Atuagagdliutit - 23.06.1966, Qupperneq 7

Håb om en lys og lykkelig fremtid
(Fortsat fra foregående side)
Grønland skal være hjælp til selv-
hjælp. En anden politik ville ikke
være i overensstemmelse med det
grønlandske samfunds interesser i det
lange løb, idet den økonomiske ud-
vikling da ikke ville blive bestemt
af egen indsats, men af tilskud ude-
fra.
Den grønlandske befolknings egen
indsats i produktionen er derfor en
forudsætning for høj levestandard.
Hertil må staten bistå ved at tilrette-
lægge en effektivisering af fiskeriet,
ved udvidelse af helårsfiskeriet på
bankerne med større fiskefartøjer. Det
er også en forudsætning for en kraf-
tig økonomisk og social fremgang for
den grønlandske udvikling, at uddan-
nelsen fortsat udvides og forbedres,
således at den grønlandske befolkning
i voksende omfang selv kan dække ef-
terspørgselen efter forskellige kate-
gorier af arbejdskraft. Uddannelsen
har derfor en fremtrædende plads i
investeringsplanen.
løfte om boliger
Det er en voldsom udvikling, der
har foregået i det grønlandske sam-
fund, og denne udvikling vil blive
forstærket i de kommende år. Mange
mennesker vil foretrække at flytte fra
de mindre bopladser og udsteder ind
til byerne, hvor der kan sikres dem
en stabil beskæftigelse, og hvor de L
højere grad vil få del i det moderne
samfunds goder.
Alt sammen ting, der er nødvendige
forudsætninger for, at den grønlandske
befolknings levefod kan stige.
Det er klart, at det for de menne-
sker, der bryder op fra et sted, hvor
de har levet hele deres liv, kan være
svært at komme ind til byerne. Man
kan komme til at føle sig ene, og
der vil i overgangstiden være mange
vanskeligheder at kæmpe med, og man
må derfor resptektere de folk, som
trods dette træffer beslutningen om at
flytte ind til de grønlandske byer.
Det er glædeligt at konstatere, at der
i Grønland i princippet er enighed om
rigtigheden i den lokaliseringspolitik,
som de ansvarlige myndigheder er gået
ind for, og jeg håber, at man i byerne
vil tage godt mod de nye medborgere,
som flytter til.
Fra statens side må vi også gøre,
hvad vi kan for at lette vilkårene
for tilflytterne. Jeg tænker her ikke
alene på, at der må skabes forudsæt-
ninger for en god og stabil beskæfti-
gelse, men også på, at tilflytterne kan
få gode boligforhold. Der er i Grøn-
land — som så mange andre steder
i verden — mangel på boliger, og
selv om der i de forløbne år er gjort
en stor indsats på dette område, føles
mangelen stadig i de grønlandske
byer.
Jeg er bekendt med, at Grønlands-
rådet og landsrådet har henstillet, at
boligbyggeriet forøges yderligere i de
kommende år, og jeg kan her tilsige,
at jeg i det omfang, de økonomiske
muligheder og de tekniske muligheder
er til stede, vil gøre mit til, at de
grønlandske ønsker på dette livsvig-
tige område bliver opfyldt.
STØTTE I OVERGANGSPERIODEN
Opbygningen af et effektivt social-
væsen må have en særlig fremtræ-
dende plads i de kommende års udvik-
ling. Alvoren af de grønlandske so-
ciale problemer er gentagne gange
påpeget i de seneste år. Det gælder
børnene, de enlige mødre, de gamle,
de handicappede og andre vanskeligt
stillede grupper. Deres problemer må
hurtigst muligt afhjælpes, og lands-
rådet har taget initiativet til en væ-
sentlig forbedring af de eksisterende
sociale vedtægter.
Men dertil kommer, at vi må imøde-
se en skærpelse af de sociale proble-
mer i de kommende år, med mindre
der sker en radikal styrkelse af det
forebyggende og behandlende sociale
arbejde. Den hurtige samfundsudvik-
ling, og ikke mindst tilflytningen til
byerne, vil bevirke så stærke foran-
dringer i familiernes livsvilkår og så
afgørende brud med tilvant levesæt,
at det ikke kan undgå at stille store
krav til tilpasningsevnen for de fleste
af de familier, der må underkaste
sig disse forandringer. Dette gælder
ikke mindst for tilflytterfamilierne.
Mange må have støtte for at klare
omstillingen socialt og menenskeligt.
Ønske om mere smidighed i
lokalis er in gsp olitikken
G-60-forslaget om befolkningskoncenfration bor ikke administreres for
strengt — Nej til Egedesminde og Godhavn.
I forbindelse med erhvervsstøtte-
loven drøftede Grønlandsrådet på sit
sidste møde på ny lokaliseringspolitik-
ken. Der var fortsat enighed om at
fastholde hovedlinjerne i G 60-forsla-
Eet om koncentration af en væsentlig
•Tel af befolkningen i åbentvands-
byerne. Flere medlemmer ønskede
imidlertid en mindre rigoristisk ad-
ministration af retningslinjerne.
Heroverfor blev det anført, at Grøn-
landsrådet ved at imødekomme øn-
skerne fra befolkningen i KangåtsiaK
om mindre investeringer i denne kom-
mune og ved at anbefale opførelsen
af mindre industrianlæg i Julianehåb,
Nanortalik og Sydprøven allerede
havde vist smidighed.
Rådet vil ved senere lejlighed vende
tilbage til lokaliseringspolitikken, bl.a.
når resultatet af den nyligt foretagne
folketælling i Grønland foreligger.
Efter anmodning fra folketingsmand
Knud Hertling udsattes den beram-
mede drøftelse af kulbruddet i K’ut-
dligssat til rådets næste møde i
august. Knud Hertling ville gerne før
rådets afsluttende debat om denne sag
drøfte den med kommunalbestyrelsen
og den lokale befolkning. Hertling
regner med at besøge K’utdligssat i
midten af denne måned sammen med
et medlem af Grønlandsrådets sekre-
tariat.
Under drøftelsen af en henvendelse
fra kommunalbestyrelserne i Egedes-
minde og Godhavn om direkte fore-
træde for rådet til drøftelse af lokale
anliggender, var der blandt Grøn-
landsrådets medlemmer enighed om,
at direkte henvendelser fra kommu-
nalbestyrelser og andre lokale orga-
ner burde ske ad de normale politiske
kanaler, d. v. s. til landsrådet, de grøn-
landske folketingsmedlemmer eller
direkte til Ministeren for Grønland.
Ved at imødekomme henvendelser
om direkte foretræde ville Grønlands-
rådet påtage sig en politisk rolle, som
lå ud over dets kompetence som råd-
givende organ for ministeren. Der var
derfor enighed om at afslå henven-
delserne fra Egedesminde og God-
havn.
„Der kan naturligvis altid rettes
skriftlige henvendelser til rådet, lige-
som rådet på sine rejser i Grønland
er interesseret i kontakt med de lokale
myndigheder", slutter mødereferatet
fra Grønlandsrådets sekretariat.
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåiriik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
iFh
asbjørn-møbler a/s
SKINDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
Det bliver derfor én af de vigtigste
opgaver i den nærmeste tid at opbygge
en social hjælpetjeneste, der kan bi-
stå og støtte familierne i denne over-
gangsperiode. Et forebyggende socialt
arbejde, hvor rådgivning og vejled-
ning kombineres med konkret støtte,
er socialt og menneskeligt en nødven-
dighed, men det er også en forudsæt-
ning for, at de menneskelige tilpas-
ningsproblemer ikke lægger sig hin-
drende i vejen for realiseringen af
planerne for udviklingen af erhvervs-
liv, sundhedsvæsen og uddannelsesvæ-
sen.
Denen opgave kan kun løses af
grønlænderne selv, og jeg hilser med
glæde dét initiativ, der i dette forår
er taget ved påbegyndelsen af uddan-
nelsen af grønlandske socialmedhjæl-
pere.
SOCIALREFORM BØR FØLGE
Jeg vil imidlertid gerne understrege
nødvendigheden af, at dette arbejde
følges op af en egentlig grønlandsk
socialreform, og at kommunernes be-
stræbelser støttes ved, at der oprettes
et centralt organ, der kan give for-
nøden sagkyndig bistand til det lokale
arbejde, varetage uddannelsen af per-
sonale og i det hele samle og koordi-
nere alle de mange bestræbelser på
det sociale felt. Denne centrale myn-
dighed må også sørge for, at ud-
viklingen af socialvæsenet koordine-
res med udviklingen på andre sam-
fundsområder. Jeg vil her navnlig pege
på den intime forbindelse, der må
etableres mellem det sociale område
og arbejdsmarkedspolitikken.
Det er vigtigst for mig at under-
strege, at tilvejebringelsen af den so-
ciale hjælpetjeneste og et centralt so-
cialt organ bør ske snarest, således at
apparatet er fuldt udbygget, inden lo-
kaliseringsbestæbelserne for alvor ta-
ger fat for derved at undgå, at de
sociale problemer vokser os over ho-
vedet.
Opbygningen af et effektivt social-
væsen må i dag tillægges samme vægt
som vi tidligere lagde på opbygnin-
gen af sundhedsvæsenet og uddannel-
sesvæsenet. Vi er derfor helt indstil-
let på at støtte de initiativer, der er
taget på disse områder af landsrådet
og af kommunerne.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKamerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
fW
risternens
•VAADBINDERI
SKAGEN • TELF 414 77 • ETABL.1879
LÆG MÆRKE
TILNAVNET-
HAMMRtHOR
SKAL DE NOK HUSKE
HAdtHktHOk undertøj
niorKutigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia ericaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.
STÆRKE BÅND ER KNYTTET
Det har gjort meget stort indtryk
på mig at møde så megen venlighed
og hjertelighed, som er blevet mine
rejseledsagere og mig til del. Det har
for os alle været en stor personlig
oplevelse at lære Grønland at kende
og at møde den grønlandske befolk-
ning.
De mange hjertelige ord, som er
blevet sagt til os på rejsen, har var-
met hjerterne, og jeg har fået en le-
vende fornemmelse af, at den grøn-
landske befolkning føler samhørighe-
den med Danmark, og der uanset at
vi lever så langt fra hinanden, og uan-
set at vore livbetingelser er så for-
skellige, alligevel er knyttet stærke
bånd mellem Danmark og Grønland.
Med gensidig respekt i samarbej-
det vil vi være i stand til at løse den
opgave, der er så vigtig for Grøn-
land og dermed for hele Danmark,
nemlig at gøre Grønland til et sam-
fund, hvor den grønlandske befolk-
ning kan leve, og hvor befolkningen
ved sin egen indsats kan opleve en
fremgang. Det gælder levevilkårene.
Men det gælder også, at den grønland-
ske befolkning uanset ændringer og
forbedringer i de ydre livsvilkår kan
bevare og udvikle sin egen kultur og
sit eget sprog.
HÅB OM EN LYS FREMTID
Jeg vil også ved denne lejlighed
rette en tak til alle, der er udrejst fra
Danmark til Grønland for her at gøre
en indsats ved at være med til op-
bygningen af det nye Grønland. Der
stilles krav om store menneskelige
kvalifikationer hos de folk, som har
påtaget sig denne opgave. Det drejer
sig ikke alene om at løse en arbejds-
opgave inden for det felt, som man
har påtaget sig. Hver enkelt udsendt,
hvor han end er placeret, har samti-
dig pædagogisk og medmennskelig
opgave, Det er afgørende, at de ud-
sendte kommer til Grønland med det
rette sind. På arbejdspladserne træf-
fer de grønlændere som landsmænd,
som medarbejdere og som kolleger.
Med disse ord vil jeg rette rette
en hjertelig hilsen til hele den grøn-
landske befolkning og udtale mit in-
derligste håb om, at Grønland må gå
en lys og lykkelig fremtid i møde.
Den danske regering vil bidrage her-
til efter bedste evne.
Landbruget holder
ikke trit med
befolkningstilvæksten
Efter alt at dømme vil verdens
landbrugsproduktion ikke kunne op-
retholde den årlige to procents stig-
ning, der skal til for at holde trit med
befolkningstilvæksten i perioden 1965
—66, hedder det i en rapport fra FNs
levnedsmiddel- og landbrugsorganisa-
tion, FAO. Produktionen af levneds-
midler pro persona er ikke forøget i
første halvdel af 1960-erne. Den inter-
nationale handel med landbrugsvarer
steg mærkbart i 1965, samtidig med,
at efterspørgslen steg.
Af FAO-oversigten fremgår det, at
den væsentlige grund til den ringe
produktionsstigning i verden som hel-
hed i 1965 var den forringede korn-
høst i Sovjetunionen og en del øst-
lande som følge af tørke. På grund af
dårlige vejrforhold i de nordlige land-
brugsområder lykkedes det ikke Kina
at forøge høsten i forhold til 1964.
Både i Nordamerika og i Vesteuropa
var der dog en øget landbrugsproduk-
tion både mængdemæssigt og pr. ind-
bygger.
'lofnT
Den lækreste De kan tænke Dem!
Danmarks mest berømte chokolade.
BARRE
igdlingnarnerpåK ericarsautigisinaussat! Danmarkime silku-
l&te tusåmassaunerpåK.
iomf
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tdssarpiak pissariaKagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaicalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamar&t Toms Holly Bar — k&kot-
tarissanik ilivitsunik ilaKarpoK.
'/om?
H
y mm
GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør tU Det kgl. Danske Hof.
7