Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 05.12.1963, Síða 10

Atuagagdliutit - 05.12.1963, Síða 10
Der er nogen, der forsøger Der er nogen, der forsøger at tysse nogen ned, som G-60’s grønlandske medlemmer gør i Grønlandsposten, der udkom den 7. november 1963, hvori de ikke alene angriber Apollo- raK Mogensens foredrag, men samtid- dig finder anledning til at beklage, at det overhovedet kom frem gennem Grønlands Radio og Grønlandsposten. Hvad enten vi er i Danmark eller i Grønland, er vi et folk, som har frihed. Vi har grundloven, og vi har myndighedsloven. Vi har frihed til uden at blive undertrykt at tale, skrive og tilkendegive vore meninger. Enhver har lov til at udtale sig om dette sindsoprivende foredrag — for eller imod. — Når G-60’s grønlandske medlemmer protesterer mod dette foredrag, så er det ud fra deres per- sonlige mening, og det er ganske na- turligt. Men at de samtidig advarede mod, at foredraget blev optaget i radio og presse, bør afvises på det kraf- tigste. Helt bortset fra personlige hensyn og leflerier, der er dominerende i Grønland i disse år, er ApolloraK Mo- gensens foredrag som sådan et ud- mærket foredrag. Foredraget er op- bygget, som drevne foredragsholdere altid gør, personlig præget og beriget med grundlag og eksempler, hvorpå foredragsholderens personlige mening kommer klart frem. Det er en til- kendgivelse af ens personlige mening, der ikke bør fratages ham af en an- den. Det kan ikke være så, at dersom ApolloraK Mogensen skulle rejse til Grønland for at beklæde en stilling heroppe, skulle man så allerede nu give ham mundkurv på, fordi der tilkommer ham fødestedskriteriet. Hvordan vil vi ellers være i stand til at kæmpe for vor tilværelse, når vore muligheder herfor er begrænset med dette fødestedskriterium? Det skal ikke opfattes på den måde, at jeg går ind for ApolloraKS grundlag og eksempler som helhed. Men da jeg stort set er enig med ham i den egent- lige mening, som han tilkendegav, vil jeg gerne skrive et par ord derom. VI må kunne forudse, at dette føde- stedskriterium, som G-60 har fået alle i Grønland til at nikke, vil for unge grønlændere, mænd og kvinder, som har søgt en høj uddannelse i Dan- mark og har opnået så meget som danskerne, virke som et jerntæp- pe, som de støder panden imod og og taber lysten til at komme tilbage til Grønland, hvorved behovet for ud- sendte danske'i Grønland vil blive så meget større. Det, som ApolloraK har forudset om, hvordan grønlænderne år 2000 vil komme til at se ud i Grønland, kan derfor ikke helt forfejle, når man fastholder at opretholde den nuvæ- rende udvikling, ikke mindst i betragt- ning af, at de moderne bekvemmelig- heder længe forinden — hvad de er godt på vej til — er blevet så alminde- lige, at det er blevet helt let for danske at leve i Grønland, og at det på den anden side er blevet tungere for grønlænderne at opfylde de øko- nomiske forpligtelser som følge af en .meget høj levestandard, og i betragt- ning af, at der fortrinsvis bygges bo- liger for folk, der har opsparet penge, fordi de har råd til det. Vi kan bare se lidt tilbage i tiden. Da den sidste verdenskrig var forbi, var der i Grønland — bortset fra K’utdligssat og Ivigtut — så godt som ingen elektricitet, ingen anlagte veje, vand, ingen opvarmede værksteder, intet privat initiativ. Hvem kan tænke sig, at en dansker dengang straks vil bosætte sig i Grønland? — Men hvor- dan er forholdene i dag? — Her er grønlænderen, som bør behandles an- derledes end danskerne, fordi han er født i Grønland. Og man har endda forsøgt at sætte mundkurv på ham under grundloven og den menneske- lige frihed, som danskerne og vi er fælles om. Under G-60’s arbejde, under hvilket vi grønlændere efterhånden har følel- sen af at blive ført til viljeløshed, er ApolloraKS foredrag et nødvendigt ind- slag i forholdene til den rette tid. Jeg ved da også, at foredraget er mod- taget med glæde blandt mange grøn- lændere, ikke som udfordring men som et udslag af en tankegang, som ikke længere kan holdes tilbage. Noget, der er direkte skadeligt for- et samarbejde, er et samarbejde, der kun føres ensidigt, når den ene part alene har noget at skulle have sagt, medens den anden part er ude af stand til at tilkendgive nogen me- ning. Når derfor en af dem, som sa- gen drejer sig om, tilkendegav sin mening, fordi han blev klar over, hvor man ville have ham hen, skulle man ikke besegle det som direkte skadeligt for samarbejdet. Det vil kun føre til en forståelse, når den ene part lægger kortene på bordet. Prøv at undgå at misforstå Apollo- raK Mogensen, fordi man også må fremkomme med noget surt, når vore menneskelige rettigheder er aner- kendt, når man må anerkende os som andre civiliserede folk, og når denne anerkendelse ikke skal underkues. Peter Nielsen. Åbent brev til provsten Kære hr. provst. De må have taget ApolloraK Mogen- sens foredrag meget nær. De sagde nej til A/G-redaktørens anmodning om at skrive julelederen. Dette skyldes, at De har misforstået bladets redaktør. De angriber Grønlands Radio, fordi denne har fundet foredraget så lødigt, at det burde udsendes. De spurgte: „Er vi da så forfærde- lige, vi danske? Hvorfor skal vi stemp- les som „forbrydere"? — Den karak- teristik kan man kun bruge om de færreste danskere. Nogle danskere ser ned på grønlænderne — men andre gør det ikke. De skriver, at De ikke har noget imod at fremsætte synspunkter uden omsvøb, men hvorfor er De fortørnet ApolloraK Mogensen har ret ApolloraK Mogensen har ret, når han siger, at de grønlændere med samme uddannelse som danskerne bliver betragtet som ringere end de- res danske kolleger. Kan vi fortsat tolerere den lønmæssige forskelsbe- handling? Er der nogen blandt de grønlandske politikere, der arbejder for at rette disse skævheder? Dette forhold omtalte ApolloraK uden om- svøb i sit foredrag. Vi, som ikke har nogen uddannelse, vil sikkert være mere heldigt stillede, hvis man ikke havde smølet med at tage uddannelsesspørgsmålet op. Det er rigtigt, når ApolloraK Mogensen udtaler, at man i dag arbejder med uddannelsen af grønlandske håndvær- kere et hundrede år for sent. ApolloraK Mogensens synspunkter blev kritiseret af G-60. De grønlandske medlemmer af G-60 sagde, at fore- draget var direkte skadeligt. Hvad er det, der er skadeligt i ApolloraK Mogensens foredrag? Kan G-60 medlemmerne fremkomme med en kommentar? Nikolaj Petersen, Frederikshåb. Ytringsfriheden og G-60 RANDERSIME AGDLUNAUSSIAT ATUIUT! ATLAS Vi mennesker reagerer hurtigt, når der er anledning til det. Det skete også i forbindelse med udenrigsmi- nister Hækkerups udtalelse om Dan- marks udgifter til Grønland. Kom- munalbestyrelsen i Jakobshavn imøde- gik udenrigsministerens udtalelse og vil gerne høre, hvad andre kommunal- bestyrelser mente. For Egedesmindes bys vedkommende synes jeg ikke, at det er passende, at kommunale myndigheder i byen kommer med en udtalelse i den an- ledning. Som begrundelse herfor kan jeg nævne, at medlemmerne i kom- munalbestyrelsen ikke er helt enige i denne sag. Vi synes også, at grund- laget er for spinkelt. Udtalelsen kom som et citat i radioavisen. Det kan tænkes, at det blad, hvori udtalelsen var refereret, benyttede en kærkom- men lejlighed til at angribe en poli- tisk modstander. Hvis vi har en politisk forening el- ler parti, vil vi være lettere stillet, når der er anledning til a fremkomme med en udtalelse, men eftersom der ikke findes politiske partier eller for- eninger i Grønland, vil det være mere passende om folk, som har for- stand på politik kommer med udta- lelser, uden at have opfordret andre om at tilslutte sig udtalelsen. Vi har jo ytringsfrihed heroppe. En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre! kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu- månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu- sinaussatit pitsaunerpåt! ( opmuntring ATLAS Crysfal Queen Det moderne køleskab med de mange kvalitetsfordele, rummer 120 liter. Mål: Højde 90 cm Bredde 55 cm Dybde 54,5 cm ATLAS Crysfal Queen nigdlatårtitsivik nutåliaK pit- saoKissunik atortulik imaKarsi- naussoK 120 liter, angnertussusé: portussusia 90 cm silissusia 55 cm atitussusia 54,5 cm ^ ATLAS Fås med chokolade- smag eller med smag af lækker, fed fløde i 60-stk. kartoner. — G&J flødekarameller kan De slet ikke undvære — hav altid lommen fuld! — alt godt fra — tåssa uvånga pissut */s GALLE & JESSEN I den forbindelse vil jeg ikke und- lade at påpege, at de grønlandske medlemmer i G-60 forsøgte at kue ytringsfriheden, da de i en udtalelse beklagede, at radiofonien og Grøn- landsposten bragte lærer ApolloraK Mogensens fordrag. Jeg vil ikke kom- mentere Mogensens synspunkter, men jeg er imponeret over den hengiven- hed, de grønlandske medlemmer i G-60, nærer overfor udvalget. I vor tid er det sådan, at man henviser alle afgørelser til G-60, og det er bekla- geligt, at det nu ser ud til, at G-60 prøver på at underkue ytringsfrihe- den! Det er forstemmende, hvis dette skulle vise ånden i G-60’ arbejde. Grønlands bedste politikere skulle have nøjedes med at imødegå Apollo- raK Mogensens synspunkter og havde ikke behøvet at beklage, at en mand har ret til at fremkomme med egne meninger. Ado Lynge, Egedesminde. over A/G’s leder? Provsten ved, at vi grønlændere bliver omtalt ondt og godt fra dan- skernes side. Der har været ind- læg i Grønlands-debatten som man harmes over som grønlænder. Disse indlæg stammer fra danske, der har opholdt sig i Grønland. AppolloraK Mogensens indlæg er nok det eneste, der fremsætter de grønlandske syns- punkter uden omsvøb. Man kan derfor ikke laste hverken A/G eller Grøn- lands Radio, fordi disse har bragt Mo- gensens synspunkter ud til en større offentlighed, Provsten er vant til at få det sidste ord, men det må ikke blive en vane. Han må huske på, at endog provster kan misforstå synspunkter. Men der- med er min ærbødighed overfor prov- sten ikke blevet mindre. Venlig hilsen Jokum Skifte, Godthåb. Hvad med kateketerne? Der findes i Grønland ca. 75 kate- keter, uddannet på Godthåb semina- rium. Nu har man forbedret seminarie- uddannelsen og samtidig er lønnen forbedret i væsentlig grad. Men kun for de nyuddannede som kaldes,, grøn- landske lærere". Kateketerne behol- der den lille løn, som næsten tvinger dem til at skaffe mad til familien ved at fiske og fange i deres fritid. På den måde opstår den groteske situation, at skolens grønlandske lærerkræfter deler sig i to kategorier: de ældre og erfarne folk med en ringe løn og de unge nyuddannede, der har høj løn. Det er ikke uden grund, hvis man finder en del misfornøjelse hermed, eller hvis følelsen af at være uret- færdigt behandlet skulle betage ka- teketerne lysten til det arbejde, hvor vi slet ikke kan undvære dem. Vi har brug for kateketerne ikke blot i børneskolen, men også i aften- skolen som tolke og til alt kulturelt arbejde. Hvem er så disse katketer som vur- deres så lavt af de lønnende myndig- heder? De var de dygtigste i deres klasse da de selv gik i skole, de blev udtaget til efterskole, og blandt efter- skoleeleverne var de igen de udvalgte, der blev sendt på seminariet, hvor den bedste undervisning, man dengang kunne få på Grønland blev givet dem! Der kan meget vel opstå den si- tuation, at en kateket må spørge sig selv: har jeg råd til at fortsætte i skolen eller ville jeg kunne tilbyde min familie bedre kår ved at søge ind i andet erhverv. Man har også lavet seminarieordnin- gen om i Danmark, men det har san- delig ikke medført at vi, der er ud- dannet for 15 år siden, får en ringere løn end de nye lærere. Nu kan tillært arbejdskraft på Grønland sendes på kursus af for- skellig art og dermed få chancen for højere timeløn, men man har endnu ikke givet kateketerne nogen mulighed for at komme i niveau med de grønlandske lærere. Hanne Thrane, Umanak. P. HIRTH & JUL. HANSEN ingeniører & Entreprenører Godf håbsve] 104 — København F. Tlgr.adr.: BYGHANS Langbølge — Mellembølge — Kortbølge — Fiskerbølger Et RADIONETTE produkt Kurér Transi AM Fremstillet med særligt vanskelige modtagerforhold for øje. Bedre transistormodtager til grøn- landske forhold findes ikke. Kvalitet på langdistance UNGAS1GSUNUT NÅLAORNIUTIGSSARK'IGSOK' Kurér Transi AM nålaorniarfilugtut encarsautigalu- git suliaK. nålaorutinit transistoriussunit tå- ssånga Kalåtdlit-nunane nalerKU- nerussoKångilaK. RADIONETTEmit suliaK pineKarsmauvox - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K. 10

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.