Atuagagdliutit - 23.06.1966, Page 4

rette kurs
Udviklingen har den
Sundhedsvæsenet har opnået særdeles gode resultater i betragtning af
de til rådighed stående midler, erklærer landslæge dr. med. Viggo Bech
i en afskedssamtale kort før sin hjemrejse.
— Man hører tit om store investeringer i Grønland, men man gør sig ikke
klart, at man tår meget mere for pengene her end i tilsvarende arktiske om-
råder. Det skyldes utvivlsomt, at man i Grønland har tradition for samarbejde
mellem danske og grønlændere. Når man har set forholdene i Alaska og det
arktiske Canada, lærer man af påskønne den helhedsplan, der præger ud-
viklingen i Grønland. I Alaska og Canada har man i de senere år sat kraftig
ind for at udvikle sundhedsvæsenet og skolevæsenet, men der findes ingen
boligstøtte- eller erhvervstøtfeordning. I Grønland arbejder man på så at sige
alle fronter, og dette kan ikke værdsætfes højt nok.
Ordene er landslæge dr. med. Viggo
Bechs. Den 42-årige embedslæge for-
lader nu Grønland efter at have vir-
ket som landslæge heroppe i fem år,
for at tiltræde en stilling som amts-
læge i Vejle amt.
— Det har været umådelig inter-
essant at følge den fantastiske udvik-
ling i Grønland, siden jeg i 1955 kom
herop første gang som mæslingelæge,
fortsætter landslægen. Sommetider
kalder man Grønland et udviklings-
land, men det er dårligt udtryk. Det
er mere passende at kalde Grønland
et omlægningsland, hvor der finder
e nomlægning sted fra en kultur til
en anden. Den omlægning har det
været meget spændende at følge på
nært hold.
Jeg tror, at den kurs, man har valgt
i udviklingen af Grønland er den ret-
te. Der er jo tale om hjælp til selv-
hjælp. Der er ingen tvivl om, at det
vigtigste ved arbejdet i Grønland er,
at man bliver i stand til at beskæftige
befolkningen, således at den bliver
selvhjulpen. Man har jo trods alt
størst glæde og respekt for det, man
selv skaber eller skaffer sig for egne
midler. Det værste, der kan ske, er,
at man kunstigt understøtter, i stedet
for at give folk mulighed for at mærke
glæden ved at være selvhjulpen.
MANGE NØDLØSNINGER
Er De tilfreds med det, der er sket
i Grønland, også hvad sundhedsvæse-
net angår?
— Jeg tror, at man på sundheds-
væsenets område har nået særdeles
gode resultater i betragtning af de
midler, der har stået til rådighed.
Midlerne har været for små, og i
mange tilfælde har man også måttet
klare sig med nødløsninger. For mig
at se har sundhedsvæsenet i Grøn-
land i dag fem hovedproblemer. Det er
sygdomsbekæmpelsen, den anlægs-
mæssige situation, betjeningen med
speciallæger, sundhedsvæsenets admi-
nistration og særforsorgen.
— Der er sket store fremskridt, hvad
angår sygdomsbekæmpelsen, specielt
tuberkulosebekæmpelsen.
Ja, tuberkulosen er i stadig tilbage-
gang. I 1956 fandtes der ca. 500 til-
fælde af sygdommen alene i Vestgrøn-
land, medens der i 1965 fandtes 111
tilfælde i hele Grønland. Det er en
enorm udvikling, som man kan glæde
sig over. Det skyldes til dels, at vi
har fået nye lægemidler mod tuber-
kulose, men også den undersøgelses-
kampagne, som man hvert år foretager
med røntgenskibet „Misigssut". 90 pct.
af befolkningen undersøges årligt for
tuberkulose. Befolkningen forstår be-
tydningen af disse undersøgelser. Det
er også af stor betydning, at man vac-
cinerer mod tuberkulose. Den sociale
udvikling spiller ligeledes en rolle for
sygdommens bekæmpelse. Sundheds-
væsenet arbejder jo hånd i hånd med
den sociale udvikling.
Men tuberkulosefrekvensen i Grøn-
land er stadig meget høj, og det er
vigtigt, at man møder op til folke-
undersøgelserne.
— Kønssygdomme er fortsat et stort
problem i Grønland?
— Antallet af gonorrhoe-tilfældene er
steget voldsomt i de senere år. De år-
lige gonorrhoe-tilfælde tiltog således
i 1959—64 fra 2348 til 3570. Det skyl-
des først og fremmest kritikløs pro-
miscuitet blandt de unge ugifte, hvor-
imod sygdommen meget sjældent ses
hos gifte. Sidste år og i indeværende
forår foranstaltede vi den hidtil stør-
ste bekæmpelse mod kønssygdomme,
men gonorrhoen er ikke blevet udryd-
det ved denne lejlighed. Vi prøver
imidlertid på fortsat at bekæmpe syg-
dommen og har taget oplysningen gen-
nem pjecer, radio, film og presse i
kampagnens tjeneste. Vi har således
en film i cirkulation, hvis tekster er
oversat direkte fra engelsk til grøn-
landsk.
Gonorrhoe er i dag mere et sam-
fundsproblem end et lægeligt pro-
blem. Den optræder hyppigst omkring
fabrikkerne, men er så godt som
ukendt blandt de gifte og de unge
seminarister.
SPÆDBØRNSDØDELGHEDEN
ET STORT PROBLEM
— Hvilke andre sygdomme findes
i Grønland foruden tuberkulosen og
gonorrhoen?
— De mest almindelige sygdomme
i Grønland er infektioner i luftveje
og tarmkanalen. Ørebetændelser er
også meget hyppige. Det gælder også
smitsom gulsot, gigtfeber, rheumatiske
hjertesygdomme og paratyfus. Spæd-
børndødeligheden i Grønland er sta-
dig tre gange så høj som i Danmark.
Per 1000 levendefødte børn i 1964 døde
de 60 i en spæd alder. En af grun-
dene til, at vi nu ønsker at indføre
sundhedsmedh j ælper-uddannelsen, er
dermed at søge at bekæmpe spæd-
børnsdødeligheden.
Dødsfald på grund af kræft og hjer-
tesygdomme i Grønland er derimod ret
lave i sammenligning med forholdene
i Danmark, hvad der skyldes de for-
holdsvis mange unge og få gamle i
Grønland. Kræftdødsfaldene i Grøn-
land udgør således kun 5 pct. af samt-
lige dødsfald, mens procenten er på
13 for hjertedødsfaldenes vedkom-
mende. Tilsvarende tal i Danmark er
henholdsvis på 22 og 33 pct.
Ulykkerne er den hyppigste døds-
årsag i Grønland og udgør 33 pct. af
samtlige dødsfald, mod 5 pct. for Dan-
marks vedkommende. Drukning er den
dominerende ulykkesårsag heroppe.
Over halvdelen af samtlige dødsfald
i 1964 blandt mænd mellem 15 og 64
år skyldes således drukneulykker.
Der er i de senere år foretaget be-
folkningsvaccinationer mod polio og
mæslinger. Grønland er formentlig det
første sted i Europa, hvor der blev fo-
retaget vaccination mod mæslinger.
Thule og udstederne i Upernavik di-
strikt blev vaccineret mod mæslin-
ger i 1965. Til næste år bliver det
Scoresbysunds tur. Vaccinen, som er
meget kostbar, er skænket af verdens-
sundhedsorganisationen WHO og af
amerikanske medicinalfirmaer. Grøn-
land var også et af de første steder
i verden, som blev gennemvaccineret
mod kopper. Det skete i 1802, fire år
efter, at en tysk læge fandt frem
til en vaccine mod kopper.
I juni og september bliver der vac-
cinationer mod polio i hele Grønland.
Det er en behagelig form for vaccina-
tion, og det tilrådes indtrængende
folk, at de kommer både i juni og sep-
tember og tager deres sukker med
poliovaccine. Under polioepidemien i
1952—53 var der ca. 300 tilfælde,
hvoraf halvdelen medførte lammelser.
Sygdommen forårsagede 22 dødsfald.
Det er derfor vigtigt, at befolkningen
bliver gennemvaccineret mod børne-
lammelse.
POSITIV INDSTILLING TIL
FAMILIEPLANLÆGNING
— Man taler tit om det store fød-
selsoverskud i Grønland.
— Grønland er et af de lande i
verden, hvor fødselshyppigheden er
højest. Hertil kommer, at dødeligheden
i de senere år er faldet stærkt som
følge af tilbagegang i tuberkulosedøds-
faldene. Dette har resulteret i stigende
fødselsoverskud.
— Og her kommer spørgsmålet om
familieplanlægning ind?
— Ja, og det er meget glædeligt at
konstatere, at interessen for familie-
planlægningen er stærkt stigende
blandt befolkningen heroppe ud fra
forståelse af, at mange børn ikke læn-
gere repræsenterer en familieformue
som i de gamle fangersamfund. Som
et led i familieplanlægningsbestræbel-
serne kommer overlæge Erik Rosen
fra Mødrehjælpen herop i sommer og
besøger byerne Godthåb, Egedesminde
og Julianehåb. Han skal starte de un-
dersøgelser, der tilsigter indførelse af
spiralmetoden i Grønland. Hvis un-
dersøgelserne falder gunstigt ud, frigi-
ves spiralen til almindelig anvendelse
i Grønland fra og med 1967. Spiralen
er den mest effektive metode og den
skal kun udskiftes een gang om året.
CENTRALISERING PÅKRÆVET
— Et nye landshospital er snart på
trapperne?
— Et nyt og tidssvarende landshos-
pital er vort største ønske. Landshos-
pitalet bliver i stadig stigende grad
et centrum for sundhedsvæsenets virk-
somhed, som rådgivende institution for
distriktslæger, behandlingssted for
vanskelige tilfælde fra hele Grønland
og uddannelsessted for sundhedsmed-
hjælpere og eventuelt senere grøn-
landske sygeplejersker.
En sådan centralisering er påkrævet
bl. a. på grund af vanskeligheder med
at skaffe speciallæger til Grønland.
De forbedrede interne trafikforhold i
dag gør heldigvis denne centralisering
mulig.
Der er nedsat en arbejdsgruppe i
København, der beskæftiger sig med
sundhedsvæsenets anlægsmæssige si-
tuation i Grønland, herunder opførel-
sen af et nyt landshospital. Gruppens
arbejde skal være afsluttet inden de-
cember i år, og man håber, at løsnin-
gen af sygehussituationen i Sydgrøn-
land hermed vil være forestående, så-
dan at det snart bliver muligt at på-
begynde opførelsen af nye sygehuse
i Julianehåb og i NarssaK.
Det nuværende landshospital blev
taget i brug i 1954 som et rent tuber-
kulosesanatorium. I 1957 oprettedes en
kirurgisk afdeling med henblik på
lungetuberkulose-operationer. Det før-
ste år foretog man 160 store lunge-
operationer og 170 store operationer
af anden karakter. Nedgangen i tuber-
kulosen har fuldstændig ændret disse
tal. I 1964 var der kun 44 store lunge-
operationer, mens antallet af store
operationer af anden karakter kom op
på 730.
Dr. med. Viggo Bech er snart fhv.
landslæge. For tiden er han på en
inspektions- og afskedsrejse i Syd-
distrikterne, og den 1. juli tiltræder
han som amfslæge i Vejle Amt.
I 1962 etableredes der en intern me-
dicinsk afdeling indenfor hospitalets
rammer. I 1965 blev der normeret en
stilling for en røntgen-speciallæge, og
i 1966 en stilling som narkose-over-
læge, men der har desværre ikke
meldt sig ansøgere til disse nyopret-
tede stillinger. Vi håber stadig at
kunne udbygge landshospitalet, først
og fremmest med en psykiatrisk afde-
ling, som der er hårdt brug for. Det
er meget vanskeligt at transportere de
sindslidende til behandling i Danmark,
og det er ligeledes meget vanskeligt
at få de helbredte patienter, der har
gennegået en langvarig behandling i
Danmark, tilbage til et normalt sam-
fundsliv i Grønland.
Derfor håber vi, at man snarest mu-
ligt påbegynder opførelsen af et nyt
landshospital med tilfredsstillende for-
hold. Af nært forestående forbedrin-
kan jeg nævne, at ambulatoriet i
Godthåb sygehus i slutningen af au-
gust flyttes til landshospitalet. Be-
skæftigelsesterapien er blevet flyttet,
og der er ingen tvivl om, at man nu
får gode forhold i de nye lokaler både
for patienter og for læger. Sidste efter-
år indrettede vi ved landshospitalet
en børneparkering for de grønlandske
funktionærers børn. Hver større in-
stitution i Grønland burde faktisk
have en sådan børneparkering for
funktionærernes småbørn.
SVÆRT AT SKAFFE SPECIALLÆGER
— De nævnte, at man har vanskelig-
heder med at skaffe speciallæger til
Grønland.
— Ja, vi kunne tænke os at få flere
speciallæger udsendt hvert år til at
berejse Grønland, men det har ikke
været muligt. Vi kommer således til
at mangle en øjenlæge på Vestkysten
i år. Problemet kan måske løses ved,
at man anskaffer et specialistskib, som
sejler langs kysten i løbet af somme-
ren. En gang om måneden kunne man
så udskifte speciallægerne og på den
måde dække Grønlands behov. Pla-
nen herom er nu til overvejelse, og
der må snart ske et eller andet på
dette område. Vanskeligheden ved at
skaffe speciallæger til Grønland skyl-
des til dels, at der også er mangel på
speciallæger i Danmark. Desuden vil
en speciallæge ikke have tilstrække-
ligt at lave i Godthåb om vinteren,
medens han om sommeren vil være
nødt til at være på rejse det meste
af tiden.
I dag har vi to dyrlæger knyttet til
sundhedsvæsenet som konsulenter. De
berejser hvert år Grønland for at
rådgive sundhedsmyndighederne her-
oppe vedrørende henholdsvis levneds-
middelkontrollen og behandlingen af
sygdomme blandt dyr, specielt hun-
dene. Med hensyn til foranstaltninger
overfor hundene i de senere år kan
nævnes vaccination mod hundegal-
skab samt klipning af hjørnetænderne.
UNDER INDENRIGSMINISTERIET
INDEN 1968
— Hvilke planer har man med hen-
syn til udbygning af sundhedsvæsenets
administration?
— Det er meningen, at sundhedsvæ-
senets administration skal flyttes til
Indensrigsministeriet inden 1968. Dette
dr. med. Viggo Bech nakorsauneru-
nerminit funuangajalerpoK. månåkut
igdloKarfingne kujatdlerne angalaor-
poK inuvdluarxussiartutigalune, juliv-
dlo autdlarKautåne tunuåsaoK Vejlep
amtiane nakorsauningusavdlune.
anbefales af G-60. Vi håber, at gen-
nemførelsen af planen vil resultere i
forenkling og rationalisering og der-
med effektivisering af sundhedsvæse-
nets administration. Omlægningen af
administrationen er allerede i gang.
Hospitalsinspektøren ved landshospi-
talet fungerer nu som inspektør for
hele Grønland. Vi håber, at inspektø-
ren til næste år vil blive knyttet til
landslægeembedet. Til den tid får
landslægeembedet nye kontorer.
Inden for sundhedsvæsenet har
Grønlandsrådet allerede haft stor be-
tydning bl. a. med hensyn til anlægs-
programmerne og den nye uddannelse
af sunhedsmedhjælpere.
PROBLEMER MED SÆRFORSORGEN
— Der er en række problemer knyt-
tet til særforsorgen?
— I Grønland er der ingen institu-
tioner for patienter, der kræver sær-
forsorg. Det drejer sig om blinde, døve,
vanføre og åndsvage. Disse patienter
sendes til Danmark til behandling og
evt. langvarigt ophold, hvad der med-
fører en lang række problemer. Man
har imidlertid ingen mulighed for at
sende f. eks. de lettere åndsvage til
Danmark. For denne gruppe er der
planlagt et oplæringshjem i Godthåb.
Opførelsen af det påtænkte hjem har
imidlertid været udsat gang på gang
på grund af manglende bevillinger.
Det er beklageligt, da gennemførelsen
af planen vil betyde en aflastning af
skolen og patienternes hjem. Det vil
utvivlsomt også betyde en hel del for
bekæmpelsen af ungdomskriminalite-
ten.
Repræsentanter fra blindeorganisa-
tionerne besøgte Grønland i 1963 og
har siden stillet økonomiske midler
til rådighed. Der er således på initia-
tiv af blindeorganisationerne i Dan-
mark etableret et lydbånds-bibliotek.
Vi har et nært samarbejde med Sta-
tens Hørecentral i Odense. Siden 1962
har Grønland hvert år haft besøg af
folk fra hørecentralen, der blandt an-
det forsyner de døve med høreappa-
rater. I 1964 havde vi besøg af en
ortopædisk overlæge, der sammen med
en bandagist og forstanderen på van-
føre-håndværkerskolen undersøgte de
vanføres kår i Grønland.
— Er der læger nok i Grønland?
— Grønland er det arktiske område,
som er bedst dækket med læger. Der
er 40 læger til en befolkning på 37.000.
Dette gælder også med hensyn til
tandlæger, hvor vi i 1964 havde 19.
Lægearbejdet i Grønland er meget
interessant, idet en læge heroppe for-
uden at være sygehuslæge og prakti-
serende læge også påtager sig embeds-
lægens opgaver.
— Er De glad for Grønland?
— Jeg har været meget glad for op-
holdet her i Grønland. Det gælder
både min familie og mig selv. Det har
været meget interessant at følge ud-
viklingen heroppe.
— Har der ikke været skuffelser
eller ærgrelser?
— Det vil der vist være i ethvert
menneskes liv, uanset hvor man er.
Jeg hører imidlertid ikke til dem, der
samler på dem!
Julut.
BILLIGE TILBUD
1 års garanti.
SKOLEURE
chromstål, 7 sfens.
Pigeur ....... kr. 58,00
Samme i double kr. 68,00
Chromstål, vand-
tæt .......... kr. 69,00
DRENGEURE
Chromstål...... kr. 58,00
— vandtæt .... kr. 68,00
DAME-SPORTSUR
17 rubiner, antimagn.
vandtæt, stødsikkert v.
incabloc. Robust værk,
tydelig skive, brudsik-
ker fjeder. Nivarox spi-
ral.
Med rem .. kr. 96,00
Med lænke kr. 130,00
Double .. kr. 105,00
Med lænke kr. 150,00
HERREUR
chromstål, 17 stens an-
kergangsværk, vand-
tæt, antimagn., stødsik-
kert, selvlysende tal og
visere.
Med læder-
rem .... kr. 96,00
Med slål-
lænke .. kr. 130,00
Double .. kr. 154,00
Med lænke kr. 205,00
LUKSUS-HERREUR
MED DATO
med automatisk dafo-
anvisning, chromstål,
17 sten, anf., vandt, og
stødsikker v. incabloc.
Med læder-
rem .... kr. 154,00
Med lænke kr. 190,00
Double .. kr. 165,00
— lænke kr. 222,00
LUKSUS-DAMEUR
20 mier. gulddouble, 17
stens ankergangsværk, ant.
og stødsikkert ved inca-
bloc.
Med smuk mur-
slenslænke .. kr. 198,00
Med rem .... kr. 145,00
Deres ur er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværksted
modtager gerne Deres ur eller brille til
reparation.
John Grauting
Torvet 1 . Lemvig
4