Atuagagdliutit - 23.06.1966, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 106-iat
sisamångorneK 23. Juni 1966
Nr. 13
Grønlandsk sommer med snevejr
hilste ministrene velkommen
Men befolkningens varme velkomst overbeviste gæsterne om, at
også bor mennesker i rigets nordligste del.
der
Vejret var absolut ikke venligt, da statsminister Jens Otto Krag og fru Helle
Virkner sammen med grønlandsminister Carl P. Jensen og frue gæstede Grøn-
lands vestkyst. Vejrguderne havde sammensvoret sig for at vise gæsterne, hvil-
ke betingelser naturen stiller i den store landsdel. Men var vejret koldt og trist,
var den modtagelse ministrene fik, til gengæld varm. Den gav et indtryk af,
hvor glad befolkningen i Grønland var for det sjældne besøg, og at man i Grøn-
land betragtede ministerbesøget som en understregning af samhørigheden mel-
lem Danmark og Grønland.
Men ikke alle steder var vejret
uvenligt stemt. Rejseselskabet fik det
bedst tænkelige indtryk af det grøn-
landske vejr på rejsens første station,
Thule, hvor modtagelsen skete i strå-
lende solskin. Der blev talt gode og
venlige ord under en kaffemik, hvor-
til hele byen var inviteret. De besø-
gende fik her et udmærket indtryk
af grønlandsk gæstfrihed. Til
erindring om besøget fik minister-
fruerne overrakt ræveskind. Gaverne
til ministrene var hvalrostænder
en kajakmodel.
og
kanonsalut og klokkeklang
Besøget på Vestkysten fik derimod
en noget uheldig start. Rejseselskabet
ankom til Holsteinsborg, netop som
gudtjenesten begyndte. Kirkeklokker-
ne kaldte til bøn samtidig med, at der
blev saluteret fra land og fra mini-
sterskibet, inspektionsfartøjet „Væd-
deren". Dette bevirkede, at modtagel-
sen fik et mindre festligt forløb, end
man havde ventet. Samtlige grønland-
ske præster var samlet til konvent i
Holsteinsborg, og man havde ventet,
at besøget ville blive indledt med en
fællesgudstjeneste, som det er tradi-
tion i Grønland ved høje besøg. Med
henblik herpå havde tidligere folke-
tingsmand, visitatsprovst Elias Lauf
udarbejdet et dansk resumé af den
grønlandske prædiken. Men ministre-
ne kom ikke. Statsministeren besøgte
først kirken, da gudstjenesten var
forbi.
Over for pressen gav statsministe-
ren senere udtryk for beklagelse af
det skete. Han havde imidlertid ikke
været orienteret om konventet af de
lokale myndigheder, der stod for be-
søgets arrangement.
grove fejltagelser
Kommunalbestyrelsesformand
Angutéras Davidsen bød gæsterne
velkommen til Holsteinsborg, og efter
en rundtur gennem byen, hvorunder
ministrene bl. a. besøgte alderdoms-
hjemmet, sygehuset og Knud Rasmus-
sens Højskole, og statsminister Krag
n edlagde en krans ved mindesmærket
for omkomne søfolk, blev der budt på
en festmiddag i det nye, flotte for-
samlingshus.
Under middagen talte landsråds-
medlem Jørgen Olsen og erklærede
bl. a., at grønlænderne i dag føler sig
som danskere, selv om forholdene
heroppe ikke er de samme som i Dan-
mark. Der var en tid, da den officielle
Politik gik ud på, at Grønland økono-
misk skulle hvile i sig selv. Danmark
havde begået grove fejltagelser i
Grønland. Det var nu Danmarks pligt
at rette disse fejltagelser og udbygge
landsdelen på en sådan måde, at den
ikke længere stod tilbage for det øv-
rige rige, erklærede Jørgen Olsen.
Statsministeren overbragte en hil-
sen fra kongen og dronningen. I sin
tale kom han ind på den betydning,
Hans Hedtofts besøg fik for Grøn-
land. Før den tid følte man i Danmark
ikke det samme ansvar for Grønlands
udvikling, som vi føler i dag, udtalte
Krag. „Jeg kan huske, at Hedtoft, den
store, men meget følsomme mand,
græd, da han efter hjemkomsten fra
Grønland fortalte om sine oplevelser.
„Men så blev der vendt et blad i
Grønlands historie, der blev sat et mål,
°9 jeg tror, det blev sat rigtigt. Der
kræves penge for at nå målet, men
først og fremmest må man tage hen-
syn til den menneskelige side af sa-
gen gennem uddannelse og øget sam-
arbejde.
Jeg har allerede set, hvor forskel-
ligt Grønland er fra sted til sted. Jeg
tror ikke, der findes en enkelt pa-
tentløsning for Grønlands udvikling,
men vi må i fællesskab finde frem til
de muligheder, hver enkelt sted har
for udvikling. Det er mit indtryk, at
Holsteinsborg er en driftig by, og vi
er meget glade for den modtagelse,
vi fik her i byen“, sluttede Krag.
DER FØLGER PLIGTER MED
Samme aften satte de to inspek-
tionsskibe „Vædderen" og „Ingolf"
kursen mod Godhavn, der var besø-
gets næste mål. Efter en rolig sejlads
ankom gæsterne mandag morgen til
Godhavn, hvor de blev budt velkom-
men af kommunalbestyrelsesformand
Johan Svendsen, der bl. a. sagde:
„Grønland befinder sig i disse år
i en rivende udvikling. Denne udvik-
ling skaber mange problemer, men
vi ønsker ikke at sidde med hænder-
ne i skødet og overlade vanskelighe-
derne til danskerne. Det er vort håb,
at det vil lykkes at løse problemerne
gennem samarbejde“, erklærede Jo-
han Svendsen, der til slut bad stats-
ministeren om at bringe kongeparret
en hilsen fra Godhavn.
J. O. Krag lovede at bringe hilsenen
videre til kongen og dronningen, der
uden tvivl ville blive glade for en
hilsen fra Godhavn. Krag udtrykte i
sin tale glæde over, at man fra grøn-
landsk side ikke ønskede at sidde med
hænderne i skødet. „Der følger plig-
ter med ved et samfunds udvikling,
og det er netop gennem samarbejde
mellem danske og grønlændere, vi
skal prøve at løse problemerne i
Grønland", udtalte Krag.
Gæsterne beså forskellige institu-
tioner i Godhavn. Rundturen sluttede
med en tur ud til Røde Elv og et be-
søg i den arktiske stations nye byg-
ning, som herved fik en officiel ind-
vielse. Den videnskabelige leder af
stationen, cand. mag Torben Ander-
sen viste rundt i den moderne byg-
ning, der har vidunderlig udsigt mod
den blånende Diskobugt, hvor store
isfjelde majestætisk drager med
strømmen. Han fortalte om stationens
historie og mindedes magister Porsild,
der under meget vanskelige vilkår og
(Fortsættes side 2).
Kanonsalut hilste ministrene velkom-
men, hvor de end gik i land — her i
Kolonihavnen i Godthåb, hvor krudt-
røgen vælter trem.
Kamutiligtarnermik ministerit tikit-
dluarKuneKarput, nunamut ikångtne-
råne — xamutigdlip pujua måne ta-
kuneKarstnauvoK Nup såvane.
Kalåtdlit-nunåta aussåta nivtailartalingmik
anordlerdlune ministerit tikitdluarnuvai
inuitdle ilagsingnigdluarnerata tikeråt Kularungnaersipai nala-
gauvfiup avangnardlersåne ama inuit najugauartut
statsminister Jens Otto Krag nulialo Helle Virkner Kalåtdlit-nunånut mini-
stere Carl P. Jensen nulialo ilagalugit Kitåta sineriånut tikerårmata sila pit-
såungitdluinarpoK. silap pissaunere tikerånut takutitsiumatdlersimåput nunap
avgornerane tåssane pingortitap atugagssarititai xanox isinaussartut. sila nig-
dlerdlunilo avångunaraluartoK ministerit ilagsivdluarneKaKaut. ilagsingningneK
påsisitsivoK Kalåtdlit-nunåta inuisa tikerårnek taimditOK xaxutigortox xanox
nuånårutigitigigåt, åmalo ministerit tikerårnerat Kalåtdlit-nunåne isumaxarfigi-
nexartOK Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo ataxatigingnerata ersserxigsarnexar-
neratut.
kisiåne nunaitarfingne tamane si-
lardlungilaK. angalaKatigit Kalåtdlit-
nunåta silånik pitsaunerpåmik misi-
gissaKartmeicarput angatdlavit su-
jugdlersåne Thuleme, seiunarigssuar-
me ilagsineKaramik. igdloKarfingmiut
tamarmik KaerKUSsauvdlutik kavfiso-
Katigingnerme OKauserineKartut tu-
saruminardluinartuput. tåssane tike-
råt kalåtdlit inororsårumatussusiånik
påsissutigssarsivdluarput. tikerårner-
mut erKainiutigssatut ministerit su-
liait teriangniat aminik tunineicarput.
ministerinut tunissutit tåssåuput aor-
fip tugåve Kajaussardlo.
kisiåne Kitåne tikerårnerat aut-
dlarnernerdliorpoK. angalaKatigit Si-
simiunut tikiput nålagiarneK autdlar-
nertordlo. OKalugfiup sujarne nålagi-
arKussivdlutik sujanilersutdlo nuna-
Her hilser statsministerparret på to
småpiger i festdragt toran børneha-
ven i Christianshåb.
statsministere nulialo tikitdluarKune-
Kartut niviarsiarKanit åssuartunit K'asi-
giånguane børnehavip silatåne.
mit åma ministerit umiarssuarisså-
nit, sorssutérKamit „Vædderen“-imit
KamutiligtartOKarpoK. tamaturna ki-
ngunerå ilagsingningneK ilimagissa-
mit nagdliutorsiorpalånginerungmat.
Kalåtdlit-nunåne palasit tamarmik a-
tautsimitdlutik Sisimiune katerssusi-
måput, ilimagineKarsimavordlo aki-
massunik tikerårtoKarnerme Kalåt-
dlit-nunåne ilerKussutut tikerårneK
autdlarnerneKarumårtoK nålagiaKati-
gingnermik. tamånalo nautsorssutiga-
lugo folketingimut ilaussortausima-
ssup visitatsprovst Elias Lauf-ip, o-
KaluseK kalåtdlisoK pingårnersiordlu-
go Kavdlunåtungortisimavå, ministe-
ritdle tåkutingitdlat. nålagiarnerup
kingorna aitsåt statsministerip OKa-
lugfik pulaorsimavå.
kingusingnerussukut statsminister-
ip pisimassumut ajussårutigingning-
nine tusagagssiuissarfingnut erssersi-
simavå. kisiåne nunaKarfingme OKar-
tugssautitanit tikerårnerup ingerdla-
nigssånik iluarsartussisimassunit pa-
lasit atautsiminerat pivdlugo stats-
ministere ilisimatineKarsimångilaK.
kukunerujugssuit
kommunalbestyrelsip sujuligtaissu-
ata AngutéraK Davidsenip tikeråt Si-
simiunut tikitdluarKuvai, igdloKarfig-
dlo angatdlavigineKarérmat, tamatu-
mane ministerit ilåtigut pulaugait tå-
ssauvdlutik utorKait igdluat, nåpar-
simavik åma Knud Rasmussens Høj-
skole, statsministerilo umiartortut a-
junårsimassut eritåissutigssåne krans-
imik ilissaKarérmat, katerssortarfig-
tåme kussanaKissume nererssuartine-
Karput.
nererssuarnerme landsrådimut ilau-
ssortaK Jørgen Olsen OKalugpoK ilå-
tigutdlo OKardlune, kalåtdlit uvdlumi-
kut danskiussutut misigissut, måssa
måne pissutsit Danmarkimisut ingi-
kaluartut.
KangaunerussoK nålagkersuinerup
sujunertarå Kalåtdlit-nunåt aningau-
ssatigut ingminut akilersorsinåusa-
ssok. Danmark Kalåtdlit-nunåne ang-
nertoKissunik kukussutexartarsima-
vok. månalo Danmark pissugssauler-
Pok kukussutit tauko iluarsisavdlugit
nunavdlo avgornera tåuna imatut
piorsåsavdlugo, nålagauvfiup ilånut
inornerujungnaersitdlugo, taima o-
xalugpoK Jørgen Olsen.
statsministere kungimit nulianitdlo
inuvdluarKUSSumik åtsivoK. OKalugi-
arnermine Hans Hedtoftip tikeråme-
rata Kalåtdlit-nunånut pingåruteKar-
nera ericartorpå. tamåna sujorKutdlu-
go Kalåtdlit-nunåta ineriartorneranut
akissugsséussuseKarnermik misigineK
uvdlumikut akissugssåussuseKarner-
mik misiginertut isimångilaK, taima
OKalugpoK Krag. „erKaimasinauvara
Hedtoft, angussuaK agsut malugtarig-
sok, KiassoK Kalåtdlit-nunånit anger-
dlarnerme kingorna misigissaminik o-
icalugtuarame."
„tauvale Kalåtdlit-nunåta oxalug-
tuarissaunerane avdldngornexardlui-
narpoK, anguniagaxalerpox, isuma-
xarpungalo anguniagax erxortusima-
ssok. anguniagkap angunigssånut ani-
ngaussat pissariaxarput, kisiåne pi-
ngårtumik suliagssat inungnut tunga-
ssortait pingårtiniartariaxarput ilini-
artitaunikut suleKatigingneruvdlo
angnerulerneratigut.
takorérpara nunaKarfingnit nuna-
Karfingnut Kalåtdlit-nunåne KanoK
åssigingineKartigissoK. isumaKarpunga
Kalåtdlit-nunåta ineriartorneranut
nåmagsiniautigssaK åssigigsoK nav-
ssågssåungitsoK, kisiåne peKatigig-
dluta nunaKarfit atausiåkåt ineriar-
tornermingnut avKutigisinaussait nav-
ssåriniartariaKarpavut. isumaKarpu-
nga Sisimiut igdloKarfiussoK inger-
dlatsivdluartoK, igdloKarfingmilo må-
ne ilagsineKarnerput nuånårutigingår-
parput," taima Krag naggasivoK.
pissugssåussutsit ilåusåput
unuk tåuna sorssutérKat mardluk
„Vædderen" åma „Ingolf" K’eKertar-
ssuarmut tikitagssat tugdliånut aut-
dlarput. ingerdlavigigsårsimavdlutik
tikeråt atausingornerup uvdlåvane
K’eKertarssuarmut piput, tåssanilo
kommunalbestyrelsip sujuligtaissuanit
Johan Svendsenimit tikitdluarKune-
Kardlutik, ilåtigut tåuna ima OKardlu-
ne:
„ukiune måkunane Kalåtdlit-nunåt
sukaxissumik ineriartorpox. ineriar-
tornerup tamaturna ajornartorsiuter-
pagssuit pilersitarai, kisiåne agssavut
sardliåinarniångilavut ajornartorsiu-
titdlo danskinut nåmagsiniagagsså-
ngordlugit. neriutigårput ajornartor-
siutit iluarsineKarumårtut sulexati-
gingnikut," taima oxarpox Johan
Svendsen, naggatåtigutdlo statsmini-
stere xinuvigalugo kungikut K’exer-
tarssuarmit inuvdluarxuterxuvdlugit.
J. O. Krag neriorssuivoK inuvdluar-
Kussut kungimut nulianutdlo apuku-
mavdlugo Kularnångitsumik K’eKer-
tarssuarmit inuvdluarKuneKarnertik
nuånårutigiumårmåssuk. Kragip OKa-
lungnermine nuånårutiginerarpå ka-
låtdlit tungånit agssait sardliåiname-
Karumångingmata. „inuiaKatigit ine-
riartorneråne pissugssåussutsit ilau-
ssarput, tåssalo ilumut danskit kalåt-
(kup. 3-me nangtsaon)