-
gende på landmændenes omkostnings-
konto.
STORE VANSKELIGHEDER FØR
BØNDERNE SLUTTEDE SIG SAMMEN
I sit svar på et spørgsmål fra for-
manden for De samvirkende fårehol-
derforeninger i Grønland, Peter Motz-
feldt, fortalte direktør Sveinn Trygg-
vason om udviklingen af det island-
ske landbrug. I tiden før den første
verdenskrig blev moderfårene malket.
Bønderne lavede bl. a. smør af mæl-
ken. Efter den første verdenskrig fik
bønderne bedre priser for lamme- og
fårekød. På dette tidspunkt fandtes
der allerede enkelte andelsforetagen-
der eller landbrugsforeninger, der ned-
saltede kødet og solgte det. Det var
Slåturfélag Sudurlands, Sydlandets
Andelsslagterier, stiftet i 1907, der var
foregangsmænd. Det var disse slag-
terier, der organiserede salget af kød-
produkter i byerne. Før slagterierne
blev oprettet, drev landmændene dé-
res slagtedyr til byen, slagtede dem
selv og solgte kødet ved dørene. Det
tog mange dage, undertiden flere
uger, før landmændene havde solgt
alle varerne. Meget af kødet, som de
ikke kunne komme af med, blev solgt
til næsten ingen penge. Men da det
gik op for dem, hvor godt det gik
for Slåturfélag Sudurlands, blev der
oprettet flere og flere andelsforetagen-
der og -foreninger, f. eks. i Nordis-
land.
— Kødet blev dengang nedsaltet
og solgt til Danmark, men det var som
regel så dårligt behandlet, at hele
forsendelser måtte smides væk, når
de blev modtaget i København, fordi
kødet var råddent. I årene mellem
1920 og 1930 blev de første fryserier
bygget, og da der skete en mærkbar
kvalitetsforbedring, steg kødpriserne
efterhånden. Flere islændinge rejste
også til England for at sætte sig ind
i kødproduktionen, og når de vendte
hjem, oplærte de deres landsmænd i
faget.
BØNDERNE SKAL LIGESTILLES
MED ANDRE SAMFUNDSBORGERE
— De islandske bønder var aldrig
blevet så handlekraftige, hvis ikke
alle og enhver var blevet medlem-
mer af landbrugsorganisationerne. De-
res styrke ligger også i, at hele deres
produktion bliver kontrolleret af
Landbrugets Produktionsråd. Som
nævnt fastsætter vi priserne på alle
landbrugsvarer, og der er ingen, der
kan lave om på disse priser. Kun een
gang om året forhandler vi med re-
præsentanterne for forbrugerne, og
det er kun her, vi kan ændre de gæl-
dende priser. Vi kan holde priserne
så høje, udelukkende fordi vi ikke
har en fri konkurrence på markedet
for landbrugsprodukter, siger direktør
Tryggvason og slutter:
— Loven siger, at landmændene
med middelstore brug må have lige
så store indtægter som en organiseret
arbejdsmand, der har stadigt arbejde.
Det er denne indtægt vi benytter som
grundlag for udregningen af alle land-
brugsprodukter. Derved forsøger vi
at sikre landmændene en ligestilling
med andre samfundsborgere i øko-
nomisk henseende.
Deres
tænder
"lyser” i mørke
Sunde, smukke tænder skal
"lyse”.I mørkel Prøv den nye
Binaca, som Indeholder ca-
mille og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
kigutit pitsait kussanartutdlo tårtume
"KaumassariaKarput”! oKåtårlaruk
kigutinut KaKorsaut nutåk Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
mamardlumartumik
anernerigsautisungnialåritdlune.
Et af slagterierne i Nordisland. Islands 108 slagterier benyttes som regel kun i 2—3 uger
om efteråret. I 1940 blev der slagtet knapt 400.000 lam og får og i 1958 knapt 700.00. Der-
udover blev der slagtet en del kvæg, heste og svin.
Island er selvforsynende med mælk. Fra 1935 til 1958 er der sket en fordobling af mælke-
produktionen fra knapt 50 miil. kilo til knapt 100 miil. kilo. I 1910 var der godt 17.000
malkekoer og i 1957 godt 35.000. Billedet stammer fra een af statens forsøgsstationer
i Sydisland.
Islandime imuk imernekartartoK nuname nangnlinerme pinenartarpoK. 1935-mit 1958-imut
imuk pigssarsiarinekartartOK mardloriåumik agdlisimavoK 50 mili. kilongajangmit 100
mili. kilongajangmut. 1910-me nerssussuit imugdlit 17.000 sivnekarput 1957-imilo 35.000 siv-
nekardlutik. una Islandip kujatå-tungåne nålagauvfiup misiligauvfisa ilane åssilissauvok.
LEVERANDØR TIL DET KQL DANSKE HOF
ODENSE MARCIPAN FABRIK
AKTIESELSKAB
ODENSE MARCIPAN
OG BLØD NOUGAT
-det lækreste lækre - mamamerpdrpårpåt
Islandip avangnå-tungåne tOKoraivit ilåt. Islandime tamanne toKoraivit 108 amerdlanerit
ukiåkut sapåtip akunerine mardlungne-pingasune taimågdlåt atorneKartarput. 1940-me
savårKat savatdlo tonutat katitdlutik 400.000-ngajåuput 1958-imilo 700.000-ngajait. tamatuma
saniatigut nerssussuit (piaraitdlo), hestit pulukitdlo toKorarnenartarput.
er selv under de koldeste forhold lette at starte uden tændpatroner
eller glødespiraler.
Leveres i størrelser fra 2—72 hk. — Vor motorafdeling sender ger-
ne prospekter, alle oplysninger og tilbud.
LISTER dieselmotorit silåinarmik nigdlorsagkat
Kanordlunit issigtigigaluartume autdlartikuminartuput patronimik
ikitauteKaratik saviminermigdlunit aumårtulersugaunatik.
pisiarineKarsinåuput
angissuseralugit 2-72 hk
— sutdliviutivta moto-
riliorfigtåta nagsiuku-
makai titartagkat åssi-
liartagdlit, navsuiautit
tamaisa tunerusutanut-
dlo nalunaerutit.
MASKINFABRIK A/S
BRØNDERSLEV, TLF. (088 1)
AALBORG, tlf. (081) 2 74 55
AARHUS, tlf. (061) 3 14 00
KBHVN., Herlov, tlf. (01) 94 70 66
8