Atuagagdliutit - 05.12.1963, Page 25

TEKNIK og VIDENSKA!
teknik ilisimatusarnerdlo
arKartartut agssartutaulisåpat?
Undervandsbåde som
fremtidens fragtskibe?
Bruger mindre energi til at komme frem
åbner helt nye perspektiver for ubådene.
anvendelse af atomkraft
taimåitut xmane angatdlatigalugit nukingmik atuingmeruput,
agssartutaulernigssånutdlo såriarfigssaKardlualerdlune atomip
nukinganik ingerdlassunik arKartartoKaleratdlartitdlugo
umiarssuit tusintiligpagssuit l'mane
kugssuarnilo silarssuaK tamåkerdlugo
angatdlataussut ervngup kinernera
akiorniartuarpat, ulia motorimik i-
ngerdlatåt såkugalugo. motorit såkor-
tusiartortuarput, angatdlatine ang-
nerpåne sordlo „Queen Mary“me mo-
tore 200.000-nik hestexarpoK, taimåi-
kaluartordle umiarssuit sukasiartor-
nerat arréKaoK. ukiut 50 matuma su-
jornagut umiarssuit usisautit angne-
rit sukåssuseKarsimåput 12 knobinik
umiarssuitdlo ilaussartautit 25 knobi-
nik. nalivtine umiarssuit usissautit
angnerit sukåssusenarput 18 knobinik
ilaussartautitdlo 30—35 knobinik.
motorit såkortussusiat ardlaleriaKa-
lune angnerulersimavoK såkussuser-
dle taimågdlåt åipå avigdlugo angne-
rulersimavdlune. tamatumunga pissu-
taussoK tåssa magdlit akingmigarne-
rat ervnguvdlo ingerdlavigineitardlu-
ne kinernera.
akingmigarneK kinissuserdlo
ervngup kinerneranut aperxutau-
ssarpoK umiarssup imap iluanitortåta
angnertussusia mångissusialo. umiar-
ssuaK useKartinago ingerdlaniardlune
kinissusia mingnerussaKaoK, magdlit-
dle akingmigarnerat taimaiginartar-
dlune.
magdlit akingmigarnerånik aulisag-
kat sunerneKartångitdlat imap iluati-
gortaramik. exalugssuit neriniardlutik
KanutiguinaK sulugssugutitik nuisitar-
pait amerdlanertigutdle ungasiliåsa-
gångamik nuingisåinardlutik. arferit
nukingmik atuinerussarput sivikitsui-
narmik imap iluamsinaugamik, nui-
savdlutigdlo ingerdlaniåsagunik u-
miarssuartutdle imap kinerneranut
magdlitdlo akingmigarnerånut akiu-
tugssåuput.
ilisimatusarneK nutåK
månåkut ilisimatusarneK nutåK i-
ngerdlåneKartoK bionikimik taine-
KartarpoK. tamatumane sujunertarine-
KartoK tåssa aulisagkat imavdlo mi-
lumassuisa ilusé påsiniarKigsåsavdlu-
git sujunigssame angatdlasiagssane i-
luaKutigisinaujumavdlugit.
tamånale umiarssualiortut påsinia-
gaisa ilåinaråt. imåtigut angatdlat su-
nalunit manamut ilusilerneKarsinau-
simångilaK tåssa Kåva encarsautigalu-
go aulisagkanut sukanerpånut år-
dluarssungnutdlunit erKainartumik.
årdluarssuit måtåt manéKigame erv-
ngup kinerneranik angnertumik mig-
dlisitsissarpoK, magdlitdle akingmi-
garnerånut iluaKutigssaK atausinau-
vok tåssalo imap iluatigut ingerdla-
nigssaK.
arKartartussat
aperKutip tamatuma Kangale aju-
gauvfigineKarsimanigsså ilimanarsi-
naugaluarpoK sivitsoKissorme arxar-
tartoKarsimangmat, kisiåniliuna imåi-
nåungitsorujugssuaK tamatumuna i-
luagtitsivdluarsinaunigssaK umiarssuit
agssartutit angisdt erKarsautigalugit.
nunane åssigingitsune pilerssårusior-
toicartarsimavoK umiarssualiornigssa-
mik agfarmik arKartartuvdlutigdlo
manåkutut imåtigut angatdlataussu-
nik, tåssa umiarssuit umiatsiartait u-
siussåvilo imap iluanitineKardlutik a-
Kugfile kisimik nuisavdlutik.
maligssuit såkortut
soruname angatdlatip usiussåva nui-
sångikune magdlinut akingmigarnig-
sså mingnerusaoK, angatdlatitdle tai-
måitut såkortumik anorerssuartitdlu-
go pitsåungitdlat, magdlit såkortusiv-
dluartitdlugit aKugtarfik morssugta-
Kåtångitsortugsséungingmat. soruna-
me erKarsautigineKarsinaugaluarpoK
suvdlulingnik takisunik nuisassuli-
nigssaK motorit tartårfigssåinik silåi-
narigsarfigssanigdlo. taiméiséngigpat
motorit atorsinaussutuaussut ukuput
akkumulatorerssuarnik ingerdlassut.
tamåkule såkutut arKartartutåine tai-
mågdlåt atorneKartarput angatdlati-
nile agssartutine atorsinåungivigdlu-
tik.
atomip nukinga
såkutoKarnermut tungassungitsuti-
gut imap iluatigut ingerdlanigssaK a-
jornarungnaerpoK rusit amerikamiut-
dlo aruartartunik atomip nukinganik
ingerdlassunik sanangmata, angat-
dlaterujugssuarnik sivisoKissumik i-
map iluanisinaussunik orssersornig-
ssaK silåinarmigdlo nutangorsainig-
ssaK pingikaluardlugo. soruname su-
junigssame arnartartut agssartutig-
ssat tutsuviginarnerussumik årKigssu-
tariaKarput amerikamiut arKartartu-
tåta „Thresher“ip OKåtårneKardlune
kivissup suliarineKarneranit pitsaune-
russumik.
Kanordle ilivdlune arnartartut
agssartutit KagfagtineKarsinåupat
sordlo issigtup imartaine sikoKar-
tuåinangajagtune? måna pilersså-
ruteKartOKarpoK umiarssualivit si-
kuerusarneKartarnigssånik sordlo
imap kissartortå iluaKutigalugo.
imaK kissartoK KagfagtitaK
imaK oKimåinerpaussarpoK sisama-
nik kissåssuseKartitdlune, imamitdlo
nigdlertumit OKimåinerugame kivi-
ssarpoK. imat avangnardliussut åma
taimåitumik akoKaKaut. umiarssuali-
vingne imaK taimåitoK KagfagtineKar-
sinauvoK nukingmik atuingångika-
luardlune. imap tamatuma umiarssua-
livik sikunavérsimatisavå Kanordlu-
nit issigtigigaluarpat.
arnartartut agssartutitut atorne-
Karnigssånut pitsångorsautigssat nav-
ssåjussartut amerdliartuinarput. i-
laussut issikivigigsarnigssartik ilima-
gissarianångikaluarpåt sut tamarmik
aularrajugtutut sanernuassugssaung-
mata ungasingnerussutdlo takunexar-
sinaunatik imap ersserKardlungnera
pissutigalugo.
De tusinder og atter tusinder af
skibe, der udgør sø- og flodflåden på
jorden, fører en stadig kamp mod
vandets modstand. Dertil bruges
strømme af flydende brændsel til mo-
torerne. Disse motorers kapacitet vok-
ser stadig. Hos de største fartøjer, f.
eks. „Queen Mary", er den oppe på
200.000 hk, men hastigheden bliver
kun ubetydeligt større. På 50 år er
den for store lastskibe vokset fra 12
til 18 knob og for passagererskibe fra
25 til 30-35 knob.
Motorkraften er flerdoblet, men has-
tigheden er kun blevet halvanden gang
så stor. Årsagen er to former for
vandmodstand; bølgemodstand og
gnidningsmodstand.
GNIDNINGS- OG BØLGEMODSTAND
Gnidningsmodstanden, som afhæn-
glathed, svinger ved lastskibe inden-
ger af skrogets undervandsareal og
for temmelig vide grænser. Uden last
er undervandsarealet meget mindre.
Derimod forbliver bølgemodstanden
næsten uforandret.
Fisk udsættes ikke for bølgemod-
stand, fordi de svømmer helt under
vand. Kun nu og da viser hajer på
Stort land — store opgaver
Kæmpe-olieledning på 2500 km fra Texas til New York gennemføres
inden foråret.
Stort land giver store opgaver, og
amerikanerne er ikke bange for at
give sig i kast med sådanne store pro-
jekter. For tiden er man ved at gen-
nemføre en kæmpemæssig olieledning
fra Houston i Texas til New Yorks
havn, en strækning på 1600 miles, næ-
sten 2500 kilometer, langs den ameri-
kanske østkyst. Det er et privat kon-
sortium, der står bag den store op-
gave, hvoraf første afsnit fra Houston
i Texas til Greensboro i North Caro-
lina, godt halvvejs, kunne tages i
brug i september. Foruden hovedled-
ningen bliver trukket en række side-
grene til industricentrer, endnu 1600
km, fortæller magasinet „Newsweek".
Olieledningen går igennem 12 stater
og bliver med sin størrelse på 75—90
centimeter i diameter den hidtil stør-
ste. De 27 pumpestationer på lednin-
gen vil kunne holde knapt hundrede
millioner liter olie flydende gennem
ledningen, og skulle denne „fyldes op“,
vil ledningen rumme 240 millioner li-
ter olieprodukter, mere end hele USAs
daglige forbrug. En række benzin-
selskaber er interessenter i foretagen-
det, og det har kostet over 100 millio-
ner kroner at få lov til at føre led-
ningen gennem bøndernes marker og
forbi deres ejendomme.
Ved anvendelse af alle slags maski-
ner og traktorer kan man nedlægge
4—5 kilometer ledning om dagen. En
special-gravemaskine graver en rende
på fem fod i dybden, olierørene svej-
ses sammen i sektioner og lægges ned
med specielle traktorer, hvorefter
bulldozers vælter jord over olieled-
ningen og „glatter" jorden ud igen.
Det varede dog en måned at føre led-
ningen tværs over Mississipifloden.
Lederne af det store foretagende ven-
te at nå Greensboro i år og New Yorks
havn i det tidlige forår 1964.
nunaruj ugssuan suliagssaruj ugssuit
uliap avKutigssarssua 2500 kilometeriussoK Texasimit New
Yorkimut suliarineKåsassoK upernalertinago
nuna angisoK angnertunik suliag-
ssaKalersitsissaripoK, ameriikamiutdlo
pilerssårusianik angnertunik autdlar-
ninigssamut KunoriarneK ajorput. ma-
nåkut suliarinialerpåt uliap avKutig-
ssarujugssua Texasime Houstonimit
New Yorkip umiarssualivianut, tuluit
milinik 1600-nik ungasissusilik, Ame-
rikap kangimut sineriåne 2500 kilo-
meteringajangnik isorartussuseKar-
tugssaK. suleKatigit privatiussut su-
liagssarssuaK tåuna ingerdlataråt,
tåussumalo ingmikortua sujugdleK
Texasime Houstonimit North Caroli-
,name Greensboromut, tåssa isorartu-
ssusigssåta Kerxa, septemberime atu-
lersinausimavoK. suvdluligssuaK uliap
avKutigssavia åma avaleKusersorne-
KartugssauvoK sulivfigssuaKarfingnut,
sule 1600 kilometerinut, taima oKalug-
tuarpoK atuagagssiaK „Newsweek".
Gode råd om motorer
motorit pivdlugit sujunersutit
nr. 4.
uliausivit imaigpat aniavia atsingnerpåriavianut pisineKarsimanane fau-
va Kipissartuisa atornigssait erKaimåkit imex uliausivingme katerssuiug-
ssaujungnaerdlugo. imex uliausiviup narKamloK pumpinuf ångusinau-
vok taimailiumajungnaerugtorfingmilo, tåssa pujortulérKap maligsiuler-
nerane, motore unigtisinauvdlugo.
Hvis Deres tankeanlæg er sådan, at afløbet ikke er anbragt på det abso-
lut dybeste punkt, husk da at bruge aftapningshanerne, så vandet ikke
får lov til at samle sig i tanken. Vand i bunden af råoliefanken vil nå frem
fil pumperne og stoppe motoren på det mest ubelejlige tidspunkt, nem-
lig når båden arbejder i høj sø.
uliap avKutåta nålagauvfit 12 av-
Kusårpai 75—90 centimeterinigdlo a-
nglssuseKarame måna tikitdlugo amg-
nerssauvdlune. pumpeKarfit 27 uliap
avKutånttut ulia 100 millioner lite-
riungajagtoK suvdlulikortitugssauvåt,
tåunalo „imerneKåsagune" olia 2400
millioner literit imarissugssauvai,
USAip uvdlormut atortagånit angne-
russoK. benzinamik peKatigigfit Kav-
sit suliamut soKutigingnigtuput, uliav-
dlo avKutåta naussorigsaissut nunau-
taisigut pigissaisalo saniatigut sana-
neKamera 100 millioner kroner siv-
nerdlugit akeKarsimavoK.
maskinat tamalåt traktoritdlo ator-
dlugit uvdlormut llliap avKutigsså 4—
5 kilometeriussoK nåmagsineKarsmau-
vok. maskinap agssåussutip iterssa-
liarissarpå 5 fod-inik itissusilik, uliav-
dlo avKutigssai ingmikortitårdlugit
svejsemeKartarput traktorinitdlo ing-
mikut ltunit inigssineKartardlutik tau-
valo buldozerimik uliap avKutigsså
matorneKartarpoK „nunalo manigsar-
neKardlune". taimåitordle Mississipip
kugssuatigut uliap avautigssåta ikår-
tiniarnera Kåumat sivnerdlugo sivisu-
ssuseKarsimavoK. suliagssarssup tåu-
ssuma sujulerssuissuisa nautsorssuti-
gåt uikioK måna Greenboro angusi-
naujumårdlugo 1964-imilo upernalå-
lernerane New Yorkip umiarssuali-
via.
jagt efter bytte deres rygfinner over
vandet. Men på lange rejser undgår
de denne „luksus". Betydeligt større
energi bruger hvaler, som kun går
helt under vand i kort tid. De svøm-
mer efter et almindeligt skibs princip
og kæmper med begge slags vand-
modstand.
DEN NYE VIDENSKAB
For tiden udvikles en ny videnskab,
bionikken, hurtigt. Dens hovedformål
er at aflure naturen de mest ratio-
nelle systemer til anvendelse i tek-
nikken. Bionikkens områder er mange
og forskelligartede, fra modellering
af nervesystemer til konstruktion af
kranarme, der minder om en svanes
hals eller en slanges krop. Til far-
tøjer finder bionikken naturlige sy-
stemer og former, der i hundreder
af millioner år er blevet stadig mere
fuldkommen hos rovfisk og havpatte-
dyr.
Men at finde en hydronamisk gun-
stig form er kun en del af skibs-
byggernes opgaver. De har endnu ikke
kunnet give skibenes overflade egen-
skaber, som de hurtigste fisk og del-
finers skind besidder. Et sådant skind
formindsker gnidningen stærkt. Men
mod bølgemodstanden er der kun eet
middel — at gå helt ned under vand-
overfladen.
HALVE U-BÅDE
Spørgsmålet kunne synes at være
løst for længe siden. I årtier har der
eksisteret undervandsbåde, og i hun-
drede år har børn og voksne begej-
stret læst om kaptajn Nemos vidun-
derlige undervandsbåd „Nautilus".
Men den ved første blik enkle løs-
ning er ikke let at gennemføre for
store transportskibe. I forskellige
lande er der fremkommet projekter
til skibe af en krydsningstype" —
undervandsbåde, men ikke helt. Hele
skroget med dækket befinder sig un-
der vand ved disse skibe. Et lille
styrehus med skarpe linier rager op
over vandoverfladen.
BØLGER MED 30 TONS STYRKE
Selvfølgelig er en sådan overbyg-
nings bølgemodstand mindre end hele
det store skib. Men det er ikke godt
med sådanne fartøjer i stærk storm.
Et skrog med et deplacement på
mange tusind tons bevæger sig jævnt
under vand, det hæves eller gynges
næsten ikke af bølgerne. Stormbøl-
gerne kaster sig over overbygningen
i stød, hvis styrke når 30 tons pr. kva-
dratmeter. Man kan også sænke styre-
huset under vand, men i så fald må
man alligevl lade lange rør til moto-
rernes udblæsning og indsugning af
frisk luft rage op. Ellers vil ikke an-
dre motorer arbejde end den elek-
triske, som fødes af store og tunge
elektriske akkumulatorer. Dem er
man tvunget til at anvende til mili-
tære undervandsbåde, men til trans-
Frcmtidens atom-
ubåd som trans-
sportmiddel med
lastrum og special-
rum til atomreaktor
og dampturbiner,
der får energien fra
reaktoren.
arKartartok atomip
nukinganik inger-
dlassoK sujunigssa-
me agssartutigssan
atomip nukinganut
pilersitsiniarfig-
talik.
portfartøjer ville et sådant system
være helt uegnet.
ATOMKRAFTEN ER LØSNINGEN
Løsningen kom, efter at der i Sov-
jetunionen og USA var skabt atom-
undervandsbåde, store fartøjer, der
kan bevæge sig meget længe og hur-
tigt under vand uden at forny sin
beholdning af brændstof og luft. Selv-
følgelig må man indrette de frem-
tidige undervandstransportbåde mere
pålideligt en den amerikanske „Thres-
her“, som gik tilbunds under forsøgs-
sejllads.
Men hvordan kan man bringe un-
dervandstransportskibene op til over-
fladen ved rejsens afslutning — i ark-
tiske havne, hvor vandet kan være
dækket med is næsten tre fjerdedele
af året? Der eksisterer en række pro-
jekter til at befri havnene for is, f.
eks. ved hjælp af varmt vand fra
oceanet selv.
VARMT VAND HENTES OP
Vandet har sin største tæthed ved
minus 4 grader. Det er tungere end
koldt vand og synker til bunds både
ved ækvator og på nordpolen. Der er
nok af det også i de nordlige far-
vande. I havnene kan man hæve så-
dant vand til overfladen uden stort
energiforbrug. Dette vand vil holde
havnen isfri selv ved den stærkeste
frost.
Der viser sig stadig flere midler og
veje til, at undervandsbåde kan blive
en af de bedste former for transport.
Passagererne skal ganske vist ikke
håbe på „eventyrlige landskaber" uden
for koøjeme. Alle nære genstande vil
hurtigt flimre forbi, og de fjernere
kan man ikke se på grund af vandets
utilstrækkelige gennemsigtighed.
sllarssuarme famarme
pilernguneKariOK Sma
mfine Kaiatdllt-nunane
Extra size 45 øre pr. stk.
Standard size 35 øre pr. stk.
'Willi
25