Atuagagdliutit - 05.12.1963, Side 21

Vi og vort samfund
red.: Knud Hertling
Af hensyn til de lyttere, der evt. ikke har haft mulighed for af høre ak-
tuelt kvarter den 26. november 1963, bringes herved landshøvding N. O.
Christensens redegørelse om de nyligt afsluttede møder i G-60.
På møderne i G-60 i København,
som jeg netop har deltaget i, havde
man 3 punkter på dagsordenen: for
det første de politiske og administra-
tive forhold, for det andet en udvik-
lingsplan for Grønland for perioden
1966—75, og for det tredje fiskeriets
fremtid og tilførslerne af råfisk til
industrianlæggene. Om det første
punkt besluttede man i G-60, at ind-
stille til regeringen, at der nedsættes
et grønlandsråd, som sammensættes af
5 danske folketingsmænd repræsente-
rende de 5 største politiske partier, de
2 grønlandske folketingsmænd og 3
landsrådsmedlemmer, hvoriblandt
landsrådets formand. Hvis den ene
grønlandske folketingsmand — som
det er tilfældet nu — skulle være mi-
nister, må hans suppleant formentlig
indtræde i grønlandsrådet. G-60 fore-
slår, at formanden for grønlandsrådet
udnævnes af kongen for en 5-årig pe-
riode. Grønlandsrådet får altså 11
medlemmer. Samtidig foreslår man
Folketingets Grønlandsudvalg ophæ-
vet. Disse ændringer kan kun ske ved
lov, og et forslag herom skal altså fo-
relægges landsrådet.
KUN RÅDGIVENDE
Som navnet angiver, skal det alene
være grønlandsrådets opgave at være
rådgivende, og der skal ikke tillægges
det nogen besluttende myndighed.
Denne tilkommer folketinget og rege-
ringen og ministeren for Grønland
samt det lokale selvstyre, landsrådet
og kommunalbestyrelserne. Det er
G-60s opfattelse, at der bør gives den
grønlandske befolknings valgte repræ-
sentanter en stadig stigende indflydel-
se på udviklingen i Grønland, og man
mener, at dette bedst sker ved, at de
grønlandske repræsentanter kommer
med i det koordinerende og planlæg-
gende arbejde på et så tidligt tids-
punkt som muligt. Det er dette plan-
læggende og koordinerende arbejde,
der skal udføres af grønlandsrådet, og
blandt rådets opgaver kan nævnes ud-
arbejdelse af analyser og statistiske
opstillinger over befolkningsudviklin-
gen, erhvervsudbygningen, boligefter-
spørgslen, behovet for offentligt byg-
geri, tekniske anlæg o. s. v. Endvidere
vil det være rådets opgave at lægge
planer for den langsigtede udvikling
og bedømme, om lovgivning og ny-
ordninger, der ønskes gennemført i
Grønland, harmonerer med hinanden
og indføres i det rette tempo og den
rette rækkefølge, så at samfundet kan
udvikle sig harmonisk.
Rådet kan støtte sig til sagkundskab
både fra grønlandsministeriet og an-
den sagkundskab, og det kan derun-
der støtte sig f. eks. til forskellige ud-
valg som samfundsforskningsudvalget,
uddannelsesrådet og lovudvalget. Det-
te er kun eksempler og tilsigter ikke
at være en fuldstændig opregning af
rådets opgaver og muligheder.
MINISTERIET NEDLÆGGES IKKE
Det blev ligeledes vedtaget af grøn-
landsudvalget at foreslå, at man grad-
vis og efter en forud lagt plant søger
at aflaste Ministeriet for Grønland
ved at overføre sagsområder til fag-
ministerierne. Man er dog af den op-
fattelse, at der må forløbe en årræk-
ke, inden alle egnede sagsområder kan
overføres, og der er således ikke tale
om, at grønlandsudvalget har vedtaget
at nedlægge grønlandsministeriet. Det
blev foreslået at overføre politiet til
rigspolitiet under justitsministeriet.
G-60 foreslår, at det finder sted fra
1. januar 1965, idet der er en del prak-
tiske foranstaltninger, som først må
gennemføres. Når man allerede nu
har fundet det rigtigt at foreslå poli-
tiet overført, skyldes det, at dette
spørgsmål for et par år siden blev
nøje undersøgt i forbindelse med en
rejse i Grønland, hvor blandt andet
nogle af rigspolitiets folk deltog.
Grønlandsudvalget har også peget
på andre områder, som der kan blive
tale om at overføre til fagministerier-
ne. Man nævner således kirken, ra-
diofonien, sundhedsvæsenet og tele-
tjenesten samt måske skole- og ud-
dannelsesvæsenet og boligbyggeriet.
For alle disse områders vedkom-
mende skal der dog først iværksættes
nærmere undersøgelser, og der vil i
den anledning blive nedsat underud-
valg, som skal arbejde i vinter.
STATEN ELLER DE PRIVATE!
Så vidt de administrative og poli-
tiske forhold. Under behandlingen af
det næste punkt, en udviklingsplan
for Grønland for årene 1966—75, frem-
lagdes i grønlandsudvalget en plan,
som blev nøje drøftet af udvalgets
medlemmer. Det vil føre for vidt her
at gå i detaljer med hensyn til ind-
holdet af denne plan. Der er tale om
en plan, hvorefter hele udviklingen i
Grønland vil få et meget betydeligt
skub fremad.
Landsrådet henstillede i sin udta-
lelse fra 1959, den såkaldte målsæt-
ningsudtalelse, hvortil der en henvist
i G-60s kommissorium, at de grøn-
landske problemer bør tages op på
langt sigt, og landsrådet henstillede,
at man forsøger at afklare behov og
muligheder, så at der kan fastsættes
en langsigtet målsætning for opbyg-
ningen i Grønland og for det dansk-
grønlandske samarbejde. Landsrådet
udtalte dengang, at man navnlig anså
det for afgørende, at statens vilje og
evne til at sikre Grønlands udbygning,
herunder ikke mindst erhvervets ud-
bygning i takt med befolkningstil-
væksten, finder sin afklaring.
Det er dette, der nu gøres et forsøg
på. Også i Danmark er man både hos
politiske og administrative instanser
og også i offentligheden af den opfat-
telse, at det vil være rigtigt, at der
nu foretages en vurdering af den ind-
sats, der er nødvendig for at holde
levestandarden i Grønland oppe og
for yderligere at forbedre den.
Den grønlandske og danske indsats,
som har fundet sted siden grønlands-
kommissionen, har meget væsentligt
forbedret leveniveauet i Grønland,
men der er dog almindelig enighed
om, at der også i de kommende år »må
gennemføres betydelige forbedringer.
Derfor har man forsøgt at opstille
denne store plan, og jeg kan sige, at
der fra alle sider, og ikke mindst fra
alle politikernes side i grønlandsud-
valget, var en meget positiv indstilling
til sagen. Man forstår fuldtud, at den
igangværende udvikling — ikke
mindst på det erhvervsmæssige områ-
de — må fremskyndes.
BOLIGER FØR FRAFLYTNING
Man er også klar over, at boligbyg-
geriet må forøges meget væsentligt,
således som det også blev stærkt un-
derstreget af landsrådet på mødet i
sommer, dels fordi boligstandarden
for mange, mange mennesker her i
landet er for ringe, dels fordi man må
gøre det muligt for de mennesker, som
ønsker det, at flytte til industribyer-
ne. I dag er det jo således, at selv om
folk ønsker at flytte til industribyer-
ne, hvor beskæftigelsesforholdene og
indtjeningsmulighederne er bedre,
kan det ikke altid lade sig gøre, fordi
der ikke er boliger nok.
Det er et meget vigtigt led i den
foreslåede udviklingsplan, at det gø-
res muligt for befolkningen i takt
med folks egne ønsker herom at bo-
sætte sig i industribyerne.
En sådan forøget sammenflytning i
byerne og den naturlige befolknings-
tilvækst gør det nødvendigt, at der
foretages en stor udbygning af skole-
væsenet og sundhedsvæsenet, og ikke
mindst til udbygningen af skolevæse-
net tænker man sig meget betydelige
beløb investeret. Man regner med, at
antallet af skolebørn vil stige fra godt
ca. 6.000 i dag til ca. 14.000 i 1975, idet
man bl. a. tænker sig at indføre 8. og
9. skoleår. Med den forventede sam-
menflytning er udbygning af elværker
og vandværker, af administration, af
veje o. s. v. en nødvendighed, og også
på de områder omfatter planen store
investeringer.
STØRRE FISKEFARTØJER
På erhvervsområdet tænker man
sig som nævnt en betydelig udbyg-
ning, og der er almindelig tilslutning
til, at der nu bør investeres midler i
større fiskefartøjer og gives mulig-
hed for, at grønlandske fiskere kan
uddannes til at føre disse og således
komme ud på bankerne og deltage i
storfiskeriet der.
Det er jo ingen hemmelighed, at
det er store tal, man opererer med.
De årlige investeringsbeløb, som man
venter efterhånden at nå op på, og de
årlige driftsudgifter, som vil blive en
følge af de store investeringer, an-
drager beløb, som for 10-års perioden
1966—75 måske vil nå op på omkring
fire milliarder kroner i alt eller nær
det dobbelte af, hvad det ville have
været, hvis de nuværende årlige in-
vesteringer og driftsudgifter blev bi-
beholdt.
Enhver vil altså kunne forstå, at
det drejer sig om en meget stor ud-
vikling. Når man taler om dette væl-
dige tal, må man dog huske på, at
befolkningen — bortset fra de ud-
sendte — fra 1962 og indtil 1975 på-
regnes at ville stige fra noget over
30.000 til ca. 49.000. Det vil altså sige,
at investeringer og driftsudgifter un-
der alle omstændigheder måtte stige
med meget store beløb i perioden ind-
til 1975 blot for at bevare det nuvæ-
rende niveau. Det må også haves for
øje, at det store tal ikke alene omfat-
ter statsudgifter. Der er også regnet
med, at en del af de kapitalinveste-
ringer, som påregnes at skulle ske i
Grønland i den tiårsperiode, vi be-
tragter, skal finde sted fra privat si-
de. Det gælder således særligt inve-
steringerne i erhvervsanlæg og fiske-
fartøjer samt sådanne ting som bu-
tiks- og værkstedsbyggeri. Der er jo
også tale om, at landsrådet og kom-
munalbestyrelserne skal investere be-
tydelige beløb.
Det glæder mig at kunne sige, at
planen mødte almindelig tilslutning
fra alle sider i grønlandsudvalget, og
der vil nu blive arbejdet videre med
den mere detaljerede udformning. Det
forventes, at arbejdet hermed vil væ-
re tilendebragt til foråret.
Jeg føler dog trang til at under-
strege, at Grønlandsudvalget af 1960
kun opstiller denne udviklingsplan
som en plan, man foreslår som ret-
ningsgivende for den fremtidige ud-
vikling. Afgørende for, om planen kan
bringes ud i livet, vil være, om Dan-
marks økonomiske situation i de en-
kelte år gør det muligt at bevilge og
investere de store beløb, der er tale
om.
BANKEFISKERIET
Som sidste punkt på dagsordenen
drøftede man indgående udviklingen
af det grønlandske fiskeri og de be-
stræbelser, som må foretages for at
sikre fisk til de store industrianlæg,
som allerede er og efterhånden skal
opføres i de grønlandske byer, som
man regner med skal tage den store
tilflytning. Som allerede nævnt er der
enighed om, at man må søge udvej for
at skaffe en del af fisken fra banke-
fiskeri udført af grønlandske fiske-
fartøjer. Man drøftede også de bestræ-
belser, som allerede nu foregår for at
få et samarbejde i gang med færøske
og evt. norske fiskere for hurtigst mu-
En ny ven
af huset -
spiller
for Dem
overalt
PICCOLO BOX repræ-
senterer en helt ny radio-
idé: hjemmets trans-
portable modtager,
uafhængig af ledninger og
kontakter, fordi den har
indbyggede antenner og
spiller på otte alm. stav-
lygtebatterier. PICCOLO
BOX kan tillige fås med
netdel, så den også kan
tilsluttes lysnettet.
7 bølgeområder-naturligvis
omfattende FM. Meget
stor, overskuelig dobbelt-
skala. Hør PICCOLO BOX,
den vil afgjort imponere
Dem. Kabinet i teak
eller palisander.
PICCOLO BOX radio isumagssar-
siaK nutårdluinauvoK: igdlume nå-
laorut angatdldneKarsinaussoK, led-
ningit ikitautitdlo pissariaKartingi-
lai ilumigut antenneKarame batte-
ritdlo ulamertut arfinøK pingasut
ingerdlatigalugit.
PICCOLO BOX ingnåtdlagissamut
atassartutut åma pineKarsinauvoK,
taimalo åma ingnåtdlagissamut
atåssuserneKarsinauvdlune.
Kinerdlerfigssat bølget 7 — soruna-
me åma FM ilauvdlune. angisoru-
jugssuaK, ersserKigsumigdlo mar-
dloKiussamik skalalik. tusarnåruk
PICCOLO BOX, iluarivdluinåsa-
vat. Kissungmik pitsagssuarmik
teakimik palisanderimigdlunit Ki-
ssugtalik.
igdlume ikingut nutåk —
sumikaluarunilunit
tusarndrtikåtit!
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Køberih. Vanløse
ligt at få større tilførsler af fisk til
fabrikkerne. Til yderligere behandling
af disse spørgsmål nedsættes et un-
derudvalg, som skal arbejde meget
hurtigt. Dets formand blev direktør
Ebbe Groes, og som medlemmer ud-
pegedes formanden for den grønland-
ske fisker- og fangersammenslutning,
Mikael Heilmann, landsrådsmedlem-
merne Alibak Josef sen og Peter Heil-
mann, KGH-direktør Hans C. Chri-
stiansen og direktør A. W. Nielsen.
SAGKYNDIGE PÅ RÅD
Underudvalget, der af hensyn til
opgavens karakter bemyndiges til at
fremkomme med planer og fremsætte
indstillinger uden at afvente plenar-
møder i hovedudvalget, skal koordi-
nere landsrådets og Den kgl. grøn-
landske Handels bestræbelser for at
skaffe råfisk til bestående industri-
anlæg i Grønland.
Videre skal underudvalget søge ud-
veje til at støtte grønlandsk deltagelse
i søgående fiskeri og herunder vur-
dere den grønlandske fiskerflådes
behov for større fartøjer. Underud-
valget skal også nærmere tillempe og
tilfile investeringsplanens erhvervs-
afsnit, og det får ret til at indkalde
og drage nytte af sagkyndige fra Fær-
øerne og Norge og midlertidigt at an-
sætte sådanne sagkyndige, der især
skal udtale sig om spørgsmål som båd-
typer og bådudrustning. Vi vil sikkert
hurtigt høre nyt fra denne arbejds-
gruppe.
Jeg har ønsket at give denne gan-
ske kortfattede redegørelse for, hvad
der er foregået i grønlandsudvalget,
for at man i Grønland så hurtigt som
muligt kunne blive orienteret og få et
indtryk af, at man i de møder, som
sluttede i fredags, er nået et meget
langt skridt frem i arbejdet i grøn-
landsudvalget af 1960. Jeg håber, at
det vil blive muligt i vinterens løb at
orientere mere indgående om proble-
merne.
Vask hvad De vil...
... Ferm skal der till
FERM type E er med helt nyt og effektivt skyl-
lesystem, hvor skyllevandet ledes bort fra over-
fladen i stedet for gennem tøjet.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestolsy-
stemet, der giver en skånsom og effektiv vask.
Man kan også vaske uldtøj, strygefri stoffer og
terylene i en FERM vaskemaskine.
Vejl. pris.... kr. 995,—
+ ekstra for opv. m. el. eller flaskegas kr. 255,—
SUNIGDLONlT ERRORSIUMAGUVIT .... afusavat FERM!
FERM type E nutåvingmik pitsavingmigdlo errortuissuteKarpoK, imeK
errortåtaussoK errortat avKusårnagit Kumut aniassardlune.
FERMip errorsissutai tamarmik napassumik errorsissuteicarput errorta-
nut ajortungornångivigsumik errorsivdluarnairissumigdle. ama errorsi-
nauvatit merKuluagdlit, atissat manigsartariaKångitsut terylenitdlo.
akciiarput migss. kr. 995,—
elektricitetimik gasimigdlunit kissåussutitå ingmikut kr. 255,—
Type HVA er med el.
vridemaskine, el. op-
varmning og indbygget
automatik.
Pris ........ kr. 1580,—
Centrl-Ferm type D
nedsætter vandindholdet
med 70 •/• og gør tøjet
næsten strygetørt.
Pris ....... kr. 695,—
Stryge-Ferm komplet-
terer arbejdsgangen fra
snavset til tørt, nystrø-
get tøj.
Pris ....... kr. 1.200,—
type HVA elektricLteti-
mlk ingerdlassumik sig-
guissuteKarpoK, imalt. i-
ngerdlassumik kissåu-
ssuteKardlune tamarmik
isumamingnik ingerdla-
ssut.
akla......... kr. 1580,—
Centri-Ferm type D-p
errortat siggortarpal
manigsartarlålnångu-
ngajagdlugit.
akia ........ kr. 695,—
l
Stryge-Ferm atordlugo
atissat ipertdt panerdlu-
tik manigsarémigssånut
avkuta plssarltdlisaka-
lugulo OKilisarneKartar-
POK.
akla ....... kr. 1.200,—
BROCHURER SENDES GERNE
BROCHURER kimifdlunit Kinutigineicarslnéuput
Aktieselskabet FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
21