Atuagagdliutit - 23.06.1966, Síða 2

Grønlandsk sommer...
(Fortsat fra forsiden).
for små midler oprettede verdens før-
ste arktiske station allerede i 1906.
Gæsterne fik også lejlighed til at se
en hval blive flænset. Det korte op-
hold i Godhavn sluttede med, at gæ-
sterne fik et indblik i røntgenskibet
„Misigssut“s indretning og et begreb
om den betydning, skibet har for tu-
berkulosebekæmpelsen i Grønland.
UDEN PENGESÆK
Under sejlturen fra Godhavn til Ja-
kobshavn foretog ministrene en ud-
flugt med inspektionsskibets helikop-
ter over den berømte Jakobshavn Is-
bræ, og om eftermiddagen ankrede
skibene op ud for byen, hvor de blev
hilst med kanonsalut. På grund af
isen kunne skibene ikke gå ind i hav-
nen.
Kajen var tæt besat med festklædte
mennesker, da gæsterne i strålende
sommervejr blev modtaget af forman-
den for Jakobshavn kommunalbesty-
relse, Rasmus Møller. Efter en kort
modtagelse gik gæsterne op til byens
moderne forsamlingshus, hvor der
blev holdt en reception til ære for
ministrene. I sin tale opridsede Ras-
mus Møller de problemer, Jakobshavn
har at kæmpe med.
„Jakobshavn er den eneste by i Di-
skobugten, hvor man kan drive vin-
terfiskeri, og en by med stor befolk-
ningstilvækst. Vort største problem er
boligmangelen. Der er mange, der øn-
sker at flytte til Jakobshavn, men vi
har ingen boliger til ansøgerne. Man-
gelen på vejanlæg er nu så mærkbar,
at vi ikke længere kan anvise egnede
byggegrunde. Derfor er vort største
ønske, at der snarest skaffes bevillin-
ger til vejanlæg. Desuden har vi hårdt
brug for børneinstitutioner som vug-
gestue og en udvidelse af den eksiste-
rende børnehave, så de udearbejdende
mødre får mulighed for at anbringe
børnene under betryggende forhold i
arbejdstiden. Som i andre fabriksbyer
har vi et problem med at fremskaffe
den fornødne arbejdskraft.
Vi ved, at ingen af ministrene er
kommet herop med en stor pengesæk,
men alligevel vil jeg benytte lejlig-
heden til at give ministrene et ind-
blik i vore problemer. Forholdene på
byens alderdomshjem trænger også
til forbedring. Af pladsmæssige grun-
de er vi i dag nødt til at anbringe
raske og syge gamle i samme hus. Vi
kunne tænke os at løse dette problem
i samarbejde med samtlige kommu-
ner i Diskobugten ved at opføre en
plejeafdeling i tilknytning til alder-
domshjemmet.
PROBLEMER PÅ ERINDRINGSLISTEN
Statsminister Krag forsøgte i sin
svartale at skildre den ubeskrivelige
åbenbaring af skønhed, som en tur
over isfjorden i solskin er. Det er en
oplevelse, som er uforklarlig for den,
der ikke har forudsætninger for at
forstå den, udtalte Krag og fortsatte:
„Jeg har med stor interesse lyttet
til Rasmus Møllers tale. Jeg har fået
indtryk af, at Jakobshavn er en drif-
tig by med en flittig befolkning. Vi
ved endnu ikke, om byen engang bli-
ver et centrum for turismen i Grøn-
land, men der skulle være gode mu-
ligheder herfor.
Erhvervsmæssig fremgang skaber
også en række sociale problemer, det
være sig skoler, hospitaler, renova-
tion eller pleje for de gamle. Det er
rigtigt, at vi ikke har en pengepose
med til uddeling, men jeg føler mig
overbevist om, at Jakobshavns proble-
mer er med på erindringslisten.“
Ministerfruerne fik hver en taske
af kommunalbestyrelsen, og efter re-
ceptionen beså gæsterne byens store
fabrik og en række af dens institu-
tioner. Besøget i Jakobshavn sluttede
med dansemik i forsamlingshuset.
EN BY MED FREMDRIFT
Vintervejret gjorde sig også gæl-
dende i Christianshåb, der ellers er
en af de byer i Grønland, der har det
bedste sommerklima. Der var koldt
og trist, men modtagelsen var hjer-
telig. Umiddelbart efter landgangen
beså rejseselskabet rejefabrikken,
hvor forevisningen blev fulgt med
den største interesse. Man besøgte og-
så byens meget omtalte infirmeri og
udgravningen af grunden til det nye
store sygehus. Gæsterne fik desuden
forevist den nye og praktisk indret-
tede indkvarteringslejr for udenbys
arbejdere ved fabrikken.
Ved receptionen, hvor der blev budt
på meget lækre rejeanretninger, ud-
trykte kommunalbestyrelsesformand
Samuelsen byens glæde over, at mi-
nistrene havde fruerne med.
„Christianshåb er en by i hurtig ud-
vikling", sagde han videre. „Siden
1951 er byens indbyggertal blevet fi-
redoblet. Men udviklingen begyndte
først for alvor, da en rejefabrik og et
nyt el-værk blev opført i 1960. Fra
kommunalbestyrelsens side er vi gla-
de for, at opførelsen af det nye syge-
hus nu er begyndt. Men vi har også
ønsker. Der er alderdomshjem, for-
samlingshus og atlantkaj. De mange
kuttere, der i dag fisker til fabrikken,
mangler kajplads. Sidste år gav
fabrikken et pænt overskud, og det
er tilfredsstillende for os at kunne
medvirke til landsdelens økonomiske
fremgang.
Statsminister Krag takkede for en
saglig fremstilling af byens proble-
mer. „Vi fik indtryk af, hvor meget
fabrikken betyder for byen", udtalte
han. „Her i byen arbejdes der meget
dygtigt og uhyre indsigtsfuldt. Vi er
glade for at se KGHs store udsalg
og de to private forretninger, hvoraf
den ene er på grønlandske hænder.
Vi har også set det store behov for
nybyggeri, og vi vil med hele byen
glæde os til at se det nye sygehus
færdigt så hurtigt som muligt. Dr.
Hamborger arbejder meget dygtigt
under elendige forhold. Christianshåb
er en by i fremdrift, og jeg vil her-
ved udtrykke mine bedste ønsker for
byens fremtid.
INGEN LIGESTILLING UDEN OFRE
Det var snestorm, og den grønland-
ske natur viste sig fra sin mest ugæst-
frie side, da rejseselskabet ankom til
Egedesminde. Vejret var så hårdt, at
al fotografering var umulig. Man min-
des ikke at have oplevet et sådant
vejr i midten af juni selv i Grønland.
Trods uvejret stod børnene på kajen
og vinkede med dannebrogsflag. Også
her fik statsministeren og det øvrige
rejseselskab et klart bevis for, at de
var velkomne gæster.
Rundturen blev trods vejret afvik-
let uden uheld. Man beså byens mo-
derne sygehus, bådeværftet, alder-
domshjemmet og en række af byens
institutioner. Efter rundgangen blev
gæsterne budt på en officiel middag
i GTOs nye kantine, hvor der blev
holdt en række taler. Et planlagt fri-
luftsmøde, arrangeret af Inuit-partiets
lokalafdeling, hvor statsministeren
skulle have holdt en grundlovstale,
blev aflyst på grund af vejret.
„Det er med stor glæde og forvent-
ning, vi har set frem til statsministe-
rens og grønlandsministerens besøg",
udtalte kommunalbestyrelsesformand
Ado Lynge. „Grønlænderne lægger
megen vægt på ministrenes og presse-
delegationens besøg og håber på en
npgtern omtale af forholdene herop-
pe. Vi håber, at gæsterne får et in-
spirerende førsteindtryk.
Vi er klar over, at en ligestilling
ikke kan opnås uden ofre. Når vi stil-
Måtte skyde slædehunde
Den finske fem-mands ekspedition,
hvis tur over indlandsisen omtales på
siderne 16 og 17, har måttet skyde ni
af de medbragte 28 slædehunde, fordi
hundene var for udmattede til at fort-
sætte.
Ved ankomsten til basen Dye 2, der
ligger ca. 250 km fra Sdr. Strømfjord,
oplyste ekspeditionslederen Erik Pik-
hala natten til den 10. juni, at hun-
dene var meget svage, og at ekspedi-
tionens deltagere selv havde måtte
hjælpe med til at trække de to ialt
1100 kilo tunge slæder. Finnerne reg-
ned imidlertid med at kunne gennem-
føre den anstrenngede tur for at be-
vise, at sportsfolk og amatører kan
forcere Grønlands indlandsis til fods.
Undervejs til Dye 2 havde finnerne
iøvrigt fundet en efterladt slæde fra
Simpson-ekspeditionen sidste sommer,
men af hensyn til hundene kunne man
ikke tage den med.
120 spejdere skal på
Grønlands-ekspedition
Det danske Spejderkorps regner
med 120 deltagere i en Grønlands eks-
pedition for rovere til næste sommer.
Turen kommer til at forgå med fly
til Sdr. Strømfjord. Herfra skal eks-
peditions-deltagerne forcere fjeldter-
rænnet til Holsteinsborg. Der vil ikke
blive medtaget proviant på tredages-
turen. Spejderne skal selv skaffe sig
føden ved hjælp af gevær og fiske-
grej. Efter denne tur skal de danske
spejdere i nogle dage ligge i lejr sam-
men med deres kammerater fra Hol-
steinsborg.
Det stilles som betingelse for del-
tagelse, at roverne deltager i en træ-
ningslejr før turen.
Sfatsminisfer Krag
ved besøget på det
meget omtalte
intirmeri i Christians-
håb, der nu inden
længe bliver afløst
af et lille, moderne
hospital.
statsminister Kragip
K'asigiånguane nå-
parsimavéraK
erKartorneKartaKissoK
pulaorå, eriniéngit-
sukutdle naparsi-
mavtnguamik
nutåliaussumik faor-
serneKarumårpoK.
ATLAS PELIKAN
ekkolodit pisiarineKarsinaussut nufaunerssaralugulo mo-
derniunerssåt. Atlas Supergraphip maligaussainit xuleriéu-
mik såkortunarmik maligaussalik, sorunalume Aflasip såkor-
tusaufånik KernertoK-Kassertumik titarnernik erssarigsautilik.
aulisagkaf Kaumassume xernertungordlugit takutlnarténgilai
åmétaordle aulisagkat eKimanerit summere nalunaertardlugit.
pitséngorsautai ardlaliuput, ugtuissutigssat åssiglngitsut sisa-
mat silaf&ntt nålagkersorneKarsmaussut, påpiarap sukåssusig-
ssal sisamat, Kernersaut avdlångorartoK naterigsumilo Ogtor-
tautigssarxigsoK. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
Statsministeren og grønlandsministe-
ren ved ankomsten fil Godhavn.
ler krav, må vi også gøre vort til, at
samfundet heroppe bliver udviklet.
Der findes i dag dygtige grønlandske
erhververe, men vi har meget at lære
endnu. Vi har folk nok til at klare
de mange samfundsopgaver, og vi må
gøre en indsats uden at vente på, at
staten alene skal klare problemerne.
Men arbejdet består ikke alene i at
udvikle det nye Grønland. Vi skal
også lægge vægt på at bevare og ud-
vikle vort grønlandske særpræg og
vort grønlandske sprog. Det er vort
håb, at Danmark vil være med til at
værne om vor kulturelle arv.
Vi skal ikke give Danmark alene
skylden for politiske fejlgreb. Vore
egne politikere har også et stort an-
svar. Vi har den opfattelse, at vejen
til ligestilling må være et øget sam-
arbejde med det danske folk", slutte-
de Ado Lynge.
GLÆDE OVER VINTERVEJRET
Landsrådsmedlem Lars Ostermann
fra Kangåtsiaic kommune udtrykte
glæde over vintervejret. Herved fik
gæsterne lejlighed til ved selvsyn at
overbevise sig om, hvor hårde livs-
vilkårene kan være heroppe, især på
de små, afsidesliggende steder. Han
håbede, at bestræbelserne for Kangåt-
siaK kommunes udvikling ville føre
til et resultat.
Landsrådsmedlem Hans Lynge
fremhævede den store betydning, der
lå i det dobbelte ministerbesøg. Det
var rigtigt med et sådant besøg midt
i en opbygningsperiode. Han påpegede
nødvendigheden af større uddannelse
og ansvarsfølelse for at opnå lige-
stilling, der helst ikke skulle fås gra-
tis. Han ønskede bedre produktions-
muligheder i Egedesminde by og di-
strikt, der ikke stod ret langt tilbage
for andre driftige byer.
„Vi følger med stor spænding rej-
sen og dens eventuelle resultater. Og
da statsministeren ledsages af selveste
grønlandsministeren, håber vi på
større forståelse for vore problemer",
erklærede Hans Lynge.
FÆLLES ANSVAR ER GRUNDLAGET
Så tog statsministeren ordet og sag-
de bl. a.: „Uanset vejret er det mig
en stor glæde at være til stede ved
festen her i aften. Jeg var indbudt til
at tale ved friluftsmødet, og det har
fascineret mig at skulle tale ved en
grundlovsfest her i Grønland, men
vintervejret gjorde det desværre
umuligt.
Det tager lang tid at udvikle et fol-
kestyre. Sandsynligvis har vi ikke
engang lært det i Danmark endnu.
For Grønlands vedkommende er der
to holdepunkter: Hans Hedtofts rejse
og nedsættelsen af den store kommis-
sion og dernæst grundlovsændringen
i 1953. Siden er der sket en vældig
udvikling, der førte til et stort frem-
skridt, men i fremskridtets kølvand
følger vældige problemer.
Kommunalbestyrelsens formand
sagde, at ikke alene Danmark, men
statsministere Kaiåidlit-nunåtalo mini-
sieria K'eKerfarssuarmut tikiufui.
også Grønland har ansvar for udvik-
lingen. Han sagde, at vi må nå frem
til, at hele befolkningen føler ansvar.
Det er på dette grundlag, at det grøn-
landske folks selvstændighed og sam-
arbejdet mellem Danmark og Grøn-
land skal udvikles. På dette grundlag
kan vi opnå store resultater. — Det
var et citat fra min grundlovstale.
Ved ankomsten holdt de grønland-
ske børn deres rød-hvide flag over
hovedet. Selv om snefoget lå tykt,
så vi farverne og lyset i børnenes øj-
ne. Med stor glæde har vi besøgt
Egedesminde og set, hvad der er skabt
i denne by. Det kunne vintervejret
ikke hindre os i.“
• Julut.
Linebådenes andel i
totalfangsten mindre
TORSKEFISKERIETS
FREMGANG FORTSÆTTER
I henhold til de fra handelsstederne
modtagne rapporter over torskefiske-
riet i Grønland pr. 15.6.66 er totalind-
handlingen og fangsternes anvendelse
følgende:
Indhandlingen
udtrykt i tons torsk MHUI.
pr. 15.6.65 pr. 15.6.6G + el. -4-
Indhandlet til
— saltning .... 1.103 866 -t- 237
— tørring .... 1.091 708 -=- 383
— filettering .. 1.370 2.828 +1.558
3.564 4.502 + 938
Som det fremgår af ovenstående, er
der pr. 15.6.1966 en total fremgang på
938 tons torsk MHUI i forhold til ind-
handlingen på samme tidspunkt i 1965.
Fiskeriets udvikling i de enkelte
distrikter.
pr. 15.6.65 pr. 15.6.66 + el. -r-
tons tons tons
170 115 -i- 55
754 653 -=-101
271 393 +122
304 570 +266
551 404 -t-147
814 1.225 +411
392 940 +548
0 16+16
308 186 -r-122
3.564 4.502 + 938
Udover ovenstående er der til Godt-
håb Fiskeindustri A/S (incl. Fiskenæs-
set) pr. 15.6.66 indhandlet 2200 tons
torsk MHUI mod 1129 pr. 15.6.65.
I forhold 1965 fremgang . . 42,8 pct.
I forhold 1964 fremgang . . 80,3 pct.
I forhold 1963 frem/tilbageg. 0,04 pct.
I forhold 1962 tilbagegang 33,2 pct.
GFI medregnet.
Linebådenes andel af totalfangst =
1312 tons eller 19,6 pct.
Nanortalik ....
Julianehåb ....
NarssaK .......
Frederikshåb ..
Godthåb ......
Sukkertoppen . .
Holsteinsborg ..
Egedesminde ..
Angmagssalik . .
2