Atuagagdliutit - 05.12.1963, Qupperneq 13

Hvem ringer klokkerne for?
En stor del af de borgere i Godt-
håb, som er forældre, var fomylig
samlet til møde i forsamlingshuset,
nok i nogen grad trommet sammen af
den „stærke", blikfangsagtige for-
mulering af emnet for aftenens de-
bat: „børneterror". Men uanset for-
mulering er der ikke tvivl om, at ar-
rangørerne — Blå Kors og Fritidsud-
valget — havde fundet frem til et
emne, der virkelig optager os, der
har børn. Dels er emnet om børns ad-
færd til alle tider og på alle bredde-
grader aktuelt, dels er der vist al-
mindelig enighed om — det syntes
i hvert fald at fremgå af mødet —
at rundt i de grønlandske byer præ-
sterer børnene i disse år så „stærke"
ting, at det er berettiget at tale om
terror.
Det gode og udbytterige møde er
refereret i SermitsiaK den 21. nov. og
både indledere — Peer Møller og
Knud Hertling — og de mange delta-
gere i debatten anviste forskellige veje
til at forhindre, at børnene grundet
dårlig opdragelse får en skidt start
i livet og således let havner i uføret,
når de vokser op. Der blev udtrykt
ønsker om flere kommunale legeplad-
ser, børnehaver, et vågent børnefor-
sorgsudvalg, sexualundervisning, bør-
nefilmklubber, påpasselighed med sko-
legang o. s. v.
Opfordret dertil skal jeg gerne her
drage et synspunkt frem, som jeg
den aften gav udtryk for, et syns-
punkt, som — så almindeligt det er —
ikke kan understreges for stærkt, så
ofte talen er om børneopdragelse. Det
er dette ganske enkle: om forældre
vil tage sig tid til at være sammen
med deres børn.
Børn er både en Guds gave og en
opgave, men en opgave, som man
ikke i første række lægger hen til
det offentlige. Det er en opgave, som
er lagt hen til Dem og mig, som ved
at sætte børn i verden er gået ind
under en forpligtelse og et ansvar.
Jeg mener, at der i disse års megen
diskussion om børnenes adfærd i
Grønland for ofte skydes på det of-
fentlige, hvad enten det nu er kom-
mune eller stat eller landsråd, skole-
væsen eller børneforsorgsudvalg, alt
på melodien: „I gør for lidt for vore
børns opdragelse! I afsætter for få
penge til børnehjem og vuggestuer
og kommunale legepladser!" Så nød-
vendige disse instutioner end er —
og jeg melder mig blandt dem, der
finder dem nødvendige — er foræl-
dres forpligtelser ikke løst med at få
de offentlige institutioner til at tage
sig af deres børn. Det er blevet fore-
slået at oprette skrammel-legeplad-
ser i udkanten af alle større byer.
Her skulle børnene så, under opsyn
af en lærer eller anden leder, kunne
afreagere, og vinduesruder, gadelygter,
biler og sejldugs joller således blive
skånet for at tjene som mål for bør-
nenes trang til at få afløb. Idéen er
god, men min forpligtelse som far er
ikke løst med at sende min dreng
hen på en skrammel-legeplads. Der-
ved opdrages han ikke. Men jeg har
mulighed for at påvirke ham og der-
med opdrage ham ved, bare engang
imellem, at trække ham forbi skram-
mel-legepladsen og gå med ham ud
i fjeldet og kigge efter en rype eller
bygge en borg eller plukke lidt bær
til mor. Jeg har mulighed for at
komme til at påvirke mit barn og
dreje dets adfærd i den retning, jeg
ønsker, hvis jeg af og til tager tid til
at sætte mig ned midt i alt hans eget
skrammel, d.v.s. gå ind i hans egen
lille verden og tale med ham, lege med
ham, læse højt for ham, synge med
ham. Man kommer næppe langt med
opdragelsen af sine børn ved tid-
ligt og silde at tordne løs: det må du
og det må du ikke! Udgangspunktet
for al opdragelse er kontakt med bar-
net. Ethvert barn har et behov for
kontakt, og dette er i første række et
behov for kontakt med forældrene,
mere end med en lærer eller lærer-
inde, en forstanderinde eller en børne-
havelærerinde. Børn vil mærke, at
deres forældre holder af dem. Denne
kærlighed giver jo kun mening, hvor
man vil tage sig tid til at være sam-
men med sine børn. De forældre, der
aldrig vil lege med eller synge med
eller fortælle for deres børn, burde
ikke sætte børn i verden. Vi har så
gruelig meget at skulle nå: vi skal
tjene så og så meget, vi skal more os
så og så meget, vi skal diskutere så
og så meget. Jeg tror, vi ind imellem
skulle tage lidt tid til også at lege
så og så meget, snakke så og så me-
get med de små. Når vi således får
etableret kontakt med vore børn, da
først får vore ord som opdragere vægt,
og da kan det bære frugt, om vi af
og til lader falde et ord om, at „det
må du godt gøre, men det og det er
nu ikke så heldigt."
Derfor: noget af det fornuftigste,
der længe har stået i A/G, er tilfæl-
digvis ikke fra kirkesiden, men fra et
interview med hr. Kaj Narup, som
slår stærkt til lyd for, at samfundet
bør aflønne sine borgere så godt, at
man kan leve ordentligt på en 45 ti-
mers arbejdsuge og således blive fri
for alt det overarbejde. Det er som
talt ud af ethvert forældrehjerte. For
hvis far af økonomiske grunde altid
er nødt til at skulle på kontor efter
almindelig arbejdstids ophør, og hvis
mor er nødt til altid at skulle i fiske-
huset, ja, hvornår bliver der så tid
til at lege med sine børn og fortælle
for dem?
Man kan betone nødvendigheden af
offentlige børneinstitutioner og lege-
pladser så stærkt, at man glemmer
det elementære: at et hjem med far
og mor er den bedste legeplads.
Så tungt et sådant nej kan fore-
komme, så kan det blive min pligt
som far at sige nej tak til en invita-
tion til en l’hombre med den ene be-
grundelse, at i aften skal jeg spille
sorteper med mine børn. Og så vig-
tigt det kan være at i aften skal jeg
spille sorteper med mine børn. Og så
vigtigt det kan være at komme af
sted til det og det utvivlsomt meget
oplysende foredrag, kan det blive vig-
tigere for mig at blive hjemme og gå
ind i en diskussion med familiens
yngste om, hvorvidt dukke Lise snart
kan ligge uden ble.
Det kan sikkert være udmærket,
som man gør nogle steder, at ringe
med kirkeklokkerne for at kalde bør-
nene ind om aftenen. Man bør så blot
gøre sig klart, at klokkerne ikke rin-
ger blot for børnene, men også for
forældrene, nemlig for at minde os om,
at der i hvert fald af og til skal le-
ges og snakkes og synges med børnene.
Og om vi af den grund skulle blive
nødt til at ofre en enkelt radioavis
og et Aktuelt Kvarter, så må også
det kunne bæres, for der sidder et
barn, der har behov for at mærke
tryghed og tillid, at far og mor inter-
esserer sig for det, mærke deres kær-
lighed. Denne må være det nødvendige
udangspunkt for opdragelse.
ser.
kikut sujarnupavut?
nungmiorpagssuit angajorsåt sanig-
tukut katerssortarfingme atautsimi-
put. taima amerdlatfiigissut 'katerssu-
simagpata pissutausimagunarpos ku-
lesutat pisanganartut „såkortutdlo"
osaluserissagssångortitausimassut:
„mérKat kamainaitsuliortarnerat". o-
saluserissagssap Kanos issikosarneri-
nå pinago sularnångilas atautsiminig-
ssamik årsigssussissut — blåkorsit
fritidsudvalgitdlo — Kinersimagåt su-
leKutaK mérasartunut tamavtinut so-
KutiginarsinaussoK. mérKéme peror-
sagaunigssånik osaluserissat silar-
ssuarme tamarme sosutiginesartuput,
tamånalo aggiassut amerdlåssusiånut
pissusinauvoK, ilåtigutdlo pissutausi-
nauvoK isumasatigingnesarsimagu-
narmat — sordlume åma atautsimi-
nermitaoK erssersutut itoK — Kalåt-
dlit-nunåne igdlosarfingne ardlaling-
ne mérKat ukiune måkunane „såkor-
tut“ tamåko iliornerissalersimangma-
tigik, kamainaitsuliornernik tåisav-
dlugit pissutigssaKartut.
atautsimlnes ajungitsos pigssarsi-
viuvdluartordlo Serm'itsiame 21. nov.
issuarneKarpoK. autdlarnissutdlo —
Peer Møller Knud Hertlingilo — av-
dlarpagssuitdlume osalungnermingne
avsutausinaussut savsit nivtarterpait
mérsat perorsarsalårnesarnerat piv-
dlugo inunermik autdlartitsimerdlior-
sinaunigssånut akornusiniutigssat. pe-
rorsarnikipatdlårnertingme inersima-
lerunik ajortumik naggatesartisi-
naungmåssuk. kigsautiginartinesarput
kommuinalit amerdlanerussunik mér-
Kanut pinguartarfiliornigssait, børne-
haveliornigssåt, mérsanik nåkutiging-
nigtugssautitat ersåmårigsut, kingu-
ågssiutinik atuinermik ilitsersussines,
mérsat filmertasatigigssat, atuarner-
mik nåkutigdlivdluarnigssas avdlat-
dlo.
kajumigsårnesardlunga isuma unuk
taimane sarsumiusimassara amalo o-
KatdlisiginesalåtsiarsimassoK sarsu-
miuniarpara. tåssa unåinånguas: a-
ngajorsåt piv.figssasarumanersut
mérsatik najusavdlugit: avdlatut o-
Kautigalugo pivfigssasarumanersut a-
ngerdlarsimavfivigtut iliusavdlutik.
mérsat tåssåuput Gutip tunissutai
åma Gutip suliagssissutai. suliagssar-
dlo tåuna imåingilas pingårnertigut
tåssåusassoK målagkersuissutigut ator-
fesarfigtigutdlunit suliaralugo isu-
mangnaersagagssas. tåssauvordle su-
liagssas avdlanit angnermik ilingnut
uvavnutdlo tungassoK, uvaguvtinut
mérKiortunut taimalo pissugssåussu-
seKalersimavdlutigdlo akissugssåussu-
seKalersimassunut tungassoK, isuma-
sarpunga ukiune måkuname Kalåtdlit-
nunåne mérsat i'liortarnere osatdlisi-
gineKarångata savsitigut nålagkersui-
ssut tungånut „kårningnesarpatdlår-
tartut" kommunip, landsrådit, nåla-
gauvfiup, atuarfiup, mérsamik isuma-
gingnigtugssautitat (børneforsorgsud-
valg) tungånut. oKartoKartarpoK: mér-
Kat perorsarnigssaisa tungånut miki-
vatdlårtumik iliorpuse. aningaussat i-
kigpatdlåt atornesarput børnehjemi-
liornigssamut, børnehaviliornigssa-
mut, kommunip iluane mérsat pi-
nguartarfiliornigssånut taimaesatai-
nutdlo!
påsinerdloKinasinga! tamékuninga
årsigssussanik iluasutausoringnigtu-
nut pissariasarsoringnigtunutdlo ilau-
vunga. sapingisavnigdle såkortumik
pingårtitdlugo OKautigiumagaluarpara
angajorsåt pissugssauvfé nåmagtumik
isumangnaersitsiviginesåsångitsut su-
livfit sanaortugkatdlo åssiglngitsut
tamåkua mérsavtinik ajungitsumik
isumagingnigfiusavdlutik pilersine-
Karnerinaisigut. sordlo sujunersutigi-
nesarpoK igdlosarfit angnerit avåmut
kigdlingåne erKagagssaugaluanik pi-
nguarfik pilersineKarKuvdlugo tåssa-
ne mérsat iliniartitsissumit avdlamit-
dlunit sujulerssuissumit nåkutigine-
Kardlutik inardlitsailisitausinaungma-
ta, taimalo igalåt, avicusernit «utdlé,
umiarsat, bilitdlGnit, mérsat aseror-
tererusungnerånut periagagssaujung-
naersitåusavdlutik. isumagssarsias a-
jungikaluarpos, kisiåne uvanga atå-
tatut akissugssåussusera nåmagtumik
isumangnaersitsiviginesångilaK ernera
panigalunit igitagssanik pinguartar-
fingmukartinaruvko. tåssuna peror-
sarneKångilaK. osarumale (åssersuti-
ginardlugo): Kitornara sunivigisinåu-
ssuseKarpara tåssfmalo perorsarsi-
nauvdlugo pivfigssasarfiginiartåsa-
guvko osåsavdlunga: „uvdlume ersag-
kanut pinguartarfingmukåsångilatit,
mardluvdlutale pisugtuåsaugut. aKig-
ssimik takuniaraluåsaugut, ujarKanig-
dlunit igdlussiordluta, anånalunit ta-
nuniautilårdlugo. tåssa Kitornavnik i-
laKarnerinavkut sunivigisinauvara
KanoK iliorsinauneralo avdlamut så-
titdlugo uvanga piumanerussavnut. a-
tåta anånalo mérKap inuvfigissånut
akuliutisavdlutik OKaloKatigingnigtå-
savdlutik pinguaKatigtn.gnigtåsavdlu-
tik atuvfåssissåsavdlutik erinarssorfi-
gingnigtåsavdlutik pivfigssaKarniarta-
riaKartåsåput. perorsainikut angussa-
KarnartorssunaviångilaK uvdlångua-
mit unungmut mérsat suagtuåsagåi- '
ne: imailiorniarit, imailioKinak! mér-
k amik nangminermik atdssuteKarfi-
gingningneK perorsainermut tamar-
mut autdlåviuvoK. Kitornatdlume a-
ngajorKåtdlo ingmingnut ataKati-
gingnerussariaRarput mérsat iliniar-
titsissuvdlo børnehavemilo avdlamilo
pissortat mérsanut atåssuteKarnerå-
nit angnermik. mérsat maluginiå-
sangmåssuk angajorsåmik asagåtik.
asangningnerdlo tåuna mérsanit aki-
nesardluarsinaunerusaos angajorsåt
pivfigssasarniartarpata akugtungitsu-
mik mérsatik pesatigisavdlugit. anga-
jorsåt sitornamik pinguarnikut eri-
narssornikut osalugtussinikutdlunit
pesatigilårsinaunigssånut pivfigssa-
sångitsut Kitorniortariasångikaluar-
putdlunit. inersimassugut dsumasar-
tarpugut anguniagagssavut ingassag-
dlutnartut: ima imalo iluanårtigissug-
ssauniarpugut, ima imalo agtigissumik
alikusersortugssauvugut nuånårniuti-
tigut, ima agtiglssos osatdlivfigssa-
rårput (osatdlisigssautltaussunut) i-
sumasarpunga ilånikut sapingisavti-
nik pivfigssasarniartariasartartugut
sitornavta pesatiginigssånut pingua-
satlglssutut, osalosatlgaluglt unersu-
tutut iliorfiglnigssånut. taimailivdlu-
ta sltonnat atåssutesarfigileruvtigik
aitsåt perorsaissutut osautsivut tåu-
kunånga sosutiginesarnerulisåput, ki-
ngunesarnerulerumårdlutigdlo sukut
tamauna mérsavut ersaisitåsaguvti-
gik inunerme suna iluamik iliorneru-
ssos sunalo ersungitsuliornerussos.
taimåitumlk: sasutigorput Atua-
gagdliutine taima isumatutiglsEumik
agdlautiginesartumik atuarsimassåka
normume kingugdlerme Kaj Narupip
aperssornesardlune osausisut itut. pi-
ngårtingmago inuiasatigit inugtaussut
akilerdluåsagalt ajungitsumik inussu-
tigssasarsinångortitdlugit sapåtip a-
kuneranut akunerlt 45 sulisimagunik,
taimailivdlutigdlo Kångiutornes ta-
måt pissariaerutisavdlugo. sordlume
angajorsåt tamarmik umatåiinit o-
sausiuinartut. téssame atåtas ani-
ngaussarsiniarnes pissutigalugo så-
ngiutértuåsagpat, anånalo aulisagke-
rivingme suliuåsagpat, kina tauva piv-
figssasåsava sitornaisa sujuline o-
sautiginesartutut pesatiginesarnig-
ssånut?
sagdlikut atortulersutit nålagker-
suissunut tunganerussunitut, sordlo
mérsanik isumagingnigfit, kommunip
mérsanut pinguartarfiutai, mérsat
pesatigit, åssigissaitdlo ima pingårti-
nesartigilersinåuput, pingårnerpås
puiortitdlugo: angerdlarsimavfik, atå-
ta anånalo tåssaussut pinguarfik (så-
nivfik) pitsaunerpås.
sitornat pesatigissariasartarput
nauk tamåna åma pigdliutinik ake-
sartutut ikaluarpat. sordlo ilåne saer-
sussauvfiussos någgårnesarsinauvos
sitornalt unuk tåuna pauterutesatigi-
savdlugit neriorssorérsimagavkit. d-
malunit atautsiminermut avdlamut-
Frimærkekirken
Den tidliger Grønlands-præst, nu
som „frimærke-præsten" kendte pa-
stor L. Klausen har omsider nået sit
mål, at se sin nye kirke i Utterslev
indviet. Pastor Klausen har været i
Grønland 15-16 år — Godthåb, Ege-
desminde, Julianehåb — og har, efter
at han i 1947 blev præst i det fra
Brønshøj udskilte sogn Utterslev, væ-
ret utrættelig med at skrabe frimær-
ker sammen til sit kirkebyggeri.
Kirken er foruden „frimærkekirken"
også blevet kaldt „Fyrtårnets kirke".
Den af børn og unge, ældre og gamle
skattede filmkomiker „Fyrtårnet"
(Carl Schenstrøm) var en mand, der
var stærkt bundet til kirken, og med
bopæl i Utterslev sogn var han fra
starten et aktivt medlem af den ko-
mite, som tog sig på at samle midler
sammen til opførelse af en ny kirke.
„Fyrtårnet" er som bekendt død for
mange år siden og nåede således ikke
at se resultatet af sit arbejde for kirke-
sagen.
Den nye kirke i Utterslev er fore-
løbig den eneste kirke i Danmark,
til hvis opførelse en væsentlig del af
pengene er skaffet ved salg af brugte
frimærker. I løbet af 6 år har kirke-
bygningskomiteen modtaget i alt mel-
lem 16 og 20 tons frimærker, dels fra
firmaer, dels fra enkeltpersoner. De
med sjældne mærker har pastor
Klausen frasorteret og solgt enkeltvis
til samlere, resten er solgt til frimær-
kehandlerne for 6 til 12 kr. kiloet.
Salget af brugte frimærker har ialt
indbragt 150.000 kr., men desuden har
komiteen yderligere indsamlet 280.000
kr til den nye kirke, altså i alt 430.000
kr. er menighedens eget bidrag. Kirken
der er forsynet med børnehave for de
2 til 7-årige og med fritidshjem for
børn fra 7 til 14 år, har kostet 1.1
miil. kroner. Det manglende beløb er
dækket ind ved statstilskud (300,000
kr.) og lån.
Nu står kirken der altså, og „Fyr-
tårnet" vil utvivlsomt glæde sig i sin
himmel, og frimærkepræsten, den tid-
ligere grønlandsfarer, her på jorden.
Jeg tillader mig at minde om, at vi
ved provstiet har en indsamling af
brugte frimærker løbende til fordel
for rejsning af en ny kirke i Godthåb,
og der er langt endnu til de 20 tons.
S. E. R.
diunit ilauvfigisavdlugo pingårsinau-
galuamut ilåungikatdlarsinauvunga
atåtatut uvavnut pingårutesarnerusi-
måsagpat paningma inussatigut av-
dlatigutdlunit pinguasatiginigsså.
mérsat angerdlarfigssåt nalunaer-
niardlugo sujanertåsavdlune sularné-
ngitsumik ajungesaos. påsissariasar-
pordle suj arnit mérsanuinas tungå-
ngingmata, angajorsånutaordle tu-
ngangmata ersaisisavdluta mérartavut
ilånikut alikusersulårtariasartarivut
tamatuma kingunerisagaluarpagulu-
nit imasa radioavisimut aktueltkvar-
terimutdlunit inortuines (tusarnå-
ngitsornerdlunit) „pigdliut" taimåitos
atornesarsinauvos. uname pingåsing-
mat. mérsavta malugisagåt pissaria-
saråtdlo årdlerinångitsume tatigissa-
riasartumilo inertik. malugisagåt asa-
givtik. tauva aitsåt perorsaines aut-
dl arner.sinauvoK.
ser.
frimærkit oKalugfiat
ukiarme Københavnip ersåne osa-
lugfingmik .nutåmik atorsårtitosarpos
tåunalo kalåtdlinut atuartunut osau-
tigisavdlugo pissariasartuvos tåssa o-
salugfiup palasia (Smålo ukiorpag-
ssuarne sasusuitdlune aningaussag-
ssasartitsiniartua norsåissutigingnig-
tualo) tåssaungmat ukiune savsine
Kalåtdlit-nunåne palasiorérsimassos
— imasa ukiut 15—16-itdlunit mig-
ssåine — taimalo sule savsinit ersai-
manesarunartos. atesarpos L. Klau-
sen palasiusimavdlunilo Nungme Au-
siangne K’asortumilo. tåunalo Dan-
markip ilarujugssuane nalungisauvos
„frimærkit palasiåtut". åmalo osa-
lugfik atorsårtersårnersos (frimærkit
osalugfiåni-k" tainesartardlune. Ut-
terslevimipos, aningaussatdlo osalug-
figtårniutaussut ilarpagssue pigssar-
siarinesarsimavdlutik frimærkit ator-
nikut tuninesartarnerisigut. palasilo
Klausen tåssuna agsut sasusuisima-
vos.
osalugfik åmåtaos tainesartarujos
„Fyrtårn" ip osalugfianik. filmertar-
tut savsit ilisarisavait danskit filmi-
me suiasårissartut mardluk „Fyrtår-
nikut Bivognilo" danskit filmine sa-
nganisaunerussune atautsikordlutik i-
ssigingnårtitsissartut åipå inorujug-
ssuas sagdlukujos, åipålo inuarénguas
pualakutdlak. Fyrtårn suiasåritdlar-
sigsorssugaluardlune åmåtaoros ilu-
.ngersortumik kristumiunera nalune-
sångilas. Brønshøjivdlo palasesarfe-
rujugssuane avitagssame najugasar-
dlune. agfålo ingmikut palasesarfi-
ngortugssas åmåtaos ingmikut osa-
lugfigtårtiniagauvos. Fyrtårnilo aut-
dlarsautånitdle osalugfigtågssamut a-
ningaussalersuiniartugssat komitéå-
nut ilaussortausimavos. komititdlo i-
luasutigisimasåt filmertitartos taima
tusåmassautigissos ilaussortarigami-
ko. Fyrtårnile ukiult savsit .matuma
sujornagut tosuvos osalugfik inernig-
ssånut sulesatauvfine ineriångitsos.
pala'sip Klausenip navssårisimavå
frimærkit atornikut katerssorniardlu-
git. aperssornesardlune nalunaerpos
taima frimærkinik katerssuinerup i-
sertisimagai 150.000 kr. migssinge. su-
livfigssuautigdlit savsit ukiut inger-
dlanerine osalugfiliortitsiniarnermut
komitit frimærkikunik nagsitarsima-
vait, åmåtaos inuit atausiåkåt savsio-
sissut taimailiorsimavdlutik. katitdlu-
git 16—20 tons akornåne osimåissu-
sigdlit frimærkikut tigusimavait. a-
merdlanerssaitdle frimærkérnianut
kilumut 6 kr-nit 12 kroninut akilersit-
dlugit tunissarsimavait. frimærkitdle
ersuminerussut palasip nangmines
ingmikortitertarpai atausiåkårdlugit-
dlo tunissardlugit. tåssa frimærkér-
niarnikut 150.000 kr. isertitausimav-
dlutik. komititaos nangmingnes
280.000 kr. katerssorsimavait. tåssa i-
lagit nangmingnes katitdlugit 430.000
kr. pigssarsiarisimavait. osalugfik a-
kesarsimavos 1,1 milliunit kroninik.
amigautaussut pigssarsiarinesarsimå-
put ilassissutitut katitdlugit 300.000
kr. ilåtigutdlo taorsigagssarsiatut. o-
salugfigsås børnehavertasardlunilo
fritidshjemertasarpos.
„Fyrtårnet" sumivfingmine tipait-
sugunarpos frimærkitdlo palasiat nu-
name. atuartutdle ersa’isikumaga-
luarpåka uvagutaos provstesarfing-
me frimærkinik katerssuigaluartugut
Nungme osalugfigtårniarnermut ilua-
sutiginiardlugit, sulile 20 tons angor-
sajångesalugit.
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup plnersautigssai sGt-
dlGnit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
sarsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorsutesameK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
sutesartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby
13