Atuagagdliutit - 05.12.1963, Blaðsíða 23

Begynd dagen på en god måde
Om morgenen, når man vågner, er
der ofte gået mere end 10 timer siden
man sidst har fået noget at spise, —
og så vil de fleste mennesker føle sig
sultne og må have noget at spise.
Selv om De ikke føler Dem ret sulten
bør De alligevel forsøge at spise noget,
for vi har allesammen bedst af at få
noget mad i maven inden dagens ar-
bejde begynder.
I Amerika og andre lande har man
foretaget nogle undersøgelser, der godt
kan sige os lidt om, at det faktisk er
meget vigtigt at få noget at spise, in-
den vi om morgenen vover os uden
for vort hjem. Undersøgelsen blev fo-
retaget ved, at man spurgte en masse
mennesker, der var kommet til skade
ved biluheld eller uheld på arbejds-
pladsen, hvad de havde fået at spise
om morgenen, inden de tog hjemmefra.
Og da viste det sig, at en stor del af
disse tilskadekomne mennesker ikke
havde givet sig tid til at spise mor-
genmad, inden de tog hjemmefra. Og
samtidig fandt man ud af, at de men-
nesker, der havde sørget for at spise
morgenmad, sjældent kom noget til.
Hvordan kan de to ting nu hænge
sammen?
Jo, det er sådan, at hvis man ikke
med jævne mellemrum får noget at
spise, så bruges vore energireserver
op, — og når det sker, er vi for lidt
opmærksomme overfor det, der sker
omkring os, og vi reagerer for lang-
somt, så vi ikke kan nå at bringe os
i sikkerhed, hvis der er en fare der
truer, eller hvis der opstår farlige si-
tuationer.
Ligeså er det sådan, at vi ikke når
at få lavet ret meget af det vi gerne
skulle, og vi får ikke gjort tingene så
godt som vi gerne ville, hvis vi har
sprunget morgenmaden over, så vi
går og er halvsultne. Godt nok går
dette ikke direkte ud over vort liv og
vore lemmer, men det giver en stadig
utilfredshed med os selv og vort ar-
bejde, og så kan det let gå ud over
vort gode humør, og det er lige så
vigtigt at have humøret i behold, som
det er at have to arme og to ben og
alt det andet. I vore dage er der i for-
vejen nok af ting, som vi ikke rigtig
kan forstå og som derfor giver os en
usikkerhedsfølelse, så det er bare om
ikke at gøre tingene værre for os selv
— ved at springe morgenmaden over
— og måske på den måde skabe pro-
blemer. Og det samme skylder vi vore
børn, for de har jo også deres arbejde
at skulle passe,
Man kan ikke ustraffet springe mor-
genmaden over, så nu vil det være på
sin plads at se lidt på hvad man kan
kalde en god morgenmad. For det
drejer sig nemlig ikke bare om at få
puttet noget i munden, det skal være
sund og nærende mad, for at det vir-
kelig batter noget.
For dem, der har brug for mange
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit penatigit piat
København
pilsaunermit pilsaunetc
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
kræfter i deres arbejde, er det godt at
lægge bund med en portion havregrød
eller rå havregryn med en lille smule
sukker på og med mælk til, gerne et
par glas. Men der skal helst ikke spi-
ses mere grød eller gryn end at der
bagefter er plads til noget brød med
margarine eller smør på og dertil kød
eller fisk, eller æg og ost. Det er bedst
at spise rugbrød, for det giver tæn-
derne noget at arbejde med. Fransk-
brød er jo så blødt at man næsten
ikke behøver at tygge det, og jo mere
tænderne har at arbejde med jo stær-
kere bliver de. Kød eller fisk eller æg
uvdlåkut iteréine akunerit Kulit irå-
ngiusimagajugtarput kingugdlermit
nerinermit, taimåitumigdlo inuit a-
merdlanerssait kågtarput, neriniapat-
dlagtardlutigdlo. kångikaluaråinilunit
neriniarKårtariaKarpoK, tåssame ki-
kutdlunit sulilersinatik nererKårtaria-
Karput.
Amerikame nunanilo avdlane ta-
måna pivdlugo misigssuineKartarpoK,
uvdlåkut angerdlarsimavfik Kimagti-
nago nererKårsimanigssaK pissariaKar-
dluinartussoK påsineKarsimavdlune
misigssuineK ingerdléneKarsimavoK i-
nuit angatdlånerme sulivfingmingnilo
ajoKusersimassut amerdlaKissut ape-
rissardlugit uvdlåkut sutortarsima-
nersut. påsineKarsimavordlo aperine-
er godt til morgenmaden, fordi vi på
den måde får mange proteinstoffer, og
de er gode, for så varer det længere
inden vi bliver sultne igen. Osten er
ligesom mælken god, da vi på den
måde får en masse kalk, som skal bru-
ges til vore knogler og tænder, og
mælk og ost giver også mange pro-
teinstoffer. Som en behagelig afslut-
ning på morgenmaden og som et godt
vitamintilskud er det godt med et æb-
le, en appelsin eller et glas frugtsaft,
det man kalder juice.
Det forøger absolut velværet med
en kop varm kaffe eller te til de voks-
Kartut ilarpagssue uvdlåkut nerinig-
ssamingnut pivfigssaKartarsimångit-
sut, kisalo åma påsineKarsimavoK uv-
dlåkut nerivdluartartut KaKutigoru-
jugssuåinaK ajoKusertartut.
KanoK ilivdlune téuko ingmingnut
atåssuteicarsmåupat?
imaiginarpoK, nerivfigssarput ,nåku-
tigingikuvtigo piumåssuserput mig-
dliartusaoK, — taimailineranilo erKav-
tine pissut soKutigivatdlårungnaertar-
pavut, periartarnivut sukaitdlivdlutik,
taimalo ajornartorsiulerfingne årdle-
rinångitsorsiornigssarput mianerssuti-
givatdlårungnaertardlugo.
taimåtaoK suliariniagkavut tamaisa
piumagaluaruvtalunit nåmagsisinau-
jungnaertarpavut uvdlåkut neriniar-
ne. Med sådan et måltid er man godt
rustet til at gå i gang med dagens ar-
bejde, enten det nu er på en arbejds-
plads, i hjemmet eller i skolen. Og en-
hver husmor gør sin familie en stor
tjeneste ved at servere sådan et mål-
tid, det tager ganske vist lidt tid at
lave det til, men jeg kan love Dem,
at den er godt brugt.
Og bedst er det om alle får lov at
have god tid til at spise morgenma-
den, det er ligesom dagen kommer til
at gå meget bedre, hvis man har god
tid til at spise sin morgenmad i fred og
ro, uden at skulle jage for at komme
i rette tid på arbejde. Så det gamle
ord om at komme tidligt op og tidligt
i seng passer stadig — også selv om
man er kommet ud over barnealderen.
gd.
Kårsimångikuvta, taimalo kåpajårdlu-
ta sulissardluta. tamåna imailiatdlåi-
nardluta malugineK ajoraluarparput,
kisiånile ingmivtinut suliavtlnutdlo
nåmagingnigkungnaeriartortarpugut.
taimatutdlo åma pingårtigaoK Kimå-
ssuseK piginåsavdlugo tamarmiussu-
tutdlo misigisimanigssaK. uvdluvtine
påsivdluarsinåungisavut nangåssute-
Karfigilersardlugit — sorme tamåko
uvdlåkut neringitsornivtigut ajorne-
rulersisavavut, imaKalo tamatumilna
a j ornartorsiutit pilersisinauvdlugit.
tamåkutaoK tamarmik mérKanut åma
atorput, tåssame tåuko åma nåkuti-
gissagssaKarput.
uvdlåkut neringikåine ingminut pit-
dlarneruinåsaoK, taimåitumigdlo uv-
dlåkut sut nerissagssaunerussut mi-
sigssuatålåriar.tigik. tåssame sut ta-
marmik Kanermut mångussutinarta-
riaKånginamik, perKimgnartussaria-
Kardlutigdle inungmut pingåruteKar-
tut.
sulivfingne nukerssortunut ivsingi-
gagssat sukulilårdlugit tmulerdlugit-
dlo pissariaKarput. kisiånile ima inga-
ssagtigissumik ivsingigagssartortaria-
KångilaK igfiamut margarinaligkamut
imalunit puniligkamut Kagdlersutig-
ssånutdlo .neKimut aulisagkamutdlu-
nit imalunit måningmut imugssuar-
mutdlunit inigssaerutdlugo. igfiarto-
råine pitsaunerpauvoK, kigutit sulia-
Kartilårniardlugit. igfiaK-KaKortoK a-
Kipatdlårdlune kigutinut iluaKutåu-
ngingmat. neKe, aulisagaK månigdlu-
nit uvdlåkorsiutigisavdlugo pitsauv-
dluinarpoK, taimailivdlune inutigssaK
pissariaKartoK protein pineKarsi-
naungmat, pitsaoKutigalugulo sivisu-
mik Kårsilårtitsissarame. imugssuaK
imugtutdle pitsautigaoK, kalkimik
saunivta kigutivtalo sananeKautainut
iluaKutauvdlune, taimåtaordlo pro-
teinimik pigssarsiviuvdluartardlutik.
uvdlåkorsiutit ipilimik, appelsinamik
paornatdlunit ivserånik naggaserne-
Karsinåuput.
inersimassunut inumarigsautausi-
nåuput kavfe tilunit uvdlåkorsiutinut
ilångutaråine, taimatut nerisitsinlkut
ilaKutarit sulinigssamingnut ajungit-
sumik periarfigssaKalerput sulivfing-
me, angerdlarsimavfingme atuarfing-
milo. ningiussuvdlo ilaKutane taimai-
livdlune ajungitsumik inussutigssa-
Kartisavai, soruname piarérsarnerat
pissariulåraluarpoK, kisiånile Kulari-
sångilat ajungitsumik iliorsimavdlu-
tit.
gd.
SPAR
penge

ik 'V

'vm
* tru
:•
>!mi*
am
•al!

*
SIPÅKIT
pivfigssaK,
suliagssax
aningau-
ssatdlo
HEMPELip pujortulerårssuarnut Kalipautigssiå — KalipautigssiaK nutårdluinaK pujortulérarssuang-
nut Kalipautigssat — iluanut avatånutdlo imap kigdlingaia Kulånut.
HEMPELip pujortulérarssuarnuf Kalipautigssiå paniassuvoK tarnukuminardlune, kussanartumik
KivdlerneKardlune, piunertoKalune, aungnertoKalune — taimåitumigdlo ilevKårnartorujugssuv-
dlune. tunineKartarpoK 1, 5 åma 10 literingordlugo portugauvdlune uko Kalipautigalugit, KaKor-
toK, imungassoK, KassertoK, tungujortoK, tungujortoK-KaKortoK, Korsuk, augpalugtoK, tarrajug-
toK, KernertoK.
piniaruk Hempelip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå tugdliane pujortulérKat Kalipangnialerugko
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL’S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
Hempel-ip umiarssuarnut xalipautigssiai Imame åtartoKaut
uvdloK autdlarnerdluartaruk
23