Atuagagdliutit - 23.06.1966, Qupperneq 6

Håb om en lys og lykkelig fremtid
Vi må samarbejde for Grønlands fremtid, og regeringen vil gøre sit,
erklærede statsminister Jens Otto Krag i sin radiotaie til det grønlandske
folk.
Kort før min afrejse fra København bad Hans Majesfeef Kongen mig om af
overbringe kongens og dronningens varmeste hilsener til alle i Grønland.
Kongen og dronningen erindrer med glæde deres rejser i defte sfore land
og følger med levende interesse hele udviklingen i Grønland.
Det er i dr 18 år siden statsminister Hans Hedtoft her i Godthåb holdt
møde med de grønlandske landsråd. Hans rejse herop, hans iagttagelser i
Grønland, den varme velkomst han fik, den interesse for Grønland, der
vågnede i ham og som var afgørende for ham i de få år han havde tilbage at
leve i, kom alt sammen til at betyde et historisk vendepunkt i Grønlands
udvikling. Den store Grønlandskommission blev nedsat. Dens opgave var at
gennemgå alle de problemer, som forekom i Grønland med henblik på den
sociale, samfundsøkonomiske, politiske, kulturelle og administrative udvikling.
Kommissionen blev nedsat i november 1948 og afgav sin store betænkning i
februar 1950. Allerede i maj måned samme år vedtog Rigsdagen otte meget be-
tydningsfulde love for Grønland. Det er disse love, som i det store og hele har
dannet baggrund for den vældige udvikling, der siden har fundet sted, og som
helt har ændret den økonomiske politik i Grønland og indledt en ny tid.
I monopoltiden byggede statens
grønlandspolitik på den hovedregel, at
Grønland økonomisk skulle hvile i sig
selv. Staten skulle hverken tjene pen-
ge på Grønland eller give tilskud til
forbedring af befolkningens levevil-
kår. Som følge heraf var mulighederne
for økonomisk udvikling i Grønland
stærkt begrænset. Denne grundregel
anså man indtil den store Grønlands-
kommission som en selvfølge. Nu ville
mmX33
P /•
y#i/
den lille mercury
med alle de store
motorers fordele
Mere 39 overgår alt i sin klasse:
Gennemført og yderligere effek-
tiviseret lyddæmpningssystem
- fuldt gearskifte - separat ben-
zintank - handy, nem og stærk
- med jetvirkende udstødning
gennem propellen og længere
levetid I
danske kr. 1437
NORSKE TRÆJOLLER
Robuste Joller, udført i smukt og
gedigent norsk bådebyggerhånd-
værk i norsk fyr med spant eller
svøb i eg, spejl i eg eller mahogni.
10 fods BMT pram .. kr. 892,-
12 fods BMT pram .. kr. 1073,-
12 fods BMT jolle .. kr. 1637,-
12 fods BMT jolle .. kr. 1819,-
13 fods BMT jolle .. kr. 2000,-
Generalagent:
MARINE AFD.^T
AARHUS MOTOR
COMPAGNI AIS
Havnen - Århus C - Danmark
Forhandlere:
CHRISTIANSHÅB: Varehuset Uilok
v/ Gert Lauritsen. EGEDESMINDE:
Lars Juul. FREDERIKSHAB: J. Gade-
gaard, Tele. GODHAVN: Hans Møller,
Handelsaktieselskab. GODTHÅB: Ane
Holms Butik. HOLSTEINSBORG: Po-
larmagasinet v/ Kai B. Larsen. JA-
KOBSHAVN: K. Chemnitz & Søns
Butikker. JULIANEHÅB: Magasin
Avat. NANORTALIK: Varehuset
Sputnik v/ Erik Petersen. NARSSAK’:
Victors Magasin v/ Victor Petersen.
K’UTDLIGSSAT: Kontorleder F. Lund
Nielsen. SYDPRØVEN: Mina Magasin
v/ Andreas Adolfsen.
vi lige så klart anse den for at være
forældet og utilstrækkelig til at løse
Grønlands problemer og udvikle
Grønlands muligheder.
DET FØRSTE INVESTERINGS-
PROGRAM
Formålet med lovkomplekset af maj
1950 var i erhvervsøkonomisk og kul-
turel henseende at udvikle det grøn-
landske samfund. Men betingelsen for,
at en ny udvikling kunne finde sted,
var, at der blev foretaget store inve-
steringer i Grønland. Det blev en cen-
tral opgave for Grønlandskommissio-
nen at udarbejde et investeringspro-
gram, der tog sigte på at skabe for-
udsætningerne for udviklingen af et
industrialiseret erhvervsliv. Da man
næsten stod på bar bund, måtte der
anvendes meget betydelige summer på
denne udbygning. Der måtte bygges
havne og veje, el-værker, bådeværf-
ter o.s.v. Dertil kom, at udviklingspro-
cessen i retning af højere produktivitet
ikke kunne komme i gang, med min-
dre der samtidig blev gennemført be-
tydelige investeringer i sygehuse, sko-
ler, boliger m. v.
Et meget iøjenfaldende træk ved
udviklingen siden 1950 er, at statens
investeringsudgifter i perioden 1950-66
har udgjort ca. 1,2 milliarder kroner
eller gennemsnitlig ca. 75 miil. kroner
årlig. I denne forbindelse er det mig
en glæde at kunne sige, at der bag
ved disse betydelige investeringer står
et enigt folketing. I folketinget kan de
forskellige politiske partier ofte ud-
veksle mange og drøje bemærkninger
om, at nu må staten spare, men når
det gælder investeringerne i Grønland,
er vi alle enige om, at Danmark har
en århundredgammel forpligtelse, som
ingen ansvarlig politiker vil søge at
slippe uden om.
MÅLET ER AT HÆVE DEN
GRØNLANDSKE LEVEFOD
Dette besøg i Grønland er mit før-
ste besøg, og jeg savner derfor et er-
faringsgrundlag for at kunne bedøm-
me den udvikling, der har fundet sted
siden 1950. Jeg har dog med interesse
fulgt udviklingen og dens foreløbige
resultater, og jeg kan sige, at Grøn-
land i grønlandsministeren har en for-
taler, der med styrke og varme går
ind for Grønlands udvikling efter de
opstillede mål.
Selv om jeg kun har været få dage
i Grønland, er jeg klar over, at mange
opgaver endnu står tilbage at løse,
og at der fortsat fra statens side må
investeres betydelige summer i Grøn-
land.
Foruden tilførsel af kapital til in-
vesteringer har ønsket om at forbedre
befolkningens levevilkår givet sig ud-
tryk i en stigning i statens løbende
driftsbevillinger til Grønland. I begyn-
delsen af 1950-erne var statens årlige
driftsudgifter ca. 30 miil. kroner i gen-
nemsnit, og på finansloven for inde-
værende år er driftsudgifterne til Mi-
nisteriet for Grønland bevilget med
167 mili. kroner. Anlægsudgifterne er
i samme periode steget fra ca. 25 miil.
kroner til knap 190 mili. kroner år-
ligt.
Den økonomiske politiks endemål er
fortsat at hæve den grønlandske be-
folknings levefod, hvilket da også er
sket. Befolkningens levefod fordelt pr.
indbygger er mere end 3-doblet siden
1950. Realværdien af den købekraft,
der individuelt står til rådighed pr.
indbygger, er godt og vel fordoblet,
men samtidig er det kollektive kon-
sum godt og vel 6-doblet.
EN VÆRDIFULD NYSKABELSE
Siden 1950 er der også sket det
glædelige og rigtige, at den grønland-
ske befolknings medbestemmelsesret
og medansvar for udviklingen i Grøn-
land stadig er øget. Ved grundlovs-
ændringen i 1953 blev Grønlands stil-
ling som en ligeberettiget del af det
danske rige stadfæstet. En sådan mål-
sætning for den grønlandske befolk-
nings politiske medvirken indebærer
naturligvis ikke, at man under alle
forhold skal tilstræbe ordninger helt
svarende til dem, der gælder i det
øvrige land.
Jeg finder det vigtigt, at man gør
sig helt klart, at Grønland ofte har
sine egne problemer, der skal løses
på en anden måde end i det øvrige
Danmark.
Landsrådets og kommunalbestyrel-
sernes selvstændige dispositionsret bør
udvides, efterhånden som udviklingen
gør det muligt. Jeg hilser med tilfreds-
hed forslaget om, at Grønlands Lands-
råd selv vælger sin formand og selv
opretter et sekretariat, der kan til-
rettelægge landsrådets betydningsfulde
arbejde.
Planlægningen af det offentliges
virksomhed må foregå under lands-
rådets medvirken, og Grønlandsrådet,
hvor grønlandske politikere og repræ-
sentanter for landsrådet på lige fod
sammen med danske politikere har
sæde, er derfor en værdifuld nyska-
belse, idet det er en af dette råds vig-
tigste opgaver at koordinere det of-
fentliges investeringer i Grønland.
MÅLBEVIDST PLANLÆGNING
— FÆLLES ANSVAR
I en så vældig udviklingsproces,
som den, der i disse år foregår i Grøn-
land, er det af den allerstørste vigtig-
hed, at man ikke famler i blinde, at
man ikke disponerer efter mere eller
mindre pludselige indskydelser, men
at der finder en fast og målbevidst
planlægning sted, hvor alle det grøn-
landske samfunds problemer bedøm-
mes ud fra en helhedsbetragtning.
Alle sider af samfundslivet hænger
Fakta om Danmark
Under titlen „Kort og godt om Dan-
mark" har Politikens Forlag udsendt
en koncentreret fremstilling af Dan-
marks politiske, økonomiske, sociale
og kulturelle forhold. På 112 sider
gengiver lommebogen væsentlige
kendsgerninger om det danske sam-
fund baseret på de nyeste tal (der for
Grønlands vedkommende kan være
lidt halvgamle). Bogen er gennem-
illustreret med 110 billeder, diagram-
mer og oversigter, der støtter og sup-
plerer teksten.
I et ganske kort afsnit om Grønland
hedder det bl. a.: „Boligforholdene i
Grønland kan karakteriseres ved, at
der ved tællingen i 1955 boede 3,2 per-
soner gennemsnitlig pr. værelse mod
gennemsnitlig 0,9 personer pr. værelse
i det øvrige Danmark."
Bogen rummer alt det, man i grun-
den bør vide om sit eget samfund, men
som de færreste mennesker har lej-
lighed eller lyst til at belaste hukom-
melsen med.
De kanariske øer
Politikens rejsehåndbog nr. 32,
„Turen går til De kanariske Øer", er
lige som dens 31 forgængere en prak-
tisk og overskuelig vejledning, der
giver turisterne alle nødvendige op-
lysninger om rejsemålet. Dertil er der
en række kort med indtegnede ud-
flugtsruter for dem, der ikke har tål-
modighed til selv at gå på opdagelse.
sammen. Man må sørge for, at man
ikke tvinger udviklingen frem med det
resultat, at andre områder sakker
bagud.
Udviklingen må både af menneske-
lige og samfundsmæssige hensyn ske
så harmonisk som muligt. Dette er
naturligvis et mål og et ideal, der kun
nås i praksis i et vist omfang.
Det er glædeligt, at der i de se-
neste år, først af Grønlandsudvalget af
1960 og senere af Ministeriet for Grøn-
land og Grønlandsrådet er udarbejdet
en helhedsplan for udviklingsarbejdet
i Grønland. Disse planer er udarbejdet
i nøje samarbejde med folkevalgte
grønlandske repræsentanter og insti-
tutionslederne i Grønland, og der er
opnået bred tilslutning til de hoved-
synspunkter, der ligger bag udvik-
lingsplanerne.
Selvfølgelig kan det ikke undgås, at
der også i fremtiden vil blive truffet
dispositioner, som ved en efterfølgende
betragtning viser sig at være mindre
hensigtsmæssige. Men ved de arbej-
der, der er udført, har man søgt at
gøre det bedst mulige. Vi har fra
dansk og grønlandsk side været fælles
om at træffe afgørelserne. Vi vil være
fælles om at dele ansvaret.
EGEN MEDVIRKEN ER EN
FORUDSÆTNING
Jeg har flere gange været inde på,
at der, siden nyordningen i Grønland
tog sin start i 1950, fra den danske
stats side er ydet store beløb til det
grønlandske samfund. Der findes imid-
lertid i alle samfund, en sammenhæng
mellem befolkningens egen økonomi-
ske aktivitet og fremgangen i indkom-
sterne.
Den grønlandske befolknings per-
sonlige indkomster kan og skal ikke
bygge på permanente tilskud fra
statskassen. Statskassens tilskud til
(Fortsættes næste side)
En værdifuld håndbog
„Skolernes Opslagsbog 1966—67“,
P. Haase & Søns Forlag,
kr. 23,00 indb. (incl. oms).
Efter svensk forbillede har Knud
Andersen og Kai Frandsen, assisteret
af Karsten Thorborg, udarbejdet en
opslagsbog med koncentrerede fakta
i form af tal og stikord, der giver
grundlæggende oplysninger om en
lang række emner, man ellers må
søge vidt forskellige steder. Emne-
listen omfatter hovedgrenene biologi,
fysik og kemi, matematik og astrono-
mi, geografi, historie og samfunds-
lære, kunst, litteratur og religion samt
sport. Bogen er forsynet med en lang
række overskuelige tabeller, og mange
oplysninger er anskueliggjort med
tegninger. Dertil gives der vejledning
i, hvorledes man hurtigst og mest ef-
fektivt samler oplysninger om et givet
emne. Til brug for studier er der i
bogens litteraturliste en nøje forteg-
nelse over de værker, der er tilgænge-
lige på dansk om de emner, bogen
omfatter. En værdifuld håndbog ikke
blot for skoleelever.
Om piger og heste
Det Schønbergske Forlag har ud-
sendt nr. 5 og 6 i Ruby Fergusons
Gitte-serie, „Gittes rideklub" og „Gitte
bliver nr. 1". De er på 160 sider hver
og koster i Danmark kr. 13,75 pr. stk.
Gitte er en 15—16 års pige fra det
bedre engelske borgerskab. Hendes
store — og eneste — lidenskab er
heste (bortset fra skolen, må man for-
mode, for på bunden er hun naturlig-
vis en dydig pige). Ruby Ferguson
skildrer Gittes og hendes veninders
små og store genvordigheder, glæder
og skuffelser, der alle har deres rod
i hestesporten.
Det er ungpigebøger på en lidt gam-
meldags facon. De virker afgjort som
en ældre dames erindringer. Ruby
Ferguson kan ikke rigtigt ramme
tonen. Hun er nobel og engelsk. Meget
bedre er det ikke blevet af Selma
Houstrup Jensens oversættelse. Hvil-
ken ung pige bruger i dag udtryk som
„super-storartet" og „vanvittigt spæn-
dende"? Bøgerne vil næppe interes-
sere piger over 12 års alderen. Men
til gengæld er de uskadelige — indtil
kedsomhed.
co.
SOS
SE HER!
Personbiler.
Varebiler, kassevogne og pick-upper.
Taxaer med/uden taxameter.
Lastvogne og tankvogne.
Motorcykler og knallerter.
DEN BILLIGE FERIEVOGN PÅ GRÆNSEPLADER
Entreprenørmateriel! Traktorer, læsse- og gravemaskiner.
Reservedele, komplette motorer, nyt og brugt.
Kort sagt alt inden tor det mekaniske sælges,
nyt og brugt til billigste dagspris.
bilit, usissaufit, kassevognit ama pick-upit.
taxat, akianut nautsorssutitagdlit-xangitsutdlo.
lastvognit tankvognitdlo.
motorcyklit knallertitdlo.
bilil fériautigisat akikitsut.
entreprenørit afortugssait! traktorit usilersutit agssautitdlo.
kingorårtigssat, motorit tamarmiussut, nutåt atorsimassutdlo.
léssa sGt tamarmik mekanikimut tungassut niorxutigineKarput,
nutåt atorsimassutdlo akikfnerpåmik.
Mekaniker A. SIMONSEN,
Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand.
Telegramadresse: KVIKMEKANIK.
FODFORMEDE
O |/^\ i en lækker, behagelig kvalitet med blød,
Ix usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Bøme str.
»—26
kr. 52,50
26—29
55,50
30—33
59,50
Dame str. 2—7
kr. 79,50
Herre str. TU—12
kr. 89,50
KUPON
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8 dage efter
modtagelsen.
Medsend venligst tegning af fodens omrids, så er
De sikker på at få den rigtige størrelse.
Ønskes forsendelsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager.
Send mig (sæt X) porto-
frit pr. postopkrævning:
nr. □
nr. □
Naturhud: naturel Q havanna Q sort □
Ruskind: havanna Q oliven Q marine Q
sandfarvet Q postrød □
Navn ........................................
Adresse ............................
0 “y........................................
sport Fælledvej 6, København N.
6