Atuagagdliutit - 23.06.1966, Blaðsíða 3

Kalåtdlit-nunåta aussåta...
(Kup. sujugdl. nangitaLK)
dlitdlo suleKatigingneratigut Kalåt-
dlit-nunåne ajornartorsiutit nåmagsi-
niarssarisavavut,11 taima OKalugpoK
Krag.
K’eKertarssuarme atorfeKarfit åssi-
gingitsut tikeråt pulaorpait. naggatåti-
gut kugssuaK orningneKarpoK nau-
ssorsioKarfiuvdlo igdlorssuartå nutåK
pulaorneKardlune, tamatumunalo ator-
KårfigsiorneKardlune. naussorsioKar-
fiup pissortå, cand. mag. Torben An-
dersen, igdlorssuarmik moderneussu-
mik KimerdlortitsivoK, tåuna Disko-
bugtimut tungujuårtumut iluliarujug-
ssuitdlo akimarpalugtumik ingerdla-
russårfigissånut kussanartorssuarmik
issikiveKarpoK. naussorsioKarfiup o-
Kalugtuagssartå OKalugtuarå encaini-
ardlugulo magister Porsild, ajornaku-
sortoru j ugssuarnik atugagssaKardlune
aningaussatdlo ikigtuinait atordlugit
silarssuarme naussorsioKarfik sujug-
dleK 1906-imile pilersisimangmago.
tikeråt arten pilangnenartOK taku-
vataoK. K’eKertarssuarmmerat sivi-
kitsoK naggasernenarpoK tikeråt umi-
arssup ninguartaiviup „Misigssut“-ip
iluarsartunera takungmåssuk Kalåt-
dlit-nunånilo tuberkulosip akiorne-
Karneranut umiarssup Kanon pingå-
rutenartigineranik påsissutigssarsiv-
dlutik.
aningaussanik nagsatanaratik
K’enertarssuarmit Ilulissat tungå-
nut ingerdlaornermingne sorssutérnap
helikopterianik ministerit tingmissar-
tunenarput Ilulissat kangerdlugssuat
tusåmassan narssutdlugo, uvdlup ner-
Kata kingorna umiarssuit igdloKarfiup
avatånut kisarput Kamutiligtarnermik
ilagsinenardlutik. sikut pissutigalugit
umiarssuit umiarssualivingmut pula-
sinausimångitdlat.
silagigsorssugå tikeråt Ilulissane
kommunalbestyrelsip sujuligtaissua-
nit, Rasmus Møllerimit tikitdluarnu-
nenarmata talitarfik inungnit åssua-
tårtunit ulivkårpoK. sivikitsumik i-
lagsingningnenarérmat tikeråt igdlo-
Karfiup katerssortarfianut moderneu-
ssumut maj uart inenarput tåssanilo
ministerit atarniniardlugit ilagsing-
ningnenardlune. onalungnermine Ras-
mus Møllerip Ilulissat ajornartorsiu-
tait ernartorpai.
„Diskobugtime igdlonarfingnit Ilu-
lissat kiserdluinarmik ukiunerane au-
lisarfiussarput, igdlonarfik inugtusi-
Bikuben opretter
filial i Godthåb
Fik omgående tilladelse, mens
fælleshenvendelse i 1964 forblev
ubesvaret.
Det kooperative bankforetagende
>,Bikuben“ i København vil i nær
fremtid oprette en filial i Godthåb for
o-t etablere den første private udlåns-
virksomhed i Grønland. Godthåb-afde-
Ungen skal fungere som en slags cen-
tral med kontakter ud til byerne og
de større udsteder. løvrigt vil bank-
filialens funktion ikke adskille sig fra
andre danske bank-filialers.
Den nye erhvervsstøttelov vil øge
behovet for privat udlånsvirksomhed
i Grønland, da den udelukker erhverv
med gode indtjeningsmuligheder, så-
som handel og håndværk, fra at opnå
billige statslån til 4 pct.s rente.
Dagbladet „Vestkysten11 skriver i
denne forbindelse, at danske penge-
institutter — Nationalbanken, Danske
bankers Fællesrepræsentation og Spa-
rekasseforeningen — allerede i juni
1964 rettede en henvendelse til Mi-
nisteriet for Grønland om etablerin-
gen af et privat pengeinstitut i Grøn-
land. Siden er der ikke sket noget i
sagen, før „Bikuben11 i marts i år
spurgte om tilladelse til at oprette en
filial i Godthåb og fik den.
„Et hvilket som helst pengeinstitut
ville have fået samme svar som „Bi-
kuben11, erklærer grønlandsminister
Carl. P. Jensen over for „Vestkysten11.
Grønlandsministeren oplyser videre,
at der i forbindelse med forslaget fra
1964 var „visse synspunkter, der ikke
kunne forenes11, en hentydning til et
Ønske om, at erhvervsstøtten ikke læn-
gere skulle have form som statslån,
men blev givet i form af direkte til-
skud, således at al udlånsvirksomhed
blev overtaget af det ønskede penge-
institut.
„Men11, skriver „Vestkysten11, „hvor
fra véd ministeren, at synspunkterne
ikke kunne forenes? Der har jo over-
hovedet ikke været nogen forhandling,
ja man har end ikke fået indkaldelse
til noget møde. — Det er dog et stift
stykke, at en så vigtig henvendelse
fra det samlede danske pengevæsen
kan „syltes11 i et ministerium11, slut-
ter bladet.
artoKaoK. ajornartorsiutivta angner-
ssaråt igdlugssaileKineK. Ilulissanut
nugterumassut amerdlaKaut, kisiåne
nugkumassut igdlugssaKartipgilavut.
avKusinernik amigauteKarneK måna
malungnangårmat igdluliorfigssanik
piukunartunik tikuaisinauj ungnaersi-
mavugut. taimåitumik kigsautigissav-
ta angnerssaråt avKusiniagssanut pi-
årnerpåmik aningaussanik akuerssi-
ssuteKarnigssaK. ltisalo mérKerissarfit,
sordlo vuggestue børnehavevdlo pigi-
nenartup agdlisineKarnigsså, atorfig-
ssaKartenåvut anånat igdlumik ava-
tåne sulivfeKartut sulinermik nalåne
méncatik isumangnaitsumik inigssisi-
nauniåsangmatigik. igdloKarfingne fa-
brikeKarfiussune avdlanisutdle suli-
ssugssat pissariaKartut pigssarsiari-
nigssåt ajornartorsiutigårput.
nalungilarput ministerit ardlåinåt-
dlunit aningaussarpagssuamik nagsa-
taKångitsoK maungnarnermingne, tai-
måikaluartordle pivfigssaK iluagtit-
dlugo ministerit ajornartorsiutivtinik
påsissutigssarsiumavåka. igdloKarfiup
utorKarnut igdluane pissutsit åma pit-
sångorsartariaKarput. inigssailatsineK
pissutigalugo uvdlumikut avdlatut a-
jornartumik utorKait perKigsut nå-
parsimassutdlo igdlume atautsime
najugaKartitarpavut. ajornartorsiut
tamåna anigorniarusugkaluarparput
Diskobugtime kommunit tamaisa su-
leKatigalugit utorKait igdluånut ata-
titdlugo paorKingnigtarfingmik sana-
nikut.
ajornartorsiutit
erKaimassagssat
statsminister Krag akivdlune OKa-
lungnermine OKalugtuarniarssarivoK
Ilulissat kangerdluata seidnersume
kussanåssuseK OKalugtuarineK ajor-
nartoK takutitå pivdlugo. påsisimava-
ra Ilulissat igdlOKarfiussoK suliniar-
dluartussoK eKiasuitsunik inulik. sule
naluvarput igdloKarfik Kalåtdlit-nu-
nane takornarianut eKiteruvfiussale-
rumårnersoK, tamånale ilimanaute-
KardluarpoK.
inussutigssarsiornikut sujumukar-
nerup pilersitarpåitaoK ajornartorsiu-
tit inoKatigingnermut tungassut ar-
dlagdlit, sordlo atuarfit, nåparsimavit,
erKaissarnermut tungassut imalunit
utorKarnik paorKingningnetc. ilumår-
poK aningaussanik avguagagssanik
nagsatanånginavta, Kularingitdluinar-
parale Ilulissat ajornartorsiutait er-
kaimassagssatut agdlagtugkat ilagiu-
mårait."
ministerit nuliait tamarmik ingmi-
kut kommunalbestyrelsemit poKåtanik
tunissutisiput, tikerårtutdlo ilagsine-
Karérmata tikeråt takuniarpait igdlo-
Karfiup fabrikerssua igdloKarfiuvdlo
atorfeKarfé ardlagdlit. Ilulissane ti-
kerårneK naggaserneKarpoK kater-
ssortarfingme Kitangnermik.
igdloKarfik sujumukarfiussoK
K’asigiånguane aussaunerane Ka-
låtdlit-nunane igdloKarfit kiangner-
paussartut ilåne ukiup silå atupor-
taoK. nigdlerdlunilo avångunarpoK ti-
keråtdle ilagsivdluarneKaKaut. ikår-
niariardlutik angalaKatigit rejeleriv-
fik takuniarpåt KimerdlortineKarner-
tigdlo soKutigeKalugo maligtaralugo.
igdloKarfiup nåparsimavérå erKartor-
neKartartorujugssuaK ama pulaorpåt
taimåtaoK nåparsimavigssap angisup
nutåp toncavigssåta agssangneKamera
takuvdlugo. tikeråt takutineKarputaoK
fabrikime sulissut igdloKarfiup ava-
tånit aggersut inigssartåvat nutåK år-
Kigssutdluagaussordlo.
tikerånik ilagsingningnerme, rejenik
igdlingnaKissunik nerissagssianik ila-
KartineKartume kommunalbestyrelsip
sujuligtaissuata Samuelsenip ministe-
rit alupårnerat pivdlugo igdloKarfiup
nuånårutigingningnera erssersipå.
„K’asigiånguit igdloKarfiat pilertor-
tumik ineriartorpoK,11 taima OKautsine
ilavai. „1951-ip kingorna igdloKarfiup
inue sisamariåumingnik amerdlisimå-
put. ineriartornerdle aitsåt ingerdlav-
dlualersimavoK rejelerivfik elektrici-
tetiliorfigdlo nutåK 1960-ime sanane-
Karmata. kommunalbestyrelsip tungå-
nit nuånårutigårput nåparsimavigssap
nutåp suliarineKarnera måna autdlar-
nersimangmat. kisiåne åma kigsauti-
gissaKarpugut. tåssa utorKait igdluat,
katerssortarfik imarpikortautinutdlo
talitarfik. kuttererpagssuit uvdlumi-
kut fabrikimut aulisartineKartartut
talitarfingmik amigauteKarput. ukioK
kingugdleK fabrike sivneKartorute-
KardluarpoK, uvavtinutdlo nåmagi-
nartuvoK nunap ingmikortuata ani-
ngaussarsiornikut sujumukarneranut
ikiusinausimagavta.
igdloKarfiup ajornartorsiutaisa per-
Kigsårtumik erKartorneKarnera stats-
minister Kragip Kujåssutigå. „påsisi-
mavarput fabrike igdloKarfingmut
KanoK pingåruteKartigissoK,11 taima o-
KarpoK. „igdloKarfingme måne sulineK
ingerdlåneKarpoK agsut pikorigsumik
silatorujugssuarmigdlo. KGH-p niu-
vertarfiuterujugssua niuvertarfitdlo
mardluk nangminerssortunit pigine-
Kartut åipå kalåtdlit ingerdlatåt ta-
kunere nuånårutigåvut. taimåtaoK ig-
dluliortiternigssap pissariaKåssuseru-
jugssua takusimavarput. igdloKar-
fingmiut KilanåKatigiumavavut nå-
parsimavigssap nutåp piårnerpåmik
inernigsså takujumavdlugo. nakorsaK
Hamburger pikorigsorujugssuarmik
sulivoK pissutsit sulivfingminut tu-
ngassut ajoraluaKissut. K’asigiånguit
igdloKarfiat sujumukardluarpoK tai-
maisivdlungalo igdloKarfiup sujunig-
sså ajunginerpåmik kigsåukumavara.
pigdliuteKartinane naligigsine-
KarneK ajornaisaoK
nivtaitdlunilo anordlersorssuvok, a-
ngalauatigitdlo Ausiangnut pingmata
Kalåtdlit-nunåta silåinåta ajorner-
pauvfine takutipå. silardlorugtormat
åssilineK ajornaKaoK. agdlåt Kalåt-
dlit-nunåne junip Kernane sila tai-
måititdlugo erKaimaneKångilaK. silar-
dlugkaluaKissoK méruat sigssiugkami-
put augpalårtuarnanigdlo aulateralu-
tik. månisaoK statsministere angala-
Katinilo avdlat ersseruigsumik ugper-
narsautigssarsiput tikeråjuvdlutik ti-
kitdluarKunartut.
silardlugkaluaKissoK Kimerdlortitsi-
neK ajutornertaKångitsumik ingerdla-
vok. igdloKarfiup nåparsimavia mo-
derneussoK takuniarneKarpoK, umiat-
sialiorfik, utorKait igdluat igdloKar-
fingmilo atorfeKarfit ardlagdlit. igdlo-
Karfik angatdlavigineKarérmat tikeråt
GTO-p kantinertåvane nererssuarti-
neKarput ardlalingnik OKalugtoKar-
dlune. silåinarme atautsiminigssatut
pilerssårutigineKartoK Inuit-partiata
nunaKarfingme ingmikortOKarfiata
årKigssusså sila pissutigalugo taimai-
tineKarpoK statsministere inatsisit
tungaviussut pivdlugit oKalugiartug-
ssaugaluarmat.
„statsministerip åma Kalåtdlit-nu-
nånut ministerip tikerårnigssåt Kila-
nåreKalugulo nuånårutigisimaKårput,“
taima OKalugpoK kommunalbestyrelsip
sujuligtaissua Ado Lynge, „ministerit
avisiliortutdlo tikerårtarnerat kalåt-
dlit pingårtitorujugssuvåt månilo pi-
ssutsit erKordluartumik erKartorne-
Karnigssåt neriugalugo. neriugpugut
tikeråt Kimagsautaussumik påsissag-
ssaKarumårtut.
nalungilarput naligigsitauneK angu-
neKarsinåungitsoK pinerdliuteKartina-
ne. piumassaKarångavta måne inuia-
Katigit ineriartornigssånut ikiutaria-
KarpugutaoK. uvdlumikut kalåtdlit
inussutigssarsiortut pikorigsut nav-
ssågssåuput, kisiåne sule iliniagagssa-
KaKaugut, inuiaKatigingne suliagssat
nåmagsiniåsavdlugit nåmagtunik i-
nugtagssaKarpugut, suliniartariaKar-
pugutdlo nålagauvfiup kisimitdlune
ajornartorsiutinik ajugauvfigingning-
niarnigsså utarKinago.
kisiåne sulineK imaigindsdngilaK
Kalåtdlit-nunåt nutåK ineriartortit-
dlugo. pingårtisavavutaoK kalåtdlisut
ilisarnautivta kalåtdlisutdlo OKautsiv-
ta pigineKardlutigdlo ineriartortine-
Karnigssait. neriutigårput kulturikut
kingornussavta igdlersorneKarnigsså-
nut Danmark peKataujumårtoK.
nålagkersuinermut tungassutigut
kukunernut Danmark kisiat pissutisi-
ndungilarput. uvagut nangmineK nå-
lagkersuinermik suliaKartortavut a-
ngisumik akissugssåussuseKarputaoK.
påsissarput unauvoK naligigsitauner-
mut avKutigssaK tdssaussoK inuiait
danskit angnerussumik suleKatigiler-
nerat,“ taima naggasivoK Ado Lynge.
ukiup silånik
nuånårutigingningneK
Kangåtsiap kommuniane landsråd-
imut ilaussortap Lars Ostermannip
ukiup silånik nuånårutigingningneK
erssersipå. tamatumuna tikeråt nang-
mingnérdlutik påsissutigssarsiput inu-
niarnerme atugagssarititat måne Ka-
noK artornartigisinaussut, pingårtu-
mik nunaKarfingne mikissune avinga-
rusimassune. neriugpoK KangåtsiaK
kommunip ineriartortiniarnera piv-
dlugo suliniarnerit kinguneKarumår-
tut.
landsrådimut ilaussortap Hans
Lyngep ministerit mardluk tikerårne-
rata pingåruterujugssua erssenugsar-
på. ukiut piorsaiviorugtulersut KerKå-
ne taimatut tikerårneK erKortuvoK. pi-
ssariaKartitdlugit tikuarpai angnertu-
nerussumik iliniartitaunigssaK åma
akissugssåussuseKarnermik misigineK
naligigsitauneK anguniardlugo akeKå-
ngitsumik pineKartariaKångingmat.
Ausiait igdloKarfiåne erKåmioKarfia-
nilo pitsaunerussumik tunissagssior-
sinaulernigssaK kigsautigå igdloKar-
fingnut avdlanut ingerdlatsivdluartu-
nut inornerungingmata.
„pisangaKaluta angalaneK tåussu-
malo kingunerisinaussai maligtaråvut.
statsministerilo Kalåtdlit-nunånut
ministeriussumit ilagineKarmat ne-
Kommunalbesiyrelsesformanden i
Chrisfianshåb overrækker en kajak-
model som gave til grønlandsminisfe-
ren.
riugpugut ajomartorsiutivut pitsau-
nerussumik påsineKarumårtut,11 taima
OKalugpoK Hans Lynge.
akissugssåussuseKaKatigingneK
tungavigssauvoK
tauva statsministere OKalulerpoK
ilåtigutdlo ima oKardlune: „sila soku-
tiginago nuånårutigeKåra unuk måna
nagdliutorsiornermut ilaunera. silame
atautsiminigssame oKalugtugssatut
KaerKuneKarsimavunga, månilo Ka-
låtdlit-nunåne inatsisit tungaviussut
pivdlugit nagdliutorsiornerme OKa-
lungnigssara piukorutigisimaKåra, a-
joraluartumigdle silap ukiorpalung-
nerata tamåna ajornarsisisimavå.
inuit nangmingneK Kinigait atordlu-
git nålagkersuinerup ineriartortine-
Karnera sivisussarpoK. Kularnångitsu-
mik Danmarkime uvagut tamåna sule
ilikavigsimångilarput. Kalåtdlit-nunå-
nut tungatitdlugo avdlångutit mardluk
tungavigssåuput: Hans Hedtoftip ti-
kerårnera kojnmissionerssuvdlo piler-
sineKarnera tauvalo 1953-ime inatsisit
tungaviussut avdlångortitaunerat. ta-
matuma kingorna ineriartornerujug-
ssuaK pisimavoK sujuariarnerujug-
K'asigiånguane kommunalbestyrelsi-
mui sujuligtaissup Kalåtdlit-nunåta mi-
nisterianut KajaussiaK tunissutigigå.
ssuarnik nagsatalik, kisiåne sujuari-
arnerup ajornartorsiuterujugssuit
nagsatarissarpai.
kommunalb estyr elsip sujuligtaissua
onarpoK Danmark kisime pinane, ki-
siåne åma Kalåtdlit-nunåt, ineriartor-
nermut akissugssåussuseKartoK. OKar-
pok anguniartariaKarigput inuit ta-
marmik akissugssåussuseKarnermik
misiginigssåt. tåssauna tamåna tunga-
vigalugo Kalåtdlit-nunåta inuisa
nangminerssornigssåt åma Danmarkip
Kalåtdlit-nunåtalo suleKatigingnerat
ineriartortineKartugssat. tamåna tu-
ngavigalugo angnertouissunik angu-
ssaKarsinauvugut. — tåssa inatsisit
tungaviussut pivdlugit OKalugiautig-
ssaraluavnit issuagkat.
tikinivtine kalåtdlit mérKat erfala-
ssuarKat augpalugtunik KaKortunigdlo
Kalipautigdlit aulaterpait. nivtåika-
luaKissoK Kalipautit mérKatdlo nuå-
nårpalungnerat takuvavut. nuånåKa-
luta Ausiait tikerårsimavavut igdlo-
Karfingmilo tåssane sut pilersimassut
takusimavdlugit. tamatumungalo u-
kiup silåta akornusersinausimångilå-
tigut.11
Julut.
y. ^ Den gyldne, ^
/ smidige OMA margarine N
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussarialik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
éssigmgmik piukunarpoKl OKautigiuk ateic:
O M A margarine!
3