Atuagagdliutit - 05.12.1963, Qupperneq 12

Nanortalingme fabrikeicalisava?
handelsinspektør J. Holten Møller nanortalingmiunut kåmag-
tuteKartoK aulisardluarnermikut takutiniarKuvdlugo tarnavane
fabrikeKartariaKalersimanera
Atuagagdliutit nr. 23-me atuartut
agdlagåine OKautigineKarpoK Nanor-
talingme tunissat aké avdlanut naler-
Kiutdlugit nåmaginångitsut, såriarfig-
ssaKartitsingitsutdlo angatdlatit 30
fodigdlit akilersornigssånut, aperxu-
tigineRarpordlo tamåna pivdlugo såg-
figingnigtoKåsanersoK handelimut
KNAPP-imutdlunit. peKatigalugo o-
KautigineKarpoK aulisagkat akitsorne-
Karpata tunissat angnertuneruleru-
mårtut.
tamatumunga tungatitdlugo ,nalu-
naeruteKasaunga aulisagkat aké aula-
jangerneKartartut handelip KNAPP-
ivdlo akinut tungassumik udvalgiata
atautsiméKatigingneratigut, tamatu-
mane nautsorssutigineKartardlune Ka-
låtdlit-nunane niorKutigssiorfit ataut-
simut issigalugit KanoK ingmingnut a-
kilersinautiginerat. niorKutigssiorfit
ingmingnut akilersinaunerånut pissu-
taunerpaussarpoK niorKutigssiagssa-
nik KanoK angnertutigissunik pigssa-
KartitsisinauneK aulisagkerivingne a-
tausiåkåne åmale sulissut atordluar-
sinaunerat.
Nanortalik igdlOKarfigtut issigine-
Kalermatdle, tåssa 1. januar 1953-ip
kingorna, igdloKarfingme tåssane au-
lisariutit amerdliartorKardluinarsimå-
put, månale angatdlatit amerdliartu-
lersimanerat kinguneKåsagpat tuni-
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunane reje-
nut KalorssuU a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
\ristensem
VAADBiNDERI^s
SKAGEN • TEIF 41477 • ETABL.1879
ssat amerdleriarujugssuarnerånik,
niorKutigssiatdlo suliarineråne ani-
ngaussartutit peKatigalugo angnertu-
seriarujugssuångigpata, tungavigssa-
KalersinauvoK tunissat akitsornigsså-
nut. tamåko tungavigalugit ukiune ki-
ngugdlerpåne igdloKarfingne niorKU-
tigssiorfiussune pitsångorsaineKartar-
simavoK tunissat akinik.
erKordluinångilartaoK OKautigine-
Karmat manåkut Nanortalingme tu-
nissat aké tungavigssaKartitsingitsut
aulisariiitit 30 fodsigdlit akilersornig-
ssanut, tåssa erhvervstøtteudvalge
månamut Nanortalingme taorsigag-
ssarsiniartunut angnerussunik angat-
dlatitårniartunut akuerssissarsimang-
mat akilersorneKarsinaunigssåt naut-
sorssutigalugo, tåssa angatdlatit ang-
nerussut sila akor.nutiginginerussar-
måssuk, aulisagkat malerssorslnaung-
matigik niorKutigssiorfingnutdlo ang-
nerussumik akeKartitsivfiussunut tu-
nissiartorsfnaungmata.
åmåtaordle taineKarpo-K K’aKortu-
me aulisagkanut niorKusiorfiliortoKa-
rumårtoK Nanortalingme taimåitumik
sanassoKarnigsså sujoncutdlugo. tai-
mailissoKarnigssåle aula j angiuneKar-
simassutut OKautigineKarsinåungilaK.
KanoK sukatigissumik Kanordlo ang-
nertutigissumik Kalåtdlit-nunane
maskinat atordlugit aulisagkanik
niorKusiornerup piorsaivfigineKarnig-
sså aperKutit angnertut G-60-ime su-
liarineKartut ilagåt, atautsimineratdlo
tåuko inernerånik tutsiutoKångikat-
dlartitdlugo ajornakusortugssauvoK
Nanortalingme fabrikertårnigssaK er-
sserKigsumik OKautigisavdlugo. Na-
nortagdlip erKåtalo aulisarnikut piu-
kunauteKarneranik avatåne aulisarni-
kutaoK, agdlautigissame er«artorne-
Kartut arajutsisimaneKångitdlat, fa-
brikitdlo atordlugit Kalåtdlit-nunane
piorsainigssame handelip isumaliorKU-
tigissaine ilautineKardlutik, taimaing-
■matdlo kåmagtutigissariaKarpoK na-
nortalingmiut aulisarnermik autdlu-
ssivdluarnermikut takutikumåråt pi-
aktieselskabet
BEAUVAIS
Kgl. Hofleverandør
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
smager herligt, er billig og
nem at tilberede —
den kan hele familien lide!
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
saunilussiat
mamaKaut, akikeKalutik
pissaréKalutigdlo —
ilaKutarit tamavingmik
mamarissaicait!
Er vejret dårligt, humøret sløjt,
så flyv på ferie med Aero-Lloyd
Alle flyvninger
gennemføres med
NORDAIR
KVALITETSREJSER —
KVALITETSFLYVNING
Rekvirer
specialprogrammer
Mallorca
De Kanariske Øer
Grækenland
Sicilien
Cypern
Ægypten . Libanon. Syrien. Jordan
Israel
AERO-LLOYD
Set. Pedersstræde 38 — København K. — Minerva 4008 — 3890
Medlem af Dansk Rejsebureauforbund
ssutigssaKartoK sapingisamik piårtu-
mik Nanortalingme fabrikiliornigssa-
mut.
pingårtumik ukioK måna Kalåtdlit-
nunane KeKertat iluåne aulisarneK i-
limagineKartutut iluagtisimångingmat
oKaluserineKalersimaKaoK avatåne u-
kioK kaujatdlagdlugo aulisartalernig-
ssaK, peKatigalugule påsissariaKarpoK,
nauk uvdlumikut igdloKarfingne a-
tausiåkåne nutåliaussunik fabrikilior-
nikut avatåne aulisarsinaulernigssa-
mut tungavigssaKalersitsissoKarsima-
galuartoK, taimåitOK amigautigigavti-
gik avatåne aulisarnigssamik påsissa-
KarneK angatdlatitdlo namagtumik a-
ngissusigdlit, fabrikit namagtumik i-
luaKutigineKarnigssånik såriarfigssa-
Kalersitsissugssat.
G-60-ime atautsiminerup kingune-
rigatdlagånik akit akigssarsiatdlo
' Kagf angneKarpata nautsorssutigissa-
riaKåsavarput fabrikit ingmingnut a-
kilersinaunigssåt aj ornakusulerumår-
toK tunissat Kagfariangåtsiésångigpa-
ta.
aulisarneK Kalåtdlit-nunane inuit
amerdliartoKissut sujunigssame ang-
nerussumik inutigssarsiutigssarigu-
narmåssuk, KeKertatdlo timåne auli-
sarneK sordlo ukioK måna takuneKa-
rérsoK ajutorKajåKingmat, sapingisa-
mik piårtumik aulisarnerme såriarfig-
ssat isumangnaitdlisaivfigissariaKar-
put ukioK tamåkerdlugo avatåne auli-
sarsinaulernigssåkut.
.manåkut Nungme Manitsumilo
kommunalbestyrelsit aulisartut peKa-
tigigfé handelilo suleKatigalugit nor-
KåissuteKarniarput danskit, savaling-
miormiut norskitdlo auljsartue soku-
tigingnilersiniarniardlugit avatåne pi-
ssamik måne fabrikinut tunissalernig-
ssånut, tauva tamatumunåkut piårtu-
mik takuneKarsinaujumårpoK avatåne
ningitagarssorneK ingminut akilersi-
naunersoK, peKatigalugo kalåtdlit au-
lisariutine tamåkunane inugtautine-
xartalerpata tamåna kinguneKåsaoK
avatåne aulisarnermut piniutinutdlo
tungassunik kalåtdlit påsissaKarnerå-
nik.
aulisarnikut taimatut suleKatiging-
nigssaK piorsaivfigineKåinåsagune ki-
nguneKartugssauvoK .nunat avdlamiut
aulisarnerånut Kalåtdlit-nunåta peKa-
tausinaulernigssånik •— tamåname pi-
ssusigssamisuginåsangmat silarssuar-
me imat aulisagaKarnerpåt ilåta Ka-
låtdlit-nunåt erKånguaningmat, tamå-
nalo iluaKutåusaoK Kalåtdlit-nunane
aningaussarsiornikut su j umukarner-
mut tamarmut.
J. Holten Møller
tg. bandelsinspektør
Fiskefabrik i Nanortalik?
Handelsinspekfør J. Holten-Møller opfordrer befolkningen i Nanortalik
gennem ihærdigt fiskeri af bevise berettigelsen af et industrianlæg i
byen.
I læserbrev i Grønlandsposten nr. 23
fra Nanortalik udtales, at indhand-
lingspriserne i Nanortalik i forhold
til andre byer er utilfredsstillende, og
ikke giver mulighed for at forrente
og afdrage fiskefartøjer af en størrelse
på 30 fod, og der spørges, om man
skal rette henvendelse til KGH eller
KNAPP. Samtidig hævdes, at højere
fiskepriser vil give øget indhandling.
I denne anledning skal jeg med-
dele, at indhandlingspriserne for fisk
fastlægges efter forhandling mellem
KGH og KNAPPs prisudvalg, hvor-
under indgår overvejelser med hensyn
til fiskerianlæggenes rentabilitet set
i sammenhæng med resultaterne af det
samlede produktionsregnskab for
Grønland. Rentabiliteten betinges ho-
vedsageligt af den mængde råvarer,
som de enkelte fiskerianlæg tilføres
foruden effektiviteten af den benyt-
tede arbejdskraft til oparbejdningen,
idet lønudgifterne i stigende omfang
er af afgørende betydning for erhver-
venes rentabilitet.
Nanortalik har efter overgang til
bystatus den 1. januar 1953 i modsæt-
ning til flere andre byer indtil de
seneste år kun haft en meget beske-
den tilvækst af fiskefartøjer, men så-
fremt den nuværende og kommende
forøgelse af fiskefartøjer giver resul-
tat i stærkt øget indhandling, og om-
kostningerne i forbindelse med opar-
bejdningen ikke samtidigt stiger ufor-
holdsmæssigt, kan en herigennem for-
bedret rentabilitet danne grundlag for
forhøjelse af indhandlingspriser. Det
er netop dette forhold, der indenfor
de seneste år har gjort sig gældende
ved industrianlæggene i andre byer.
Det er endvidere næppe helt rig-
tigt, at de nuværende indhandlings-
priser ikke giver grundlag for at
kunne forrente og afdrage en 30 fods
kutter, da erhvervsstøtteudvalget hid-
til og fortsat bevilger lån til disse
og større fiskefartøjer ved Nanortalik,
udfra forudsætning om rentabilitet,
idet større både giver bedre mulig-
heder for at være mere uafhængig
af vind og vejr, og muligheder for
at fiske ved de steder og til de anlæg,
der giver fiskeren det største økono-
miske udbytte.
Det udtales endvider som afgjort,
at der vil blive bygget et fiskeindustri-
anlæg i Julianehåb før end i Nanorta-
lik. Dette har imidlertid næppe nogen
kompetent myndighed givet udtryk
for.
☆
I hvilken takt og i hvilket omfang
industrialiseringen af fiskeriproduk-
tionen i Grønland skal udbygges, er
netop et af de store spørgsmål, der
behandles i G-60, og indtil resulta-
terne foreligger fra disse forhandlin-
Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualiv'isa angnerssåt
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
ger, vil det være vanskeligt at give
noget endeligt svar på spørgsmålet
om fabriksanlæg i Nanortalik. De
muligheder, som man påpeger fin-
des i Nanortalik og distrikt for fiskeri
såvel indenskærs som bankefiskeri,
er ikke ukendte og indgår naturligt
i KGHs og de øvrige instansers over-
vejelser om den videre industrialise-
ring i Grønland, og man kan derfor
kun opfordre til, at befolkningen i
Nanortalik også gennem resultater af
et ihærdigt og intensivt fiskeri beviser
berettigelsen af anlæggelse af et in-
dustrianlæg i Nanortalik så tidligt
som muligt.
☆
Særligt i år, hvor det grønlandske
såkaldte indenskærs fiskeri ikke har
opfyldt forventningerne, tales der me-
get om mulighederne af et søgående
helårsfiskeri, men man må samtidig
erkende, at selvom man i dag i en-
kelte byer ved opførelsen af moderne
industrianlæg har skabt grundlag for
et større anlagt søgående fiskeri, så
mangler vi både erfaring og tilstræk-
kelig store fartøjer til at udnytte disse
muligheder og fabrikkernes kapacitet.
Som følge af de kommende forhøjel-
ser af indhandlingspriser og lønnin-
ger, der kan udledes som foreløbige
resultater fra G-60 forhandlingerne,
må vi samtidigt se i øjnene, at den
nuværende rentabilitet af disse anlæg
kan blive problematisk — medmindre,
som foran omtalt, at råvaremængden
stiger betydeligt.
Da fiskerierhvervet uden tvivl er
fremtidens bærende erhverv for den
hurtigt voksende befolkning i Grøn-
land, og indenskærsfiskeriet som be-
vist i år er meget sårbart, må man
snarest muligt søge erhvervets mulig-
heder stabiliseret og udbygget gennem
et egentligt søgående helårsfiskeri.
Foreløbig har kommunalbestyrelsen
i Godthåb og Sukkertoppen i forstå-
else heraf udvist forudseenhed og ini-
tiativ ved i samarbejde med fiskeri-
foreningerne og KGH at søge udvir-
ket interesse hos danske, færøske og
norske fiskerikredse til at indhandle
fangster fra linebåde på bankfiskeri
til industrianlæggene i land, så man
derigennem hurtigst og på økonomisk
basis kan høste erfaring for dette
fiskeris muligheder og rentabilitet og
samtidig ved ansættelse af grønlan-
ske fiskere ombord i fartøjerne opnå
praktisk kendskab til redskaber og fi-
skerimetoder ved søgående fiskeri.
En fortsat udbygning af et sådant
samarbejde og fiskeri kan føre til, at
Grønland placeres på den plads i det
internationale fiskeri, som landets
nære beliggenhed ved nogle af ver-
dens rigeste fiskefarvande berettiger
til — til gavn for hele den økono-
miske vækst i landet.
J. Holten Møller,
tg. handelsinspektør.
mm
Jernstærk brun
og sort box
herresko med
skindfoer og
ARMY såler.
Fra 40—47
Alle nr.
42,85
90 dages garanti
Danmarks bedsle sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav med
returret.
SMALLEGADE 12—14 ■ KBH. F.
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusorujugssuit
amernik ilupaKutigdlit såkututdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimingnut nalersutut
12