Atuagagdliutit - 05.12.1963, Page 19

Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-vitaminer.
pårtap tunuane åssiliartauvdlutik {put tltartagkat plsanganartul
nangeKåtårtut Kiortagagssat, indidnerit, sdkutflt nutåmlgdlo nu-
nagssarslortut.
Spændende udklipsserie med flotte Indianere, soldater og nybyg-
gere på bagsiden.
Re jeindhandling til det
nye anlæg i Godthåb
For at udnytte fabrikkens kapacitet bedre skal fabrikken producere rejer
og anden fisk hver anden eller tredie dag ft Fabrikken køber fem tons
torsk pr. dag i gennemsnit, men har brug for 70 tons for at udnytte
kapaciteten.
I et forsøg på at udnytte fabrikkens kapacitet bedre starter A/S Godthåb
Fiskeindustri en indhandling af rejer i nær fremtid. Der indhandles ca. fem
tons torsk pr. dag for tiden i gennemsnit, selv om langlinefiskeriet giver re-
kordfangster pr. langlinekrog, målt med udenlandske øjne. Fiskeriet til A/S
Godthåb Fiskeindustri giver fra 0,4 til 0,5 kilo fisk pr. langlinekrog i gennem-
snit, og der er een fisker, der får helt op til et kilo fisk pr. langlinekrog, siger
driftslederen af fabrikken, E. Munch Elling sen, der fortsætter: — Jeg er meget
imponeret over resultaterne. Et så fint resultat ser man sjældendt andre steder.
SKAL PRODUCERE REJER OG
ANDEN FISK SKIFTEVIS —
— Fabrikkens drift er baseret på
torskefilet-produktion; men vi skal
have 70 tons råvarer hver dag, hvis
vi skal udnytte kapaciteten. Dette har
vi som bekendt ikke opnået, og vi er
derfor glade for, at vi kan starte en
forsøgsproduktion af rejer. Det er tan-
ken, at vi skal producere rejer og an-
den fisk skiftevis. Vi kan f. eks. lave
filetter hver anden eller tredie dag
og benytte de mellemliggende dage
til rejeproduktion. Foreløbig er der
et par af de lokale fiskere, der har
givet tilsagn om at indhandle rejer
til os. Vi håber, at endnu flere fiskere
melder sig.
Driftsleder Munch Ellingsen viser os
et kort over Godthåb-distrikt, hvor
der er indtegnet flere rejefelter. Man
ved på forhånd, at der findes 5—6 så-
danne felter. De fleste er i Godthåb-
fjorden, et felt syd for Godthåb og et
i Ameralik-fjorden.
Der er nok endnu flere rejefelter i
Godthåb-distrikt, som ikke er blevet
opdaget, siger Munch Ellingsen. Det
er kendt, at i Diskobugten og i Nanor-
talik-distrikt finder rejefiskerne nye
felter af og til. Een af de lokale fi-
skere kunne fange op til 900 kg. rejer
i sommeren 1959 syd for Godthåb, da
Nordafar en overgang startede reje-
indhandling. Rejefelterne i Godthåb-
distrikt er dog ikke så store, som f.
eks. i Diskobugten.
Rejerne skal koges, pilles og pakkes
i plasticposer, før de fryses. Vi regner
med at kunne indhandle 1000 kilo
rejer hver dag.
HAR KØBT CA. 60 TONS LAKS
— Mangler De ikke arbejdskraft?
— For tiden har vi ca. 50 arbejdere,
og vi skal gerne have 20—30 til. Vi er
så heldige at få dispositionsret over
et af de nye huse i „håndværkerlej-
ren“ med 40 kamre. Huset skal være
færdigt til indflytning i midten af
december. Det vil hjælpe enormt, hvis
vi kan få udenbys arbejdskraft.
— Hvad får De af fisk udover torsk?
— Vi har købt ca. 60 tons skællaks
fra Fiskenæsset og ca. IV2 ton fra
Godthåb i de sidste tre måneder. Vi
købte 32 tons havkatte i september,
15 tons i oktober og fem tons i no-
vember. Derudover fik vi 42 tons hel-
lefisk i august, september og oktober
og lige så meget i november. Helle-
fisken bliver væsentlig håndfiletteret,
inden den bliver nedfrosset. Af rød-
fisk har vi kun produceret et mindre
parti filetter.
Men lad mig vende tilbage til tor-
skefiskeriet. Det er jo det, vi gerne
skal basere vores produktion på. Jeg
nævnte min forbavselse over de fine
resultater med langlinefiskeriet. Blot
vi kan få fiskerne til at sætte endnu
flere langliner ud hver dag, ville det
hjælpe. I et forsøg på at have ind-
handlingen af fisk har fiskerne selv
fået fat på tre skure og installeret lys
og varme for at de kan agne deres
langliner i læ, eller så de kan få dem
agnet af ikke-besætningsmedlemmer.
Da vi syntes, at det var en god idé,
fiskerne havde fået, har vi hjulpet
dem, så godt vi formår. Hvis fiskerne
kan koncentrere sig udelukkende med
at sætte langlinerne ud og bjerge dem,
kan de komme ud at fiske, hver gang
det er fiskevejr. Når besætningsmed-
E. Munch Ellingsen.
lemmerne selv skal agne langlinerne,
skal kutterne som regel ligge hjemme
hver anden dag. Det giver alt for
mange spildte fiskedage.
— Før vi har en konternuerlig til-
førsel af ca. 70 tons torsk hver dag,
må vi ikke slappe tøjlerne. Fiskerne
må heller ikke savne hverken liner,
bøjer eller kroge. Fiskeriet er blevet
hæmmet i efteråret, fordi vigtige fi-
skeredskaber ikke var til at opdrive
i byen. Hans Janussen.
Nungme sulivfigssuarmut
re j aerniartoKartali saoK
sulivfigssup suliarisinaussai inorujugssuardlugit suliarineKar-
tarmata rejet aulisagkatdlo avdlat uvdloK atauseK mardlugdlu-
nit avdlortardlugit nikitåutumik niorKutigssiarineKartalisåput
ft sulivfigssuarme sårugdligit fem tons uvdlormut pisiarine-
Kartarput avguaKatigigsitsinerme suliarismaussatdle pigssar-
siarineKåsagpata 70 tonsit pisiarissariaKardlugit
sulivfigssuatc atordluarneKarnerunidsangmat Nungme aulisagkanik niorKU-
tigssiorfik ungasingitsukut rejenik pisiortulisaoK. uvdlune måkunane sårugdli-
git avguaKatigigsitsinerme uvdlormut fem tonsit migssiliortut tuninenartarput,
nauk nunat avdlamiut pissaKartamerat erKarsautigisagåine ningitagkat nar-
sorsaKåssusertik najomutaralugo måne amerdlanerpånik aulisagautaussara-
luartut. Nungme sulivfigssup uvdluiname ingerdlåneKarnerane KutdlersaussoK
E. Munch Ellingsen onarpoK sårugdligit sulivfigssuarmut tunissagssat piniar-
nerine avguaKatigigsitsinerme ningitagkat Karsorsåt atauseK 0,4 0,5 kilunik au-
lisagautaussartoK, aulisartordlo atauseK ningitagarssornermine karsorsaK atau-
seK kilo atauseK anguvdlugo aulisagartardlune. taima pissaKartigissoKartarmat
tupigusutigissorujugssuvara, avdlanime KaKutigut aitsdt taima amussitigisso-
Kartarmat, Munch Ellingsen onarpoK.
rejet aulisagkatdlo avdlat
nikitautdlugit suliåusåput
— sulivfigssuaK sårugdligit nerpi-
nik niorKutigssiorfigssatut sanåjuvoK;
iluamigdle ingerdlåneKåsagpat sårug-
dligit uvdlormut 70 tonsit pingitsora-
ta pisiarissariaKarpavut. ilisimaneKar-
tututdle sulivfigssup niorKutigssiari-
sinaussai tamåkerdlugit måna tikit-
dlugo .niorKutigssiarisinausimångila-
vut, taimaingmat muånårutigårput re-
jenik niorKutigssiorneK oKåtårutau-
ssumik autdlartisinaugavtigo. ercar-
sautigårput rejet sårugdligitdlo niki-
tauvdlugit niorKutigssiarissåsavdlugit,
sordlo uvdloK atauseK uvdlutdlunit
mardluk avdlortardlugit aulisagkat
nerpé niorKutigssiarissarsinauvavut,
uvdlut aulisagkat nerpilerivfigingisa-
vut rejenik .niorKutigssiorfigissardlu-
git. måna tikitdlugo Nungme aulisar-
tut mardlugsuit rejenik tunissaKarfi-
gissarumavdluta neriorssuiput. neriu-
Nup ericåne rejeKarfit sule ardla-
Karnerusagunaraluarput, ilait sule
navssårineKånginarsinaungmata. ilisi-
maneKarpoK K’eKertarssup tunuane
Nanortagdlivdlo ernåne rejerniartut
ilånériardlutik rejeKarfingnik nutånik
navssårtartut. Nungme aulisartut ilåt
1959-ip aussaunerane Nup kujatåne
rejerniarpoK Nordafar rejenik pisi-
ssaleraluarmat uvdlormut 900 kr. a-
nguvdlugit pissarissardlugit. Nuvdle
encåne rejeKarfit sordlo K’eKertar-
ssup tunuane rejeKarfigtut angitigi-
ngitdlat.
— rejet uneKariardlutik Kaleruaiar-
neKartåsåput, pugssianutdlo plastikiu-
ssunut portuteriardlugit KeritineKar-
tåsavdlutik. nautsorssutigårput rejet
1000 kg uvdlormut pisiarissarsinåu-
savdlugit.
kapisigdlit 60 tonsit
migss. pisiarineKarput
— sulissugssaileKingilase?
— uvdlune måkunane inuit 50
migssiliortut sulissoravut, ajornå-
ngigpatdlo sule 20—30-nik ilaru-
sugkaluarpavut. iluagtitsivdlua-
ravta „sulissartut igdloKarfiåne"
igdlut nutåt ilåt 40-nik inéralik a-
tugagssarilerparput. igdlo decem-
berip Keruata migssåne iserterfi-
gineKarsinaulersugssauvoK. igdlo-
Karfiup avatånérsunik sulissuvut
ilagssarsisinauleruvtigik pitså-
nguatdlarujugssuåsaKaoK.
— aulisagkat sårugdliungitsut sut
pisiarissarpigik?
— kapisigdlit 60 tonsit migssilior-
tut K’eKertarssuatsiainit pisiaråvut
Nungmitdlo 1 V* tons migssiliortoK —
tåssa Kåumatine kingugdlerne pinga-
sune. tamatuma saniatigut Kérarsivu-
gut 32 tonsinik septemberime, 15
tonsinik oktoberime fem tonsinigdlo
novemberime. augustime, septemberi-
me oktoberimilo 42 tonsinik Kalera-
ligsivugut, taimatutdlo amerdlatigi-
ssunik novemberime. Kaleragdlit a-
merdlanerit agssangmik nerpiarne-
Kartarput KeritmeKartardlutigdlo. su-
lugpågkat amerdlavatdlångitsut ner-
pé niorKutigssiaråvut.
— sårugdlingniarneK uterfigeriar-
dlara tåssaungmat niorKutigssiornivta
tungavigssariniagagssaralua. ningita-
garssortut amussivdluartarnerat tupi-
gusutigalugo OKautigåra. aulisartut
uvdlut tamaisa måna ningitagåinit a-
merdlanerussunik ningitsissalersika-
luaruvtigik ajungerKajaKaoK. aulisa-
gartarissartagkatik amerdlisiniaralu-
arnermit aulisartut nangminérdlutik
igdluaruanik pingasunik pigssarsiput
Kutdlileriardlugit kiagsausigkaming-
nik. tåuko nangminérdlutik neKitser-
suinermingne inugtarmgisamingnig-
dlunit neKitsersuisitsinermingne ator-
tagagssarait. orKisimavdlune neKit-
sersuissarnigssaK pitsauvigsutut issi-
gigavtigo pisinaussarput tamåt auli-
sartut ikiorpavut. aulisartume nihgit-
sissarneK ningitagkanigdlo amuartar-
neK kisiat sangmileraluaruniko uvdlut
aulisarfiusinaussut tamaisa autdlarta-
lisagaluarput. aulisariutine inugtau-
ssut nangmingneK neKitsersuissartit-
dlugit aulisariutit amerdlanertigut uv-
dloK avdlortardlugo angerdlarsimåi-
nartariaKartarput. tamåna uvdlunik
aulisarfigssaraluanik amerdlavatdlå-
nik ånaissaKautaussarpoK.
— uvdlut tamaisa sårugdlit 70 tonsit
pisiarissalersinagit tunissagssiornerup
sujuarsamiarnerane suliniamerput
Kasukartiniångilarput. åma aulisartut
ningitagagssamingnik agdlunaussa-
nik, pugtaKutinik Karsorsanigdlunit a-
migauteKartariaKångitdlat. ukiaK må-
na aulisarneK kinguartortineuarpoK
aulisartut atugagssait pingåruteKartut
igdloKarfingme pisiarinetc ajornar-
dluinarmata. Hans Janussen.
tigårput aulisartut ardlaKarnerussut
rej erniartarumavdlutik nalunaeru-
mårtut.
sulivfigssup ingerdlåneKarnerane
pissortaussup Munch Ellingsenip Nup
erKåta assinga takutipå, téssane titar-
tarneKarsimavdlutik rejeKarfit tatdli-
mat-arfinigdlit. rejeKarfit amerdlane-
rit Nup kangerdluaniput, atauseK A-
meralingme atauserdlo Nup kujatåne.
— angatdlatlnut tamanut atorsinaoK
— til alle maritime formål
nakuaK isumangnait-
sok OliatiingitsOK
iktissflkuminartOK
sivisOmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
sikunlk ajornartorsiuteicar-
sfnauneK pissutigalugo mo-
torit éssiglngitsut tamar-
mik pisiarltlneKarsinåuput
sisangmik mångertorniuit-
sumik sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
pineKarslnauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma S
cylindereKardlune. elektrisk omstyrlngllik — 2 takts
Seml-Diesel, ingnåtdlagissamlk autdlartartok ulug-
tartunigdlo sarpllik. — akikitsut nåvferardlugltdlo akllersorneKarsInaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Hfindstyring. 2-takts Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
spis SOLGRYN og bliv stærk
nerlssagssat InQssutigssatut naie.^utusagunik perKingnartusagu-
nigdlo InOssutIgssartaKartariaKarput mérKanut lnersimassunutdlo
nalerKutunik, talméitumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akonarmata måniup KaKortortåta inUssutig-
ssartarpagssuinik kalklmigdlo kisalo akugalugltaoK Jern, fosfor
åma B-vitaminer.
19