Atuagagdliutit - 05.12.1963, Page 14

Utak er verdens løn
I mit svar til ApolloraK Mogensen
henholder jeg mig kun til de histo-
riske kendsgerninger, da andre efter-
hånden har svaret på det andet stof.
Lærer Mogensen beskylder Hans
Egede for at være rejst til Grønland
for at blive berømt, og fordi han hav-
de haft fortrædeligheder med sine
overordnede. Det er rigtigt, at Hans
Egede havde sådanne fortrædelighe-
der, bl. a. en sag for provsteretten
grundet forskellige stridigheder med
sin sognepræst. Menigheden støttede
dog Hans Egede, og selv hans uvenner
var ærlige nok til at kommentere i al
fald nogle af angrebene på ham som
„løgn og skammelige påsagn““. Det
var derfor ikke mærkeligt, at fami-
lien Hans Egede følte, at det var bedst
at flytte. Men selv om dette kunne
medvirke til hans grønlandsrejse, var
det dog ikke den egentlige årsag til
den. Den egentlige årsag var Norges
gamle historie, han som student havde
læst, og som han nu havde studeret
påny, og derved vaktes hans bekym-
ringer for de landsmænd, der var
rejst til Grønland, men som på grund
af mangel på forbindelser med om-
verdenen nu måske var hensunket i
hedenskab. Egede havde forbindelse
med sin svoger, Niels Rask, som var
grønlandsfarer, og Rask forklarede
ham, at Østerbygden måtte ligge i
Østgrønland, som dengang var over-
fyldt med ismasser og utilgængelig,
medens vestkysten var befolket med
„wilde“. Egede mente dog, at disse
„wilde“ måtte være efterkommere af
hans landsmænd, måske en blanding
af disse og landets oprindelige befolk-
ning, og, sagde han „det blev mit
hjertes største ønske at prædike Kristi
evangelium for dem, om jeg er skik-
ket dertil". Hans grønlandsplan blev
for hans uvenner en ny kilde til slad-
der, og — efter grønlandshistorikeren
H. Ostermann — „underlagt uædle og
egennyttige motiver, og man søgte at
gøre ham latterlig og bringe ham i
foragt hos folk, for hvilket Hans
Egede udgav „Apologia" og gendrev
alle indvendinger og beskyldninger".
Herr Mogensen! Hans Egedes fortræ-
deligheder med sine overordnede er
altså omtalt i historien, men der står
ikke et ord om hans ønske om at blive
berømt. Hvis De har læst om det, må
det være uvenners påstand, som Hans
Egede selv har gendrevet. Han kendte
allerbedst sine egne motiver. Og som
historiske kendsgerninger kan man
kun godtage sande oplysninger. Hi-
storiske kendsgerninger er ikke det
samme som ens egne teorier eller for-
modninger eller bagtalelser. Kun be-
vislige sandheder gør historien værdi-
fuld som videnskab. De har vist intet
oprigtigt bevis for Deres argument, at
Hans Egedes formål med sin grøn-
landsrejse var at blive berømt. Ellers
havde historikerne nok fremdraget
det for sandhedens skyld. Og Deres
egen indstilling til Hans Egede i fore-
draget er negativ, og derfor er det
ikke mærkeligt, hvis De hellere vil
tro på uvenners bagtalelser og Deres
egne følelser fremfor på de histo-
riske kendsgerninger.
Det er mærkeligt og ufatteligt, at
ApolloraK Mogensen kan bagatellisere
den største personlighed i grønlands-
historien. Alene som pioner i koloni-
sationens tjeneste har Hans Egede den
største betydning for genopdagelsen
af Grønland og den faste forbindelse
med landet, som forud for den tid
kun havde tilfældige forbindelser ved
hvalfangerskibe, hovedsagelig af hol-
landsk, engelsk, og engang imellem af
norsk nationalitet. Grønlands tilhørs-
forhold til Norges konge var glemt,
da rigets forbindelser med Grønland
havde været afbrudt i ca. 300 år. Og
hvis Hans Egede ikke var kommet til
Grønland netop dengang, så er det et
stort spørgsmål, om Grønland ville
være dansk idag, for hvalfangere af
andre nationaliteter kunne være fri-
stet til kolonisering af landet, even-
tuelt i forbindelse med en deling af
dette mellem sig. Men ved Hans Ege-
des bosættelse i landet blev der grund-
lagt kolonier, d. v. s. bygget byer i
syd- og nordgrønland som basis for
mission og handel, og der blev op-
rettet efterhånden mere ordnede for-
hold overfor de fremmede, og det dan-
ske riges medvirken blev til forsvar
for grønlænderne mod de fremmede,
hvis handel med indfødte folk somme
tider nærmede sig stærkt til røveri.
Og ved de danskes bosættelse i Grøn-
land indførtes begyndelsen til en euro-
pæisk kultur gennem missionen og
handelen og senere ved skolevæsenet
og administrationen. Kan De hr. Mo-
gensen bagatellisere et sådant pioner-
arbejde som det, Hans Egede udførte?
Hans Egedes storhed ses bl. a. ved,
at de mange vanskeligheder, han måt-
te kæmpe mod, ikke fik ham til at
opgive det hele. Før rejsen til Grøn-
land måtte han kæmpe med de for-
skelligste vanskeligheder i 11 år og
sejrede, hvor vore anstrengelser må-
ske ville være gået i vasken. Hans
prøvelser blev ikke mindre i Grøn-
land, f. eks. udgik der ved Frederik
IVs død fra den nye konge en befa-
ling til Hans Egede om at opgive hele
sagen af økonomiske grunde. Euro-
pæerne i Grønland kaldtes hjem, men
Hans Egede var frit stillet, om han
ville rejse hjem eller blive i landet,
men han måtte klare sig selv. En hård
prøvelse! Hans Egede havde døbt nog-
le grønlandske børn, og efter at have
overvejet sagen, bestemte han sig til
at blive i Grønland. Denne hans for-
bliven blev årsag til civilisationens
vækst i Grønland. Kan herr Mogen-
sen mon stadig bagatellisere Hans
Egedes betydning for Grønland?
Så går vi over til hr. Mogensens
beskyldninger mod Hans Egede for at
være kulturødelægger. Herr Mogen-
sens kulturopfattelse er noget tåget.
Tro ikke, at grønlænderne på Hans
Egedes tid gik i europæiske dragter.
Så sent som i 1900-tallet (altså før
De blev født) så vi, hvor meget skind-
dragter var anvendt til daglig brug
af mænd og kvinder. Det er først i
den senere tid, at forandring i havets
temperatur og rovdrift i sælfangsten
fra fremmede skibe i nærheden af
Grønlands farvande medførte så stor
nedgang, at brugen af skinddragter
afløstes af behageligere europæiske
dragter. Og hvorledes skulle man idag
kunne bevare den gamle grønlandske
kultur, når sælfangsten svigter? Det
ville kun betyde for lidt tøj og for
lidt mad. Tak kun Hans Egedes for
indførelsen af europæisk kultur i
Grønland og Danmark for fortsættel-
sen af det af Hans Egede påbegyndte
værk. Uden europæisk kultur kan
grønlænderne idag ikke eksistere med
det folketal, de nu har, den gamle
grønlandske kultur kan med de for-
håndenværende fangstmuligheder
ikke bære en befolkning af den stør-
relse, og den ville gå til grunde. Som
De også selv sagde i Deres foredrag:
en kultur vil uddø, hvis den ikke
møder andre kulturer. Kan De da ikke
erkende, at Deres beskyldninger mod
Hans Egede for at være kulturøde-
lægger er fuldstændig urigtige?
Inden vi forlader kulturen, går vi
over til en side af denne, nemlig op-
lysningen, for nærmere at undersøge
Mogensens sammenligning mellem
Hans Egede og Rink. Mogensen har
sat Rink på en langt højere plads end
Hans Egede, fordi Rinks fortjenester
efter hans mening er større end Hans
Egedes. Men hans undervurdering af
Hans Egede og overvurdering af Rink
skyldes hans overfladiske kendskab til
de forskellige tidsaldre, de to mænd
virkede i. Man må erindre, at en
grundlæggers arbejde altid er vanske-
ligere end fortsætterens, der først
kommer til, når vejen er banet, og de
sværeste begyndelsesvanskeligheder
overstået. Da Hans Egede kom til
Grønland, var grønlænderne nærmest
på stenalderkulturtrin og førte en om-
flakkende tilværelse som jægere, og
et sådant liv er i sig selv en hindring
for, at rigtig undervisning kan etable-
res, idet forbliven og samling på eet
sted er en nødvendig forudsætning for
en mere ordnet og regelmæssig un-
dervisning. Det gik kun langsomt med
at få grønlænderne til at tage fast bo-
pæl, da man. i begyndelsen ikke kunne
tvinge dem til at blive boende på et
bestemt sted, da de for ikke at komme
til at lide nød var tvunget til at følge
og opsøge fangstdyrene. Dette var
grunden til, at skolevæsenet ret sent
blev planmæssigt ordnet i Grønland.
Når man betænker dette, vil man og-
så kunne forstå Hans Egede-tidens
store vanskeligheder. Men Rinks tid
var helt anderledes. Der var gået 135
år efter Hans Egedes ankomst til
Grønland. Oplysningen dengang, på
Rinks tid, var nået så vidt, at der var
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminif
Kakkelovne
kfssarssutit
Komfurer
igavfif
Nykøbing Mors
København
KAN SE DET.
Leciton er god
ved Deres hud
nangmineK takusinauvat —
agtordlugulo malugismauvat
KaKorsaut Leciton amingnut
KanoK pitsautigissoK!
nangminérdlutit iakusmauvdlugulo malugismauvat xa-
Korsaui kussanarsinarfoK Leciton atortarugko åmit
Kanox pifsångorfigisassox. Leciton-Kaicorsautip xå-
pernerata nerumigfungup tipigexissuvdlo émit
narxa tikivigdlugo saligtésavå, tamatumungalo
pexatigifitdlugo amerigsautip Lecithinip
émit nutamik inussutigssaxalersitasav-
dlugol
skoler rundt om i landet, der var se-
minarier både i syd- og nordgrøn-
land, man var allerede begyndt at
sende grønlændere, mest af blandings-
race, til Danmark for uddannelse,
Rasmus Berthelsen, digteren af „Gu-
terput", var den første. Det var der-
for langt nemmere for Rink at finde
grønlandske medhjælpere i oplys-
ningsarbejdet end tilfældet havde væ-
ret for Hans Egede. Det er altså de
to tidsaldres forskellige vilkår, man
må tage i betragtning ved bedømmel-
se af mændene. Derfor sætter såvel
historikere som almindelig sund for-
nuft Hans Egede som den største og
Rink som nr. 2, — ganske modsat
ApolloraK Mogensens placering. En af
de bedste kendere af Grønlands hi-
storie, fhv. direktør Oldendow, cite-
rer et sted personalhistorikeren Louis
Bobés ord: „Næst efter Hans Egede
vil grønlænderne mindes dr. Rink
med taknemmelighed". Dette er altså
efter de sagkyndiges mening den ret-
te placering af grønlandshistoriens to
store mænd.
Til slut et par ord om hr. Mogen-
sens pjat om at tage Hans Egedes sta-
tue ned fra fjeldet ved Godthåb og i
stedet sætte Rinks monument derop,
fordi det efter herr Mogensens opfat-
telse var Rink, der „reddede" Grøn-
lands kultur. Med „redning" sigter
herr Mogensen vistnok til indførelsen
af forstanderskaberne. Grønlændernes
såkaldte adgang til administration af
egne aliggender var i begyndelsen væ-
sentlig en deltagelse i administratio-
nen af den sociale forsorg med opdra-
gende virkning, idet der skelnedes
nøje mellem uforskyldt og selvfor-
skyldt nød. Forstanderskabets indfø-
relse var heller ikke eet menneskes
værk. Det kan være, at ideen var
Rinks, men tilblivelsen var 4 mands
arbejde: Rink som inspektør, semina-
rielærer Sam. Kleinschmidt, læge
Lindorff og missionær Janssen. Disse
fire udformede i forening forslaget og
den 2. maj 1856 indsendte de det til
indenrigsministeriet, og på grundlag
heraf oprettedes forstanderskabet i
Sydgrønland 1857—58 som et forsøg,
og da dette faldt heldigt ud oprette-
des endelig d. 7. maj 1862 forstander-
skabet i Nordgrønland og den 1. maj
1863 forstanderskabet i Sydgrønland,
og samtidig oprettedes „den grønland-
ske kasse"", der financieredes af af-
gifterne på grønlandske produkter.
Sådan set var Rink ikke alene om for-
standerskabets tilblivelse, men han
var den første formand, og forstan-
derskabet blev en begyndelse til og
en opøvelse i politisk præget admini-
stration af egne anliggender og en
forløber for vore dages kommunale
råd og landsrådef. Dette historiske
overblik for at rette herr Mogensens
over- og undervurderinger, og samti-
dig kan jeg sige ham, at det vil knibe
med at finde hjælpere til at vælte
Hans Egedes statue ned fra fjeldet.
Vi ønsker, at Hans Egedes og Rinks
mindesmærker forbliver, hvor de er,
— uforandrede, men vi kunne også
ønske, at herr Mogensen forandrer sin
indstilling til og sin bedømmelse af
to af grønlandshistoriens store mænd.
B. L.
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
KRAFT kvalitetsost - God smag i
skiver og pakker.
.... imukssuak sanavdluagak
KRAFT - kitita-
ne portugkanilo
mamartok.
14