Atuagagdliutit - 05.12.1963, Síða 18

Kanorme uvagut...?
Nungme seminariame iliniartut arfinigdlit „Atuagagdliutit“nut
OKauserissait nunavta seminåriåta sujunigssa pivdlugo.
seminariame iliniartut, såmerdlernit. seminarie-eleverne, fra v.:
ArKaluartå Rosing, Karl Kr. Lennerf, Jakob Kruse, Ane-Sofie Møller,
Elisabeth Lennerf og Katrine Petersen.
sordlo naluneKångeréKissoK Kalåt-
dlit-nunåta seminariå NungmitoK ilt—
niartitsivigineKarnerme tungågut ilu-
arsåussivfigineKartariaKalersimavoK,
kalåtdlit inusugtut ilmiartitsissungor-
niat ikiliartuinarnerat pissutigalugo,
tamånalo ånilångåssu'tigalugo „Atua-
gagdliutit“igut agdlauserineKartarsi-
mavoK, tamatigut pingårtlneKartarsi-
■mavdlune seminariame årKigssussineK
nutåa atulerKuvdlugo, tamatumuna
iliniartitsissungorniat amerdleriarsi-
naorKUvdlugit åmalo akigssautimikut
pinaratik atorfingmingnisaoK Kagfa-
riarfigssaKarsinaorKuvdlugit. sulilo
pingårnerussoK atåtuinarKuvdlugo,
kalåtdlit OKausisa atuarfingne ami-
gautaulinginigssåt nungukiartulingi-
nigssåtdlo igdlersorumavdlugit.
tiguinagkat .. ?
seminariame iliniartussut arfinig-
dlit: Kathrine Petersen, Elisabeth
Lennert, Ane-Sofie Møller, ArKaluar-
tå Rosing, Jakob Kruse Karl Kristian
Lennertilo seminariap iluarsåussivfi-
gineKarnigsså tamarmik kigsautigeKåt,
ingmingnuinaK erKarsautiginatik su-
junigssamile 'tåssane iliniartussartug-
ssat åmåtaoK pitsaunerussumik angu-
ssaKarsfnaorKuvdlugit.
— årKigssussineK nutåK tåssauvoK
sujuariautigssarujugssuaK, asule ili-
niartitsissutut tiguinagkatut issigine-
Karusungilagut. OKartugssautitaussut
isumaKartariaKångitdlat kalåtdlit sa-
persut. sapingissusiånut åssersutigalu-
go taisinauvarput, kalåtdlit Danmar-
kimut iliniariartortitaussartut ilait
sapersorineKapajårdlutik angussiv-
dluartaKingmata, sorme åma uvagut
sapersorinardluta asule kinguartiteri-
såpat ..? tåssa Nungme seminariame
iliniartut oKausigssaileKerpasingeKa-
lutik Kagdlerautlnardlutik OKauseri-
ssait. imåingikaluarpoK atuarnerput
nuånaringikigput, nuånarigaluardlugo
sapersorineKåinardluta taima kingu-
artiterivfigineKaravta, tåssagoK semi-
nariame atuartitauneK nutåK Dan-
markime seminariane iliniartitsiner-
tut ingerdlåneKarmat, uvaguvtinut
kajumitdlisitsissutut ipoK, taimåitu-
mik ilåne isumaliulertarpugut sorai-
ginaruvta pitsaunerutitdlugo, kisiånile
rektorivta tapersersormatigut uninga-
niar.neruinarpugut.
OKautsivut atordlugit
nunavtine atuartitsinerme erKar-
sautigissagssaK åma tåssa kalåtdlit o-
Kausinik iliniartitsisinaunigssaK.
realskolerne soraerumérsimassut
pitsaunerit seminarianut piniartut ta-
marmik Danmarkimut autdlartine-
Kartarput pitsaunerussumik angussa-
KarsinaorKuvdlugit. sorme imailiorto-
Kåinarniångila, nunavtine seminaria
iluarsåussivfiginardlugo, tamåko kå-
kangnerit tåssunga pisitardlugit, tå-
ssame imåikajungmat, tamåko kå-
kangnerit tåssaugajungmata kalåtdli-
sut atuarnerme, agdlangnerme oKau-
silerinermilo pikoringnerussartut, tai-
malo kalåtdlisut iliniartitsinigssamut
piukunamerpåjussut. Danmarkime
kalåtdlisut iliniartineKarnaviaratik
nalungikaluardlugo autdlartarput, tå-
ssane iliniarnermingnik inerunik a-
kigssarsiatik atorfigtigdlo Kagfasing-
neruniésangmata, nauk kalåtdlisut
iliniartitsinigssamik soKutigissaKar-
dlutigdlo iliniarusugkaluardlutik sule.
ukiunilo kingugdlerne kalåtdlisut
iliniartitsisinaussut amerdlagineKar-
piarungnaerdlutik seminariamut pi-
ssartut ikiligalugtuinarmata, tamånalo
aussaK realskolerne soraerumérsussu-
gut påsivdluarsimavarput, tåssame
iliniarfigssup oKalugtuarissaunerane
imaKa sujugdlermértumik kalåtdlit
oKausinik soraerumérsitsissoKånging-
mat, kalåtdlisut iliniartitsissuvta aut-
dlarnerane taorsissugssaKartineKar-
nerdlunit ajormat, taimalo ukiune si-
samane kalåtdlisut iliniagkavut asuli-
nartutut OKautigisinauvdlugit, tåssa
ugpernarsautigssaKånginavta kalåtdli-
sut iliniarsimanerdluta, karakterivta
agdlagsimavfine takussagssaKånging-
mat — taimailivdluta kalåtdlisut ili-
niartitsissungorsinaunerpugut?
pakatsivigavut
aussaK måna landsrådip atautsiml-
nerane agsut pisångatigisimagaluar-
parput autdlartitavta seminaria kalåt-
dlitdlo OKausé atajuartiniardlugit o-
KatdlineKangåtsiåsasoralugo, OKatdli-
sigineKarfigssånilo uvdlorme arajutsi-
navérsårsimagaluardlugit, sapåtivdle
akuneranik atautsimik kinguartine-
Karatdlarsimavdlune sujuligtaissup
seminariap OKaluserineKarnigsså pi-
ngåruteKartutut issigingmago encar-
sautigivdluarKårtariaKarmat. OKatdli-
sigineKarfigsså nagdlermat isumalior-
simagaluarpugut oKalugtoK ingitordlo
ardlåtdlo nikuitåsassoK. ajoraluartu-
migdle ardlalialunguit kisimik oKau-
seKarput. sujuligtaissuvdlo navsuiau-
teKarnermine seminaria månamut
atutoK ingerdlåinarsinaujungnaertoK
oKautigå, OKartordlo ilåt oKarpoK: pi-
ssutsit taimåititdlugit avdlångortita-
riaKångitsoK. uvagut tamåna påsinar-
parput ungåinaK issigivatdlårtutut.
OKatdlinerme tåssane åma OKartoKar-
poK, atuagkat kalåtdlisut ikigpatdlår-
tut atuartitsinerme atorneKartut. uva-
gut isumaKarpugut taimåingitsoK, tå-
ssame atuagkat atuartitsinerme ator-
neKartut kalåtdlisut sukumissumik
atuartitsissutigineKartugunik pigssar-
sivigineKartorujugssusinåuput, iliniu-
tivtalo saniatigut atuagarpagssuaKar-
poK kalåtdlisunik iliniutauvdluarsi-
naussunik, sordlo åssersutigisinauva-
vut Knud Rasmussenip eskimokultu-
rimut tungatitdlugit atuagkiai, ukior-
pagssuame iliniutigineKarsinaussut.
Grønlands seminariums fremtid.
Efter manges mening trænger se-
minariet i Godthåb til en nyordning
på grund af mangelen på grønland-
ske lærere. År efter år bliver der
færre og færre. Nogle har skrevet om
dette problem i Grønlandsposten, og
alle mener, at den nye ordning er
den eneste løsning på det. Når den
træder i kraft, kommer der flere unge
grønlændere, som vil få højere løn,
bedre stillinger og det allervigtigste:
flere grønlandsksprogede lærere, som
kan undervise i grønlandsk. Derved
kan det grønlandske sprog beskyttes
og vedligeholdes gennem undervis-
ning.
LÆSERE..!
Seks seminarie-elever i Godthåb:
Kathrine Petersen. Elisabeth Lennert,
Ane-Sofie Møller, ArKaluartå Rosing,
Jakob Kruse og Karl Kr. Lennert er
alle ivrige for og ønsker den nye ord-
ning skal komme i gang, ikke bare
for deres egen skyld, men også for
at de kommende seminarie-elever kan
få den bedste uddannelse.
— Den nye ordning vil være et
stort fremskridt, og vi vil ikke fort-
sat kun være læsere. Myndighederne
skal ikke tro, at grønlænderne intet
kan. Man har nogle gange tvivlet på,
om de unge, der sendes til Danmark,
kunne klare sig. Det viser sig dog,
at de har fået gode eksamener. Den
nye ordning er blevet udsat, bare fordi
man tror, at vi ikke kan følge med i
fagene...
Det er udtalelser fra de seks semi-
narie-elever, der taler i munden på
hinanden og har meget at sige. — Vi
vil ikke sige, at vi ikke er glade for
skolegangen, for det er vi, men bare
fordi man tror, at vi ikke kan klare
os, udsætter myndighederne den nye
ordning. Grunden er, forlyder det, at
undervisningen på seminariet så vil
seminaria atorungnaer-
simåsagaluarpoK
aussaK måna eraarsautigineKaler-
mat seminaria nutåmik åndgssuneKå-
sassoK agsut pisångatigineKarsimavoK,
uvagutdlume atuaKatigit realskolemit
anissugssat mingnerungitsumik pisa-
ngasimavdluta, sulilo aulajangerneKå-
ngitsoK mångånit autdlarardluta.
ilavta tusararsimavåt seminaria nutå-
mik årKigssuneKarsimassoK ukioK må-
na atulersinåungitsoK landsrådime o-
KatdlisigineKarKårtugssaungmat, tai-
malo sukanerpåmik atulisagune åipå-
go aitsåt tamåna pisinaussoK, taimåi-
tumigdlo seminariamut piniartuga-
luit amerdlanerssait piumajungnaer-
dlutik, ilaisalo tamåna tusagaKarfigi-
simanago maungnarsimavdlutik, tai-
malo nutåmut piumanerugaluardlutik
svare til det danske seminarium, og
det mener man ikke grønlænderne kan
klare. Derfor er vi ikke glade for
skolegangen mer, og engang imellem
tænker vi, at den bedste udvej må-
ske er, at gå ud af skolen. Men på
grund af rektors medhold, bliver vi
endnu på seminariet.
MODERSMÅLET
På de grønlandske skoler skal man
også koncentrere sig om faget grøn-
landsk, siger seminarie-eleverne.
De dygtigste realister, der vil ind
på seminariet, sendes i dag til Dan-
mark, for at de kan få det bedste ud-
bytte. Kunne man ikke i stedet lade
den nye ordning komme i brug i
Godthåb, så alle de, der ønsker at
komme ind på et seminarium kun be-
høver at gå i Godthåb. De bedste rea-
lister er også gerne de dygtigste i
grønlandsk, og derfor er de bedst eg-
nede til grønlandskundervisning. De
rejser imidlertid til Danmark for at
få bedre uddannelse og dermed opnår
de højere løn og bedre stillinger, selv-
om de gerne ville være grønlandske
lærere.
I de sidste år er lærermangelen,
især i grønlandsk, blevet et stort pro-
blem, lærermanglen ramte realisterne
hårdt i sommer. På grund af at lære-
ren i grønlandsk har været på mange
rejser i år, har der ikke været nogen
eksamen i grønlandsk, måske for før-
ste gang i realskolens historie, fordi
der heller ikke var en vikar til dette
fag. Dermed røg vor uddannelse i
grønlandsk i fire år i luften til ingen
verdens nytte, fortsætter eleverne.
Kan vi blive grønlandske lærere på
denne måde? Hvor har vi vort bevis
på, at vi har lært grønlandsk i fire år?
VI ER SKUFFEDE
Landsrådsmødet i sommer var en
nutåungitsumut isinartariaKarsimav-
dlutik. månåkutdlo seminariame ili-
niartussunit arfinilingnit pingasut nu-
tåK atulisasoralugo aggersimavdlutik.
— uvagut arfiniliuvdluta seminaria-
mut maunga pisimångikaluaruvta,
seminaria månamut atortussoK nu-
navtine angutinik nuimassunik ili-
niartitsisimassoK, uvdlumikut ato-
rungnaerérsimåsagaluarpoK. taimåitu-
migdlo pissutigssaKarpugut neriusav-
dluta seminaria .nutåmik årKigssune-
KarsimassoK erininångitsumik atuler-
sineKarumårtoK, neriugpugutdlo ta-
matumane atuarfingne sulivfeKartut
tamarmik kalåleKatitik ikiordlugit ta-
persersorumårait.
sorme måne sut tamarmik sujuar-
sarneKalerfiåne seminaria sujuarsar-
iniarneKångila? — —chrispet—
stor skuffelse for os. Vi var ellers
spændt på, om vore repræsentanter
vil støtte seminariets nyordning og
derved også støtte det grønlandske
sprog. Da seminariets forhold blev be-
handlet i landsrådet, var vi meget
spændt på, hvordan det ville gå. Men
da formanden sagde, at dette spørgs-
mål er så vigtigt, udsættes det til næ-
ste uge, for at alle medlemmerne bedre
kan tænke over det. Vi troede, at der
nu blev en heftig diskussion om det,
men i stedet talte kun få. Under sin
redegørelse sagde formanden, at den
nuværende seminarieordning ikke var
så god og at den ikke kan gå længere.
Men som svar til den udtalelse sagde
et af medlemmerne, at man på grund
af de nuværende forhold ikke øn-
skede indført den nye ordning. Vi op-
fattede svaret pessimistisk, og at
landsrådet ikke kunne se ordningens
virkning på langt sigt. Under denne
debat var der også en, der mente, at
der var alt for få grønlandske lære-
bøger, som kan bruges i skolen. Men
det er ikke rigtigt. Når man bruger
de grønlandske lærebøger rigtigt, er
der ikke noget i vejen med dem. Der
er også mange, som kan bruges ved
siden af, f. eks. Knud Rasmussens bø-
ger om eskimokulturen, der kan bru-
ges i mange år som lærebøger.
TROEDE, VI SKULLE LÆSE EFTER
NYORDNING
Da vi hørte, at man tænkte på en
nyordning, var der mange, der var
spændt på, hvordan den ville blive,
især vi, der var ved at være færdige
i realskolen. Men vi rejste alle inden
det blev til noget. Nogle hørte, at
nyordningen ikke kom i år, da den
først skulle drøftes i landsrådet, og
hvis nyordningen i det hele taget ved-
toges, kom den først om et år, så de
fleste af dem, der tænkte på at søge
seminariet, gled ud af billedet. Tre
af de seks elever var taget hjemmefra
i den tro, at de skulle læse efter den
nye ordning, der jo giver dem en
bedre uddannelse og udsigt til en
bedre løn.
— Man må i den forbindelse ikke
glemme, fortsætter .eleverne, at hvis
vi seks ikke havde besluttet os til at
gå på seminariet i år, havde man slet
ikke kunne oprette denne klasse. Vi
håber derfor på støtte fra lærere og
andre langs vestkysten, så den nye
ordning kan indføres snarest muligt.
— Hvorfor skulle seminariet ikke
kunne følge med i den store udvikling
i Grønland?
— chrispet —
nNYAEP
grammofon med FM-radio
og særskilt højttaler ... !
en plads-, pris- og kvalitets-
mæssig gunstig kombination..!
... «n akfual kombination, fordi don »r konitruorot på baggrund af
do gonnomgribondo ændringer af Danmark* radios sondopolitlk,
dor fandt stod 1/1 1963, hvoroftor FM nu or vigtigst, da allo dansko
udsendolsor kun foretaget her.
Bella Muslca bestir af on ELTRA Hi-Fi forstærker, bygget sammen
mod on elegant pladespiller og on effektiv FM-radiodel.
Bella Musica or konstrueret for særskilt højttaler, on adskillelse,
der giver mulighed for individuelt at vælge blandt de højttaler-
typer, der findes. Bella Musica er
forsynet med diodeudfag for til-
slutning af båndoptager.
Bolla Musica 997 kr. 585.-
H«|ttal*r typ. 93:45 kr. 60.-
ELTRA Hi-Fi højttaler
____ type 93s44 består af
Type 93:45 1 højttalersystemer
Leveres i teak og palisander. m,d d,l,m*r......kr- 195.-
De anførte priser er de i Danmark gældende bruttopriser.
HOULBERG’S PØLSER
HOULBERG pølslt nerlssagssandgsGput
Hvad med os...?
Seks seminarie-elever i Godthåb udtaler sig til Grønlandsposfen om
18